De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Bag om Den niende grav

Den svenske justitsminister forlader rigsdagen efter en hård debat. Han benytter bagudgangen for at undgå den ventende presse, men han når aldrig frem til sin bil, der står og venter på ham et stykke væk. Han synes at være forsvundet op i den blå luft, midt i magtens centrum. Dette sker et halvt år inden begivenhederne i ‘Offer uden ansigt’ fandt sted og i ugerne op til jul. Sneen og kulden holder både Stockholm og København i et jerngreb, da Fabian Risk kaldes ind for i al hemmelighed at udrede omstændighederne bag justitsministerens forsvinden. Officielt er sagen stadig Säpos ansvar, men ligesom Fabian og hans højgravide kollega Malin Rehnberg famler også Säpo i blinde. Snart viser det sig, at tingene langt fra er, som de burde være, og at stærke interesser arbejder på, at sandheden ikke skal komme frem. Samtidig bliver en kendt dansk tv-journalists hustru fundet brutalt myrdet i sit hjem nord for København. Dunja Hougaard fra Københavns Politis Drabsafdeling leder udforskningen, som fører hende over sundet til Sverige. ‘Den niende grav’ er en fornemt konstrueret krimi, hvor Stefan Ahnhem fortæller historien bag Fabian Risks beslutning om at forlade Stockholm og flytte tilbage til Helsingborg. Fabian og Dunja krydser hinandens spor i et vinterkoldt Skandinavien og trækkes dybere og dybere ind i en konspiration, der viser sig at være langt værre, end de nogensinde havde forestillet sig.

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788711456002
  • Udgivet:
  • 7. juli 2015
  • Straks på e-mail.

Normalpris

Beskrivelse af Den niende grav

Den svenske justitsminister forlader rigsdagen efter en hård debat. Han benytter bagudgangen for at undgå den ventende presse, men han når aldrig frem til sin bil, der står og venter på ham et stykke væk. Han synes at være forsvundet op i den blå luft, midt i magtens centrum.
Dette sker et halvt år inden begivenhederne i ‘Offer uden ansigt’ fandt sted og i ugerne op til jul. Sneen og kulden holder både Stockholm og København i et jerngreb, da Fabian Risk kaldes ind for i al hemmelighed at udrede omstændighederne bag justitsministerens forsvinden. Officielt er sagen stadig Säpos ansvar, men ligesom Fabian og hans højgravide kollega Malin Rehnberg famler også Säpo i blinde. Snart viser det sig, at tingene langt fra er, som de burde være, og at stærke interesser arbejder på, at sandheden ikke skal komme frem.
Samtidig bliver en kendt dansk tv-journalists hustru fundet brutalt myrdet i sit hjem nord for København. Dunja Hougaard fra Københavns Politis Drabsafdeling leder udforskningen, som fører hende over sundet til Sverige.
‘Den niende grav’ er en fornemt konstrueret krimi, hvor Stefan Ahnhem fortæller historien bag Fabian Risks beslutning om at forlade Stockholm og flytte tilbage til Helsingborg. Fabian og Dunja krydser hinandens spor i et vinterkoldt Skandinavien og trækkes dybere og dybere ind i en konspiration, der viser sig at være langt værre, end de nogensinde havde forestillet sig.

Brugerbedømmelser af Den niende grav

  • Vibeke j. 9. maj 2022

    En virkelig virkelig spændende og makaber krimi,
    kan kun anbefales
    Fem stjerner

  • Krimiormen s. 21. juli 2020

    ”Den niende grav” er mit første egentlige bekendtskab med Stefan Ahnheims forfatterskab. Jeg købte bogen til Bogforum i Bella Centret i 2019, efter jeg blev inspireret af et interview med forfatteren. Lad mig sige med det samme at ”Den niende grav” er bestialsk, nervepirrende og smækfyldt med action.

    Samtidig blev jeg også lidt irriteret på Fabian Risk undervejs. I tilspidsede situationer synes jeg måske at han manglede gå-på-mod og initiativ. Men hvis man ser bort fra det, så er ”Den niende grav” fantastisk godt skruet sammen med et overraskende plot og mange uventede drejninger af historien.

    Karakteren Fabian Risk er gift med kunstneren Sonja, som han har 2 børn med. Deres ægteskab kører på pumperne og det er som om flammen imellem Fabian og Sonja er ved at dø ud. I kulissen spøger den smukke og insisterende Niva Ekenhielm, Fabians tidligere kollega.

    I ”Den niende grav” bliver Fabian nærmest tvunget til at samarbejde med Niva igen. Ikke den allerbedste situation, når nu Fabians ægteskab hænger i en tynd tråd. Selve temaet i ”Den niende grav” omhandler organdonation af den ikke helt legale slags.

    Det er makabert og beskrevet så man nærmest væmmes ved de direkte beskrivelser af morderens reaktionsmønstre. Der skal alligevel noget af en fantasi til at skrue sådan en bestialsk handling sammen fra forfatterens hånd. Læseren skal i hvert fald ikke være sart.

    Stefan Ahnhem flirter en del med sit danske publikum ved at have lagt en del af handlingen dels i Danmark, dels i Sverige. Ved første øjekast ser det ud til at der er forskellige spor der bliver efterforsket. Men mon ikke det skal vise sig at de forskellige sager hænger lidt sammen alligevel.

    Jeg giver absolut mine varmeste anbefalinger til ”Den niende grav” hvis man ikke er sart og holder af en krimi smækfyldt med spænding og fart over feltet.

    Krimiormen.dk