Bøger i MÆRKK – Æstetik og kommunikation serien i rækkefølge

Interessen for stemninger er et af de centrale kendetegn ved nyere æstetiske teorier. Fælles for disse teorier er, at de hæfter sig ved det sansemæssige aspekt ved æstetik: altså ved, hvordan æstetiske udtryk omslutter og indfanger den sansende krop og derved skaber en nærhed mellem objekt og subjekt. Stemningen er noget, der fornemmes, før det erkendes begrebsligt. Den er umiddelbar tilgængelig for perceptionen. Den nye interesse for stemninger eller atmosfærer betyder derfor, at det æstetiske genstandsfelt er større end blot kunstens område. Æstetiske betragtninger er relevante for alle felter, hvor atmosfærer opleves eller iscenesættes.Bogen introducerer til forskellige bud på, hvordan stemningsbegrebet forstås i æstetisk teori og opridser derved bredden i de teoretiske tilgange: fra fx fænomeno­logiske over evolutionsmæssige til mere naturvidenskabelig tilgange til stemnings­begrebet. Desuden indeholder den kapitler om stemningers rytmik, om den atmos­fære duft kan frembringe, om hvordan tvetydige stemninger i musik og litteratur skabes og om forholdet mellem ubehag og væmmelse.

Hvordan kan man begrunde og diskutere udvælgelsen af de medietekster, som skal danne grundlag for analyse? Det er dét spørgsmål, som denne antologi undersøger og giver svar på. Antologien er inspireret af, at der i skrivende stund ikke findes en samlet uddybende og konkret eksemplificerende behandling af metodemæssige udfordringer i forbindelse med udvælgelsen af medietekster. Emnets relevans afspejler sig i øvrigt i det forhold,at der uafladeligt produceres nye typer af medietekster, alt imens relationerne mellem nye og gamle medier forandres. I takt med denne produktion kompliceres den forskningsmæssige proces i forhold til at skulle finde, udvælge og begrunde sine medietekster. Antologiens første to kapitler indeholder en præcisering af me­die­tekst­per­spek­ti­vet samt en anskueliggørelse af nytteværdien og nødvendigheden af, at det nævnte spørgs­mål reflekteres og besvares. Antologiens følgende kapitler præsenterer ek­sem­pler på konkrete besvarelser af spørg­smålet med henvisning til en bred vifte af medier og medietekster. Kapitlerne illustrerer samlet set, at nok kan vi opstille et overordnet spørgsmål angående tekstudvælgelse, men udmøntningen af besvarelsen er væ­sent­ligt præget af det specifikke forskningsspørgsmål og de konkrete medier og medietekster, som er under behandling. Antologien henvender sig til forskere og studerende på de u­ni­ver­si­tæ­re hu­ma­nis­tis­ke og samfundsvidenskabelige fag- og studiemiljøer, hvor me­die­tekst­a­na­ly­se er på dagsordenen. Bogen er 4. udgivelse i serien MÆRKK - Æstetik og kommunikation

Filmanalyse går fra tidlig proto-filmteori til den seneste forskning som fx emotionsteori og post-film. Ligeledes har de film, der analyseres i kapitlerne, en historisk spredning fra tidlige stumfilm til nye film. Med sine 19 kapitler bliver bogen også til et oversigtsværk. Bogens talstærke forfatterhold repræsenterer store dele af film- og medieforskningsmiljøerne på danske universiteter, og på den måde er bogen ikke kun vidtfavnende, hvad angår teorier, men den afspejler også det dan­ske film­vi­den­ska­be­lige fagområde.Hvert af bogens kapitler kombinerer en metode med et filmværk. Kapitlet redegør for en metode, hvorefter metoden eksemplificeres konkret i en analyse af et specifikt filmværk. Der indgår et historisk rids over metodens teoretiske ophav og dens vigtigste litteratur,og styrker og svagheder ved metoden indgår i kapitlets konklusion. Bogens innovative forskningsprofil er en direkte omsætning af filmteorier til analytisk praksis.Bogen henvender sig til undervisningen i de forskellige film- og medieuddannelser i Danmark, primært på universiteter, og i film- og mediekurser i andre fag.

Redaktører: Gunhild Agger, Jørgen Riber Christensen, Louise Brix JacobsenAntal sider: 361Udgivelsesår: 2021Version: 1ISBN: 978-87-7210-729-5ISSN: 2245-2818 Mens tv-seningens platforme hurtigt ændrer sig, eksisterer der fortsat en række konstante elementer på tværs af flow-tv og streaming. Det kan både være overordnede genrer som fiktion og fakta, mere specifikke og etablerede programtyper som nyhedsudsendelser, dokumentar-, natur- og børne- og ungdomsprogrammer, og det kan være nyere former som fiktiobiografisme og weathertainment. Uanset platform er der brug for teoretiske indfaldsvinkler og redskaber til at analysere disse genrer og programtyper med.Tv-analyse giver i sit indledende kapitel en oversigt over tv-analysens metodologi. Denne oversigt udmøntes konkret i bogens øvrige sytten kapitler i a­na­ly­ser af centrale genrer og programtyper.Her er blot nogle af de mange spørgsmål, du får svar på i Tv-analyse:• Hvad sker der med reality- og talkshowgenrerne?• Hvor bevæger det politiske samtidsdrama sig hen, og hvilken funktion har historisk drama haft?• Hvad definerer science fiction, fantasy, situationskomedie?• Hvorfor adapterer man velkendte krimier som Sherlock?• Hvad karakteriserer reklamen?• Og hvorfor kan man ikke se sports-tv uden lyd?Bogen udgør et oversigtsværk over tv-programtyper såvel som tv-analysens teoretiske tilgange og metoder. Valget af programtyper har baggrund i dels et gen­re­spred­nings­kri­te­ri­e, dels et historisk væsentlighedskriterie. Bogens store forfatterhold reflekterer medieforskningsmiljøerne på de dan­ske u­ni­ver­si­te­ter, og den giver et repræsentativt billede af tv-forskningens udvikling og de nye tendenser inden for dette videnskabelige felt. Tv-analyse supplerer bogen Filmanalyse (Systime 2016).

Menneskets frembringelser af æstetiske udtryk er uløseligt forbundet med medier. Det ved vi fra kunstens verden og fra studier af sang, drama, billeder og skrift. Uden for kunstens område kommer æstetik til udtryk i bl.a. massemediernes og digitale mediers fremstillingsformer gennem bestræbelser på at skabe sansemæssigt nærvær på trods af afstand. Medier indeholder forskellige muligheder for at udtrykke sig æstetisk, som dels er betinget af det enkelte medies udtryks- eller produktionsvariable, dels er formet socialt og kulturelt gennem konventioner (fx genrer og stilarter) såvel som af institutionelle forhold. På den baggrund fokuserer denne bog på me­di­e­æs­te­tiske potentialer og virkemidler uden for kunstens område og mere specifikt inden for:- Politisk kommunikation: politikeres iscenesættelse- Forbrugskultur: fremstillinger af produkter og forbrug- Hverdagslivets medier: brug af apps og sociale medieplatforme til af­slap­ning, underholdning og kommunikationBogens sigte er at præcisere og demonstrere forskellige dimensioner af, hvordan medieæstetik kan forstås og analyseres med inddragelse af aktuelle fænomener inden for de nævnte domæner.

Bæredygtighed er ikke kun et miljømæssigt problem, som kan løses gennem lovgivning og teknologiske landvindinger. Bæredygtighed handler nemlig også om menneskers tænkning, handlinger, følelser og forestillinger. Det er med andre ord også et socialt og kulturelt – og dermed æstetisk – problem. Med Bæredygtighed og æstetik giver en række forskere deres bud på æstetikkens betydning for bæredygtighedsområdet. Bogen illustrerer feltets diversitet med otte kapitler, som undersøger æstetik og bæredygtighed fra vidt forskellige tematiske perspektiver: arkitektur, beklædning og mode, design, forbrugskultur, kunst, madvaner, medier og zoologiske haver. Det betyder også, at de enkelte kapitler arbejder med meget forskellige æstetikteoretiske tilgange, fra det kunstæstetiske og æstetikfilosofiske til design- og hverdagsæstetik. Det er et grundtema for Bæredygtighed og æstetik, at forholdet mellem disse to begreber langt fra er entydigt. Bogens kapitler viser, hvordan det æstetiske kan være en barriere for bæredygtig udvikling ved at bidrage til økonomisk eksklusivitet, uhensigtsmæssige præferencer og overfladisk forbrugerisme. Men de viser også hvordan æstetikken som kilde til bl.a. persuasive budskaber, sanselig stimulering og mindeværdige oplevelser potentielt kan skabe mere bæredygtige forestillinger og praksisser og dermed påvirke, måske endog ændre de kulturelle mønstre og socioøkonomiske rationaler, som ligger til grund for bæredygtighedskrisen. Bogen henvender sig til forskere, studerende og andre interesserede, der vil undersøge sammenhængen mellem æstetik og bæredygtighed.