De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Læring i dagtilbud serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Søren Smidt & Suzanne Krogh
    428,95 kr.

    Aktionslæring i pædagogisk praksisAktionslæring er en metode, der kan bidrage til at understøtte pædagogisk udvikling rettet mod børnenes hverdagsliv og medarbejdernes faglighed. Samtidig kan aktionslæring være med til at sikre, at den pædagogiske udvikling baseres på viden og målformuleringer og bliver omsat til konkret praksis i hverdagen.Denne bog er en praktisk og overskuelig hjælp til institutioner, der arbejder med aktionslæring. I bogen præsenteres den didaktiske aktionslæringsmodel, og modellens ni arbejdspunkter gennemgås.Bogen henvender sig til ledere og medarbejdere i børnehaver og vuggestuer, 0-6-årsinstitutioner, fritidsinstitutioner, klubber, dagplejere og studerende ved grund-, efter- og videreuddannelser på dagtilbudsområdet.Om forfatterne: Suzanne Krogh er cand.psych. med speciale i børn og unges udvikling og lektor i pædagogik. Hun er privat konsulent, foredragsholder, underviser, familierådgiver og ledelsescoach. Søren Smidt er cand.psych., ph.d., chefkonsulent og forsker i Didaktik og læringsrum, UCC. Han er forfatter til en række artikler og bøger om pædagogik, børn, barndom og institutionalisering. Begge forfattere har ledet og deltaget i en lang række forsknings- og udviklingsprojektersamt aktionslæringsforløb inden for det pædagogiske felt.

  • af Søren Smidt & Suzanne Krogh
    558,95 kr.

    Pædagogisk personale oplever jævnligt at have børn i institutionen, som udfordrer, giver bekymringer og har en begrænset trivsel. Det kan eksempelvis være børn, som ofte slår, bider, skubber eller græder. Det kan også være børn, hvor personalet oplever, at de har svært ved at fordybe sig eller har svært ved, at der bliver stillet krav, børn med mange konflikter eller begrænsede legerelationer. Alt fra mindre bekymringer til de 'tunge sager'. Hvordan hjælper vi barnet til en bedre trivsel? Dette er den første bog, der på en praksisnær og inspirerende måde går i dybden med, hvordan pædagogisk personale gennem en systematisk refleksionsproces effektivt finder nye forståelser for og enkle handlemuligheder til at hjælpe barnet i trivselsvanskeligheder. Bogen giver helt konkrete metoder og analyseværktøjer, der understøttes af illustrative eksempler fra mere end 25 refleksionsprocesser med stueteam i dagtilbud over hele landet. Et særskilt kapitel beskriver to cases, hvor man følger hele refleksionsprocessen fra stueteamets indledende bekymringer til, hvordan det efterfølgende går for barnet. Systematisk refleksion giver pædagogisk personale mulighed for at få sat deres faglighed i spil på en meningsfuld måde. Ud over at hjælpe det enkelte barn giver bogen væsentlig inspiration til alle dem, der er optaget af inklusion, gode læringsmiljøer, tidlig opsporing, faglig ledelse og styrkelsen af professionelle læringsfællesskaber.

  • - synlig læring og kvalitetsudvikling i dagtilbud
    af Stine Elverkilde
    418,95 kr.

    Bogen sætter fokus på ledelse af læring i den nære relation mellem barn og voksen, mellem de fagprofessionelle voksne og på ledelses- og forvaltningsniveau. Undervejs gives en række praksiseksempler på, hvordan både strukturelle og processuelle faktorer for kvalitet kan understøttes ledelsesmæssigt. Centrale emner er opbygningen af en datakultur, didaktisk kompetence samt fokus på feedback og vedvarende fælles tænkning som fremmende for kvalitet.

  • - Pædagogiske kompetencer i vuggestue og børnehave (inkl. hjemmeside)
    af Dorthe Andersen & Katrine Tranum Thomsen
    468,95 kr.

    Inkluderende fællesskaber - Pædagogiske kompetencer i vuggestue og børnehave (inkl. hjemmeside)Denne bog har fokus på, hvordan pædagogers forudsætninger for at skabe inkluderende læringsmiljøer kan styrkes på baggrund af videndeling, refleksion og praksisnær læring. Der er fokus på både den enkelte pædagogs kompetencer og den samlede institutions kompetenceprofil i forhold til arbejdet med at bevare, udvikle og strukturere fællesskaber på måder, så mange forskellige børn kan være med på mange forskellige måder.I bogen gives der konkrete bud på både teori, refleksionsspørgsmål og øvelser, som den pædagogiske praksis kan lade sig inspirere af for at kvalificere refleksion og grundlaget for at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Den tilbyder rammer for, hvordan det enkelte dagtilbud kan bryde med vanetænkning, afprøve nye tiltag, turde lave fejl og løbende blive klogere.På bogens hjemmeside www.dafolo.dk/inklusion er der adgang til en række konkrete arbejdsark og skemaer i relation til bogens indhold.Bogen sætter fokus på læringsfællesskaber, børnefællesskaber, barn-voksen-fællesskaber, voksenfællesskaber, forældrefællesskaber og tværfaglige fællesskaber.Se indholdsfortegnelse, forord og indledning til bogenLæring er for alvor kommet på dagsordenen i den pædagogiske praksis på 0-6-års-området. Serien 'Læring i dagtilbud' sætter fokus på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge gode betingelser for børns udvikling og læring, hvorved de kan styrke og lægge grunden for børnenes nysgerrighed og glæde ved at lære.Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med.