Børneidræt - Målt på robusthed og livsmod

Børn har fra helt små en legende, undersøgende og eksperimenterende tilgang til verden. Det udvikler deres motorik og forståelse af omverdenen. Allerede som 2-3 årige begynder legekammeraterne at have stor betydning for dem. De leger rollelege, spiller bold, leger skjul, bygger sandslotte, klæder sig ud, danser til musik og pjasker rundt i vandpytter. Når de bliver lidt ældre får langt de fleste af dem – faktisk 8 ud af 10 - deres ”debut” i idrætsforeningerne.

Mange forældre nøjes ikke med at følge barnet hen til den lokale idrætsforening. De bliver selv hurtigt en del af børne– og ungdomsarbejdet. Der opstår derfor et behov for, at man kan navigere i en mangfoldighed af idrætskultur, der spænder fra fri leg til konkurrence og tidlig specialisering.

Mit ærinde med denne bog er at beskrive og reflektere over en række af problemstillinger forældre støder på, når de træder ind i idrætslivet:
• Hvor er den rette balance mellem leg og konkurrence i børneidrætten?
• Hvornår og hvordan støtte op om specialisering for det talentfulde og ambitiøse børn?
• Hvordan finde grænsen mellem at bakke sit barn op i dets idræt og have ambitioner på
barnets vegne?
• Har idræts – og foreningslivet et særligt ansvar for børn ”med ondt i sjælen”, eller børn
med anden etnisk baggrund?
• Hvordan støtte foreningsidrætten i at modvirke den såkaldte ” curlingopdragelse”, og i
stedet bidrage til robusthed og livsmod hos børn?