De røde marker

En ung kvinde er på vej til sit bryllup i bærestol. Hun skal giftes bort til brændevinsfabrikantens søn, som er spedalsk. Tre dage efter brylluppet myrdes han. En af de mænd som bar bærestolen bliver hendes elsker. De skaber sig et liv i byen ved brændevinsdestilleriet, omgivet af marker med sorghum, der er det korn som bruges til brændevin og giver folk et levebrød. Men i de turbulente 1920’ere og 1930’ere med fattigdom og bandituvæsen er tilværelsen usikker. Og den største prøvelse udsættes de for da japanerne besætter landet og hver dag bliver en kamp for at overleve.
Mo Yan fik sit store gennembrud med romanen De røde marker (1987). Under Kulturrevolutionen vender en ung mand tilbage til sin hjemby efter ni års fravær og mindes sin families stormfulde historie. Bedstefaren var en nådeløs kriger og bandeleder, bedstemoren en viljestærk guerillakæmper som lod sig forføre på sorghummarken på vej til sit arrangerede bryllup. Og sønnen – fortællerens far – fulgte sin far som væbner og lærevillig elev fra han var femten år. Der spindes mange myter og legender omkring slægtens historie, og midt i beskrivelsen af den brutale vold oplever vi gribende sorg, forløsende glæde og skønhed.
Filmatiseringen af bogen blev i sin tid nomineret til en Oscar og belønnet med en Guldbjørn på filmfestivalen i Berlin.
Mo Yan fik i 2012 Nobelprisen i litteratur.
«…en osende æstetisk læseoplevelse»–Politiken★★★★
«…et ekspressivt orgie af indtryk»–Jyllands-Posten★★★★★
«Storslået billedtæppe fra nobelpristager» –Kristeligt Dagblad★★★★★
«Hans billedsprog er fantastisk, sensuelt og sanseligt. Hans fortælling er elektrificerende og episk. Den minder ikke om noget andet jeg har læst fra Kina – hverken i ældre eller nyere tid.» – AMY TAN
«Mo Yan genskaber livet på en fremragende og kærlig måde … med sanselige beskrivelser der oser af krudt, blod og død.» – THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEW
“Mo Yan har skabt sit eget umiskendeligt kinesiske univers med elementer af magisk realisme. Han pendler mellem hovedfortællingen og et sæt af forhistorier, som væves ubesværet ind i hinanden. Når han er bedst, er sproget forførende, når han er værst, er det overlæsset. Men det affinder man sig med, fordi han er en forfatter, der giver lyst til at forstå Kinas bloddryppende historie.” WEEKENDAVISEN