BYEN VINDER ALTID

Roman om det arabiske forår af Omar Robert Hamilton, med forord af Carsten Jensen
"BYEN VINDER ALTID er … medrivende læsning fra start til slut … Det er heftigt og eksplosivt … Hamiltons bog [er] foruroligende livagtig i sin fremmaning af den på én gang håbefulde og angstmættede stemning på Tahrir-pladsen og omegn … til bogens mest uafrystelige afsnit hører beskrivelserne af den sorg, der rammer de familier og venner, som mister deres kære. Også Hamiltons minutiøse skildring af usikkerheden, euforien og de revolutionæres intense passion griber én om hjertet.” Adam Holm, Weekendavisen
Det er en moderne revolution. I Kairos gader. Et voldsomt oprør, der vil ændre historiens gang. Mariam og Khalil, to unge aktivister, hvirvles ind i begivenhederne, opslugt af politisk passion og troen på forandring. Deres liv bliver aldrig det samme igen. BYEN VINDER ALTID er en modig, følelsesmættet og højspændt fortælling om idealisme og mod, om sammenhold og kærlighed – og om bristede illusioner og magtens ubarmhjertighed. Omar Robert Hamiltons debutroman indfanger den egyptiske revolutions feberagtige intensitet, fra masseprotesternes eufori til lighusets isnende kulde, og suger os med helt ind i oprørets blødende hjerte.
Hun er ved at kvæles af lugten på felthospitalet, den klistrer til hendes mund og hud, kravler op i næsen, sætter sig i svedperlerne på hendes bryst, desinfektionsmidler og mudder og røg og frygt og sved, og alle vinderne er lukkede, og lægerne har gasmasker på, og der er blod overalt, og på hver eneste centimeter er der døende i gennemvædede tæpper og gennemblødte T-shirts, og luften er tyk af de sidste åndedrag, der grædes ud af lunger, som er flået itu af kuglerne, og et spædbarn, to spædbørn græder, og det er den eneste lyd, der giver nogen som helst mening.
“ ... jeg har sjældent læst en så hudløs og smertefuldt åben skildring af, hvordan det føles at satse alt, sit liv, sine inderste håb og alle sine drømme på en forandring, der skal sætte alle fri – og så lide et uoverkommeligt bittert nederlag.” Carsten Jensen, Mod stjernerne