- Straks på e-mail.
Normalpris
Beskrivelse af Damaskus
I Syrien møder Sigrid samtidig ungdomsveninden Reem, efter en dramatisk begivenhed skilte dem ad i studieårene i København. Nu genforenes de endelig i Damaskus, hvor jasmintræerne blomstrer om kap med håbet om politiske reformer. Men Reem viser sig at stå på den modsatte side i konflikten. Hun leder et sikkerhedsfirma og har tætte bånd til regeringen.
Mens Sigrid prøver at gøre det rigtige, fører hun både sig selv og dem, hun elsker, ind i en livsfarlig konspiration og må spørge sig selv: Hvem er ven, og hvem er fjende?
Damaskus er en spændingsroman om venskab og forræderi, om kærlighed og krigsforbrydelser og om, hvor forbandet svært det er at være et godt menneske i mødet med ondskab.
Brugerbedømmelser af Damaskus
-
”Damaskus” er Iben Albinus´ debut. Lad mig sige med det samme, at det er en ganske imponerende debut, der næsten lægger op til, at forfatteren har mere litteratur i støbeskeen i nogenlunde samme genre. ”Damaskus” er en spændingsroman med fuld fart på spænding, drama, venskab, forræderi, kærlighed, ondskab og krigsforbrydelser hele vejen igennem de mange sider.
Karaktererne i ”Damaskus” virker realistiske og man får et godt indblik i deres egenskaber. Jeg kunne sagtens forestille mig, at Iben Albinus kunne have flere spændingsromaner gemt i ærmet. Som læser, føler man lidt, at man sidder med en førstehåndsberetning af livet som Syrer i tiden omkring virkelighedens Arabiske forår, med demonstrationer i gaderne for demokratiske reformer og regimets forsøg på at tøjle befolkningen.
Det er skræmmende, barskt og tankevækkende. ”Damaskus får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til en rigtig pageturner af en spændingsroman.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.dk
© 2024 Pling BØGER Registered company number: DK43351621