Amatørtyven

A. J. Raffles blev skabt i 1898 af Ernest William Hornung som en slags konkurrent til svogeren Arthur Conan Doyles "Sherlock Holmes" - Doyle var dog mindre begejstret, for "man må ikke lade forbryderen være helten".
Men det er netop det, Raffles er: Udadtil en fremragende og feteret kricketspiller, men i virkeligheden en snedig tyv, som konstant er i pengenød. Raffles har ét talent ud over kricketspillet, og han har en ubændig lyst til spænding og fare, og de to lyster kombinerer ved at ernære sig som indbrudstyv. Og da den unge Harry "Bunny" Manders kommer i spillegæld, introducerer han denne til håndværket, og får dermed både sin egen "dr. Watson" - det er Bunny, der er fortælleren i historierne - og en hovedkulds beundrende, omend til tider modvillig "partner in crime".
I denne samling får man de første 8 fortællinger om Raffles og Bunny:
En skæbnesvanger dag Et udstyrsstykke Amatører og professionals Le premier pas Overlagt mord Lov og ret En revanchematch Kejserens gave

Ernest William Hornung (1866-1921) var en engelsk forfatter, som var født i Middlesborough i det nordøstlige England. Efter endt skolegang drog han i 1883 til Australien, hvor han begyndte sin litterære løbebane, og selv om opholdet "down under" kun varede tre år, kom det til at farve en stor del af hans romaner, også efter hjemkomsten til England. I 1893 blev han gift med Arthur Conan Doyles søster Constance, som han havde mødt i Portugal nogle år tidligere, og de fik sammen sønnen Oscar i 1895. Da 1. verdenskrig brød ud, meldte såvel far som søn sig til hæren; Oscar blev dræbt af en bombe i skyttegravene ved Ypres i juli 1915, mens faderen fortsatte sit arbejde i hæren, dog mest bag linjerne. Hornung døde i marts 1921 under et rekreationsophold i Sydfrankrig af en forkølelse, som udviklede sig til lungebetændelse.
E. W. Hornung var og er mest kendt for sine historier om amatørtyven og kricketspilleren A. J. Raffles og hans modstræbende medhjælper og kronikør "Bunny" Manders, men var også meget produktiv som romanforfatter, og flere af hans romaner findes oversat til dansk, især som føljetonudgaver i Berlingske Tidende og andre samtidige dagblade. Han skrev også en del poesi, især under indtryk af sønnens død og hans oplevelser i 1. verdenskrig.