Afhandlinger om behandlingsteknik

De seksten afhandlinger, der er medtaget i dette udvalg, stammer fra perioden 1890-1937 og udgør en stor del af, hvad Freud har skrevet om behandlingsteknik. Formålet med dem var at forklare grundprincipperne og grundbegreberne i den psykoanalytiske terapi for det stigende antal af kandidater, der søgte optagelse i den psykoanalytiske forening.
Blandt de behandlede spørgsmål kan nævnes den analytiske grundregel (kravet om at sige alt), analytikerens neutralitet og status som ”spejl” for patienten, forekomsten af modstand, overføring og modoverføring i forholdet mellem analytiker og analysand, relationen mellem erindring og ageren samt alle praktiske problemer omkring betaling, anvendelse af divanen, analytikerens brug af notater, behandlingens varighed, analysens afslutning m.m. 
De psykoterapeutiske teknikker, der eksisterer i dag, afviger på mange punkter fra den, som Freud udviklede og fremstillede i sine klassiske skrifter, men det er alligevel påfaldende, i hvor høj grad han stadig sætter dagsordenen i debatten om psykoterapi, og flere af bogens afhandlinger har opnået en klassikerstatus, der gør dem til naturlige læsestykker for alle, der professionelt eller blot af almindelig interesse beskæftiger sig med psykoterapi.
Udgiverne har forsynet bogen med en generel indledning, korte introduktioner til de enkelte afhandlinger, noter samt bibliografi.
Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1992.