Den Europæiske Union og udviklingslandene

Den Europæiske Union spiller en væsentlig rolle for mange af verdens udviklingslande. Det ses både historisk og kulturelt, idet mange af udviklingslandene er tidligere europæiske kolonier, det ses i forbindelse med udviklingsbistand, hvor Den Europæiske Union og de 28 medlemsstater samlet udgør den største donor af bistand, og det ses i handelsmæssige forhold – ikke mindst fordi mange udviklingslande er økonomisk afhængige af eksport til det europæiske marked. Den Europæiske Union og udviklingslandene giver en overskuelig, samlet introduktion til de mest centrale aspekter af den Europæiske Unions politikker over for udviklingslandene. Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen og frem til situationen i dag. Undervejs i denne udvikling frem til vore dage kommer han ikke mindst ind på den kolde krigs betydning for EU’s relationer til udviklingslandene. I bogens anden del behandler Morten Broberg EU’s bistandspolitik – både den langsigtede bistand, hvor målet er at skabe bæredygtig udvikling, og den mere kortsigtede nødhjælp, hvor målet ofte er at redde liv her og nu.
Bogens tredje tema er EU’s handelspolitik over for udviklingslandene. Her vil det formentlig overraske mange, at EU giver de fattigste udviklingslande toldfri adgang til det europæiske marked, og at det i vidt omfang er de høje krav til sikkerhed, som den europæiske forbruger stiller, der begrænser producenterne i de fattigste udviklingslande i at komme ind på det europæiske marked.
Morten Broberg er professor i international udviklingsret ved Københavns Universitet og Jean Monnet-professor. Brobergs forskning er i høj grad tværvidenskabelig med et særligt fokus på EU’s relationer til udviklingslandene. I 2014 modtog han Uddannelses- og forskningsministeriets store EliteForsk-pris for sit bidrag “til udviklingen af nye retsvidenskabelige områder inden for international udviklingsret, hvor han placerer sig helt centralt i den internationale forskning”.