De spedalskes ballet

I 1963 udkom Leonard Cohens romandebut Yndlingslegen, men allerede i 1956 skrev han den indtil nu uudgivne roman De spedalskes ballet. Senere har Cohen selv udtalt om bogen, at den ”sikkert er en bedre roman end Yndlingslegen”, men det er alligevel først nu, romanen og de medfølgende noveller ser dagens lys. Er man fan af den ældre Cohens helt særlige tekstunivers, så kan man allerede i de tidlige tekster genkende mesterens umiskendelige pen, fokus på det erotiske og de sprøde og filosofiske sætninger.
I De spedalskes ballet bor en mand alene på et værelse i Quebec, indtil han en dag får en besked om, at hans eneste levende familiemedlem er på vej for at bo hos ham, en gammel bedstefar, han aldrig har mødt før. Da den gamle bedstefar står af toget, tager tingene fart. Bedstefaren overfalder en politibetjent verbalt, så spytter han på ham, og da hovedpersonen endelig får fat i ham, når han at slå betjenten i hovedet med sin stok så hårdt, at han synker sammen, og blodet sprøjter. De flygter derfra, hjem til det lille værelse, hvor bedstefar bliver installeret. Han viser sig snart som en, der ingen respekt har for regler og autoriteter, han gør lige præcis, hvad han vil til hver en tid. Hovedpersonen er først forfærdet over bedstefarens opførsel, men snart lader han sig inspirere af den grænseløse slægtning og implementerer hans væremåde i sit eget liv.
Leonard Cohen skriver med en blanding af humor og dyb alvor om nogle af verdens udgrænsede eksistenser.