Bøger på Dansk: Mad og drikke
-
213,95 kr. Femte og sidste bind i krimiserie af søskendeparret Camilla Grebe & Åsa Träff.På en regnvejrsaften i en forstad til Stockholm forsvinder en niårig pige sporløst, mens hun leger udenfor det hus, hvor hun bor sammen med sine plejeforældre. En uge senere forsvinder pigens seksårige bror fra sin skole. Mistanken vender sig straks mod børnenes mor, en voldelig misbruger, og hendes nynazistiske kæreste.På hjemmefronten kæmper Siri Bergman for at reparere forholdet til både sin kæreste Markus og sin tidligere bedste veninde Aina. På grund af sit virke som psykoterapeut og profileringsekspert bliver hun koblet på eftersøgningen af de forsvundne børn. Sagen påvirker hende dybt. Da liget af en kvinde bliver fundet, tager efterforskningen en overraskende drejning. For pludselig dukker der fotos af selvsamme afdøde kvinde op på et onlineforum, hvor hun er afbildet sammen med de forsvundne børn. Efterforskerne og Siri står på bar bund. Hvem har taget børnene? Hvem har slået kvinden ihjel? Og hvem har lagt billederne ud online? Det bliver et kapløb mod tiden for Siri og politiet at finde børnene og det, der forbinder dem med den døde kvinde.Ild og dybt vand er femte og sidste bog i serien om Siri Bergman efter Jeg ser dig, Sort angst, Før du døde og Manden uden hjerte.
-
- Om psykisk vold i parforholdet
273,95 kr. Oplever du, at du og din partner har vidt forskellige oplevelser af, hvordan virkeligheden i parforholdet ser ud? Fordrejer din partner sandheden, og vil han eller hun kontrollere dig og have magten i forholdet? Så er dit parforhold måske præget af psykisk vold.Psykisk vold udøves af mennesker, der føler sig berettigede til at handle uden hensyntagen til deres nærmeste og behandle dem som objekter, som de kan skalte og valte med. De formår ikke at indgå i en jævnbyrdig og respektfuld relation og forventer, at det udelukkende er deres behov, der skal respekteres og tilgodeses - og det har store konsekvenser for den, der er udsat for det.Denne bog gennemgår den psykisk voldelige persons karaktertræk, de typiske former for psykisk vold og de destruktive dynamikker, der udspiller sig i et parforhold præget af psykisk vold. Den beskriver, hvilke konsekvenser psykisk vold har for offeret og for eventuelle børn. Den giver gode råd til at håndtere den vold, som man selv eller ens børn bliver udsat for, og den giver en håndsrækning til at bryde fri af det destruktive parforhold og til tiden efter et brud.Bogen runder af med et appendix til familie og venner, så de kan yde relevant støtte og få en basal forståelse for det, som voldsofferet har været igennem.Til alle, der gerne vil blive klogere på, om man er i et psykisk voldeligt parforhold og på, hvad man kan gøre for at slippe fri af det.
-
138,95 kr. Ulvene fra evighedens skov udspiller sig både i Norge og i Rusland fra 1977 og frem til i dag og er fortalt af seks forskellige stemmer. Det er en standalone roman, men den deler tematikker med Morgenstjernen. En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.Historien begynder vinteren 1977 på en ø i det sydlige Norge. Fortælleren er Helge Bråthen, der en sen aften, 12 år gammel, ser en lysstråle i vandet under en bro. Det er lygterne fra en bil, som er kørt i vandet. Rådvild og på tærsklen til voksenlivet ved han, at han må tilkalde hjælp, men ender alligevel med at tage hjem og falde i søvn.1986. 20-årige Syvert Løyning er efter halvandet år i hæren som kok på vej hjem til sit barndomshjem i det sydlige Norge. Syvert aner ikke, hvad han skal stille op med sit liv, og den første tid flakker han planløst rundt i den lille by og prøver at finde sig til rette hos sin mor og sin lillebror. Atomulykken i Tjernobyl sætter Syvert på sporet af hans far, som døde, da Syvert var helt lille og som han aldrig har kendt. En gammel frakke, en kasse med breve skrevet på russisk og en samtale med hans onkel tegner et billede af faren, som vækker Syverts nysgerrighed og vrede.
-
213,95 kr. Sverige, december 2020. Gråvejret og covid-19 holder landet i et jerngreb. Et lys skimtes i mørket, da det meddeles at den første vaccine er godkendt af EU.Olivia Rönning er forsvundet. Hendes kollega ved den national operative afdeling, Lisa Hedqvist, indser hurtigt, at hun må være forsvundet mod sin vilje. Da Tom Stilton hører, hvad der er sket, beslutter han sig for at bryde sin selvvalgte corona-karantæne i Skærgården. Sammen følger Lisa og Tom sporene til en ensomt beliggende hytte. Men da de når frem, står hytten i flammer, og senere findes en forkullet kvindekrop i resterne af huset. Er det Olivia? Mette Olsäter, deres pensionerede chef, er udnævnt til national sikkerhedskoordinator for levering af covidvaccinen. Men der er tydeligvis nogen, der er villige til at gøre alt for at sabotere transporten.Den barmhjertige samaritaner er den syvende bog i bestsellerserien om kriminalassistent Olivia Rönning og tidligere efterforskningsleder Tom Stilton.
-
184,95 kr. Med denne store, rigt illustrerede og let anvendelige bog om naturen deler den kendte biolog og naturformidler Anders Kofoed ud af sin begejstring og sin kærlighed til Danmarks dyr og planter. Naturen er vild, dramatisk, smuk og uendeligt underholdende. Men bedst af alt: Den er overalt. Det vrimler med liv i byens baggårde og parker, i villakvarterets græsplæner og havedamme. Bogen handler om alle de forunderlige og fantastiske dyr og planter, som hver dag venter lige uden for din hoveddør. Anders Kofoed fortæller med vid om humor danskernes nære natur. Charmerende dyr og kødædende planter, de sjældne og de helt almindelige. Bogen er opdelt i 4 levesteder for dyr og planter. ?Skoven? handler om dyre- og plantelivet i alt fra små parker til store skove. ?Byen? om naturen, som myldrer i betonjunglen. ?Haven? om det forunderlige mikrokosmos af små græssletter og mini-regnskove, der findes ved parcelhusene. Og ?Søen? udforsker de dybe hemmeligheder i alle vandhullerne, fra havedamme og gadekær til søer. Bogens 4 levesteder er desuden delt praktisk ind i 3 sæsoner. Med bogen får hele familien en overskuelig og brugervenlig guide til naturoplevelser året rundt.
-
- Forebyggelse af primær og sekundær traumatisering ved psykisk krævende arbejde
298,95 kr. En grundbog skrevet til professionelle, der arbejder i et mentalt højrisikojob – det vil sige et job, hvor man bliver konfronteret med ulykker, trusler, traumer, overgreb, død eller andre voldsomme begivenheder gennem sit møde med kriseramte eller traumatiserede mennesker eller et job, som på en anden måde stiller store krav om indlevelse og om at håndtere smertefulde følelser.Grundbog i Belastningspsykologi retter sig således mod læger og sygeplejersker, psykologer og præster, jordemødre og social- og sundhedsassistenter, politi og jurister, soldater og fængselsbetjente, socialrådgivere og sagsbehandlere, krigskorrespondenter og fotografer, nødhjælpsarbejdere og klimafolk og andre faggrupper, der arbejder i et mentalt højrisikojob. Bogen kan med fordel også læses af ansatte i andet risikobetonet arbejde som for eksempel arbejdet til søs eller som ingeniør i et højrisikoområde.Grundbog i Belastningspsykologi er en lettilgængelig bog bestående af korte faktuelle afsnit, illustrationer, modeller og citater. Bogen bygger på den forståelse at forebyggelse af mental slagside er en holdsport, der kun lykkes hvis alle i organisationen forstår deres rolle og ansvar. Bogen er både til studerende, ansatte og ledere og til de fagpersoner, der til daglig arbejder med at skabe et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø.
- Bog
- 298,95 kr.
-
- Din vej til indsigt, visdom og forbundethed
168,95 kr. DE 12 CHAKRAER- en bog fyldt med kærlighed og visdom.I bogen kanaliserer forfatteren forskellige engles og mestres indsigter og meditationer om de 12 chakraer. Du får viden om, hvordan du kan bruge energien i de enkelte chakraer til at få dybere kontakt til den du i virkeligheden er, og dermed opleve en større visdom, indsigt og forbundethed.Du vil blive taget med på en indre rejse og vil få hjælp til at forstå, hvilke energier det enkelte chakra indeholder. Og du vil lære, hvordan du kan bruge energien til at løfte din egen, klodens og menneskehedens energistruktur.Bogen inspirerer, med sin beskrivelse af de enkelte chakraer og tilhørende meditationer, til at søge dybt ind i dit indre. Den hjælper dig til at forstå, hvilke muligheder du tilbydes, efter at de 12 chakraer igen er blevet tilgængelige for menneskeheden på kloden.DE 12 CHAKRAER er en guddommeligt inspireret bog, hvor du mærker englenes blide og kærlige energi lægge sig omkring dig, når du læser bogen og udfører meditationerne.Kanaliseringerne i bogen er, ifølge englene, designet til at løfte din energi og støtte dig i din opvågning.
-
- Plantebaserede opskrifter, toppings & tilbehør
248,95 kr. Hjemme hos denne bogs forfatter rangerer et suppemåltid som både casual, lækkert og rart for krop og mave. Det skaber plads til sociale hyggestunder uden glitter, glamour og lange forberedelser. Og så elsker de fleste at skabe deres egen unikke suppetallerken med toppings og tilbehør ved bordet. Veganske supper er ikke blot simple og sunde, men fulde af smag og farverige muligheder for at prøve noget nyt. Som et socialt samlingspunkt og forkælelse af dem, du elsker, inklusive dig selv, er suppe det perfekte mættende og indbydende måltid. Supperne i denne bog varmer helt ind i sjælen, er klimavenlige og nemme at lave – uden at vælte budgettet eller gå på kompromis med smag og kvalitet. Målet er at inspirere dig i køkkenet og gøre madlavning kreativt, tilfredsstillende og nærværende. Du vil blive introduceret til glæden ved madlavning og dets terapeutiske fordele i form af ’mindfoodness’, emotionel næring og kostens indflydelse på sindet, organerne og dit psykologiske selvbillede. Bogens opskrifter er inddelt i supper, toppings og tilbehør, der gør det nemt for alle at tømme grøntsagsskuffen og få lækre veganske måltider på menuen. Om forfatteren Catherine Daverne er uddannet kok fra Kong Hans Kælder og har en fortid på michelinrestauranter i London og København. Som kreativ ildsjæl og mor til to ved hun, hvordan det føles, når madlavning går fra at være kærlig omsorg til at blive en drænende tidsrøver. Professionelt har hun en baggrund som meditationslærer og forskningsunderviser på Rigshospitalet, psykomotorisk terapeut, iværksætter og sjælsrejseguide. Her i bogen forener hun veganske supper med de terapeutiske fordele ved mindfulness og madlavning. Bøger af samme forfatter: Kærlig Køkkenkarma og Vegansk GastroYoga.
-
93,95 kr. Valborgsnat 1986 bliver en 16-årig pige myrdet under rituallignende former i skoven nær et skånsk slot. Hendes stedbror bliver dømt for mordet, og kort efter forsvinder hele familiens sporløst. I foråret 2019 flytter lægen Thea Lind ind på slottet. Hendes fascination af den gamle tragedie vokser, da hun gør et mærkeligt fund i et gammelt egetræ. I takt med at hun opdager ligheder mellem pigens opvækst og sin egen fortid, bliver hun mere og mere overbevist om, at sandheden om mordet aldrig er kommet frem. Og at foråret 1986 måske har krævet mere end ét offer. Fjerde, fritstående del af Anders de la Mottes stemningsfulde Skånekvartet.
-
- Battle Royale
148,95 kr. Med et FLOOMP folder Nitrams faldskærm sig ud, og han svæver det sidste stykke mod jorden. Martin kan se hele øen oppefra. Vulkanen, junglen og ruinen. Han lander mellem nogle træer. Bonderøven tager sin Beretta M9 frem og sigter ind mellem træerne. ”Du er alene. Men jeg tror, du skal gå lidt forsigtigt frem. Husk, der er nye zombier.” Jamal lyder koncentreret. Martin synker. Rune fortalte dem ikke, hvordan de nye zombier ser ud. ”Det synes jeg, I selv skal opleve,” sagde han og smilede lumsk. ”Men I kan godt forberede jer på at møde nogle zombier, der får Bloddrikkere til at ligne nuttede hundehvalpe.”Det er nye tider i Gamerklassen. En udvidelse til Zombieræs sætter gamerne under pres. Der er nye, farlige zombier og en helt ny bane fuld af dødbringende overraskelser. Martin og Jamal bliver nødt til at arbejde sammen med deres nye hold. De skal konkurrere mod Team Ragnarock og andre af verdens bedste gamere til en stor turnering, hvor kun de bedste overlever.
-
- Når nervesystemet er på overarbejde
148,95 kr. Flere og flere børn og unge oplever et nervesystem på overarbejde. De har ondt i maven, sover dårligt, ryster, har svært ved at få vejret eller har måske ikke lyst til at komme i skole. Denne bog giver en nem og forståelig forklaring på de fysiologiske fodspor, et presset nervesystem sætter i kroppen. Der er særligt fokus på børn med angst, autisme og ADHD, og hvordan de voksne, der omgiver barnet, kan berolige det ophedede barnesind.Hippocampus – der betyder søhest på græsk – er et af de helt centrale områder i hjernen. Den er bl.a. ansvarlig for følelsesmæssig hukommelse og regulering. Hvis børn og unge udsættes for stress over tid, begynder søhesten (hippocampus) at fungere dårligere, og i værste fald skrumper den. Ved at nedsætte presset på nervesystemet og gennem bl.a. fysisk aktivitet kan den komme til at vokse igen.Bogen henvender sig til forældre, lærere, pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere, læger, psykologer og alle andre, der gerne vil have indsigt i, hvad et overbelastet nervesystem gør ved et barn.Illustreret med tegninger af Thomas Hjorthaab.
-
- - om at møde sig selv og opløse traumer gennem meditation
263,95 kr. Jesper Westmark, shaman, meditationsmentor og traumeterapeut, kendt fra det populære tv-program Alene i vildmarken. lærer os at vågne til den viden, at vi alle er, som vi skal være. Vi kan miste os selv i hverdagens kamp for at slå til, men vi kan også altid finde tilbage til at være magiske væsener med en iboende kraft til at forvandle vores egen virkelighed.Mange kæmper indre kampe eller bærer rundt på følelsesmæssige sår eller traumer, som forhindrer dem i at leve fuldt nærværende. Med poetisk og levende sprog formidler Jesper Westmark sin store viden og indsigt i sindets fortrængningsmekanismer og i meditationens potentiale for at heale de traumer, der er indkapslet i menneskets underbevidsthed og derfra farver tilværelsen. Vi er magiske åbner døren til meditationens magiske verden, til muligheden for at gøre sig fri af fastlåste negative mønstre og finde det sted i os selv, hvor kærlighedens kraft hersker, og hvor taknemmeligheden over for livet fylder os.
-
168,95 - 298,95 kr. 1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde.Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist til de bagerste rækker i synagogen. Nu er det kun Hannah, der kan redde familiens ære. Skal hun ofre sig og opgive musikken og den mand, hun elsker?ANNAS SANG er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed.Bogen, der er Benjamin Koppels første roman, er inspireret af sande historier.
-
173,95 kr. INSTITUTIONALISERET er barske og kuldslåede digte om at bebo mange verdener samtidig – om både at være kriminel, bror og skoleelev. Fortællingen begynder den dag, jegets far kommer i fængsel, og slutter, da jeget selv sidder inde og afsoner en dom for forsøg på manddrab.Haidar Ansari (f. 2001) tegner et portræt af ”kvarteret” på Amager, hvor han vokser op, og af de institutioner og fængsler, som han ryger ind og ud af. Det er en fortælling om hans vej ind i kriminaliteten og om alle de veje, han ikke tog, selv om han havde muligheden for det.INSTITUTIONALISERET er Haidar Ansaris debut.
-
228,95 kr. Der findes dyr, som har gjort, klaret eller været udsat for så usædvanlige ting, at de er blevet berømte. Dem fortæller Sebastian om her!Da hanen Mike fik hovedet hugget af, gik det ikke helt som ventet. Øksen ramte nemlig lige præcis sådan, at Mike kunne leve videre uden hoved. Og det gjorde den så i 18 måneder. En flok soldater fandt bjørneungen Wojtek og tog den til sig. Bjørnen vænnede sig til det, for den begyndte at drikke kaffe og bære geværer for sine soldaterkammerater. Og så er der blæksprutten Paul, som tilsyneladende havde så meget forstand på fodbold, at den forudsagde, hvordan det tyske landshold ville klare sig i syv kampe til VM – utrolige, fantastiske og rørende historier om verdensberømte dyr, fortalt af Sebastian.Sebastian Klein (f. 1972) er en dansk tv-vært, skuespiller og forfatter. Han er særligt kendt for sine børneprogrammer om dyr og natur. Sebastian Klein har blandt andet medvirket i "Naturpatruljen", "Sebastian på dybt vand" og "Sebastian indefra". Han står desuden bag en lang række børnebøger om dyr, bl.a. "Verdens 100 farligste dyr", "Verdens 100 mærkeligste dyr" og "Verdens 100 vildeste dyr".
-
78,95 kr. En letlæsningsbog i Carlsens Læsestart-serie i niveau 1, dvs. til den allerførste læsning. Polly og kæmpen er humoristisk, både i streg og tekst: Kaj er en sød kæmpe. Men han bor i en ond dal. Så Polly må gemme ham. Kan man gemme en kæmpe? Carlsens Læsestart er en begynder-letlæsningsserie, som henvender sig til de nye læsere. Bøgerne er læsepædagogisk bearbejdet og indeholder også en instruktion til forældre i, hvordan man får den bedste læsestart. Lixtal 6, Lettal 11 Fra ca. 6 år
- Bog
- 78,95 kr.
-
118,95 kr. Lær dit lille barn ord og begreber med denne fine pegebog fyldt med læring og læseglæde. I bogen introduceres de fem sanser: høresansen, følesansen, lugtesansen, smagssansen og synssansen med små opgaver undervejs. Bogen indbyder til masser af snak og dialogisk læsning og de interaktive elementer er med til at fastholde den lilles opmærksomhed og kan tjene som et fint, lille ritual. En bog man let kan være sammen om. FORÆLDREGUIDE:Peg på øjet, øret, munden, når I taler om den relevante sans. Peg på hver enkelt ting, og sig hvad den hedder. Peg på de samme ting i jeres omgivelser. Tal om det I kan høre, se, mærke og smage lige nu. Tal om hvad I kan lide at lugte, smage og se. Som barnet bliver større, kan der let sættes flere ord på og tales om lyde, der er høje, og lyde, der er stille. I kan tale om, hvad der smager salt, sødt og stærkt, og hvad der føles hårdt og blødt og meget mere. Fra 6. måneder. Tryk på certificeret pap fra bæredygtigt skovbrug.
- Bog
- 118,95 kr.
-
- De danske gerningsmænd bag massakrerne i Østrig
253,95 kr. Den hidtil ufortalte historie om de danske nazisoldater, som deltog aktivt i henrettelsen af jøder og amerikanske soldater i krigens sidste dage. Området i Østrig, hvor de danske soldater befandt sig, var i 1945 centrum for drabet på flere tusinde jøder, og nyfundet materiale i danske og udenlandske arkiver dokumenterer danskernes medvirken. Alene påen enkelt dag blev mere end 200 mennesker skudt på kasernen i Graz, hvor flere af fangevogterne var danskere. To af dem lever endnu og var til stede under krigsforbrydelserne.Martin Q Magnussen (f. 1983) er uddannet fra Politiskolen i 2008. Han er medforfatter til artikler om danske SS-frivillige i Odense Kommunes byhistoriske årbog. Opdagede i 2012 tyverierne på Rigsarkivet og skrev bestselleren De forsvundne nazidokumenter.
-
78,95 kr. ‘Kristian på sporet af..’ er en helt fantastisk faktaserie for børn. Hver bog i serien omhandler forskellige temaer som kan være alt lige fra det ydre rum til oldtidens dinosauere. I denne opgavebog handler det om at lære ved at gøre. I bogen tager hovedpersonen Kristian dig med på udforskning. Han er både sjov og nysgerrig og vil med glæde tage dig under armen på denne rejse. Bogen er spækket med små og store opgaver, som er tilegnet børn. Mens du udfører bogens opgaver, lærer du undervejs om en bred vifte af emner, men hælder mest til det naturfaglige. Opgavebøger er en super sjov og effektiv måde for børn at suge ny viden til sig. Bogens opgaver indebærer blandt andet quiz, kryds og tværs, sæt halen på, spil og meget mere. Vær dog opmærksom på, at denne bog har mest fokus på opgaver hvor de andre bøger i ‘Kristian på sporet af..’ serien dykker ned i de enkelte emner.
- Bog
- 78,95 kr.
-
- Hvordan almindelige mennesker gør det ualmindelige
298,95 kr. Hvad vil det sige at blive overnaturlig ? Forestil dig, at du kan lære at træne din hjerne til at tune ind på frekvenser bag ved den materielle verden og få adgang til oversanselige niveauer af bevidsthed. At du kan blive i stand til at skabe en krop og et nyt sind og frigøre dig selv fra fortiden, transformere din biologi og opnå dybtgående healing. I denne revolutionerende bog viser Joe Dispenza, hvordan helt almindelige mennesker som du og jeg kan lære at aktivere vores overnaturlige kræfter og skabe den fremtid, vi ønsker os.Joe Dispenza, der er bestsellerforfatter til Placeboeffekten, trækker på den nyeste forskning inden for neurovidenskab, epigenetik og kvantefysik. I bogen her, vil du lære hvordan du kan genopbygge din krop til et nyt sind, flytte din bevidsthed ind i kvantefeltets uendelige muligheder og skabe din fremtid, før den ankommer. Gennem øvelser, der spænder lige fra Mind Movie til en gående meditation og en teknik til at styrke immunforsvaret udelukkende gennem tankens kraft, giver han dig en lang række redskaber, der kan hjælpe dig til at træde uden for den fysiske verden og ind i en ny virkelighed.
- Bog
- 298,95 kr.
-
178,95 kr. Genrebrydende erindringstrilogi om at skrive og finde sin plads i verden. Deborah Levy befinder sig i en livskrise. Hun er begyndt at græde, hver gang hun står på en rulletrappe og beslutter sig for at rejse til Mallorca for at komme lidt væk. Fra den vinterkolde ferieø tænker hun tilbage på sit liv. På barndommen i Sydafrika under apartheid, hvor hendes far bliver fængslet for sin støtte til ANC. På ungdomslivet i England, hvor forfatterdrømmen begynder at spire. Og på hvordan man som kvinde er nødt til at finde sin stemme, tale højt og kræve sin plads i verden. TING JEG IKKE VIL VIDE er et feministisk modsvar til George Orwells berømte essay WHY I WRITE fra 1946 og er første del af Deborah Levys prisbelønnede erindringstrilogi, hvor hun med udgangspunkt i sin egen historie og sit liv i 40’erne, 50’erne og 60’erne reflekterer indsigtsfuldt og levende over fortid og nutid, kvinderoller, familie, politik, litteratur, kærlighed og venskab. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder hun den for ’A Living Autobiography’, en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.
-
248,95 kr. -
- TYDELIG, TROVÆRDIG, TJEKKET og TRYG - sådan skaber du relationer og resultater online
293,95 kr. Mange af os er efterhånden blevet vant til at deltage i møder, workshops, undervisning og foredrag online. Men kun få af os har lært, hvordan vi gør skærmmøderne effektive og givende at deltage i. Det vil denne bog råde bod på. For at skabe nærvær og gode relationer online skal du være tydelig, troværdig, tjekket og tryg i din kommunikation. Det bliver du, når du kender dit mål og dit budskab, og når dit indhold og ”indpakning” på skærmen fortæller det samme. Denne bog handler om at bruge det virtuelle møde som værdifuldt supplement til de fysiske møder. Den viser, hvordan du selv kan blive bedre til – og føle dig bedre tilpas med – at være ”på”, og du lærer, hvordan du, uden at forstille dig, kan brænde igennem på skærmen. Bogen er fuld af konkrete råd til blandt andet den gode forberedelse, tilrettelæggelse, mødeindkaldelse, agenda og mødelederens tre vigtige roller. Den byder også på praktiske øvelser til at motivere, involvere og engagere mødedeltagerne og viser, hvordan du ved at stille de rigtige spørgsmål kan få alle i mødet på banen – via kamera og skærm. Du får vist faldgruberne og genvejene til god skærmperformance. Og du lærer, hvordan du med journalistiske og kommunikationsmæssige værktøjer kan planlægge dig til effektive og inspirerende online- og hybridmøder, virtuelle foredrag og konferencer over skærmen
- Bog
- 293,95 kr.
-
153,95 kr. Hvem slog min far ihjel er en selvstændig opfølger til Færdig med Eddy Bellegueule. Da Louis møder sin far igen efter fem år, er faren en nedbrudt og knækket mand. Med udgangspunkt i en række barndomsnedslag reflekterer Louis over farens liv, fra fødsel til social død. Det er en historie om en søn og en far, der ikke kan finde ud af at tale sammen, men også en historie om en mand fra underklassen, som vi ellers kun sjældent møder i litteraturen. Og det er frem for alt en kollektiv historie – en refleksion over måden politikere og deres beslutninger påvirker vores kroppe. Hvem slog min far ihjel er en gribende og hårdtslående bog, på en gang en uforbeholden kærlighedserklæring og et rasende anklageskrift mod de navngivne politikere, der med deres økonomiske politik har gjort tilværelsen utålelig for Frankrigs allerfattigste. Pressen skriver: »Édouard Louis har et syleskarpt blik. Han kan springe fra en barndomserindring til en samfundsanalyse i et enkelt afsnit… Hvem slog min far ihjel er et vidne om, hvordan politiske beslutninger påvirker nogle specifikke kroppe frem for andre.« – Information »Det særlige ved Louis som forfatter er, at det altid overskrider den rent selvbiografiske historie: Han skriver altid også en større historie… Den personlige og den politiske historie hører sammen, den uofficielle og den officielle, den lille og den store, selvbiografi og sociologi… Det er virkelig godt.« ***** – Politiken »Den lille roman er en nænsom afdækning af sønnen som barn, de ømme øjeblikke, som ikke passer ind i fortællingen om ren antagonisme mellem far og søn… Louis udfolder nuancerne med ubesværet litterær selvsikkerhed.« – Weekendavisen »Gennem fortællingen om den fra hinanden faldende farkrop fortæller Louis om et politisk system, der tilgodeser en herskende overklasse og insisterer på at vise os ’den kategori af mennesker som politik forbeholder en tidlig død.’« – LitteraturNu.dk »En skarp og præcis roman, som med sine nedslag i en ung mands opvækst tegner et billede af, hvor meget vi er præget af vores opvækst og forholdet til vores forældre, og som også stiller skarpt på de konsekvenser politiske beslutninger kan have for det enkelte menneske.« – Lektørudtalelse
-
298,95 kr. Selvfølgelig måtte Winston Churchill blive premierminister i maj 1940 og fortsætte kampen mod Nazi-Tyskland, men det var nu langt fra nogen selvfølge. Selvfølgelig måtte de Gaulle i juni 1940 gå i eksil og aktivere modstanden mod den tyske besættelsesmagt, men han var nu temmelig alene om det. Store for eftertiden afgørende beslutninger, som forekommer os selvfølgelige, var det langt fra i samtiden. Det krævede vilje, mod og viden at sætte dem igennem.I Afgørende øjeblikke beskriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, hvordan sådanne øjeblikke blev skabt, og hvad de førte til. Foruden beskrivelser af de beslutninger, som Churchill og de Gaulle traf, beretter Per Stig Møller om Nixons kontroversielle vej til åbningen mod Kina, som få havde set komme, om Helmut Kohls snarrådige udnyttelse af opbruddet i Østeuropa til at få genforenet Tyskland, hvilket hverken var en selvfølge for udlandet eller for vesttyskerne, og om Nelson Mandela, der fik knækket apartheid og skabt forsoning og dermed undgik borgerkrig og blodbad.
-
-
- Vinterbadning gør dig sund og glad
213,95 kr. Den første bog om de seneste års helt store trend. Lær at bruge havet året rundt, og hør hvilke fordele det har for både helbred og humør. Solen skinner bag de gråhvide skyer en vintermorgen i Danmark. Ude i det blåsorte hav har tågen lagt sig som et bredt hvidt tæppe. Der er frost i luften, og det bider i kinderne. En gruppe mænd og kvinder går ned af en badebro og smider badekåberne. De er nøgne nu. For enden af broen vender de sig uden tøven og går beslutsomt trin for trin ned ad stigen. `Plup´ lyder det. De svømmer rundt for en kort tid og går op på badebroen igen. De smiler og griner højlydt sammen – wauw en energi! Vinterbadning er sundt for både krop og sjæl. Pd.D. og forsker Susanna Søberg guider dig ned af stigen, ud i vandet med helt konkrete råd til at blive vinterbader – også selvom du synes, det er koldt. Derudover fortæller hun, hvilke fordele vinterbadning har for kredsløb, fedtdepoter, forbrænding, energi og velvære. For i en travl og teknificeret hverdag er det lykken at være i kontakt med naturen året rundt.
-
115,95 kr. Isnende krimi kombineret med indblik i den hemmelighedsfulde Amish-kultur i USA's midtvesten. Efter en tornados rasen gennem den lille flække, Painter’s Mill, i Ohio, USA, dukker der menneske-knogler frem i resterne af en gammel lade. Kate Burkholder – den tidligere Amish-pige, nu politichef – bliver tildelt den tvivlsomme opgave det er, at få knoglerne identificeret. Knoglerne har ligget længe og viser sig at være nøglen til en 30 år gammel sag, som fører Kate Burkholder langt ind i det Amish-samfund, hun en gang tilhørte. Da Kate selv trues på livet og angribes dér, hvor hun er allermest sårbar, bliver det tydeligt, at nogen i den ellers venlige og fredselskende sekt ønsker, at hun skal stoppe sin efterforskning – og de er villige til at gå langt for at lægge låg på fortidens synder. Personlige kriser, familiehemmeligheder, usandsynlige mordere – og mordvåben – vender op og ned på det ellers fredfyldte samfund og danner grobund for denne isnende fortælling. – Publisher’s Weekly Seriens fans såvel som førstegangslæsere vil blive begejstrede over denne overbevisende og atmosfæriske krimi sat i hjertet af Amish-land. – Library Journal Med bøger udgivet i 30 lande er Linda Castillo en international bestsellerforfatter i verdensklasse! Efter stormen er syvende selvstændige bog i serien med Kate Burkholder. De fem første, Tvunget til tavshed, Bøn om tavshed, Bryd tavsheden, Meldt savnet og Sidste åndedrag, findes alle som paperbacks i stort format.
-
218,95 kr. Dyr kan være vildt store eller vildt små. De kan også være være vildt hurtige eller vildt langsomme. Dyr kan være vilde på så mange forskellige måder, og det er 100 af slagsen, som Sebastian fortæller om her i Verdens 100 vildeste dyr. Mød agatudsen, som kan veje helt op til 1,3 kg. Eller hvad med axolotlen, hvis lemmer vokser ud igen, hvis den skulle miste dem. Og så er der selvfølgelig dovendyret, hvis det skal gå rigtig langsomt: 300 meter i timen. Fra ca. 6 år Andre titler i serien:Verdens 100 farligste dyrVerdens 100 mærkeligste dyrDe 100 mest fantastiske fortidsdyrDe 100 mest gådefulde dyrVerdens 100 klammeste dyrVerdens 100 mest truede dyr
-
98,95 kr. Forventningspres, perfektionisme og det sorte hul!Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner.Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt. Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.Hvad er der galt med hende? Hvorfor kan hun ikke bare følge planen? Hun presser sig jo til det yderste. Presset er så stort, at Josephine er ved at drukne. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting. En YA af Ditte Wiese, forfatteren til den meget roste Provinspis, der ligeledes giver de unge et talerør - eller rettere en megafon - så der kan komme fokus på de problemer, de kæmper med i dag. Og så drukner jeg ... udkommer i YA-imprintet CarlsenPuls.