Skønlitteratur
-
198,95 kr. Fagre nye verden er en klassiker, der stadig giver stof til eftertanke i en nutid, hvor iPod'en og Prozac sørger for en livslang digital-kemisk lykkerus, og hvor Facebook-profilen giver dig evigt liv, i hvert fald i cyberspace. Allerede i 1932 advarede Huxley imod nedbrydningen af de familieværdier og -strukturer, som det moderne samfund har frisat os fra. I Fagre ny verden har et totalitært samfund via gensplejsning og ensretning medført en streng femdelt klassestruktur, der håndhæves af anonyme autoriteter fra fødsel til død. En modvilje mod bøger og blomster indpodes ved hjælp af elektriske stød, mens børnene stadig er babyer. I stedet fremkaldes en kunstig lykketilstand gennem masse-producerede varer, som humlebi-hvalpe og designer-drugget Soma. Huxley beskrev selv sin Fagre ny verden som et ´mareridt´, et foruroligende, kærlighedsløst og endda uhyggeligt sted. Det var ikke hensigten at fremmane, hvor vidunderligt livet kan være, hvis det teknokratiske menneskes ´kreativitet´ fik frit løb, men at advare imod de totalitære samfund, man i 1932 så konturerne af, hvad enten det måtte være sovjetisk kommunisme, Fords amerikansk kapitalisme eller hvad med de totalitære træk, som vores velfærdssstat frembyder flere og flere af. Aldous Leonard Huxley (1894- 1963) var britisk forfatter og en af de mest prominente medlemmer af den berømte Huxley-familie. Han var humanist og rationalist, men i slutningen af sit forfatterskab tilnærmede han sig en filosofisk mystik og en kristen grundholdning.
- Bog
- 198,95 kr.
-
- Roman om vandrelærerinden Henriette Gubi
183,95 kr. 1864 var en national, men også en folkelig katastrofe for Sønderjylland og Nordslesvig. Landet blev amputeret og grænsen rykket helt op til Kongeåen. Man skulle nu aflægge ed til kejseren og kunne tilmed risikere at komme i treårig preussisk militærtjeneste. Så hellere udvandre. Og det gjorde rigtig mange da også. Da en folkeafstemning om de besatte områders tilhørsforhold ikke var i sigte, skiftede man kurs, nu gjaldt det at holde modet oppe hos de dansksindede. Det var ikke helt let. I skolerne blev dansk fortrængt, og i 1888 blev dansk helt forbudt – også i frikvartererne. Det er baggrunden for den historiske roman om vandrelærerinden Henriette Gubi og optanten Knud.Henriette Gubi blev født 1856. Hun voksede op i et fattigt hjem med mange søskende, hvoraf de fleste døde som børn/unge. Hun var også selv svagelig, og som ca. 15årig fik hun fjernet det ene øje. Henriette begyndte i ungdomsårene at skrive digte, som hun sendte til avisen Dannevirke. Hun kom på højskole og på Zahles seminarium i København. Fra 1882-91 underviste hun i private hjem og på en lille skole ved Rejsby, indtil hun i 1890, af H. P. Hansen, blev opfordret til at blive vandrelærer. Hun boede rundt om på gårdene og underviste børnene i dansk, danmarkshistorie, bibelhistorie, geografi o.a., og hun vejledte forældrene, så de efter hendes afrejse kunne fortsætte undervisningen på egen hånd.I Men sko må jeg ha’ optræder en ung mand fra Sundeved, Knud Sørensen parallelt med Henriette.Da de første 6 år efter 1864 var gået, kunne sønderjyderne ikke længere optere ( dvs. søge om at bevare deres danske statsborgerskab og alligevel blive boende.) De unge mænd skulle derfor i preussisk militær når var fyldt 17 år. For at undgå dette udvandrede mange. Således også Knud. Men da forældrene ikke kunne undvære ham på gården, kom han hjem igen, og i 20 år levede han illegalt derhjemme. Et lille værksted med et klædeskab ,der førte ned til en gammel kartoffelkælder blev hans “hjem.” Han fik en håndfuld børn med forældrenes tjenestepige og forsøgte gentagne gange at komme ud af “Fangenskabet,” men i modsætning til Henriette der øvede aktiv modstand mod det preussiske styre, blev Knud mere og mere forknyt.Romanen følger Henriette og Knud fra 1864 til, Henriette Gubi dør i 1894. Henriette når således ikke at opleve genforeningen i 1920. Der er tidligere skrevet en biografi om Henriette Gubi.
- Bog
- 183,95 kr.
-
- Maze Runner 3
198,95 kr. Det hele slutter her. Vil der være nogen overlevende? Maze Runner 3. Dødskuren er en hæsblæsende og hjernevridende dystopisk fortælling, hvor intet er, som det ser ud.Thomas har mistet alt. Sit frie liv, sine venner. Men nu er det endelig slut. Prøvelserne er overstået. Efter én sidste test...Thomas husker ikke meget, men nok til at vide, at alt, hvad han har fået fortalt, er en løgn. Han overvandt Labyrinten. Han kom igennem Infernoet. Og han vil gøre hvad som helst for at redde sine venner. Det er endelig slut med løgnene. Men sandheden er skrækindjagende.James Dashners succesfulde Maze Runner-trilogi er solgt til udgivelse i over 40 lande og er bøgerne bag de populære film fra Twentieth Century Fox.Pressen skriver: »Forfatter James Dashner er blændende dygtig til at skrive. Hans replikker sidder lige i skabet, og hovedpersonernes overvejelser og kvaler træder skarpt frem i de mange pressede situationer, historien består af […] Det er simpelthen underholdning på højt niveau.«– Damian Arguimbau, Weekendavisen»Jeg kunne slet ikke læse ’Dødskuren’ hurtigt nok, da jeg bare måtte finde ud af hvordan historien ville ende for Thomas og hans venner. Den var ligeså nervepirrende som de andre to bøger i trilogien og ligeså voldsomt godt skrevet.«(5 ½/6 stjerner) – Anne Mette Bach Jeppesen, deungesord.dk»… denne bog er virkelig fantastisk. Intet mindre.«(9/10 stjerner) – bookeater.dk»Så er den her - "Maze runner - dødskuren" er afslutningen på "Maze runner" trilogien. Og sikke en afslutning, her er spænding og action fra start til slut […] Jeg var nødt til lige at læse et kapitel mere og så et til, drevet frem af trangen til at finde ud af hvordan Thomas og vennerne klarede sig. Bogen er virkelig godt skrevet og de mange korte kapitler er med til at drive historien frem i et hæsblæsende tempo.«– Jeanette Thisted Villadsen, Lektør
- Bog
- 198,95 kr.
-
223,95 kr. 100 års ensomhed er den fabulerende farverige og fantastiske krønike om den ensomt beliggende landsby Macondo og dens store Buendia-slægt med dens mangfoldige skæbner.Det er ægteparret José og Ursula Buendia, fætter og kusine, som engang i 1800-tallets begyndelse grundlægger flækken. Márquez befolker den med en broget skare af lidenskabelige kvinder, eventyrlystne mænd, pjaltede sigøjnere og hvileløse ånder. Trods frygten for indavl drages slægtens mænd på forunderlig vis generation efter generation mod slægtens kvinder alt imens moderne landvindinger på godt og ondt trænger sig på udefra. Men Buendia-familien er underlagt den skæbne, som bogens titel hentyder til: menneskets ensomhed.Under magien og fablen finder man Márquez’ indignation over socialuretfærdighed og hans litterære protest mod de politiske forhold.PRESSEN SKREV:»»100 års ensomhed« rummer en strøm af sanselighed, humor og vidtfavnende kreativitet. Man fornemmer duften af oregano og overvældes af fantasirigdommen.« ***** – Eva Pohl, Berlingske
-
223,95 kr. Dumas’ klassiker fra 1844 er en højlidenskabelig pageturner om forræderi, kærlighed, retfærdighed og ikke mindst hævn.Den unge kaptajn Edmond Dante stikkes som Napoleonagent af to rivaler og havner i celle nr. 34 på fængselsøen If. Derfra tager dramaet fart, og vi følger Dante, til han mange år senere har opklaret komplottet mod sig og taget en raffineret hævn. Handlingen udspiller sig i tiden efter den franske revolution og Napoleons kejserdømme i årene 1814-38., hvor Napoleons stjerne er dalende. Denne historiske baggrund er et helt fundamentalt element i handlingen.Med Greven af Monte Cristo skabte Alexandre Dumas den moderne myte om den ædle hævner, der genopretter ro og orden. Fortællingen blev oprindelig bragt som en avisføljeton i 18 dele. Udgaven, der nu udkommer i Rosinantes klassikerserie, er suverænt oversat af Poul Einer Hansen.Pressen skriver:"Et episk sus for læsere i alle aldre ... i en herlig gendigtning. Et bjergtagende epos om kærlighed, død, straf og hævn, og en rystende beskrivelse af, hvordan en ung og i alle henseender uskyldig mand bliver offer for jalousi, misundelse og politisk rænkespil."- Jens Andersen, Weekendavisen
- Bog
- 223,95 kr.
-
- Maze Runner 1
198,95 kr. Træd ind i labyrinten, hvor kun den stærkeste overlever - og den hurtigste undslipper. Maze Runner (1) - Labyrinten er en hæsblæsende og hjernevridende fortælling, hvor intet er, som det er ud. Trilogien er solgt til udgivelse i 18 lande, og første bind er bogen bag efteråret 2014’s store ungdomsfilm.Husk. Overlev. Løb.Da Thomas vågner, kan han ikke huske andet end sit navn. Han er omringet af fremmede - drenge, som heller ikke kan huske noget fra før. I to år har de boet i lysningen. Hver måned er der kommet en ny til. Ingen ved hvorfra. Uden for de tårnhøje stenmure, der omgiver deres lille samfund, er der en uendelig og altid foranderlig labyrint. Den er drengenes eneste vej ud, men ingen er nogensinde kommet levende igennem den. Om natten lukker porten drengene inde. Og fjenderne ude.Den næste, der ankommer, er en pige. Den første pige nogensinde. Og beskeden, hun har med, ændrer alt.
-
- Det oprindelige manuskript
198,95 kr. Vejene er en milepæl i amerikansk litteratur. Bogen tager sin begyndelse, da Neal Cassady slutter sig til Jack Kerouac og Allen Ginsbergs kreds af litterære bohemer i New York. Cassady inspirerer dem til at rejse rundt i hele USA for at søge efter »en mistet arv, efter fædre, efter familien, efter et hjem, ja, efter selve Amerika«. Som sagt så gjort. Kerouacs bog kommer til at tegne et portræt af en generation af unge mennesker, der hverken kan eller vil indpasse sig i det etablerede amerikanske samfund anno 1947. Den er fuld af ungdommens livstørst og fandenivoldskhed og giver et medrivende litterært billede af et Amerika, der er ved at forvandles til blot en drøm. Denne udgave af Vejene er den legendariske første version af Kerouac’s selvbiografiske roman, som blev skrevet på en næsten 40 meter lang papirrulle. I modsætning til den senere version bruger det oprindelige manuskript hovedpersonernes autentiske navne frem for pseudonymer, og det rummer mere personligt stof, bl.a. om Kerouacs far. Det er en vildere og saftigere bog end den senere version. Vejene – det oprindelige manuskript udkommer her for første gang på dansk med forord af den danske digter Peter Laugesen.
-
223,95 - 238,95 kr. Rodion Raskolnikov er en fortvivlet ung student, der i sin deroute myrder en hæslig, gammel pantlånerske, som ingen alligevel vil savne ...I sine fantasier fortæller Raskolnikov sig selv, at det er hans ret at myrde. Han er et geni og kan sætte sig ud over moralen og dens love. Men kan han udviske forbrydelsen fra sit sind? Snart synker Raskolnikov ned i et helvede af galskab og feberhed rædsel. Romanen fører sin læser ind i de mørkeste afkroge af en forbrydersjæl.FORBRYDELSE OG STRAF er senest oversat til dansk i 1942. Med denne nyoversættelse bringes den store roman om forbrydelsens psykologi ind i et nyt årtusind.
-
223,95 kr. I mellemkrigstidens Moskva dukker Satan op i skikkelse af manden Woland. I selskab med et slæng af banditter og en skydegal kat, der går på to ben, spiller han skak, drikker champagne og infiltrerer byens kulturelle verden. En del af denne verden er Mesteren, der skriver på sin store roman om Pontius Pilatus, der lod Jesus korsfæste. Men ingen vil binde an med at udgive værket, og Mesteren ender på en galeanstalt, uden at den hemmelige kæreste, Margarita, forstår, hvad der er sket. Ved Wolands mellemkomst – han straffer forlæggerne for deres tøven – får Margarita imidlertid skaffet Mesteren oprejsning, og selv oplever hun det utrolige at blive inviteret til bal hos Satan selv. Her optræder hun som ballets under-skønne, rituelt indviede dronning og belønnes i sidste ende med at blive genforenet med Mesteren. Mesteren og Margarita er veloplagt, actionmættet, absurd og fantastisk læsning – og så rummer romanen politiske lag og et blik for det dæmoniske i samfundet, som kan få det til at gyse i enhver. Således var romanen i årtier forbudt i Sovjetunionen, fordi den ikke bare var litterært mesterlig, men også beskrev Stalintidens politiske forhold på en prik.
-
- Century-trilogien 2
163,95 kr. Følg personerne fra Giganternes fald og deres børn i de dramatiske år omkring 2. verdenskrig. En storslået historisk fortælling fortalt gennem gribende familieskæbner, om kampen for frihed og demokrati, om krig og kærlighed.Verdens vinter er andet bind i Ken Folletts store trilogi om det 20. århundrede fortalt gennem fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Børnene fra Giganternes fald er nu næsten voksne, og vi følger dem og deres forældre i årene omkring Depressionen, Den spanske borgerkrig og 2. verdenskrig - tæt på magtens centrum, på slagmarkerne og i kampen for overlevelse hjemme i byerne. Follett fortæller igen levende og engageret om de store verdenshistoriske begivenheder gennem en række gribende skæbner, som mødes og skilles, krydser hinanden på tværs af kontinenter og er med til at præge historiens gang.
- Bog
- 163,95 kr.
-
- Erindringer fra Auschwitz
213,95 kr. Primo Levis vidnesbyrd og refleksioner om Auschwitz for første gang samlet på dansk. Tre af det tyvende århundredes allervigtigste litterære værker i én bog. Den 13. december 1943 blev den italiensk-jødiske kemiker Primo Levi arresteret i Alperne og ført til dødslejren Auschwitz. Det er begyndelsen på en grum fortælling om, hvordan man overlever kz-lejrenes ubegribelige brutalitet og meningsløshed, om vejen tilbage til de levendes verden og ikke mindst om behovet for at aflægge vidnesbyrd. Til sammen er de tre værker Hvis dette er et menneske (1956), Tøbrud (1963) og De druknede og de frelste (1986) en dyster udforskning af det, vi forstår som menneskelighed, fyldt med visdom og sort humor på trods. Denne udgave samler for første gang Primo Levis tre bøger om Auschwitz på dansk. Pressen skriver: »En af det 20. århundredes absolut mest nødvendige bøger« – Philip Roth »...fremstår, til trods for at der er gået mere end 60 år, sprogligt med en uhyggelig klarhed og mangel på patos til trods for det ubærlige emne [...] Man kan lære meget af at læse Primo Levi . Han er en meget stor forfatter, og det er en beskæmmende nydelse at læse om hans ubærlige oplevelser fra Auschwitz og hans efterfølgende refleksioner over, hvordan man skal forstå den vilde civilisatoriske udskejelse, som Holocaust er. Gid at Levi med denne fornemme udgivelse vil få mange nye læsere.« – Peter Nielsen, Information »Hans vidnesbyrd hører trods deres modbydelige indhold – eller måske snarere netop i kraft af behandlingen af dette indhold: deres præcision, mangel på sentimentalitet, stramme sproglige økonomi, nuancerede betragtninger, humor og menneskelighed – til blandt litteraturens smukkeste, mest berigende værker og er for mig at se enestående.« – Jacob Lund, Standart »Levis bøger – i sær Hvis dette er et menneske – er selv små mirakler« – Hans Hertel, Politiken »Levis egen overlevelse prægedes af dyb skam, og han håndterer den i fuldt dagslys på bogens hvide sider, så ingen undslipper. « – Elisabeth Åsbrink, Weekendavisen
-
198,95 kr. En bilist standser for rødt. Og da lyset skifter, rører han sig ikke. Han er pludselig blevet blind. Et venligt medmenneske hjælper bilisten med at komme hjem. Næste dag er også hjælperen blevet blind. Det er begyndelsen på en uforklarlig epedemi, som snart fører til kaos, rædsel og brutalitet. Det ukendte og skræmmende sætter mekanismer i gang, som fjerner dannelsens tynde fernis. Men til trods for blindheden er der dog stadig nogen, der 'ser' og forsøger at samle de gode kræfter. José Saramagos roman kan læses som en fabel, en realistisk fantasi med stærke politiske undertoner. Men heller ikke i denne sammenhæng mangler livet de bizarre sider, humoren og de overraskende vendinger, der er typiske for Saramagos fortællemåde. Modtager af Nobelprisen i litteratur i 1998. Pressen skriver: »Romanen hører til det absolut bedste fra den gamle mesters hånd.« – Thomas Thurah, Information »Måske Saramagos vigtigste og mest interessante bog. Hans sprog er det rigeste, mest indfaldsrige og fantasifulde, der skrives inden for det portugisiske område.« – Frankfurter Allgemeine Zeitung
-
223,95 kr. Célines hovedværk om 1. verdenskrig er en uundværlig beskrivelse af den meningsløshed og totale desillusion som fulgte.Louis-Ferdinand Céline (1894-1961) debuterede med romanen Rejse til nattens ende i 1932, som kan opfattes som et radikalt opgør med den europæiske dannelsesroman. Værket placerede med et slag Céline i fransk litteratur og sikrede ham siden hen en plads i litteraturhistorien.Céline beskriver den europæiske humanisme og dannelsestænknings undergang i 1. verdenskrigs skyttegrave, hvorfra hans alter ego, Ferdinand Bardamu rejser sig for at konfrontere det 20. århundredes barbari. Fra Flandern over de afrikanske kolonier og kapitalismens rå USA tilbage til det kvarter i Paris, hvor Bardamu bruger sine dystre erfaringer i en slags omsorg for samfundets underste som fattiglæge.Célines mesterværk udkommer her som en del af Rosinantes klassikerserie i Lars Bonnevies oversættelse med forord af Jokum Rohde.»Den bedste roman skrevet i de sidste 2000 år!«– Charles BukowskiPressen skriver:»Rejse mod nattens ende er et storstilet romaneksperiment i et overskud af en opgivelse, der dirrer af liv, en udforskning af mørket, der lyser, jo længere man læser. En påmindelse. Man er jo involveret, når kunst er så livskraftig.«– Torben Brostrøm, Information
- Bog
- 223,95 kr.
-
163,95 kr. Tryghedsnarkomaner og Hold kæft og vær smuk udgives nu i ét samlet bind og med forord af Olga Ravn. Vita Andersens gennembrudsbøger har klassikerstatus og rummer en kvindelig erfaring, som er lige aktuel nu som dengang.Vita Andersen brød enestående igennem med debutdigtene Tryghedsnarkomaner i 1977. Ikke alene solgte digtsamlingen over 100.000 eksemplarer, den skildrede en kvindelig erfaring, som ikke var set i litteraturen før, og titlen blev et begreb i det danske sprog.Den hudløse skildring af den moderne kvinde, og af længslen efter kærlighed og bekræftelse, der dulmes gennem sex eller overforbrug, talte til en hel generation. Med Hold kæft og vær smuk udfoldede Vita Andersen disse temaer i novelleform, og har siden gjort det til det strømførende lag i sit forfatterskab.Dengang som i dag er Vita Andersen en usædvanlig stærk stemme i dansk litteratur med sin på en gang sårbare og sylespidse prosa, båret af en stærk autenticitet.
- Bog
- 163,95 kr.
-
213,95 kr. Læsere verden over har gennem tiden moret sig over Don Quijotes idealistiske og dog narreagtige påfund, som både kan tolkes som komik og samfundskritik.Den lavadelige Don Quijote forstår sig ikke på sin samtid, men er tværtimod opslugt af ridderromanernes ædle univers. Derfor drager han ud i verden på sin gamle krikke Rosinante og slår følgeskab med sin tro væbner og modsætning, Sancho Panza.I deres søgen efter ridderlige udfordringer bevæbner de sig bl.a. med kosteskaft og kæmper mod vindmøller, som for Don Quijote tager sig ud som onde kæmper.Miguel de Cervantes’ Don Quijote så i 1605 dagens lys og kom som verdens første roman ridende på sin hest. Den blev med det samme en europæisk succes og er oversat til talrige sprog. Don Quijote anses som en af verdenslitteraturens udødelige klassikere, og romanen har haft en enorm litteraturhistorisk betydning.Bogen er udkommet som en del af Rosinantes klassikerserie i Iben Hasselbalchs prisbelønnede oversættelse. Pressen skriver:»Når der findes en så fuldkommen roman i litteraturhistorien, må næsten alt, hvad der kommer bagefter, virke som efterslæt ... Don Quijote er et opgør med prætentiøse og humorforladte lortebøger til enhver tid! Blikket for dårskaben er djævelsk, men overbærenheden er af himmelske dimensioner, og det er jo sådan, det skal være. Visse værker ejer denne misundelsesværdige totalitet, de har det hele med: Det realistiske, det metafysiske, den skærende tragedie, himmelsprættet, platheden, det jordbundne, snusfornuften, galskaben, idealismen ... «– Klaus Rifbjerg, Information
- Bog
- 213,95 kr.
-
- Maze Runner 2
198,95 kr. Der er ingen regler. Der er ingen hjælp. Red dig selv eller dø.Maze Runner (2) - Infernoet er en hæsblæsende og hjernevridende dystopisk fortælling, hvor intet er, som det er ud. Trilogien er solgt til udgivelse i 42 lande, og første bind var bogen bag efteråret 2014’s store ungdomsfilm. Infernoet er planlagt som film i 2016.Venskab bliver sat på prøve. Loyalitet brudt. Alt kan ske.Thomas var sikker på, at flugten fra labyrinten ville betyde frihed for ham og de andre drenge. Men det var bare begyndelsen. "Fase 2" er kun lige gået i gang...Gruppen har to uger til at krydse Infernoet - den mest nedbrudte og barske del af den brændte Jord. Og alle ods er sat imod dem.Der er andre og nye personer at tage højde for denne gang. Og deres overlevelse afhænger af gruppens undergang - men drengene er fast besluttede på at klare den!Pressen skrev:»’Infernoet’ er den svære toer, og det lykkes forfatteren at bevare spændingen, at holde det høje tempo og samtidig tilføre historien nye elementer af mareridt og vanvid … Mr. Dashner er en fuldbefaren, dystopisk-labyrintisk fortæller.«**** – Steffen Larsen, Politiken»Bogen bevæger - ja næsten flyver - afsted i et hæsblæsende tempo, og man keder sig ikke på noget tidspunkt … Jeg vil klart anbefale bogen!!!«9/10 stjerner – bookeater.dk»Andet bind i serien er præcis lige så hæsblæsende actionfokuseret som det første.«– Damian Arguimbau, Weekendavisen»Andet bind i "Maze runner"-triologien er lige så spændende som første del. Så kast dig ud i en hæsblæsende dystopisk fortælling, hvor intet er, hvad det giver sig ud for, og du ikke kan stole på andre end dig selv … Dette er en af den slags bøger, man bare ikke kan lægge fra sig. Historien byder på nervepirrende spænding og hæsblæsende action.«- Jeanette Thisted Villadsen, Lektør» … utrolig spændende, fuld af action og tempo, venskab og kærlighed, og ikke mindst kampen om overlevelse. James Dashner holder mig fanget til historien, og med de små korte kapitler, giver det handlingen et hurtigere tempo.«– Anne Mette Bach Jeppesen, deungesord.dk»Den er umulig at lægge fra sig når først man er kommet i gang! En fantastisk spændende bog, barsk læsning til tider, men stadig interessant og rå. En virkelig pageturner! Nu skal jeg bare lige have sat tid af til at læse den næste og forberede mig mentalt på endnu en rutsjebane tur!«(5/5 stjerner) – Line Dalbro Schaumann, minforestillingomhvadparadiser.blogspot.dk
-
223,95 kr. I sit eksil i Brasilien skrev den jødiske forfatter Stefan Zweig i 1941, året før sit selvmord, sine erindringer, der i dag regnes for et hovedværk i europæisk litteratur. Uden andet kildemateriale end sin hukommelse tegner Zweig et bevægende tidsbillede fra sin fødsel til sin død. Med Wien som udgangspunkt fortæller han i bogen om sine tre liv: livet i den sikre verden før 1. Verdenskrig, livet i den usikre og forandringsprægede mellemkrigstid og endelig livet som forfulgt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tredje Rige. Zweig følte sig som europæer og havde kontakt over landegrænserne til tidens fremtrædende kunstnere som James Joyce, Maxim Gorki og Jules Romains. I bogen lovpriser han i sit udsøgte litterære sprog den europæiske dannelseskultur, som han var sikker på var tabt. Hans tanker om en europæisk identitet rækker op til vore dages EU-tid. Stefan Zweig begik selvmord sammen med sin kone i 1942 i fortvivlelse over situationen i Europa. Verden af i går udkom posthumt samme år og foreligger nu i en ny, smuk oversættelse af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad og med forord af Peter Tudvad. Pressen skriver: »’Verden er i går’ er en stor forfatters hyldest til et Europa, der forsvandt. Og en påmindelse om kulturens skrøbelighed, også i nutiden. « ****** – Søren Kassebeer, Berlingske Tidende »Som menneskeligt dokument, som kunstnerisk formet historiefortælling, som sørgmodig forsvarstale for europæisk kultur har disse erindringer om verden af i går stadig levende interesse. Læsningen af den veltempererede oversættelse stimuleres af et grundigt og personligt engageret forord af Peter Tudvad.« – Torben Brostrøm, Information
-
223,95 kr. Dostojevskijs mesterværk om den fyrst Mysjkins møde med 1860’ernes Rusland stiller spørgsmålstegn ved godt og ondt, sandt og falskt og ved hvad det vil sige at være et menneske. I Idioten(1868-69) beskrives den uselviske fyrst Mysjkin som et fuldkomment, skønt og rent menneske, men han betragtes alligevel af sine omgivelser som en idiot. Han udfordres af mødet med det korrupte Skt. Petersborg, hvor godhed og næstekærlighed forveksles med galskab. Samtidig undersøger romanen forholdet mellem det gode og onde, falskhed og sandhed. Der gøres op med disse umiddelbare modsætninger, når gode mennesker ikke altid træffer de rigtige beslutninger, mens onde mennesker i nogle tilfælde alligevel kan vække sympati. Dostojevskij mestrer i Idioten atter sin realistiske, flerstemmige skrivestil, som er med til at skabe et troværdigt persongalleri med mange facetter.
-
223,95 kr. Livet – en brugsanvisning er en totalroman, der henrykker og overvælder med sit mylder af historier, der alle udspringer fra kroge og ting i et hus i en gade i Paris.I ejendommen 11, rue Simon-Crubellier har livet sat sit spor. I hver en krog, i hver en ting venter en historie om livet i byen og andre steder på jorden. I 99 kapitler fortælles hundredvis af bizarre, dagligdags, bevægende, usædvanlige, morsomme og triste historier.Malere og mordere, poeter og popsangere, cirkusartister, håndværkere, svindlere og diplomater indgår i et puslespil af livet med alle deres lidenskaber, skuffelser, illusioner og bedrag. På de mest besynderlige måder krydser menneskenes veje hinanden.Perecs roman fra 1978 er en brugsanvisning til livet i den moderne verden og betragtes som en milepæl i moderne litteratur. Bogen udkommer i Rosinantes klassikerserie og har efterord af Peter Adolphsen.Pressen skriver:»I sit hovedværk, den sprudlende og ganske vidunderlige 'Livet, en brugsanvisning', der formulerer hans grundlæggende bestræbelse helt ud i titlen, skabte han en kinesisk æske fuld af de mest utrolige fortællinger, krøniker og anekdoter«- Jes Stein Pedersen, Politiken
- Bog
- 223,95 kr.
-
- Bog
- 198,95 kr.
-
206,95 kr. Ida har så ondt i sjælen, at hun må skære sig i armen.I kontorchefens musikalske hjem på Poppelvej hersker der tilsyneladende harmoni. Men under den småborgerlige overflade udspiller sig hændelser så voldsomme, at de bliver en tikkende bombe i Idas sind.Ida er 29 år, da bomben eksploderer. De følgende år befinder Ida sig i et sjæleligt helvede. Mere end 70 gange er hun indlagt på psykiatriske afdelinger. Hun er en krævende patient. Vredladen, når hun giver udtryk for sin tilstand. Når fortvivlelsen bliver uoverskuelig, skærer hun sig på arme og krop. Det skal gøre ondt, blodet skal ud.I et behandlingssystem, der ofte forekommer uinteresseret i at komme mennesker i møde, lyser et par undtagelser op. To personer, der aner, at Ida har vilje og ukuelighed til at tale og tænke sig igennem de smertefulde livsfaser. De har viljen til at lytte og forløse.Ida er i dag en kvinde med humor overskud og energi. En kvinde, der kan sige: "Somme tider er glæden ved at slå mig omkuld".Glaspigen er en dokumentarisk roman, der i suveræn sproglig stil giver et enestående indblik i et kvindesind i et psykisk grænseland.
- Bog
- 206,95 kr.
-
138,95 kr. Halfdan Rasmussens Julekalender for voksne er en digtsamling i 24 dele. Ét voksendigt til hver dag i julemåneden.
- Bog
- 138,95 kr.
-
198,95 kr. DET VÆRSTE OG DET BEDSTE er en suite af 21 digte, et sammensat katalog, der opregner en række af tilværelsens vidunderlige og rædselsfulde fænomener, tildragelser og tilstande fra såvel erindringens spor som fra det konkrete hverdagsliv og fra digterens indre univers. Bogen er hen over alle opslag forsynet med store tegninger af Ib Spang Olsen, som tidligere igennem sit lange virke – ud over sit eget forfatterskab – har lagt streg til en lang række danske og udenlandske forfatteres værker i både bog- og magasinform. DET VÆRSTE OG DET BEDSTE er inspireret af et digt af Charles Bukowski, som Søren Ulrik Thomsen brugte som inspirationskilde til et digt i Hvedekorn nr. 1, 1980. Både Charles Bukowskis digt the worst and the best og Søren Ulrik Thomsens oprindelige Hvedekorn-digt er aftrykt i bogens efterskrift.
-
- Adolf Hitler Mein Kampf i dansk oversættelse
363,95 kr. NY OG OPDATERET UDGAVEAdolf Hitlers selvbiografiske manifest Mein Kampf - her i en opdateret dansk udgave under titlen Min Kamp, er et af de væsentligste dokumenter til at forstå personen og skabelsen af det tredje riges rædselsregime.Formålet med bogen var at fastlægge udviklingen og målsætningen for det Nationale Socialistiske parti, som bliver en realitet i 1925.Adolf Hitler blev født den 20. april 1889 i Østrig, flytter til München og deltager i 1. verdenskrig på tysk side. Herefter går han aktivt ind i politik og leder bl.a. et mislykket kupforsøg i München i 1923. Som følge heraf fængsles Hitler i 1923 - i fængslet skriver han bogen "Min Kamp / Mein Kampf".Bogen første bind giver læseren et indblik i Hitlers barndom, opvækst og kunstnerdrømme, hans tid i Wien og hans oplevelser under og efter 1. verdenskrig.Andet bind er en politisk proklamation om hans idéer om staten, racer og nationen. Hans beretning dækker over hans omvæltning af Det tyske arbejderparti, samt hans synspunkter om jøder og politiske bevægelser. I bogen slutning viser han sine visioner om fremtidens Tyskland."Min kamp/Mein Kampf" indeholder begge bind af værket.Værket bidrager til læserens historiske forståelse for hvordan Hitler tænkte, hans evner til at forføre en hel nation - ligesom den giver et indblik i hans politiske skarpsind.Hitlers bog har en mission ud over tid og sted og bidrager til fordybelse og agtpågivenhed.
- Bog
- 363,95 kr.
-
223,95 kr. Syv noveller, der handler om den svære kærlighed. Om ikke at kunne se og ikke kunne forstå den anden. Om at miste eller ikke kunne få. Almindelige hverdagsfortællinger, og så alligevel ikke. For katten forsvinder, månen er af is - og i den sidste novelle vendes Franz Kafkas "Forvandlingen" på hovedet, og vi oplever en skæv og uforbeholden kærlighed. Haruki Murakami bevæger sig som altid frit mellem det realistiske og det groteske, og selv omtaler han denne bog som “en række historier, der behandler ensomhed og isolation og forsøger at få fat på, hvad disse tilstande – som de fleste jo kender til – betyder på et følelsesmæssigt plan.”
-
133,95 - 168,95 kr. En Boeing 747 lægger an til landing i Hamburgs lufthavn, og ud af kabinens højttalere strømmer en lummer udgave af Beatles-sangen ´Norwegian Wood´. Om bord er Toru Watanabe. Han er 37 år gammel, men da han hører lige præcis den melodi, katapulteres han tilbage til sin studietid i Tokyo.
-
- Bog
- 258,95 kr.
-
198,95 kr. Hvad er sandheden værd? Kan man overhovedet sætte en pris på den? Tris og Four finder ud af, at hele deres liv og virkelighed har været baseret på en løgn.Deres verden er vendt på hovedet, og de må begge gøre op med sig selv, om de har troen på, at den kan rettes igen. Og ikke mindst om det vil være prisen værd."Fornyeren" er tredje og sidste bog i bestsellertrilogien "Divergent". Bøgerne er oversat til 44 sprog og er solgt i over 12 millioner eksemplarer.Divergent-trilogien er 23-årige Veronica Roths debut som forfatter. "Afvigeren" blev valgt som "Favourite Book 2011" på verdens største brugeranmeldelsessite, Goodreads.com, og er allerede en New York Times-bestseller."Til alle, der elskede The Hunger Games." Publishers Weekly
-
198,95 kr. Fremtidens verden er inddelt i fem faktioner. Dit tilhørsforhold dikterer dit liv. Tris har fravalgt sin familie og sluttet sig til Skytsenglene. Men da der udbryder krig mellem faktionerne, og hendes nærmeste bliver dræbt, styrter hendes verden i grus.Som "divergent" bærer hun samtidig på en grusom hemmelighed. Hvis hun skal redde verden, må hun igen gøre sig fri. Også selvom det betyder, at hun må sige farvel til den, hun elsker allermest."Oprøreren" er anden bog i bestsellertrilogien "Divergent". Bøgerne er oversat til 44 sprog og er solgt i over 12 millioner eksemplarer.Divergent-trilogien er 23-årige Veronica Roths debut som forfatter. "Afvigeren" blev valgt som "Favourite Book 2011" på verdens største brugeranmeldelsessite, Goodreads.com, og er allerede en New York Times-bestseller."Til alle, der elskede The Hunger Games." Publishers Weekly
-
- en tegneserie om Jesus
258,95 kr. Tegneren Peter Madsen, som mange kender fra tegneserien Valhalla, har lavet en usædvanlig spændende og smuk tegneserie om Jesus' liv, som kan læses af alle. I Menneskesønnen lader han Jesus' discipel, Peter, fortælle om de år, hvor han og Jesus vandrede sammen gennem Palæstina.Peter Madsens Menneskesønnen er, siden den udkom i 1995, blevet en rigtig klassiker. Den er indtil videre trykt i 15 oplag. Menneskesønnen er også udkommet på fransk, svensk, norsk og færøsk.Menneskesønnen er et kunstværk i sig selv. Tegner og forfatter Peter Madsen har brugt mere end tre år på at forberede tegneserien gennem tekstarbejde, tolkning, skitser og research i Israel.
- Bog
- 258,95 kr.