Den sommer med hunden

”Man bliver aldrig gammel på én nat. Der er et bestemt øjeblik i livet hvor det går op for én at det er sket. Man føler en vished, og det er ikke antallet af år det drejer sig om. Det sker når man holder op med at se fremad og tager sig selv i at se sig tilbage. Man gransker nøje tiden der er gået. Bagude ligger det hele fra dengang, dine eneste venner, minderne og illusionen om at intet no­gensinde slutter rigtigt.” *** Romanen foregår i 1960’erne i en lille landsby nær Chioggia syd for Venedig med et landbrugssamfund og en barndom der på trods af den relativt korte tidsafstand virker fundamentalt anderledes end i dag. Ud over at være en roman om overgangen fra barn til voksen leder de næsten filmiske beskrivelser af landskabet, lyset og ikke mindst den vemodige tone uvægerligt tanken hen på Thomas Manns Døden i Venedig.