Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager

Denne bog er med få tilpasninger udgivelsen af ph.d.-afhandlingen ”Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager”, som forfatteren modtog ph.d.-graden på baggrund af i efteråret 2018. Afhandlingen afdækker børns processuelle retsstilling i den administrative sagsbehandling af tvangsanbringelsessager, og det udledes heraf – særligt med inddragelse af forvaltningsretten, socialretten, menneskeretten og andre relevante retsområder – hvilke hensyn og retlige værdier der må indgå i vurderingen af, hvorvidt der i visse tilfælde bør fraviges fra barnets parts-inhabilitet i relation til processuelle rettigheder, således at barnet selvstændigt kan udnytte sine partsrettigheder uafhængigt af forældremyndighedsindehaveren.
Afhandlingen er delt op i fire analysedele. Del 1 omhandler forældremyndighed og rettighedsbegreber. I del 2 analyseres den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 og Børnekonventionens art. 3, 9 og 12 med det formål at udlede, hvilke processuelle rettigheder børn er blevet tildelt som følge af henholdsvis inkorporeringen og ratifikationen af konventionerne. Endvidere analyseres praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med samme formål. I afhandlingens del 3 analyseres de processuelle rettigheder, som børn er blevet tildelt i serviceloven i relation til tvangsanbringelsessager. Analysen af de enkelte rettigheder er inddelt efter kategorierne; inddragelse og høring, repræsentation og bistand, aktindsigt og klageadgang. Del 4 indeholder en perspektivering, der tager udgangspunkt i børns processuelle retsstilling inden for andre relevante retsområder, og resultaterne heraf inddrages i besvarelsen af spørgsmålet om børns partshabilitet, som i konklusionen bl.a. præsenteres ved formuleringen af retsgrundsætningen om børns partshabilitet.