De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Skønlitteratur

Gå på opdagelse efter de bedste skønlitterære bøger hvor det kun er fantasien, der sætter grænser for historien. Skønlitteratur er historier, der tager dig ud på en fiktiv rejse fortalt af forfatteren, som kan indeholde alt lige fra digte, drama, humor til de mere klassiske skønlitterære fortællinger og meget andet.
Vi leder dig ind i et magisk univers af et stort udvalg om genren, så hvad end du foretrækker at læse eller lytte til, så kan du helt sikkert finde inspiration her.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kaspar Colling Nielsen
    44,73 - 134,96 kr.

    Mount København består af 17 fortællinger, som alle indledes med "faktuelle" oplysninger om det omhandlende bjerg. Hver fortælling centreres på denne måde om bjerget, som bliver afsæt for karakterernes tanker, ideer og indfald. Denne miljøpåvirkning er det snedigste træk i Kasper Colling Nielsens debut og var blandt andet med til at sikre ham Danske Banks Litteraturpris i 2010. Mount København er et menneskeskabt bjerg, som ligger på Avedøre Holme. Det omkostningfulde byggeri på 600 mia. kroner tog 200 år at få fuldendt. Men folket kan konstatere, at det er en kæmpe succes i forhold til turisme, investeringer og planteliv. Derfor fremkalder bjerget en ukendt optimisme i menneskene omkring det, og det er denne skiftende mentalitet, der gør læseoplevelsen til en ganske særlig. Mount København er både tankevækkende, udfordrende og underholdende!

  • af Kelly Bowen
    123,95 - 238,95 kr.

    "Inspireret af den sande historie om en forladt herskabslejlighed i Paris, der genopdages efter 75 år. En smuk og hjertegribende fortælling om tab, mod og kærlighed. Anbefales varmt!”- All about romanceLondon, 2017: Aurelia Leclaire arver uventet en overdådig herskabslejlighed i hjertet af Paris – og med den åbenbares årtiers hemmeligheder. Lejligheden er nemlig fyldt med uvurderlige kunstskatte, haute couture og nazistisk propagandamateriale. Men hvorfor fortalte Aurelias elskede mormor hende aldrig om den smukke lejlighed og sin fortid i Paris?Paris, 1942: Tyskerne har besat byernes by. Den smukke og glamourøse Estelle Allard fortsætter dog sit dekadente liv upåvirket af krigens rædsler. Men da hendes venner en efter en deporteres, og krigens alvor går op for hende, tøver hun ikke med at sætte sit liv på spil og kæmpe mod nazisterne med alt, hvad hun har kært.I hjertet af Paris forenes to kvinders skæbne med 75 års mellemrum. Begge må de finde modet til at gøre det rigtige under umulige omstændigheder, og konsekvenserne af deres valg vil ændre både historien og deres families fremtid for altid.

  • af Lars Mytting
    123,95 - 238,95 kr.

    Året er 1903, og der er gået 22 år, siden sognepræsten Kai Schweigaard kom tilbage til Butangen med Astrid Heknes nyfødte søn, Jehans. Den tyngede sognepræst er stadig plaget af sine tidligere handlinger, som fik dødbringende konsekvenser og førte til, at bygdens betydningsfulde kirkeklokker blev adskilt.Klokkerne blev støbt til minde om to sagnomspundne søstre i Astrids familie, og Kai bliver stærkt optaget af at finde et gammelt billedtæppe, som søstrene engang skabte, i håb om at det kan vise ham, hvordan han kan råde bod på sine misgerninger og bringe klokkerne sammen igen ...Jehans lever under trange kår på en lille gård, efter han blev udstødt fra sin egen familie. Han søger i stedet friheden i bjergområderne nær Butangen, hvor han kan fiske og gå på rensdyrjagt. Men da han en augustmorgen dræber et mægtigt rensdyr og støder på en gådefuld jæger, ændres hans liv for altid.Skæbnens blå tråde er en storslået historie om et Norge på vej ind i en ny tid, om skovrydning og forgæves slid, om tæmning af vandfald og det første elektriske lysglimt på landsbyens nattehimmel og om den store krig i Europa, hvor bror må kæmpe mod bror.

  • af Ernest Hemingway
    120,95 - 198,95 kr.

    "Om at skrive" er en samling refleksioner over skrivekunsten af en af de største amerikanske forfattere.Bogen består af Hemingways tanker om forfatterens væsen og rummer målrettede og brugbare råd til andre forfattere om det håndværk, som skrivekunsten er, om arbejdsvaner og selvdisciplin, og Hemingways personlighed gennemstråler det hele med en ophøjet visdom, en humor, en indsigt og et tindrende vid.Hemingway holdt hele livet stædigt fast ved troen på, at det betyder ulykke at tale om at skrive og at vise det, man skriver, til andre. På trods af denne overtro havde han ved slutningen af sit liv gjort netop det, som han svor, at han ikke ville gøre: I sine romaner og noveller, i sine breve til redaktører, venner, andre kunstnere og kritikere, i interviews og i diverse bestillingsarbejder omkring emnet, fik Hemingway skrevet om at skrive ret så ofte. Og han skrev lige så godt og lige så skarpsindigt om dette emne, som nogen anden forfatter, der har levet.

  • af Virginie Despentes
    123,95 - 238,95 kr.

    "Kære fuckhoved" er en roman om at blive udstødt af det samfund, man endelig havde tilkæmpet sig en plads i, om ensomhed, desillusion og misbrug, men også om håbet trods alt, og om et venskab, der spirer frem på trods af at have alle odds imod sig.Rebecca har rundet de 50 år, hun er skuespiller, stadig lige smuk og forførende, men er ved at blive gammel; den rene død for en skuespillerindes karriere. Oscar er forfatter, har skrevet én succesfuld bog og er nu væltet fuldstændig omkuld af en MeToo-skandale. Og så har han svinet Rebecca til offentligt. De to indleder en hadefuld korrespondance, men en fælles relation til Oscars søster åbner op for en uventet ærlig udveksling. De deler deres livshistorier, som begge begyndte i samme forstad til Paris, var præget af fattigdom og hårde kår, og som på en måde endte hver sit sted, hhv. som berømt og feteret skuespillerinde og en fældet hvid mandlig forfatter, MeToo-samfundets absolutte taber. Og alligevel er de overraskende ens: De er begge dybt ensomme, sidder fast i et misbrug, de gerne vil ud af, lever i deres forliste forholds skygger, i den rene desillusion. Indtil venskabet spirer frem og viser dem vejen ud.

  • af Erik Valeur & Lise Ringhof
    118,96 - 238,95 kr.

    De to brødre Jakob og Thomas Brinch vokser op i efterkrigens Vejle. Efter afsløringen af en familiehemmelighed udvikler de to brødre et voldsomt uvenskab, der følger dem til København. Her lever Thomas det vilde liv, mens Jakob forelsker sig i den ældre revolutionære Berit og selv lever et beskyttet, stilfærdigt liv.I Danmark bygger ungdommen nye samfund i Thy og på Christiania, flytter i kollektiv, demonstrerer og slås for fred og ligeberettigelse i verden. For nogle løber oprøret løbsk – og de bliver ikke samlet op. For andre ender det i trygge positioner med succes i tilværelsen. I slægtens hus på Fanø mødes de to brødres morfar, Erling Brinch, med to mænd fra fortiden. Derefter ændrer hele familiens liv sig afgørende … "Det er de oprørske der svigter" er anden del af den populære romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Tredje og sidste bind udkommer i efteråret 2022. Om forfatterne:Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen "Det syvende barn". Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.

  • af Jeffrey Archer
    94,95 - 120,95 kr.

    Fjerde bind i Jeffrey Archers Clifton-krønike. Harry Clifton og hans hustru Emma styrter til hospitalet, hvor deres søn Sebastian er blevet indlagt efter en alvorlig bilulykke. Imens finder et snedigt udtænkt magtspil sted i Barrington Shipping Company, hvor Don Pedro Martinez forsøger at forhindre, at Emma indtræder som formand og uden varsel tager den ukendte Cedric Hardcastle plads i Barringtons bestyrelse. Denne uforudsete omvæltning kommer til at ændre livet for alle i familierne Clifton og Barrington. Pas på hvad du ønsker dig er fjerde bind i CLIFTON-KRØNIKEN, en episk fortælling om magt og kærlighed, forræderi, hævn og familiebånd.

  • af Elif Shafak
    208,95 - 228,95 kr.

    De forsvundne træers ø er en familiesaga, en kærlighedshistorie og en fortælling om krig i Europa. Cypern, 1974. Tyrkiske Defne og græske Kostas på 17 og 18 år mødes i al hemmelighed på en taverna på den ø, som de begge kalder hjem. Midt i tavernaen står et stort, gammelt figentræ, hvis grene strækker sig op gennem et hul i taget. Træet bliver vidne til Kostas og Defnes første lykkelige og stakåndede møder. Det står der også, da krigen bryder ud, når hovedstaden bliver reduceret til aske og murbrokker, og når de to elskende forsvinder fra hinanden. Indtil den dag, hvor Kostas vender tilbage. Han er blevet botaniker og leder efter vilde planter, men mest af alt leder han efter sin første kærlighed. London sidst i 2010’erne. Ada Kazantzakis er 16 år og i dyb krise. Hun har mistet sin mor, hendes far lader til at være mere knyttet til planter end mennesker, og hun kan nok aldrig vise sig i skolen igen efter en frygtelig episode. I baghaven til familiens hus vokser et figentræ. Træet er Adas eneste forbindelse til forældrenes hjemø, som hun aldrig har besøgt. Da hendes moster kommer på uanmeldt besøg fra Cypern, begynder hun langsomt at forstå sin families turbulente historie – og sin egen plads i verden. ”Bogen rørte mig til tårer … En smuk roman.”THE GUARDIAN”En vidunderlig hjerteknuser af en roman, der er centreret om borgerkrigens mørke hemmeligheder og ekstremismens ondskab.”MARGARET ATWOOD

  • af Nick Hornby
    129,95 kr.

    En strålende memoir fra forfatteren til High Fidelity og Om en dreng. I USA hedder det ”soccer”. Men i Storbritannien er det ”football”, det drejer sig om. Ingen beskyttelse, ingen kære mor. Og dette gælder, før spillerne overhovedet har gået deres indmarch. Nick Hornby har været fodboldfan siden sin undfangelse. Kald det forudbestemmelse. Eller kald det forskoling. Fodboldfeber er hans hyldest til en livslang besættelse. Dels en selvbiografi, dels en komedie og dels en skarpsindig analyse af vanviddet. Hornbys prisvindende memoir indfanger fankulturens febervildelse – dens smerte og ekstase, dens fællesskab og dens afgørende rolle i tusinder af unge mænds coming of age-historier. Fodboldfeber er en for holdet. Men frem for alt er det en for alle, der virkelig ved, hvad det betyder at have en dårlig sæson.

  • af Katrine Wessel
    129,95 kr.

    KRISTIANIA, 1885. Oda føler sig forrådt og sønderknust, efter Erik er rejst til Amerika uden at sige farvel. Ingen forstår hendes hjertekvaler, på nær italieneren Vittore Rossi, som nærmest kan læse hendes tanker. Ude på Bygdø træffer Georg et drastisk valg: Han bestemmer sig for at erklære sin kærlighed til Fanny Rosenvinge, selvom hun er lovet væk til en anden.Uden dig er femte bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres, og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som alle må brolægge deres egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

  • af Ingen Forfatter
    73,95 - 198,95 kr.

    4000 år efter at man i oldtidens Irak fortalte de første historier om kong Gilgamesh – helten, der jagede evigt liv – lever hans fortælling stadig videre. Det babylonske epos er et enestående eksempel på, at en fortælling kan brænde sig gennem tiden og forblive aktuel på tværs af årtusinder. Gilgamesh - hvis forfatter er ukendt - er et af verdenslitteraturens ældste hovedværker, og i dag bliver man stadig rørt af de oldgamle følelser, som eposset skildrer med poetisk præcision: kærlighed og sorg, rastløshed og dødsangst, venskab og vildskab. Fortællingen om Gilgamesh foreligger nu i en ny dansk udgave, oversat direkte fra den akkadiske original af digteren Morten Søndergaard og hans søn, Sophus Helle, ph.d.-stipendiat i Litteraturhistorie med en kandidatgrad i Assyriologi og med en særlig ekspertise i babylonsk litteratur herunder en stor forkærlighed for netop Gilgamesh. Tilsammen har de pustet nyt liv i den udødelige fortælling.

  • af Mich Vraa
    102,96 - 139,95 kr.

    Romanen PETERS KÆRLIGHED fortæller Peter von Scholtens utrolige historie. Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien. Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han - omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske - endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: Now you are free! Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen. PETERS KÆRLIGHED bygger videre på handlingen i Mich Vraas prisnominerede og anmelderroste roman HAABET fra 2016.

  • af Jón Kalman Stefánsson
    119,50 kr.

    »Sproget funkler af skønhed, vid og humor.« Jyllands-Posten 6 stjernerVi befinder os i Keflavik som er blevet kaldt Islands mørkeste sted og er kendt for sin amerikanske militærbase og den evige vind fra havet. Et sted der er lige så tomt og svært at blive klog på som den hjemvendte Ari. Bogens navnløse fortæller og Ari havde en gang en drøm om at redde Island med poesi, men en morgen forlod Ari konen fordi han følte han var ved at blive kvalt og slog sig ned i København som forlagsredaktør. Nu vender han tilbage fordi hans far er ved at dø og han konfronteres med alle de uløste problemer i sin egen fortid. Ingen kan gå på vandet, derfor har fisk ingen fødder. Det er historien om en slægt fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til i dag, en historie om smerte og tab, om vold og et hav fuld af fisk som du ikke må fange. Centralt står Aris bedsteforældre: Oddur, arketypen på den tavse islænding, fiskeren som ikke frygter noget, og hans smukke kone Margret, poetisk, følsom og drømmende som Ari. Det er hende som siger: Hvis jeg er nøgen under kjolen, så ved du at jeg elsker dig. «Kalmans prosa gør himmelen højere, natten klarere, hjertet større. Det er litteratur som får livet til at spire.» – Sydsvenska Dagbladet Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2015

  • af Zadie Smith
    110,96 kr.

    Velkommen til Londons nordvestkvarter, hvor liv flettes sammen på tværs af generationer og kulturer. Mød Archibald Jones, der søger mening i livet efter en fejlslagen selvmordsaktion, og hans ven Samad Iqbal, en bengalsk immigrant fanget mellem tradition og modernitet. Gennem deres familier udforskes arv, identitet og en by i hastig forandring.HVIDE TÆNDER er en skarp og munter roman, der maler et levende portræt af Londons mangfoldighed i slutningen af det 20. århundrede og sætter fokus på den skønhed og det kaos, der opstår, når forskellige verdener kolliderer. Det er Zadie Smiths episke debut om, hvem vi er, og hvad der former os.

  • af Khaled Alesmael
    223,95 - 231,95 kr.

    Dette er Furats historie.Den foregår i et Syrien, der ikke længere findes, i et ingenmandsland på flugt fra en borgerkrig og i en lille smålandsk provinsby. Den handler om mændene i Damaskus’ offentlige bade, om vold, krig, flugten til Fort Europa og om ventetiden som asylansøger i Sverige. Om kærlighed, lyst og sex og om at finde frem til sig selv."Selamlik" er en hjerteskærende, brutal, øm og ærlig beretning om livet som homoseksuel i en ofte homofobisk verden. Alesmaels på én gang poetiske, erotiske og rå stil er blevet sammenlignet med Jean Genets.Oversat fra arabisk af June Dahy."En kommende klassiker: en lavmælt vemodig og storslået bog."Dagens Nyheter

  • af Nikolaj Tange Lange
    248,95 kr.

    En nat i 2020 endte jeg på skadestuen, høj på crystal meth og med en dildo der havde sat sig på tværs i røven. Et blodigt og tåkrummende forsøg på selv at hive den ud med en gaffel og en bidetang er beskrevet i kapitlet der starter side 34 i bogen. Det var et rock bottom, men også en opvågning, en erkendelse af et problem jeg måtte forholde mig til.Skræmmende mange bøsser er blevet afhængige af en cocktail af sex og stoffer, også kaldet chemsex. Jeg er en af dem, og jeg har skrevet en bog om det. Det er min fjerde roman Romeo & Seahorse, og den udkommer 1. december på forlaget Gladiator.

  • af Eva Tind
    148,95 - 238,95 kr.

    Sui forlader sin mand uden helt at kunne forklare hvorfor. Da hun modtager et brev om, at hendes ukendte bedstefar har ladet hende arve en hytte på Citronbjerget, beslutter hun sig for at rejse fra Danmark til Korea. Selvom Sui har rødder i landet, er alt fremmed. Selv hytten føles ubekvem, da den tårnhøje bedstefar har dimensioneret den efter sin egen krop. Kan hun overhovedet spejle sig i ham, når han er død? Hvem er den mand, der opsøger hende og påstår, at de kender hinanden? Og hvorfor ligger der bittesmå påfuglevifter i tændstikæsker i køleskabet? Da hyttens gartner anklages for mordbrand, og hans datter forsvinder, suges Sui ind i et familiedrama, der forankrer hende på bjerget og sætter hendes skilsmisse i et andet lys.CITRONBJERGET er et forunderligt sted og en roman om at miste fodfæstet og genfinde balancen. En fortælling om kærlighed – den man fravælger, den man mister og den, der blomstrer helt af sig selv.

  • af Nikolaj Zeuthen
    158,96 kr.

    Digtsamlingen "Per, 1. klasse" er i al sin enkelhed en rapportering over et helt år i et barns liv. En bog om venskab, familieliv, skolegang og leg – alt det der fylder, når man er syv år og går i 1. klasse.Samlingen viser tålmodigt hele året i sin gang hen over årstiderne fra skolestart til sidste skoledag. Værket fortsætter den anmelderroste linje i Zeuthens forfatterskab med "Viceværtsdige" og "Sommerferiedigte"; man kunne kalde disse for "skoledrengsdigte".

  • af Jón Kalman Stefánsson
    148,95 - 188,95 kr.

    Den lille dreng er syv år gammel og har netop mistet sin mor. En morgen kommer en fremmed dame ud fra farens soveværelse og indtager morens plads. Mens drengens far kaster sig over arbejdet på byggepladsen, flygter drengen med sine tinsoldater ind i en eventyrlig parallelverden. Tryghed finder han kun hos sin bedstemor, som fortæller ham spændende og farverige anekdoter om sine egne forældre og på den måde befrier drengen fra hverdagenes ensomme mørke.Jón Kalman Stefánsson er en af Islands store nulevende forfattere. Stjernernes knitren var romanen som for alvor gav ham en plads som en ny og vigtig stemme i islandsk litteratur med et særlig poe­tisk sprog: overfloden af fortællinger, sprogets skønhed, omsorgen for karaktererne, kombineret med den burleske humor og en overrumplende ironi. Men ingen andre af Kalmans bøger rummer en barndomsskildring som i Stjernernes knitren: empatisk, smuk, melankolsk, skarp og fuld af indsigt. »Denne sommer fortjener gode bøger, og den lysende kraft i Jón Kalman Stefánssons smukt oversatte og dejlige roman om fire generationers kærlighed og tab anbefales på det varmeste.« – Politiken ♥♥♥♥♥»Lille islandsk roman åbner sig som en kæmpe vulkan i udbrud.« – Berlingske ♦♦♦♦♦»Bogen gør vejrtrækningen lidt hurtigere og klumpen i halsen til noget næsten permanent. (–) Der er hæsblæsende kærlighedshistorier og hårrivende håbløsheder. Der er tyk tavshed og magi i næsten hver berøring.« – Litteratursiden»Jón Kalman Stefánssons roman om en drengs sorg er en af forfatterens allerbedste.« – Information»… en umådelig fin lille roman om kærlighed, sorg og slægtskab.« – Jyllands-Posten

  • af Jakob Ejersbo
    48,95 - 134,96 kr.

    Nordkraft er en roman om en gruppe unge, der lever på begge sider af grænsen.Nordkraft foregår i Aalborg, i første halvdel af halvfemserne, blandt misbrugere og pushere, drømmere, kynikere og fortabte forældre, som alle sammen kun lige akkurat kan holde skindet på næsen, hvis de lader være med at se sig tilbage.Lydbogen er indlæst af Peter BollerslevAnmelderne skrev: "Det smukkeste og mest forfærdende vidnesbyrd, der endnu er skrevet på dansk om generationen, der skulle være blevet voksen i løbet af 1990erne. Seks stjerner (ud af seks)." Berlingske Tidende"Den kan komme til at stå som 2000-årenes Hærværk." Politiken

  • af Fine Gråbøl
    147,95 - 182,96 kr.

    Året er 2003. Karl og hans venner Theo, Hüseyin, Anna og Isa går i sjette klasse på en sangskole hvor regler og rum langsomt er ved at gå i opløsning. Vi følger dem til aftenprøver med drengekoret, hos øre-næse-halslægen, og når de mødes og spiser slik på skolens toiletter i frikvartererne, langt fra gårdvagter og de voksnes verden. De leger S, P eller K, tegner hemmelige kort over skolen, opfinder klamme desserter og forsøger ikke at forvente for meget af deres forældre. En dag begynder skolebygningen at hælde, forviste brummerdrenge føres tilbage til koret, og englestøv daler ned fra himlen. Noget er ved at forvandles eller gå under. Hundrede børn er en musikalsk romanfantasi om lydighed, oprør og børneliv. Om at være ensom blandt mange men aldrig helt alene. Om genfærd og disciplin, samklang og overtoner og om at finde hinanden og sig selv i nye og besværlige fællesskaber.

  • af Andy Weir
    158,95 - 165,95 kr.

    "Jeg er pænt meget på skideren.Det er min velovervejede overbevisning. På skideren.Kun seks dage inde i hvad, der skulle have været de mest fantastiske to måneder af mit liv, blev alt forvandlet til et mareridt."NASA-astronaut Mark Watney, botaniker og maskiningeniør, strander på Mars og har ingen kontakt til Jorden. Mark må nu bruge al sin viden om botanik og teknik for at overleve."Hvis oxygenatoren bryder sammen, bliver jeg kvalt. Hvis vandindvinderen går i stykker, dør jeg af tørst. Hvis Hab’et revner, vil jeg ligesom bare eksplodere. Hvis ingen af disse ting sker, vil jeg på et tidspunkt løbe tør for fødevarer og sulte ihjel.Så ja, jeg er på skideren."The Martian er en science fiction bestsellerroman af Andy Weir fra 2011, men det er første gang, bogen er oversat til dansk.­

  • af Clarice Lispector
    73,95 - 158,96 kr.

    En støvet, sort, næsten forhistorisk kakerlak – det er hvad skulptøren G.H. møder, da hun åbner sin stuepiges garderobeskab. Hun smækker straks skabsdøren i – men en uimodståelig fascination er vakt. Mødet med kakerlakken åbner døren til hidtil lukkede rum, til en spirituel krise, og stiller spørgsmålstegn ved selve G.H.s identitet og placering i universet."Passionen ifølge G.H." er en filosofisk betragtning over livet. Det er en desorienteret og forvirret kvindes fascinerende tilbageblik på sit liv og sin placering i verden. En udforskning af selverkendelsen, men også af ordenes og sprogets betydning og udfordringen i at møde andre mennesker.Nyoversat af Tine Lykke Prado og med forord af Eva Tind.

  • af Michel Houellebecq
    158,96 kr.

    Den franske forfatter og provocateur Michel Houellebecq har skrevet en stor og stilfuld kunstnerroman og en civilisationskritik. Romanen modtog Frankrigs største litteraturpris, Goncourt-prisen.Kunstneren Jed Martin får sit store gennembrud med en udstilling, der iscenesætter de ikoniske Michelinkort, og som ikke alene gør ham rig og anerkendt, men også bringer ham i armene på den smukke russiske kvinde Olga. Ti år senere vender han tilbage med en serie portrætter, og den længe ventede udstilling bringer ham i kontakt med den sære og menneskesky forfatter Michel Houellebecq. Kort tid efter, at udstillingen er taget ned, kontaktes Jed af politikomissæren Jasselin. Politiet har brug for Jeds hjælp til at opklare et brutalt mord. 

  • - Århundredets sommer
    af Florian Illies
    44,73 - 222,96 kr.

    1913 er året, hvor Kafka skriver "Forvandlingen" og er ved at gå til af kærlighedskvaler i Prag. Hvor Hitler sidder på et usselt pensionat i Wien og maler kitchede billeder af domkirken, som hans sælger til turister. Stalin går dagligt tur i slotsparken i samme by. Mens Freud er ved at gå ud af sit gode skind af nerver før opgøret med ærkerivalen Jung. Og i Amerika spiller en ung uvorn knægt ved navn Louis Armstrong de første vilde og hæse toner på en lånt trompet... "1913" er historien om et utroligt år. Et år,  hvor alt inden for moderne kunst, videnskab, politik og teknik synes at spire og springe ud på én gang. Og samtidig - set i bakspejlet -  et år, der blev de sidste lyse timer, før menneskeheden for alvor mistede sin uskyld, og verden gik af lave i verdenskrigens gru. Man lever, lider, elsker, hader - og skaber i en lysende, indimellem overophedet 'boble' - som var der ikke noget, der hed i morgen.Florian Illies udfolder historien om 1913 måned for måned som et virtuost panorama og et medrivende drama.Florian Illies, født 1971, har læst kunsthistorie i Bonn og Oxford og været kulturredaktør på FAZ og siden 2008 på Die Zeit.Illies er i dag partner i Berliner Auktionsfirmaet "Villa Griesbach" med ansvar for kunst fra det 19. århundrede. Hans hidtil fire bøger er solgt i over 1 mio ex. i Tyskland, og "1913" er blevet et internationalt gennembrud.

  • - To kvinder, to epoker, én skæbne
    af Helle Espensen
    115,95 - 217,95 kr.

    Calima inviterer dig ind i to kvinders turbulente liv, der er præget af deres involvering i okkulte bevægelser og komplotter, som ændrer verdenshistoriens gang.Elena lever i nutiden, mens Catalina befinder sig i det 15. århundredes tumultariske Spanien. På trods af de 500 år, der adskiller dem, mødes de på Alhambra.Elena er formet af magien i sin mormors univers, som trækker hende ind i en virkelighed, der er langt fra den, andre synes at leve i. Længslen efter at høre til fører hende ud på en farlig rejse som skyggeforfatter for en mystisk mand i de sydspanske bjerge, langt fra hendes liv som succesfuld journalist og fra hendes store kærlighed.Skæbnen tvinger Catalina til at tage afsked med sin farmor, der har indviet hende i historiefortællingens kunst. Sammen med sit æsel slutter hun sig til en trup af gøglere: et farverigt liv med magi, farer, tragedier og lykkelige øjeblikke. Hendes særlige evner fører hende til Alhambra, hvor hun bliver dobbeltspion og får stor indflydelse på Granadas fald og Columbus' rejse.I deres farlige søgen efter sandheden udforsker de deres forhold til historien. Hvordan de er formet af den. Hvordan de tiltrækkes af den. Hvordan de forsøger at undslippe den.Hvem kan de stole på? Sig selv? Myndighederne? De magiske dyr?Er det Gud eller Djævelen, som Elena og Catalina indgår en mystisk pagt med?Hvad betyder calimaen, som både bringer varsler og mirakler?

  • af Audrey Carlan
    84,95 kr.

    I denne fjerde og sidste del af Calendar Girl-serien er Mias fars spillegæld betalt, men der venter nu nye udfordringer, og der er stadig løse ender, der skal bindes. I OKTOBER flytter Mia til Malibu, Californien, hvor et nyt hjem venter, i NOVEMBER kalder et nyt job i New York City, og i DECEMBER rejser hun til sneparadiset Aspen, Colorado. Imens ligger Mias far stadig i koma efter et voldsomt overfald, og ingen har hørt fra den charmerende Wes længe ... Vil det mon lykkes Mia at klare skærerne og få sin lykkelige slutning? CALENDAR GIRL er en erotisk romanceserie i 12 afsnit, som alle er opkaldt efter årets måneder. Denne bog samler Oktober, November og December. Følg rejsen her. Audrey Carlan er en amerikansk bestsellerforfatter, som skriver sexede kærlighedshistorier, der er så hotte, at de kan få din e-bogslæser til at smelte og din papirbog til at bryde i brand. Den populære Calendar Girl-serie har på rekordtid solgt over 3 mio. eksemplarer i USA alene og udkommer foreløbig i 27 lande. Serien er hendes første udgivelse på dansk.

  • - Fortællinger
    af Jeppe Aakjær
    118,96 kr.

    Jeppe Aakjærs fortællinger er næsten alle skrevet i årene omkring og efter år 1900. Oprindelig blev de skrevet til de mange foreningsblade og magasiner, som organiserede befolkningen – her landarbejdere, husmænd, men også arbejdsmænd og stuepiger. Og så blev fortællingerne ikke mindst bragt i de mange almanakbøger, der hvert år udkom i god tid inden jul. Og selv om Aakjærs fortællinger alle har et socialt sigte og i grunden er skrap sovs til flæskestegen, så fremstår de – ikke mindst i dag – også hyggelige. De foregår i de gode gamle dage, hvor der virkelig ikke var så meget at råbe hurra for. Men flere af titlerne emner af sentimentalitet – “Da lampen tændtes”, “Mens pølsen koger,” “Landstrygerens juleaften”, “Julebagning” – men det er de ikke. De er blot velskrevne, morsomme og folkelige.Jeppe Aakjær (1866-1930) var om nogen dansk forfatter moderne, selv om han i dag fremstår som gammeldags. Han var nomineret til Nobelprisen i litteratur. Han er især kendt for sine digte og sange, bl.a. Rugens sange, hvor digte som “Jens Vejmand” og “Jeg er havren” hører hjemme. Aakjær skrev i alle genrer, og Hovedland har udgivet hans bøger siden november 1983.

  • af Jørgen Leth
    73,95 - 134,96 kr.

    Jørgen Leths ikoniske digtklassiker fra 1967 om cykling og bordtennis. I nyt lækkert udstyr og med nyt digt fra 2018.

  • af Bernadette Bendix
    233,95 kr.

    ”Du er bare så sød, og du er så skøn. Det er helt vildt, når man møder den rigtige i sit liv – soulmate – så er al tvivl og usikkerhed bare væk. Vi har set hinanden ret lidt og alligevel føles det fuldstændig rigtigt at sige til dig: Jeg elsker dig!” Jeg svarede: ”Ja, det er fuldstændig vildt efter ca. 6 timers samvær!” Direktøren er en ærlig fortælling om et dramatisk møde og et problematisk kærlighedsforhold til en mand, som viser sig at have en meget stærk narcissistisk adfærd. Gennem fortællingerne om livet med en sådan mand giver forfatteren læseren indsigt i og forståelse for, hvorfor det kan være så let at falde i kløerne på en type, som Direktøren – og hvorfor det er så svært at komme ud af det igen. Det er en fortælling om gradvist at miste sig selv i et meget usundt forhold, om at blive efterladt i det følelsesmæssige kaos, han bragte ind i hendes liv - og om at finde fodfæste igen. Bogen er en påmindelse om, at man selv i en moden alder og med en veluddannet baggrund stadig kan lade sig forføre og forsvinde ind i et spind af løgne, manipulation og falske forhåbninger, før man ved af det.