Bøger i Erindringer fra Nakke, Rørvig og Nykøbing Sjælland sogne serien i rækkefølge

I bogen ”Erindringer fra Hovvig og Ringholm” bygges bro mellem fortiden og nutiden og fremtiden. Bogen kan læses af alle, hvad enten man har tilknytning til Nakke, Rørvig, Nykøbing eller man er naturelsker og vil besøge Odsherred for første gang.I bogen kan man læse om de menneskeskabte forandringer omkring Egenæs i det nordlige Odsherred for 200 år tilbage og om, hvordan områdets værdier bevares og nye værdier skabes. Ændringer, der alle har sigtet og fortsat sigter mod at skabe trivsel for naturen og mennesket.Tidligere var udnyttelsen af vandet og landet vigtigst. I dagens Danmark er hungersnød fortid, og derfor er der råd til at give naturen mere plads i landskabet.Bogens enkeltstående kapitler bygger på erindringer fra børn, mænd og kvinder, som har færdedes i området.Mænd har suppleret deres indtægt ved at arbejde i rørskæret med fiskeriet, vedligeholdelse af grøfter, sluser, landvandskanal og reparationer af dæmningen på Hovvig. Bestyrere gennem mere end 100 år har taget sig af naturen og jagten, imens kvinder har gjort rent og lavet mad til ejere og fine jagtmiddage på Slottet.Der er dem, der har set til med bekymring, når jagthunden ikke ville gå med gummistøvler eller mærket frygten, når isen knagede og krakelerede under deres ben eller hestes hove. Trafikanter på dæmningen og ornitologer fra Rørvig Fuglestation har glædet sig over, at vildtet blev plejet med omhu på Hovvig. Ringholm Gods har haft mange ejere, hvoraf de fleste har brugt hovedbygningen til fritid og fornøjelser. Driftige bestyrere, landarbejdere og store børn har taget hånd om driften og udviklingen af landbrug, gartneri og skovbrug på avlsgården. Ringholm Gods er ligesom Hovvig ikke blevet forskånet for naturkatastrofer. Ringholm Gods er en virksomhed, der skal være økonomisk rentabel.Udover erindringer er der mange fotos, avisudklip og tegninger, der gemmer på en udviklingshistorie i sig selv, og opfordrer læseren til selv at gå på opdagelse i naturen på offentlige veje og stier.

Købstaden Nykøbing Sjælland har siden middelalderen haft betydning for det nærmeste, lille opland. Landområderne omkring købstaden var præget af store kontraster mellem det forholdsvis frugtbare land på Nakkeland og Nørrevang og de sandede, sandflugtsramte områder langs nordkysten. Nakke fik med de mange udflytninger og husmandslodder lidt af en mønsterudskiftning i 1798-1804, mens Rørvig blev en hybrid uden gårdudflytninger og stadig med den enkeltes jord spredt på flere steder. I kølvandet på sandflugtbekæmpelsen i 1800’tallet blev overdrevsarealer langs kysten delvis bebygget med husmandsbrug. Med oprettelsen af dampskibsforbindelse mellem København og Isefjord, fik turismen i form af langtidsferierende kunstmalere og forfattere meget tidligt betydning. Allerede i 1870’erne begyndte landliggere at leje sig ind hos befolkningen, særlig i Rørvig, der fra omkring 1900 var et alment kendt badested. Lokale beboere overlod deres stuer til sommergæster, og andre indrettede deres huse til pensionater. I bogens kapitler vil udviklingen i samfundet beskrives ved, at se, hvad der gemmer sig af folkesagn og erindringer om natur og hedebønder, tangsamlere, fotografer, kongelige, digtere, ministre, kunstmalere, nonner og feriebørn, købmænd og håndværkere. Transportmidlerne gik fra at være med hestevogne til lastbiler, rutebiler og Hurtigruten Rørvig-Valby. I takt med udstykningerne til sommerhuse og oprettelsen af feriekolonier og hoteller steg, blev der brug for opsynsmænd og Nykøbing Sj. Turistkontor. Udover erindringer er der mange fotos, avisudklip og postkort, der gemmer på en udviklingshistorie i sig selv, og opfordrer læseren til selv at gå på opdagelse i naturen på offentlige veje og stier.

Annie Brydegaard Danielsen var ansat ved Ulstrup Skole fra 1980 til 1987. På den lille skole underviste hun en række af nysgerrige elever med mod på livet, havde nogle gode kollegaer og oplevede en sjælden set opbakning fra forældre. De år blev en vigtig del af hendes og skolens historie.Bogen er skrevet for at fastholde skolens historie, der rækker langt tilbage. Erindringerne henvender sig til alle med interesse for udviklingen fra kongens rytterskoler til sogneskoler, også gamle elever, fraflyttere og tilflyttere i Eskildstrup, Ulstrup, Sejstrup, Bognæs, Sidinge, Kollekolle, Rode, Svenstrup- Hestehave i Nr. Asmindrup og Vig sogne.De 275 billeder med motiver af klasser, bygninger, undervisningssituationer, skolekomedier, leg i frikvarteret, avisudklip, poesibøger, samleobjekter, opskrifter fra ca. 1885 til 1988, er et studie værd. Måske genkender du dit nuværende hus, dit gamle hjem, din families butik eller gård, dit skoletøj, din lærer, dine oldeforældre, en kammerart, en præst, en pedel, din nabo, eller den person der blev sygeplejerske, landmand, kassedame, mekaniker, smed, kunstner eller noget helt andet.

Lene Bornemann, der er redaktør på mine 13 erindringsbøger, viste mig et luftfoto af et husmandsted med nyopførte sommerhuse i bagrunden, og sagde: ”Vil du skrive historien om områdets udvikling?” At samle stof til en bog af denne karakter er umuligt, hvis ikke imødekomne mennesker ønsker at bidrage med egne oplevelser og livshistorier. Jeg er blevet mødt med åbenhed og interesse hos den nuværende ejer af husmandsstedet og de beboere i sommerhusene, som jeg har kontaktet. Rundt omkring er mine spørgsmål ikke blot blevet besvaret, de har dannet udgangspunkt for grundige forklaringer og opklaringer af ubesvarede spørgsmål. Der viste sig at være mere dokumentation i folks skuffer og fotoalbum. Henslumrede erindringer kom frem i lyset. Det er nu samlet her til en erindring om Ingeborg og Jakob i husmandsstedet på Østerlyng. De var tilfredse med deres liv som hårdt arbejdende husmandspar med mange børn. Men solgte marken, da der var mulighed for det, og da københavnerne blev interesseret i at købe jord til deres ferieliv i deres fritidshuse.

Siden sidst i 1800-tallet har der været feriekolonier i Odsherred. Det toppede i slutningen af 1960 ́erne, hvor der var omkring 60 kolonier. Jeg vil koncentrere mig om de kolonier, som jeg kender til omkring Rørvig, Nakke og Nykøbing. Hver koloni har sin historie, som oprindelig har sin rod i karakter af privat, offentligt, religiøst eller socialt formål med det fælles at give børn og unge en ferieoplevelse.Bogen om de 11 feriekolonier i Rørvig og Nykøbing Sogne henvender sig til personer, der har været på feriekoloni, og til folk med tilknytning til Odsherred. De mange billeder fra omkring 1910 til 2020 er hver for sig et tidsbillede, som vækker minder om forventningerne, spændingen, samværet på lejrskole og madplaner for flere uger i feriekolonien. Måske genkender du naturen omkring Nørrevang, Skansen, Eriks Minde, Isøre, Enebærgården, Lynggården, Feriehjemmet Klitborg med nonnen Søster Franciska, Samaritternes Feriekoloni, Carlsberg Gården, Svagbørnskolonien Nordstrand, Klitgården, en slægtning eller en du har spillet fodbold med.Bogen består af enkeltstående kapitler, hvor man gennem erindringer og citater fra tidligere feriebørn, køkkenledere, pædagoger, lærere, håndværkere får et indblik i den enkelte kolonis årshjul. Læseren skal holde sig for øje, at to personer kan have været til stede ved samme begivenhed, men lagt mærke til forskellige ting og dufte. Derfor begynder jeg med feriekoloniernes fælles historie.

Jeg er kommet på Østerlyng og i Askehaven. Det foregik de første år enten bag på min mors cykel eller sammen med min far på bukken af hestevognen, der indeholdt slagterisvin eller foder fra Carl Jensens købmandsgård.I de 3 år, hvor jeg gik i realskolen Borger- og Realskolen på Grundtvigsvej, cyklede jeg i solskin, blæst, regn, sne eller islag fra Nakke over Hovvigvej og ad Østerlyngvej gennem Lindealle til Borger- og Realskolen på Grundtvigsvej. Jeg har altid været nysgerrig på, hvad der gemmer sig af menneskers livshistorie bag et hus, et landbrug, et kroget træ, en skov rundt på Østerlyng.De gamle og nye billeder med motiver af gårde, huse, forretninger, fritidshuse og landskaber er et studie værd. Stavemåder og husnumre har ændret sig. Måske har du på en ferie kørt forbi, eller genkender dit nuværende hus, dit gamle hjem, en person du kender eller er i familie med.Bogen består af enkeltstående kapitler, hvor jeg begynder med de steder, hvor man gennem de ældste kilder om beboere på Østerlyng, får indblik i tiden med krigene i 1848 og 1864 og frem til 1950’erne. I de øvrige kapitler er det også gennem erindringer, billeder, avisudklip og citater fra beboere eller deres efterkommere, at man får indblik i udviklingen.På Østerlyng og i Askehaven er udviklingen gået fra hedens landbrugsland til fritidsland. Man kan beklage udviklingen eller glæde sig over den, som man vil. Den er en kendsgerning – også i Fredsskoven.

Købstaden Nykøbing Sjælland kan vist næppe være opstået før i sidste halvdel af 1200- tallet. Det er fra den periode, man har fundet de ældste mønter under et gravearbejde på Algade. Den østligste del af Nykøbing købstad ned på Lindealle har været den ældste. I 1735 berettes det, at byen levede af agerdyrkning og lidt købmandskab. Det var gået tilbage for de handlende, fordi folk fra de sjællandske fiskerlejer kom og købte bøndernes korn og førte det til Helsingør.Til hver eneste blot lidt større ejendom i Nykøbing by hørte landbrug med køer og svin. Markerne lå uden for byen. På Algade udfor Strandstræde stod en byport, som først forsvandt fra bybilledet i 1923. Her samledes kreaturerne om morgenen til vanding, og blev derefter af vogterdrengene drevet i samlet flok på ’De 27’, hvilket var navnet på en del jordlodder på Flyvesandet, som lå ude ved Skærby, hvor hyrdehuset lå. Der hørte nemlig en sådan jordlod til hver af de større ejendomme i den østlige bydel. De blev til sidst ikke regnet for noget af ejerne, og alle blev bortsolgt. En husejer i Strandstræde solgte for eksempel sin jordlod for 6 riskoste med skafter.Nykøbings landområder Vangen, Vesterlyng og Østerlyng var præget af kontraster. Omkring 1830 oplevede man en fremgang for landbruget i Nykøbing, og bønderne begyndte at flytte deres gårde og husmandssteder ud på deres jord på enten Vangen, Vesterlyng eller Østerlyng. En stor korneksport frem til ca. 1875 bidrog til udviklingen, og var en periode med stor økonomisk aktivitet. Udviklingen betød, at gårdene fik både flere og større bygninger i takt med de stigende opbevaringsbehov.Med udgangspunkt i de gamle udflyttergårde har jeg set på, hvordan området omkring Rørvigvej har udviklet sig gennem to århundreder fra agervang til bydel. Mange mennesker har svaret på spørgsmål og endnu flere hjulpet til med at finde frem til nye kilder. Erindringerne om de spredte gårde og husmandssteder, der med tiden af lyst og af nød blev forvandlet til helårshuse, feriekolonier, værksteder, tankstationer, butikker og sommerhuse, er nu samlet til en bog med billeder, skøder, avisudklip, reklamer og citater.Hvert kapitel skal læses og ses som en lille historie for sig. To personer kan have været til stede ved samme begivenhed men lagt mærke til forskellige ting, og derfor husker de ikke nødvendigvis det samme. Det ene er lige så rigtigt som det andet, sådan er det med erindringer.

Med udgangspunkt i husmand og vognmandsfamilien Petersen, der kan føres tilbage til før Jens Jensen deltog i krigen 1864, har jeg set på, hvordan området på Østerlyng omkring Skærby og Rørvigvej har udviklet sig gennem to århundreder.Mange mennesker, efterkommere og nuværende ejere af ejendomme i Skærby og langs med Rørvigvej har svaret på spørgsmål og endnu flere hjulpet til med at finde frem til nye kilder.Erindringerne om de øde forblæste udstedslodder med landbrug, der med tiden af lyst og af nød blev forvandlet til helårshuse, feriekolonier, værksteder, butikker og 1500 sommerhuse, er nu samlet til en bog med billeder, skøder, avisudklip, reklamer og citater.Hvert kapitel skal læses og ses som en lille historie for sig. To personer kan have været til stede ved samme begivenhed omkring skarpsynet og storsindede flittige mennesker, men lagt mærke til forskellige ting, og derfor husker de ikke nødvendigvis det samme. Den enes erindring er lige så rigtigt som den andens, sådan er det med erindringer.

Da jeg fornylig, midt i en isolationsboble i Covid-19, genså showet fra DGI Landsstævnet i Aalborg, sad jeg tilbage bag min computerskærm med en klump i halsen og tænkte tilbage på de glade dage som frivillig medhjælper ved Høvestævnerne. Foreningslivet kan simpelthen noget, der er helt unikt.Jeg besluttede at få styr på mine billeder fra da jeg boede i Lejrskolens lejlighed på Høvepladsen, ringe rundt og skrive til personer, som havde dyrket idræt på pladsen. Langsomt fik jeg et indblik i et stykke dansk idrætshistorie. Anlæg af Høvepladsen med træer, skydebane og idrætsplads. Konkurrencer i skydning, turneringer og opvisninger inden for gymnastik, håndbold, fodbold, volleyball, folkedans, badminton og meget andet til lands og vands.Ingen af de personer, jeg har været i kontakt med, vil gøre sig klog på de mange brud og sammenslutninger, der har været mellem DGI’s skytter, gymnaster og andre idrætsgrene. Derfor forholder jeg mig til de personers anekdoter, billeder og glæden ved at dyrke idræt i Holbæk Amt og deltage på Landsstævner og Verdensholdenes turnéer, og mine egne oplevelser om sommeren, engelske soldater på Nato-øvelse, orkanstormens følger og en smuk snevinter ved Høve Strand.

Kong Christian 6. iværksatte byggeriet af skoler i Odsherred, hvor der ingen rytterskoler lå i det nedlagte rytterdistrikt. Nu skulle landbobørnene i skole, både drenge og piger. Med udgangspunkt i faderen kong Frederik 4’s tegninger til rytterskoler, blev der opført fornemme skoler i mursten og tegl, med højt til loftet og god plads til både lærere og elever. En murermester fra Særslev fik en af Christian 6’s ni skoler op at stå i Nakke by Rørvig Sogn i løbet af 1735. Selvom man kalder den første skole i Nakke for en rytterskole, er det rent faktisk en kongeskole. Det eneste, der er tilbage af denne kongeskole, er en sandstenstavle med Christian 6’s monogram og en latinsk skrift. Derimod eksisterer Nakkes anden skole tegnet af den landskendte bygmester arkitekt Andreas Bentsen og indviet i november 1892 på matr. 1a i Nakke. Hvert kapitel i bogen skal læses og ses som en lille historie for sig. Ved hjælp af folketællinger, kirkeskrifter, gamle bøger, tegninger, billeder, personers erindringer og anekdoter, har jeg gjort mit bedste for at få fastholdt historien om lærere og elever på skolerne i Nakke gennem år med krig, pest og fred fra 1735 til 1955.

I klart vejr kan man fra Odsherred og Nordsjællands nordlige kyster se en lille ensomt beliggende ø ude i Kattegat. Om natten fejer fyrtårnets lyskegle horisonten rundt i løbet af beroligende sekunder, efterfulgt af sekunder i mørke. Det er Hesselø, en af Danmarks mest isolerede øer, der i mange år hørte under Rørvig Kommune. I bogen kommer jeg ind på Hesseløs historie fra stenalderen, middelalderens kongers fæstebønder, hummerfiskere, sæljægere og frem til ejere og indbyggere de sidste godt og vel 130 år på fyret, brevsamlingsstedet, skolen, gården og i fritidshuse på Hesselø. Øen er omkring 1,5 km lang og 800 m bred - et grønt og frodigt paradis midt i Kattegat. Hvert kapitel kan læses som en lille historie for sig. Jo mere man læser og ser på kort og billeder, vil man få et indblik i, at postbåden og fyr- og vagervæsnets skibe var en vigtig livsnerve til omverdenen for øens slidsomme landmænd, hummerfiskere, fyrpassere, kvinder, lærere og børn. Skarpsynet og storsindede voksne og opfindsomme børn, hvor hverdagens rutiner blev afbrudt af skibsforlis, ulykker på land, krige, varemangel og glæden ved socialt samvær til jul, nytår, hummergilde, midsommerbål, besøg af håndværkere, feriegæster, kunstnere og videnskabsfolk. Udviklingen inden for Fyr-og Vagervæsenet har været stor. I de første år fungerede Hesselø Fyr som et åbent kulblus i læ af et lanternehus med spejle. Da fyrtårnet forhøjedes, blev det udstyret med en roterende bulls-eye-linse til petroleumsgas, senere fik det elektricitet med strøm fra en generator, og nu leverer solceller strøm til fyret.

Bogen ’Rørvig Sogneskole – en typisk dansk centralskole’ er skrevet for at fastholde skolens historie, der rækker tilbage til den vidtgående skolelov i 1937/38. Fremtidens børn skulle have skolen som deres vigtigste erhverv, børnearbejdet skulle tilhøre fortiden. Så vidtgående krav affødte heftige meningsudvekslinger og diskussioner mellem kommunens beboere og politikerne. Det blev ikke nemmere af, at skoledistriktet dækkede to områder, et på Hesselø i Kattegat og et fra Nørrevang til Rørvig og Nakke over Nakke Lyng til Lyngkroen, samt at Danmark blev besat af Tyskerne, og krigen medførte restriktioner og materialemangel. Efter krigen fandt man frem til, at centralskolen skulle ligge midt mellem de stridende byer, Rørvig og Nakke, og med den nye folkeskolelov i 1958 hovedskoleforløbet suppleret med en 8. og 9. klasse eller en treårig realskole på Nykøbing Borger- og Realskole. Den nærværende fortid kan være svær at skrive om. Alt er så tæt på, at det er svært at bevare overblikket, så mine venner, klassekammerater og flere af sogneskolens og realskolens elever og en lærer har støttet min hukommelse og bidraget med deres erindringer og anekdoter. Hvert kapitel i bogen skal læses og ses som en lille historie. Gennem luftfotos fra skoledistriktet, klassebilleder, portrætter, elevarbejder, fotos fra skolekomedier, skolekor, skoleorkester, sange, noder, børnefødselsdage, udflugter, lejrskoler, pædagogisk materiale, poesibøger, udklædte afgangselever i leg og spas med lærerne, har jeg gjort mit bedste for at få fastholdt historien om lærere og elever på Rørvig Sogneskole og Nykøbing Borger- og Realskole fra behovet for en ny centralskole opstod i 1938 til skolens nedlæggelse i forbindelse med kommunalreformen og skoleforbundets nedlæggelse i 1970. Udover at glæde ejerne, er de mange klassebilleder, professionelle og private fotos, elevarbejder og filmoptagelse, avisudklip, pladeomslag, en vigtig del af dansk kulturarv. Bogen kan derfor også læses af alle, der interesserer sig for skolevæsnet- og samfundets udvikling i Danmark.

I en århundreder lang periode, var befolkningen inddelt i mange rangklasser, og frem til midten af 1900-tallet var det danske samfund præget af social klasseopdeling. I disse sociale klasser var der forskel på løn, arbejdsvilkår og levevilkår, og specielt den lavere underklasse af samfundet levede under kummerlige forhold, som vi i nutidens Danmark slet ikke kan forestille os en værende realitet. Foruden fattige på kalkmaleri og personer i folketællinger, er bogen krydret med billeder af skilte og indsamlingsbøsser i Rørvig Kirke og det fælles sygesæt med Nykøbing Kirke, samt breve til Rørvig Sogneråd, tegninger og fotos fra fattighusene i Nakke og Rørvig, De Gamles Hjem og Alderdomshjemmet på Møllebakken. I kapitler følger man erindringer om Fattighusets beboere, hvor kunstmaler Svend Guttorm og håndværksmaler Herman Jensens trang til at skrive, tegne, male og leve, fylder mere end huset kan rumme. I Rørvig tog enke Else Jensens liv en drejning, da hun blev bestyrer på De Gamles Hjem. Fortællingen om Else og hendes personales omsorg og trang til at skabe glæde blandt beboerne fortsætter, da Rørvig Sogneråd opfører nyt Alderdomshjem på Møllebakken. Bogen rundes af med Alderdomshjemmet i den gamle Rørvig Kommune ombygges til ældreboliger i Nykøbing-Rørvig Kommune. Der er sket rigtig meget positivt for borgerne siden socialloven i 1721 bygget på almissehjælp til den i dag gældende sociallov og servicelov. Der er dog opstået en tilbage gang de sidste 30 år. Et tilkaldeapparat til hjemmeplejen, der kører rundt i kommunen, kan ikke give den samme tryghed, der var på Alderdomshjemmet med fast døgnvagt i huset. Den frosne hovedret varmet i mikroovnen kan slet ikke friste og måle sig med Hjemmets bestyreres og køkkenholds nylavede duftende varme retter serveret med omsorg i beboernes fælles spisestue. Bogen er samtidig Danmarkshistorie om levevilkår, understøttelse, omsorg for særlinge og udslidte personer.

Den knap 4 km lange, 220 ha store Nekselø er en morænebue fra dengang Storebælts-gletsjeren stod ved Odsherred og afsatte sine israndsbakker. Med sine høje skrænter, store bakkedrag og stendiger minder Nekselø påfaldende om Færøerne.  Skrænterne mod vest er stejle og 20-30 m høje. En sti følger kanten af skrænten, og skrænten er nogle steder dækket af udskridninger. På disse skrænter domineres den i Danmark sjældne grå potentil på store arealer, ligesom der findes adskillige andre arter, der karakteristiske for tørre skrænter. Rovfugle, måger og mange arter af småfugle flyver i luften.  Østkysten er mindre dramatisk med partier af strandeng mod nord og det er sket i stærke storme, at træerne som vokser i skovpartier mod syd, har langt sig på tværs af stranden. Stien fortsætter langs et levende hegn forbi et af de højeste punkter, Gadebjerg på 41m, mod øens kirke og kirkegård.  Nekseløs sydspids er en indhegnet strandeng, som fortsætter i et sandrev mod den nærliggende Havnsø syd for øen. På strandengene mod syd yngler vadefugle som klyde, og stor strandskade. I søerne mellem bakkerne lever klokkefrøer med kvækkeposer, der bliver brugt flittigt i parringssæsonen.  Langs kysten og i bakkerne gemmer sig menneskers livshistorie bag gamle stengærde, fundament af ukendte bygninger, privatejede landbrugsejendomme og huse, samt tre ejendomme ejet af Kalundborg kommune og Føllenslev Menighedsråd.