De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Skønlitteratur

Gå på opdagelse efter de bedste skønlitterære bøger hvor det kun er fantasien, der sætter grænser for historien. Skønlitteratur er historier, der tager dig ud på en fiktiv rejse fortalt af forfatteren, som kan indeholde alt lige fra digte, drama, humor til de mere klassiske skønlitterære fortællinger og meget andet.
Vi leder dig ind i et magisk univers af et stort udvalg om genren, så hvad end du foretrækker at læse eller lytte til, så kan du helt sikkert finde inspiration her.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Roman
    af Pia Ravn Jensen
    148,95 - 278,95 kr.

    Stine er 38 år, ufrivilligt, men ikke desperat barnløs. Hun ser frem til en rolig weekend med en god bog i rækkehuset i Brønshøj, hvor hun bor med Martin. Men da hun finder ud af at hendes barndomsveninde er gravid, får hun noget at tænke over.Fortællingen skildrer Stines forhold til personer og begivenheder, der har været med til at forme hende og hendes liv.

  • af Ane Riel
    102,96 - 167,95 kr.

    Ingen ved, hvor lille Leon har sine muskler fra. Men hans mor ved om nogen, hvor svært han har ved at styre dem. Især når han vil kæle. Og Leon vil virkelig gerne kæle. Mens Danica bakser med sin søn, kæmper Mirko med sine forbudte følelser. Han er endnu kun en dreng, da han forelsker sig brændende i Danica. Det er en umulig kærlighed, for Danica er ikke alene en voksen kvinde og mor til Leon, hun er også gift med en uovervindelig kæmpe af en mand. Hjertet og lysterne driver Mirko ud af sit ærbare hjem og ind i Danicas hemmelige helvede. Det får en fatal udgang for alle, han holder af, og efter en dramatisk nat bliver Mirko bundet til Leon og hans gådefulde kræfter for resten af livet. BÆST er en stor fortælling om skyld og uskyld, og samtidig en lille varm historie om et usædvanligt venskab. Ane Riel har tidligere skrevet Slagteren i Liseleje og Harpiks, som filmatiseres med Sofie Gråbøl i en af de bærende roller.

  • af Elsa Morante
    222,96 kr.

    Den halvjødiske enke og lærerinde Ida bliver under et epileptisk anfald voldtaget af en ung tysk soldat. Resultatet af voldtægten er den lille Useppe, drengen, der taler med dyrene og forstår fuglenes sang. Vi er i Rom under og efter Anden Verdenskrig i årene 1941-1947. Fascisterne vifter med de sorte faner, og Il Duce og Der Führer står i begyndelsen side om side. Da bomberne falder over byen i 1943, evakueres Useppe sammen med sin menneskesky mor og sin livfulde og højtelskede storebror til en husvildebarak og kommer under tag med en række af krigens andre ofre: fortabte fascister, småkriminelle partisanere, jøder på flugt og helt almindelige storfamilier. Midt i de voksnes desperate og voldelige verden præget af angst og sult udstråler Useppe en fundamental glæde ved at være til. Historien er både et knivskarpt anklageskrift mod historiens drivkræfter og en smuk og indfølt beskrivelse af verdens gang set fra det almindelige menneskes perspektiv og anses som et hovedværk i europæisk litteratur. Historien genudgives her i ét bind i Jytte Lollesgaards anmelderroste oversættelse og med nyt forord af Emma Holten.

  • af AGATHA CHRISTIE
    64,91 - 318,95 kr.

    Den excentriske og manipulerende rigmand Simeon Lee inviterer hele sin familie hjem til jul, selvom mange af dem ikke har set hinanden i årevis. I blandt dem er der også et par stykker, som ingen i selskabet før har mødt, men ingen har nogen grund til at tvivle på hinandens identitet. Simeon har tjent sin formue i Afrikas diamantminer, og han har ikke skyet nogen midler for at opnå, hvad han vil have.Ved denne jul indhenter hans fortid ham imidlertid, og inden familien har nået at slå sig ned i stuen nedenunder, hører de et skrig fra Simeons værelse. Da de endelig får mast døren op, finder de den gamle gnier livløs på gulvet med halsen skåret over. Det er op til Hercule Poirot at løse mordgåden, og så snart han kradser i overfladen af den pæne familie, falder facaden sammen og afslører et væld af motiver til mord.Agatha Christie (1890-1976) er Englands ukronede krimidronning og skaberen af kendte og elskede figurer som mesterdetektiven Hercule Poirot og den lettere påtrængende, men ikke desto mindre geniale Miss Marple. Agatha Christie er den bedst sælgende krimiforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til flere sprog end William Shakespeares. Mange af romanerne er tilmed blevet lavet til både film, TV og sat op på hæderkronede teatre.Hercule Poirot er Agatha Christies belgiske privatdetektiv, der er lige så genial, som han er sær. De mindste detaljer kan føre til, at Poirot kan opklare en sag, som politiet er kørt fast i, og med sin mindre begavede partner, kaptajn Hastings, bliver han hyret til at opklare de mest fantastiske og bizarre mysterier.

  • - 2. Bind
    af Jan Guillou
    93,95 - 233,95 kr.

    Arn er 27 år og allerede en æret veteran blandt tempelridderne. Meget har han lært i de ti år, der er gået, siden han red fra Arnäs for at gøre bod som Kristi stridsmand i Det Hellige Land. Nu sidder han som borgherre i Gaza med den opgave at opretholde lov og orden i området. Hjemme er Arns ungdomskærlighed, Cecilia, til straf for deres elskov blevet anbragt i Gudhem Kloster, hvor den strenge Moder Rikissa hersker, og uden for klostrets lukkede verden strides de sverkerske og erikske ætter. Tempelridderen er 2. bind i Jan Guillous romanserie fra korstogstiden. »Tempelridderen"" er på samme tid spændende som en gammeldags ridderroman og klog på både politik, historie og religion.« - Ekstra Bladet »Fint og formidabelt researchet og med et stædigt drive om at fortælle en god historie med et fast anker i det historiske.« - Politiken Indeholder efterord af Jan Guillou og Peter Flinth, instruktøren af filmene om Arn, samt en beskrivelse af bogens lokaliteter. Omslag ved: Boström, Aavatsmark, Utgren og Wistbacka

  •  
    148,95 kr.

    Et overblikover

  • - en genforeningsroman
    af Linda Lassen
    238,95 kr.

    Jens og Marie er en dokumentarisk roman.I 1884 rejste Marie Fibiger til Sønderjylland for at se ”det tabte land” og for at møde den legendariske redaktør for Flensborg Avis. Marie Fibiger kom fra et velhavende hjem på Frederiksberg med venstreradikale sympatier. Jens Jessen stammede fra et patriotisk, konservativt miljø i Vestslesvig. Mødet med Jens Jessen blev en skuffelse. ”Han er en begavet mand med en uheldig fremtræden og et komisk sprog,” skrev hun hjem. Tre år efter deres første møde bliver de viet – af digterpræsten Hostrup i Vartov i København.I 1864 havde Danmark tabt Slesvig og Sønderjylland til Tyskland. En svimlende stor del af Danmark, hele landet op til Kongeåen kom under tysk styre.I København lod man mere eller mindre som ingenting.I 1888 forbød man det danske sprog i skoler og kirker. Så startede nationalitetskampen – for alvor. Med H.P. Hanssen som de moderates leder, og Jens Jessen der som redaktør for Flensborg Avis kæmpede for at Flensborg også efter en senere folkeafstemning kunne genforenes med Danmark.Jens og Marie er ikke blot en dokumentarisk roman, der skildrer Jens og Maries kærlighed, samliv – og deres kamp for en genforening. Linda Lassen formår samtidig overbevisende at skildre et amputeret Danmark i brydningsårene. De indenrigspolitiske forviklinger, Christiansborgs Brand, Hørup og Brandes der tilslutter sig Det radikale Venstre, modens luner og dagliglivet i København. Mens hovedstadens intellektuelle borgerskab diskuterer lilleputstatens problemer og i realiteten vender ryggen til de nationale realiteter, fængsles Jens Jessen gang på gang for sin kamp for Danmark. Og efter Jens’ død viderefører Marie den fælles kamp.

  • af Katrine Wessel
    129,95 kr.

    Kristiania, 1885. Julen har med sin dyne af sne lagt sig over hovedstaden, og der bages og pyntes op på Josefinesgade. Men det eneste, tjenestepigen Hanna kan tænke på, er at finde højgravide Elin, som er forsvundet som dug for solen.Syersken Oda er stadig ved at komme sig efter fundet af et lig ved byens kaj. Men forfærdelsen begynder først for alvor, da hun opdager, hvem den døde person i vandet er, og hvilke følger det vil få. Kan julefreden mon nogensinde nå at sænke sig over Josefinesgade?Jul i byen er syvende bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som alle må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

  • af Lev Tolstoj
    273,95 - 308,95 kr.

    Anna Karenina er den store klassiker af Lev Tolstoj om den smukke, sanselige kvinde Anna Karenina, der vælger at forlade sin borgerlige tilværelse for at leve for sine lidenskaber – og knuses af dem. En dramatisk og forunderlig roman om zartidens Rusland  længe før den store revolution.For første gang siden 1929 er værket nu genoversat til dansk. Marie Tetzlaff står for oversættelsen. 

  • af Marcel Proust
    878,95 kr.

    Den berømmede nyoversættelse (2002-2014) nu som paperback.Marcel Prousts roman På sporet af den tabte tid er mange i én: en kærlighedsroman, en samfundsskildring, en moderne bevidsthedsroman, en psykologisk krimi, en metaroman og et sjælens bekendelsesskrift. Blandt hovedpersonerne finder vi æsteten Charles Swann, der besættes af luksusluderen Odette, og så er der værkets jeg, Marcel, der på skift forelsker sig i Gilberte, hertuginden af Guermantes og Albertine, som han vil eje, samt den voluminøse baron Charlus, der forelsker sig i violinisten, Morel, der fører ham bagom dansen. Værket blotlægger det højere parisiske borgerskabs salonliv, skikke, talemåder og gradvise forfald i overgangen fra den franske adelsstands fald til det moderne samfund stormer frem. Paperback-udgaven er i syv bind og sælges kun samlet. 1. Swanns verden. Oversat af Else Henneberg Pedersen2. I skyggen af unge piger i blomst. Oversat af Else Henneberg Pedersen og Peter Borum3. Guermantes' verden. Oversat af Niels Lyngsø4. Sodoma og Gomorra. Oversat af Niels Lyngsø5. Fangen. Oversat af Lars Bonnevie6. Albertine forsvundet Oversat af Lars Bonnevie7. Den genfundne tid. Oversat af Niels Lyngsø.

  • af Ursula K. Le Guin
    83,95 kr.

  • af Arnaldur Indridason
    123,95 - 238,96 kr.

    Vi befinder os i København sidst i 1700-tallet. Den islandske urmager Jón Sivertsen arbejder på at restaurere et enestående to hundrede år gammelt astronomisk urværk, der står og forfalder i et afsides hjørne af kongeslottet Christiansborg. En sen aften får han til sin store befippelse besøg af selveste monarken, Christian 7., der stadig officielt er konge, men som er blevet skubbet til side af sin egen søn, der opfatter ham som sindssyg og utilregnelig.Kongen strejfer halvfuld og hvileløs rundt på slottet om natten, og de sene nattemøder foran urværket udvikler sig efterhånden til dybt fortrolige samtaler. Jón fortæller kongen historien om sin far og fostermoder i Island, der begge blev uskyldigt dømt og brutalt henrettet for øjnene af den fortvivlede dreng. En dødsdom, der blev underskrevet af Frederik 5., kongens far."Kongen og urmageren" opruller en hjertegribende historie om den danske kongemagts brutale undertrykkelse af den islandske befolkning gennem nådesløs og tilfældig magtudøvelse. Mødet mellem de to mænd, hvor den enes far har henrettet den andens, kommer til at forandre begges liv for altid.

  • af Tonny Gulløv
    158,95 - 313,95 kr.

    Ulv Palnatoke er ikke en mand, der ret gerne bøjer nakken for nogen – hverken Danmarks konge, Harald Blåtand, eller den blodtørstige Otto den Store, der ikke har glemt sit ydmygende nederlag til Palnatoke. Året er 960, og Otto den Store står nu ved Dannevirke med sin enorme hær. Han vil endnu en gang forsøge at kristne danerne eller dø i forsøget – hvilket Palnatoke rigtig gerne vil hjælpe ham med! Harald Blåtand skyr ingen midler i sin indædte kamp for at beholde kongestolen i Jelling og tilkalder Palnatoke for at stå imod Otto den Stores kristne erobringstogt. Er Palnatokes kampgejst, viljestyrke og legendariske temperament nok til at stoppe Ottos korstog og endnu en gang forhindre kristendommen i at krydse Dannevirke? Ja, det må guderne vide! Ulv Palnatoke er som altid i et forrygende fortællehumør i Jernbyrd, der er 4. bind i vikingesagaen om Danmarks fødsel som nation og den spændende fortsættelse til bestsellerne 1000-årsriget, En konges æt og Bastarden. Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære – en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.

  • af Haruki Murakami
    165,95 kr.

    “Der findes ikke perfekt litteratur, ligesom der heller ikke findes perfekt fortvivlelse.”Selvom Haruki Murakamis to tidlige romaner ikke kan kaldes perfekte i klassisk forstand, rummer de allerede den inderste kerne i hans univers: biblioteker, bøger og brønde, musik, melankoli og mørke i uendelige nuancer – og kvinder, som ikke er helt almindelige.På Jays bar sidder den unavngivne fortæller med sin ven, Rotten. Mens den ene øl tager den anden, taler de om livets meningsløshed, om litteratur – og om at høre vinden synge. Tre år efter er fortælleren flyttet til Tokyo og arbejder som oversætter. Han bor sammen med to mystiske tvillinger, men hjemsøges af erindringen om en særlig flippermaskine, som han spillede på i mange ensomme timer, lige da han var flyttet til Tokyo. Nu må han finde den igen, denne vidunderlige flippermaskine."Dette er muligvis den ultimative Murakami-eliksir, som både løfter hans øvrige bøger og ved egen kraft fungerer som to fortræffelige, omend skøre værker." Publishers Weekly

  • af Yu Miri
    178,95 kr.

    Engang troede jeg, at livet var som en bog, hvor man slår op på første side, og så følger den næste side og den næste side helt af sig selv, indtil man når til den sidste. Men livet er ikke som fortællingen i en bog. Selvom ordene står på rad og række, og selvom siderne er nummererede, er der ingen logisk rækkefølge. Og selvom der er en slutning, er det ikke slut.Noget bliver tilbage …Som de efterladte træer på en grund, hvor det forfaldne hus er revet ned ...Som vandet i en vase, hvor de visne blomster er fjernet …Noget blev tilbage.Yu Miri (1968) er forfatter, essayist og dramatiker. Hun er født og opvokset i Japan som barn af koreanske forældre, skriver på japansk men er sydkoreansk statsborger. Ved siden af sit virke som forfatter driver hun boghandlen Full House og Rain Theatre i sit hjem tær på Fukushima. Hun vandt den prestigefyldte Akutagawapris for romanen Family Cinema, og Ueno Station, Parkudgangen blev tildelt National Book Award for Translated Fiction I 2020.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    44,73 - 135,95 kr.

    Historien om Dronningen af Saba og Kong Salomon går igen i Biblen, Koranen og i det etiopiske epos Kebra Nagast. For tretusinde år siden, på grænsen mellem myte og historie møder to mennesker hinanden. De kommer begge til at præge deres samfund i så høj grad, at vi stadigvæk kender deres navne. Makeda er jæger og landsbyboer i det sabeanske rige, der strækker sig fra Etiopien til Yemen. Knap voksen tager hun på en farefuld rejse mod en far, hun ikke kender og ender med at blive optaget i Kongen af Sabas råd. I Israel overtager den unge Salomon tronen efter sin far, Kong David og må bevise, at han kan træde i sin magtfulde fars fodspor. Det lykkes ham at gøre Israel til en mægtig handelsnation og styrke landets forbindelser til omkringliggende riger. Salomons rige er porten til både Damaskus og Rom, og Makeda beslutter sig for at rejse til Israel og lave handelsaftaler, der vil sikre hendes rige velstand. Salomons byggerier har drænet statskassen, så Makedas rigelige gaver er kærkomne. I hans harem er kvinder fra mange egne, og snart drømmer han om også at gifte sig med den magtfulde kvinde fra Saba. ”Dronningen af Saba & Kong Salomon” er en stor roman om kærlighed, magt, strid og alliancer – og om hvor langt man vil gå for at nå sine mål.

  • af Katrine Wessel
    110,96 kr.

    Rosenhavens hemmeligheder er tredje bind i Familien Winther-serien.En familiekrønike foldes ud i en fortryllende og uimodståelig serie om livet i den velhavende Winther-familie. Serien udspiller sig i Trondhjem mens 1800-tallet går på hæld. I Norge er en ny æra begyndt og økonomisk nedgang truer, mens arbejderklassen spirer og kvinders rettigheder styrkes. Med alt dette står gamle traditioner for fald. Vi følger kvinderne i familien Winther, både i de overdådige herskabsstuer og i de travle og sydende køkkener, men også i deres drømme, deres længsler og i deres håb for livet og fremtiden.Der er foreløbig 6 bind om Winther-dynastiet, så der er mere hvor det kommer fra når læseren bliver hooked på Katrine Wessels stort anlagte serie – med kærlighed, dramatik og skjulte hemmeligheder.Forkælede og egenrådige Rose Winther drømmer om den store kærlighed. Efter en uheldig affære sendes hun i unåde til bedsteforældrenes landsby i England. Rose ankommer til Oaktree Manor, hvor hun får en kold modtagelse. Langsomt optrevler Rose en mørk familiehemmelighed som for mange år siden gjorde et varmt og kærligt hjem til et koldt og uhyggeligt sted. Da Oaktrees arving en dag kommer på besøg, bliver der vendt op og ned på alting.

  • af Margaret Atwood
    185,95 - 198,96 kr.

    Medrivende ny bog af forfatteren til "Tjenerindens fortælling" indeholder femten fortællinger, som alle dykker helt ned i familiedynamik, ægteskab, savn og hukommelse og – ikke mindst – hvad det betyder at leve et helt liv sammen.Centralt i syv af historierne følges Nell og Tig gennem deres årtier lange ægteskab, både de store øjeblikke og de små, som tilsammen danner et helt liv med usædvanlig kærlighed – og det der kommer bagefter.Den canadiske forfatter Margaret Atwood er en af verdens bedst sælgende forfattere, og med HBO-serien ’The Handmaid's Tale’ fra 2017 fik hendes forfatterskab fornyet international opmærksomhed. Hun er en fabelagtig fortæller og hendes store politiske og miljømæssige engagement skinner tydeligt igennem i hendes bøger.

  • af Nick Hornby
    124,95 kr.

    Rob er midt i trediverne, musiknørd i første potens og driver en pladeforretning i London. Desuden er han midt i sit livs største krise. Kæresten Laura har netop forladt ham for overboen, godt træt af hans umodenhed og evige top-fem-lister, og Rob står modløs tilbage.I et forsøg på at forstå hvad der gik galt, bestemmer Rob sig for at genbesøge top-fem-listen over de mest mindeværdige øjeblikke, hvor han er blevet forladt, i kronologisk rækkefølge. Det bliver en bittersød rejse, der tvinger ham til at konfrontere store spørgsmål om forhold, livet og om sine egne selvdestruktive tendenser.High Fidelity er en kultroman og musiknørdernes bibel, som har affødt både film og tv-serier med bl.a. Iben Hjejle, John Cusack og Zoë Kravitz i hovedrollerne. Det er en skarp og vittig fortælling om musik, der kan ændre dit udsyn, om venner, der kan ændre din holdning, og om kærester, der kan ændre dit liv – og selvfølgelig om behovet for den ultimative playliste.

  • af Lotte Hammer & Søren Hammer
    78,96 - 165,95 kr.

    Kobberslottet I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE I KOBBERSLOTTET følger vi den dansk-jødiske Kassandra fra København, der besøger sin stenrige, adelige familie i Polen, da Tyskland invaderer landet, og hun ikke kan vende hjem til Danmark. Kassandra lever et år under feu­dale forhold i den russiskbesatte del af Polen, indtil Nazi-Tyskland invaderer Sovjetuni­onen. Derefter bliver hun sendt til Den Jødiske Ghetto i Warszawa. KOBBERSLOTTET er andet bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter.   Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.  

  • af Gigi Griffis
    118,96 kr.

    Den sande historie om kejserinde Elisabeth (Sissi) og kejser Franz Josef 1. af Østrig og deres store kærlighed. 1853. Den unge og lidenskabelige hertuginde Elisabeth, kaldet Sissi af sine nærmeste, har afvist endnu en bejler. Hun er romantisk og stædig og vil udelukkende giftes, hvis det er ægte kærlighed. Samtidig gør familien sig klar til at rejse til Bad Ischl, hvor Elisabeths pligtopfyldende storesøster, Helene, skal forloves med den unge kejser Franz den 1. af Østrig. Alt skal forløbe glat ved besøget, og hvis ikke Elisabeth opfører sig passende, truer hendes mor med at sende hende i kloster eller på sindssygeanstalt.Skæbnen vil dog, at Elisabeth, mindst som hun venter det – barfodet i slotsparkens fugtige græs og med en såret fugl i hænderne – møder sit livs kærlighed. Det er kærlighed ved første blik – og kærligheden er gengældt. Det er dog ét uoverstigeligt problem – manden, hun har forelsket sig i, er hendes søsters tilkommende, kejser Franz den 1. Vil det lykkes for det unge par at finde sammen på trods af omgivelsernes ubrydelige planer og tidens rigide konventioner?

  • af Hiromi Kawakami
    168,95 - 198,95 kr.

    Ti forskellige kvinder har alle næret følelser for Yukihiko Nishino, en charmerende og katteagtig mand, hvis liv er omgærdet af mystik. Men han forsvandt ud af deres liv, og nu står kun minderne om hans varme ånde og kølige adfærd tilbage. Men hvor blev Hr. Nishino af? Og hvorfor spøger han stadig i deres bevidsthed?HR. NISHINO OG KÆRLIGHEDEN er en fortælling om livet før, under og efter kærligheden. Den er en undersøgelse af ømhedens inderste væsen fortalt fra flere perspektiver, om både den sprudlende og levende kærlighed, den fjollede og kejtede kærlighed – og om efterdønningerne, når den er gået tabt.

  • af Jan Sonnergaard
    140,95 kr.

    Jan Sonnergaard (1963 – 2016) lagde med sit provokerende og direkte sprog stemme til en helt ny rå realisme i dansk litteratur. Hans banebrydende noveller tager ubarmhjertigt favntag med sociale problemer i under-, middel- og overklassens Danmark og udgives her for første gang samlet i bogform.Bogen indeholder de fire novellesamlinger: Radiator, Sidste søndag i oktober, Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen og Gamle historier plus Jan Sonnergaards seneste novelle, Fundamental, familiær spillogik, som han afleverede til webmagasinet Lapidar.dk blot fire uger inden sin død. Novellesamlingen er med nyt forord af journalist Henrik Vesterberg.Samlede noveller + 1 udgives 15. maj. Samme dag i 1997 debuterede Jan Sonnergaard som forfatter med Radiator.

  • af Charles Dickens
    513,95 kr.

    En fortælling om London og Paris under den franske revolution. Lægen Manette, der har været fange i Bastille i 18 år, genforenes med sin datter Lucie i England. To mænd; en fransk aristokrat og en engelsk advokat forelsker sig begge i Lucie Manette. Mod deres vilje, ender de begge i Paris’ blodige gader og møder deres skæbne her.slxCharles Dickens (1812-70) er et af de store navne i engelsk litteratur, hans bøger læses stadig og lever både på teatret og filmlærredet. I hans bøger fokuserer han ofte på klasseskel og den lille mands kår. Foruden romaner har han forfattet mange kortere prosatekster samt skuespil, rejsebøger og børnebøger.

  • af Lize Spit
    123,95 - 208,95 kr.

    Den prisbelønnede belgiske debutant Lize Spit bragede igennem i sit hjemland med denne roman om en ung kvindes kamp med og mod sin fortid. En barsk fortælling om familie, venskab og svigt. Eva vokser op i en dysfunktionel familie på landet. Både faren og moren kæmper med et alkoholmisbrug, og kærlighed er der ikke meget af. Hun finder styrke i sine to jævnaldrende venner, drengene Pim og Laurens. Som de eneste i landsbyen er de tre født i 1988, og de danner fra de er helt små et særligt trekløver. Men de bliver ældre, og da de nærmer sig puberteten, udvikler drengestregerne sig til farlig leg. Det kulminerer en sommer, hvor de to drenge finder på et ondsindet spil, som får fatale konsekvenser. Først mange år senere vender Eva tilbage til sin barndomsby. Fortiden har aldrig sluppet sit tag i hende, men nu er det Evas tur til at sætte dagsordenen. Pressen skriver: »Sikken en roman! Jeg er helt mørbanket. Det semlter af Lize Spit er barsk som ind i helvede … Lize Spit skriver sindssygt godt. Samtidig med at ikke en detalje, ikke en nuance bliver forbigået, holder hun hele tiden igen på oplysningerne, mens fortællingen i langsom stigende spænding og ad to fortællespor nærmer sig den tragiske og uundgåelige kulmination …« ****** – Jyllands-Posten Uforlignelig debutroman: Når man har læst Det smelter, er man på ny mindet om, at barndommen ikke er en sød tid før virkelighedens rå realisme Det smelter er på en gang en stilfærdig skildring af ensomhed og en intens page-turner. Lize Spit skriver grusomt og indlevet om ungdommen i landsbysamfundet Bovenmeer. ***** – Politiken »Belgiske Lize Spits spændingsmættede og uendelig grumme roman Det smelter, ligner begyndelsen til et stort forfatterskab.« – Information

  • af Caspar Eric
    44,73 - 142,96 kr.

    7/11/ er en melankolsk pop-digtsamling der handler om kærlighed og om at forsøge at være en person. 7/11 er dokumentarisk poesi der udforsker kravet om at være lykkelig, blandt andet. Det er et portræt og en beretning direkte fra nutiden til nutiden.

  • af Simon Scarrow
    124,95 kr.

    I ørnens tjeneste er første bind i Simon Scarrows medrivende bestsellerserie om Kejserrigets Ørne.42 e.v.t. Hårdt, brutalt og uforsonligt. Sådan føles livet i den romerske hærs Anden Legion for den nye rekrut Cato. Men snart gør han sig fortjent til sin centurions respekt, den krigshærdede veteran Macro, der er lige så stridbar og kampberedt, som Cato er snarrådig og veluddannet.Et felttog til det barbariske Britannien bliver starten på et varigt venskab mellem de to. Da de påtager sig en særlig mission for at forhindre en sammensværgelse mod Kejseren, befinder de sig pludselig i en desperat kamp for at vende hjem med livet i behold.

  • af Herman Bang
    148,95 kr.

    Herman Bangs roman er inspireret af en hændelse i 1883, da han passerede Skørping Station i Nordjylland. Han lagde mærke til en ung kvinde ved vinduet i stationen med et blegt ansigt støttet i hænderne stirrende efter hans afgående tog. Bang begyndte at skrive romanen i 1885 i Wien efter erindringen på Skørping Station. Ved Vejen blev i 2006 optaget i kulturkanonen med kommentarer som Bangs "nænsomme og indfølende skildring af et sagtmodigt sind" og "Bangs kunst at gøre den lille egoisme og den skjulte ensomheds uheroiske smerte genkendelige også for nutidens læsere."

  • - Andægtigheder
    af Helle S. Søtrup
    88,95 - 148,95 kr.

    Denne bog lægger sig med sine henvendelser, taksigelser, mellemværender og overgivelser i spændingsfeltet mellem digte og bønner. Forfatteren indkredser og omfavner det moderne menneskes eksistensvilkår og går både i rette med, i forbøn for, og i glæde over det skaberværk vi bevæger os rundt i. Det er levet liv i relationer, tab, taknemmelighed og kærlighed, der udfoldes i lyset af, at mennesket ikke er alene om at være og bære. Kan læses som poesi, kan bruges som bønne- eller andagstbog og kan bruges liturgisk. Har også udgivet Audiens og Kyshånd. Bønnerne rummer en oprigtighed, som jeg bliver berørt af, og der er dybde i dem til eftertanke og genlæsning. Roskilde Stiftsblad

  • af Thomas Mann
    73,95 - 158,96 kr.

    Ny selvstændig udgave.I Herre og hund skriver Thomas Mann et kærligt og humoristisk portræt af sin hund Bauschan, der boede hos familien i en årrække, og som familiens ellers strenge overhoved elskede og passede med stor ømhed og tog med på lange spadsereture.Bogen er en lille litterær perle, og på eminent vis indfanger den store tyske forfatter det særlige forhold, der altid hersker mellem hunden og dens ejer: en endeløs og ubetinget kærlighed. Thomas Mann er familiens overhoved, og Bauschan gør alt, hvad der står i dens magt for at opnå patriarkens kærlighed og gunst.Herre og hund udkommer for første gang på dansk i en selvstændig udgave.