Den guddommelige hverdag

Den guddommelige hverdag (1942), er ikke den mindst interessante i forfatterskabet. Den er tildels af eksperimenterende karakter, idet den formelt er en konsekvent gennemføring af den før omtalte montage-form, en mosaik af enkeltbilleder: de autentiske avisudklip der fortæller om krigstidens forhold, portrætter af mennesketyper, novelleagtige skildringer fra forskellige egne af landet, og de to gennemgående fortællinger om pigen Agnete og sæbehandler Jørgensen. Sammenlagt bliver det en skildring af Danmark i besættelsesåret 1942, den eneste samtidige vi har. Man skal nok især lægge mærke til den lille selvstændige butiksindehaver Jørgensen som konkurreres ud ved koncentrationen i næringslivet, af den store sæbekoncern der lægger en butik med underpriser på den anden side af gaden. Denne Jørgensen er ingen Lundegaard, han slår fra sig, han løber til avisen med en protest, han deler løbesedler ud til folk, og under kampen mod overmagten skriver han til sin søn: »Der er folk, der er stærkere end os, Andreas, og de har magt til at gribe ind i vort liv og tage vort arbejdes udbytte fra os, men de må ikke få magt til at gøre os til pjalte, og hvis vi står fast, vil det heller ikke kunne lykkes dem; det er bedre at være slået ud og sidde på en grøftekant end at være slave i et palads. « Det er en protest også mod besættelsen. Og man kan se den stigende linie i forfatterskabet, fra Lundegaards slaphed over vagabon-
dens mislykkede oprør og Sivertsens hårdt tilkæmpede selvstændighed til Jorgensens åbne modstand.

- Sven Møller Kristensen