Bøger i Lærerprofiler i dansk-nye mål og kompetencer serien i rækkefølge

I dag forventes lærerstuderende at kunne tilrettelægge studiet af danskfaget systematisk og sammenhængende med henblik på efter endt uddannelse at kunne fremstå med en tydelig profil, fx som sproglærer. Studieaktivitetsmodellen fordrer nye undervisnings- og læringsformer i uddannelsen og stiller øgede krav til den studerendes evne til at træffe de nødvendige valg.Bogen giver et bud på praktikken, professionsbachelorprojektet og prøveformer som gode styringsredskaber i denne proces. Bogen afsluttes med forslag til, hvordan man kan analysere, fremstille og udvikle et lærermiddeldesign til danskundervisningen såvel i praktikken som i det senere professionelle lærerarbejde.

Bogen introducerer til de fire studiekompetenceområder, der knytter sig til undervisningen i folkeskolen. Fokus ligger på 1.-6. klassetrin.Gennem fire eksemplariske nedslag sigter bogen mod at inspirere til fortsatte studier af faget på egen hånd, hvor den studerende selv skaber sin faglige profil med henblik på siden at kunne tilrettelægge, begrunde og udvikle egen danskundervisning i skolen.Hvert kapitel præsenterer central forskningsbaseret viden og der gives løbende eksempler på analytisk tekstarbejde, som på en gang er teoretisk forankrede og med et udblik på fagdidaktiske overvejelser. Endelig rummer hvert af de fire kapitler forslag til videre læsning samt studieopgaver med forslag til fx læremiddelanalyser, casestudier, udarbejdelse af studieprodukter, vejledninger, mm.

Bogen introducerer til de fire studiekompetenceområder, der knytter sig til undervisningen i folkeskolen. Fokus ligger på 4.-10. klassetrin.Gennem fire eksemplariske nedslag sigter bogen mod at inspirere til fortsatte studier af faget på egen hånd, hvor den studerende selv skaber sin faglige profil med henblik på siden at kunne tilrettelægge, begrunde og udvikle egen danskundervisning i skolen.Hvert kapitel præsenterer central forskningsbaseret viden og der gives løbende eksempler på analytisk tekstarbejde, som på en gang er teoretisk forankrede og med et udblik på fagdidaktiske overvejelser. Endelig rummer hvert af de fire kapitler forslag til videre læsning samt studieopgaver med forslag til fx læremiddelanalyser, casestudier, udarbejdelse af studieprodukter, vejledninger, mm.

I dette hæfte fremstiller Inger Maibom og Henrik Balle Nielsen dansklærerens kompetencer inden for området Læsning og læseundervisning i 1.-6. klasse. Forfatterne viser, hvordan teoretisk viden om læseprocesser og læseudvikling kan anvendes i den konkrete undervisning i læsning, herunder i krydsfelter mellem læringsmål, metoder og læremidler. Eksempelvis kan dansklæreren med fordel undervise i ordafkodning med nogle læremidler og undervise i sprog- og tekstforståelse med andre læremidler. Ordafkodning og tekstforståelse er hver for sig og i sammenhæng afgørende komponenter i læsning, som der skal undervises eksplicit i. Hæftet formulerer et tilbageblik på udviklingen i teorier om læsning og læseundervisning og fokuserer på formidling af ny, aktuel forskningsviden. Læseundervisningen skal skabe grundlag for, at eleven kan tilegne sig en lang række læsestrategier med udgangspunkt i sprog og kognition. Hæftet diskuterer i øvrigt en række evalueringsformer til brug for vurdering af elevernes læseudvikling, herunder løbende og summativ evaluering. Kapitlet afsluttes med en række studieopgaver inden for relevante områder i læsedidaktik. Hæftet er et særtryk af et kapitel fra serien Lærerprofiler i dansk. Serien, som omfatter tre bind, introducerer til det nye danskfag i læreruddannelsen (2013), herunder de i alt otte kompetenceområder for hhv. 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin.

I dette hæfte, som introducerer til kompetenceområdet Sprog og kommunikationsundervisning (4.-10. klassetrin), tager Jeppe Bundsgaard afsæt i forskningsbaseret viden omhandlende sprog og tekster i relation til kommunikativ kompetence. Hæftet er bygget op over en række centrale træk ved vores sproglige omgang med hinanden fra præsentationer af forskellige måder at forstå, hvad en kommunikationssituation er, over undersøgelser af vores mundtlige og kropslige sprogs funktioner til undersøgelser af, hvad kommunikation på nettet giver os af udfordringer. I fremstillingen udpeges især tre sproglige fænomener metafor, deixis og modalitet som det er godt at være opmærksom på i arbejdet med kommunikation. Der er desuden fokus på de kompetencemål, der omhandler kritisk vurdering af sprogbrug i analoge og digitale medier, udvikling af læringsaktiviteter, der understøtter elevers kommunikative kompetence, og vurdering af stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning. Endelig lægges der vægt på at skabe en hensigtsmæssig tekst i en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler. Hæftet afrundes med studieopgaver i forskellige kommunikationsgenrer relateret til de centrale temaer, som fremstilles gennem hele hæftet. Hæftet er et særtryk af et kapitel fra serien Lærerprofiler i dansk. Serien, som omfatter tre bind, introducerer til det nye danskfag i læreruddannelsen (2013), herunder de i alt otte kompetenceområder for hhv. 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin.

Del af serien Lærerprofiler i dansk - nye mål og kompetencer I dette hæfte, som introducerer til kompetenceområdet Fortsat læsning og skrivning (4.-10. klassetrin), præsenterer Mette Vedsgaard Christensen forskellige syn på sprog og tekster. I hæftet lægges særlig vægt på at fremstille teorier om tekster og genrer, der demonstrerer forskelle mellem henholdsvis form- og funktionstilgange til genrebegrebet. Efter et kort historisk rids over forskellige skrivedidaktikker diskuteres pædagogiske teoriers didaktisering i skriveundervisningen. Genrepædagogikkens skrivedidaktik beskrives og forklares, og der lægges især vægt på den læringsteoretiske baggrund for genrepædagogikkens faseopdelte undervisning i skrivning og tekster. Hæftets fremstillingsform veksler mellem teoretiske forklaringer og undervisningsklip konkrete undervisningsaktiviteter, som illustrerer teori og metode i praksis. Især de modellerende og stilladserende princippers teori og praksis beskrives og konkretiseres.Hæftet afsluttes med et bud på, hvordan elevers skrivning kan evalueres systematisk og på et ekspliciteret tekst- og sprogteoretisk grundlag. Hæftet er et særtryk af et kapitel fra serien Lærerprofiler i dansk. Serien, som omfatter tre bind, introducerer til det nye danskfag i læreruddannelsen (2013), herunder de i alt otte kompetenceområder for hhv. 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin.

I dette hæfte, som introducerer til Skrivning og skriveundervisning (1.-6. klassetrin), demonstrerer Charlotte Reusch og Solveig Troelsen med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om skrivedidaktik veje til god skriveundervisning og skriveudvikling. I hæftet lægges der vægt på at belyse skrivedidaktik ud fra primært to perspektiver. For det første giver hæftet læseren en forståelse af det at arbejde med elevens skriveudvikling set ud fra et elevperspektiv, fx elevens forsøg på at erobre skriftsproget og gøre det til et funktionelt kommunikationsmiddel med en klar hensigt og en veldefineret modtager. For det andet tager hæftet fat på de udfordringer, som læreren står over for i sin konkrete undervisning. Hvad skal en lærerstuderende i dansk vide og kunne for at kunne tilrettelægge hensigtsmæssige rammer om elevernes skrivning? Kapitlet forsøger at besvare de to centrale udfordringer gennem en afbalanceret forståelse af teori og praksis, så praktikeren oplever teorien som en nyttig forståelsesramme, idet begreber gøres praktisk anvendelige uden at give køb på den faglige og videnskabelige substans. Endelig præsenterer hæftet en model til analyse af elevernes tekster efterfulgt af eksemplariske tekstanalyser af forskellige genrer og en didaktisk model til lærerens planlægning af skriveundervisning. Der gives eksempler på opgaver, den studerende kan forfølge i praktik og bruge som studieopgaver. Hæftet er et særtryk af et kapitel fra serien Lærerprofiler i dansk. Serien, som omfatter tre bind, introducerer til det nye dansk fag i læreruddannelsen (2013), herunder de i alt otte kompetenceområder for hhv. 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin.

I dette hæfte præsenterer Anna Karlskov Skyggebjerg en række perspektiver og diskussioner, der relaterer sig til elevers og læreres arbejde med at læse, analysere og fortolke typer af tekster. Formålet er at anspore til refleksion, og efterfølgende vil studerende forhåbentlig være rustet til at diskutere spørgsmål af typen: Hvilke tekster byder sig til i tekstarbejdet i 4.-10. klasse, og hvorfor har bestemte former for litteratur en særlig forrang, når det gælder danskundervisning? Hvilken betydning har elevernes alder, faglige formåen og interesser for valget af tekster? Hvilke formål begrunder tekstlæsningen? Hvilken sammenhæng er der mellem teksternes egenart og valget af undervisningsmetode(r)? Hæftet stiller skarpt på disse didaktiske spørgsmål med baggrund i en grundig kortlægning af især børne- og ungdomslitteraturens skiftende temaer og synsvinkler i et historisk udviklingsperspektiv. Nyere forståelser af børne- og ungdomslitteraturens genrer introduceres og diskuteres, bl.a. gennem en problematisering af begrebet om den komplekse børne- og ungdomslitteratur. Desuden gøres der rede for udvalgte litteraturvidenskabelige retninger og metoder. Endelig lægges der op til, at de lærerstuderende i dansk selv kan gå på opdagelse i det mangfoldige tekstlandskab, som oprulles. Hæftet afsluttes således med en række litteraturdidaktiske studieopgaver, som er struktureret og nøje afgrænset i forhold til hovedtemaerne i de forskellige afsnit. Hæftet er et særtryk af et kapitel fra serien Lærerprofiler i dansk. Serien, som omfatter tre bind, introducerer til det nye danskfag i læreruddannelsen (2013), herunder de i alt otte kompetenceområder for hhv. 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin.

I dette hæfte, som introducerer til Tekster og tekstundervisning (1.-6. klassetrin), præsenterer Rasmus Fink Lorentzen og Anne Agger nyere forskningsbaseret viden om multimodale tekster og introducerer til modeller og begrebsbrug med henblik på tilrettelæggelse af tekstundervisningen i dansk. Kapitlet indledes med en generel introduktion til socialsemiotikken. Efterfølgende forklares, hvordan denne videnskab ligger i forlængelse af den klassiske semiotik og det dobbelte tegnbegreb, og dette sættes igen i relation til en definition af multimodalitetsbegrebet. Herefter indsnævres fokus til at omhandle fiktive multimodale tekster i skolen. I kapitlet demonstreres to eksemplariske analyser af konkrete undervisningsforløb, der omfatter litteraturundervisning, som inddrager digitale multimodale tekster. På baggrund af disse analyser diskuterer de to forfattere de didaktiske implikationer af disse tekstarbejder og kommer afsluttende med forslag til studieaktiviteter med multimodale tekster i læreruddannelsen. Målet med kapitlet er at introducere til et nyt og spændende hjørne af tekstundervisningen i dansk, som kan bidrage til indholdsområdet i flere af de nye elementer i læreruddannelsen, eksempelvis multimodalitet, literacy og tekster og tekstundervisning. Hæftet er et særtryk af et kapitel fra serien Lærerprofiler i dansk. Serien, som omfatter tre bind, introducerer til det nye danskfag i læreruddannelsen (2013), herunder de i alt otte kompetenceområder for hhv. 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin.

I dette hæfte, som introducerer til området Danskdidaktik (4.-10. klassetrin), præsenterer Benny Bang Carlsen innovative og kreative måder at arbejde med sprog og tekster på. Hæftet lægger vægt på at udvikle de studerendes kognitive bevidsthed om sproget og de visuelle mediers fantastiske muligheder gennem transformative læringsaktiviteter. De studerende præsenteres for nye idéer og begreber i kognitiv analogilæring og analogiens funktion som generator for nye eksperimenter i danskfaget gennem digitale udtryksformer. Desuden har dette hæfte til formål at vise, hvordan man kan udvikle en danskdidaktisk teori, hvor den undersøgende, innovative og kreative læring er i centrum. Herunder introduceres de lærerstuderende til en række centrale begreber og modeller, de kan bruge til at udføre og udarbejde læringsaktiviteter, som retter sig imod design af innovative digitale læremidler i danskundervisningen på 4.-10. klassetrin. Hæftet afsluttes med en skitsering af en trestrenget analysemodel for multimodale tekster og læremidler, herunder tegnes konturerne af et bud på et nyt tekstbegreb til danskundervisning. Endelig præsenteres der en række opgaver til den studerendes videre studier. Hæftet er et særtryk af et kapitel fra serien Lærerprofiler i dansk. Serien, som omfatter tre bind, introducerer til det nye danskfag i læreruddannelsen (2013), herunder de i alt otte kompetenceområder for hhv. 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin.

I dette hæfte, som introducerer til området Sprog og kommunikationsundervisning (1.-6. klassetrin), redegør Mette Vedsgaard Christensen for forskellige perspektiver på sprog og deres konsekvenser for undervisning. Hæftet præsenterer tre forskellige teoretiske syn på sprog og deres relevans for danskundervisningen. Først gennemgås det formelt-strukturelle sprogparadigme, og dette paradigmes didaktiske muligheder og begrænsninger diskuteres. Dernæst gennemgås feltanalysen som beskrivelsesramme for dansk sprogbrug, inden det systemisk-funktionelle syn på sprog i teori og undervisning præsenteres. Formålet med kapitlet er todelt. For det første tegnes konturerne af det sprogteoretiske landskab. For det andet præsenterer hæftet en ny sprogdidaktik til danskfaget, en sprogdidaktik, som bygger på det systemisk-funktionelle sprogsyn. I denne sprogdidaktik er både sprogundervisningens indhold, målsætninger og undervisningsformer anderledes end i traditionel sprogundervisning, og derfor præsenterer hæftet konkrete eksempler på, hvordan den funktionelle lingvistik kan didaktiseres i undervisningen. Hæftet er et særtryk af et kapitel fra serien Lærerprofiler i dansk. Serien, som omfatter tre bind, introducerer til det nye danskfag i læreruddannelsen (2013), herunder de i alt otte kompetenceområder for hhv. 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin.

Det andet og tredje bind i serien introducerer de fire studiekompetenceområder, der knytter sig til undervisningen i folkeskolen. Hvor bog to behandler 1. - 6. klassetrin, behandler bog tre 4. - 10. klassetrin. Gennem fire eksemplariske nedslag sigter bogen mod at inspirere til fortsatte studier af faget på egen hånd, hvor den studerende selv skaber sin faglige profil med henblik på siden at kunne tilrettelægge, begunde og udvikle egen danskundervisning i skolen. Hvert kapitel præsenterer central forskningsbaseret viden, og der gives løbende eksempler på analytisk tekstarbejde, som på en gang er teoretisk forankrede og med et udblik på fagdidaktiske overvejelser. Endelig rummer hvert af de fire kapitler forslag til videre læsning samt studieopgaver med forslag til fx læremiddelanalyser, casestudier, udarbejdelse af studieprodukter, vejledning m.m.

Det andet og tredje bind i serien introducerer de fire studiekompetenceområder, der knytter sig til undervisningen i folkeskolen. Hvor bog to behandler 1. - 6. klassetrin, behandler bog tre 4. - 10. klassetrin.Gennem fire eksemplariske nedslag sigter bogen mod at inspirere til fortsatte studier af faget på egen hånd, hvor den studerende selv skaber sin faglige profil med henblik på siden at kunne tilrettelægge, begunde og udvikle egen danskundervisning i skolen.Hvert kapitel præsenterer central forskningsbaseret viden, og der gives løbende eksempler på analytisk tekstarbejde, som på en gang er teoretisk forankrede og med et udblik på fagdidaktiske overvejelser. Endelig rummer hvert af de fire kapitler forslag til videre læsning samt studieopgaver med forslag til fx læremiddelanalyser, casestudier, udarbejdelse af studieprodukter, vejledning m.m.