Krimi og spænding
-
181,95 - 237,95 kr. I en dråbe er første bind i Sissel-Jo Gazans nye romantrilogi.Året er 1989. I Næstved går Merethe ud for at poste et brev efter et skænderi med sin 17-årige datter Mia, og kommer ikke tilbage. Dagene går, og hun er sporløst forsvundet. Hun efterlader sine to døtre, Mia og Lea, og sin mand, Finn, i chok over, hvad der kan være sket. En storstilet politiefterforskning går i gang, og efterhånden peger pilen på Finn. Hvor var han, den aften Merethe forsvandt, og hvorfor lyver han så meget?Mia står sin far last og brast, overbevist om hans uskyld. Først da hun selv går i gang med at pille i sandheden om sin mors forsvinden, indser hun, at hun ikke kender sin egen virkelighed - eller sin families.I første bind af Gazans nye krimiromantrilogi lægges der spor ud til en stor fortælling om familieskæbner i flere generationer, om tilhørsforhold og blodets bånd, om traumer, der går i arv og om kampen for retfærdighed i en uretfærdig verden. I en dråbe er en episk familieodysse, en krimiroman om at være på kant med samfundet, om at gå sine egne veje og om at bryde med omverdenens forventninger, og om at finde hjem.
-
152,95 - 228,95 kr. "En nat anmeldes et indbrud på en vinterlukket campingplads, og da politiet ankommer, er der lys i en afsidesliggende campingvogn. Her bliver de mødt af et forfærdeligt syn. Et menneske er blevet dræbt og sønderlemmet med en økse. En ung mand sover på gulvet med en afhugget arm som hovedpude. Det viser sig, at han lider af en sjælden form for søvngængeri. Han kan enten være gerningsmand eller vidne, men han hævder, at han ikke husker noget fra den nat. Joona Linna sættes på sagen, og må kontakte sin gamle ven Erik Marie Bark for at bruge hypnose i jagten på en morder, der netop er gået ind i en yderst aktiv fase. Om forfatteren: Lige siden det sensationelle gennembrud i 2009 med Hypnotisøren, bind I i Joona Linna-serien, har forfatterparret bag pseudonymet Lars Kepler haft gigantisk succes og er elsket af læsere hele verden over. Serien har solgt mere end 17 millioner eksemplarer og er oversat til 40 sprog. Duoen er også forfatterne bagved en ny serie under navnet Alex Ahndoril."
-
188,95 - 238,95 kr. Drevet af hævntørst øjner Ravn muligheden for langt om længe at fange sin kærestes drabsmand, lejemorderen Samuel Arentzen.Det er mere end ti år siden, at Eva blev dræbt. Ravn har så småt lagt fortiden bag sig, da han bliver kontaktet af sin tidligere kollega, Mikkel. En ung kvinde er omkommet efter en tragisk faldulykke, men noget tyder på, at det ikke var et uheld. Nogle af kvindens skader er identiske med de skader, Eva pådrog sig, og Ravns hævntørst vækkes til live igen.Efterforskningen afslører hurtigt, at kvinden ikke var helt uskyldig, men involveret i en international hvidvaskningssag, og da Ravn på eget initiativ tager til Berlin, hvor endnu et mord har fundet sted, hvirvles han uforvarende ind i den aldrende lejemorders sidste job.Samuel Arentzen har fået til opgave at slå en række personer ihjel, før han vil trække sig tilbage, men Ravns indblanding og en begyndende demens sender også Arentzen tilbage i fortiden, til hans opvækst på Færøerne og de dramatiske begivenheder, som har formet ham til den koldblodige dræber, han erHævneren er en klassisk krimi, der med lige dele uhygge, spænding, varme og humor ligger i tråd med de tidligere bøger i serien. Som altid er Ravn omgivet af vennerne fra Christianshavn, og naturligvis indtager også Møffe sin vante plads ved hans side.Hævneren er niende selvstændige bog i Ravn-serien.
-
144,95 - 228,95 kr. Brødrene Roy og Carl Opgard har for så vidt haft succes i livet. Så meget succes, som man nu kan have i en lille by som Os. Carl er direktør for byens flotte spahotel, mens Roy driver benzintanken og har en plan klar til en forlystelsespark med en gigantisk rutsjebane. Men da det ser ud til, at den nye hovedvej vil blive anlagt for langt væk fra Os, må noget gøres, selv om det kræver beskidte metoder. Heldigvis har brødrene en vis erfaring med den slags.KONGEN AF OS tager os med til en bygd i krise og fortæller historien om to brødre, der er i fare for at miste alt, hvad de har kæmpet for.KONGEN AF OS er en selvstændig fortsættelse til KONGERIGET.
-
123,95 - 238,95 kr. -
166,95 - 228,95 kr. Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag. Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan. Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner. I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i Putins Rusland. I 2024 er det 40 år siden, at Davidsen debuterede med Uhellige Alliancer. ”Jeg fandt min vej, da jeg opdagede, at det var verden, der skulle levere baggrunden til mine historier,” som han selv skriver i et nyt forord til jubilæumsudgaven og tilføjer, at verden stadig er leverandør af råstof til spændende beretninger fra vor tid. Så selv om der blandt hans mere end 20 bogudgivelser også er rejseberetninger og erindringer, har den tidligere DR-journalist og Moskva-korrespondents romaner gang på gang taget udgangspunkt i vores samtids store internationale og sprængfarlige problemstillinger.
-
73,95 - 253,95 kr. Miller, Elly, Signe, Malik og hunden Kat var aldrig blevet venner, hvis de ikke var kommet i gruppe sammen på lejrskolen. Her får de til opgave at lave videoer om de gamle smykker på Sydkøbing Slot.Mens de alle prøver at finde deres rolle i gruppen, kæmper Malik også med savnet af sin far, der er meget optaget af sit arbejde som journalist. Men da en masse juveler og et værdifuldt gammelt sværd en nat bliver stjålet fra slottet, får de fem mulighed for at vise, hvad de duer til – og Malik kan måske imponere sin far. Først skal de dog lige lære at arbejde sammen, så de kan opklare den mystiske sag …Smaragder og subscribers er første bog i en sjov og spændende krimiserie, hvor historierne er inspireret af virkelige forbrydelser.
-
- I skyggen af en rocker
138,95 - 218,95 kr. De bliver set som rockernes ejendom og mindre værd end klubben, brødrene og deres motorcykler.“Jeg så min søn tage kvælertag på min datter ud af det blå. Han havde set sin mor blive kvalt mange gange før, og så gjorde han det pludselig selv på sin egen lillesøster. Jeg græd og tænkte ’fuck’. Deres far kunne kneppe udenom, og han kunne slå mig, men det her betød, at jeg var nødt til at planlægge at forlade ham.”Regitze er en af kvinderne bag vesten – en af dem, der lever i skyggen af enrocker. Hendes navn er opdigtet af hensyn til hendes sikkerhed, og hun er en af seks kvinder, der hudløst ærligt fortæller om livet med en mand fra en af de klubber, som historisk er kendt for at hylde broderskab, motorcykler og frihed.Bogen inviterer læseren indenfor i den for de fleste ukendte og lukkede rockerverden og beskriver den afstumpethed, der følger med et kriminelt miljø, som er skabt af mænd, drevet af mænd og kun for mænd. Kvinderne er rockernes ejendom og betragtes som mindre værd end klubben, brødrene og deres motorcykler.Bogen er blevet til gennem dybdegående research og kildearbejde og på baggrund af lange interview med dem, det handler om: “Kvinderne bag vesten”.
-
181,95 - 238,95 kr. Fremmed er tiende selvstændige bind i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm – en nervepirrende krimi om tilhørsforhold og identitet, og om hemmeligheder så dybe, at mord kan synes eneste udvej.Den danske billedkunstner Estrid Mørk findes hængt i sit hjem på Isle of Skye, og det lokale politi fastslår, at hun har begået selvmord.Ramt af sorg over sin mors død rejser hendes unge datter Lea til den skotske ø for at bringe orden i morens efterladte ejendele og få solgt huset, Oona’s Place. Lea har svært ved at finde ro, føler sig iagttaget og utryg i den rå og vilde natur, og hun kæmper med at forstå hvorfor moren, der oplevede stor succes med sine landskabsmalerier, skulle tage livet af sig i det hus, hun har talt så begejstret om. Da Lea tilfældigt finder et trusselsbrev sendt til moren, opsøger hun Rebekka Holm, som hun har mødt i flyet på vej mod Skotland.Rebekka er sendt på tvungen orlov af Politigårdens nye drabschef, og får en stærk mistanke om, at det lokale politi har lukket sagen for hurtigt, og at Estrid sandsynligvis er offer for en forbrydelse. For hvem er den gådefulde mand, der dukker op ved Oona’s Place uden at give sig til kende overfor Lea? Og hvorfor påstår øens beboere, at der hviler en forbandelse over det lille afsidesliggende stenhus? Rebekka Holm kaster sig over sagen, der måske trækker tråde tilbage til et ungt pars død på øen mere end tredive år tidligere.
-
158,95 - 188,95 kr. En sen fredag aften i oktober forsvinder en enlig mor fra sit hjem i et roligt rækkehuskvarter i Svendborg på Fyn. Sporene ender blindt, og politiet kommer ingen vegne ved at bede offentligheden om hjælp.I Aarhus bliver journalist Anne Velin fyret fra sit elskede job på Danmarks Radio. Ydmyget søger hun tilflugt i et lille fiskerhus ved Svendborg Sund og starter en skyggetilværelse som hjemmearbejdende freelancejournalist ved Fyens Stiftstidende.Anne Velin forsøger at finde ro i de naturskønne omgivelser ved sundet. Men hun hungrer efter oprejsning. Efter at gøre et scoop.Hun sætter sig for at undersøge, hvad der er sket med den forsvundne kvinde. Hvem var hun? Er der nogen, der ville hende ondt? Og ikke mindst: Er hun endnu i live? Pludselig er Anne Velin viklet ind i en familiehistories dybe hemmeligheder, og hun indser, hvordan fortielser og en ødelagt fortid kan få tragiske konsekvenser for nutiden. En indsigt, der snart truer med at koste hende livet.TÅRNSPRINGEREN er den første bog i serien om journalist Anne Velin og en fortælling om at springe ud i drømmen om den store kærlighed, men lande i en i virkelighed, hvor enhver er sig selv nærmest.Birgitte Wulff (født 1968 i Svendborg) er uddannet journalist og har bl.a. været kriminalreporter og skrevet biografier for fremtrædende danskere. Birgitte bor i dag i Aarhus, hvor hun dyrker sine passioner for springhesten Odd Molly, den gule blandingshund Merete – og sit lille sidefirma, der producerer fyldte chokolader af fineste kvalitet.
-
- En Ruth Galloway-krimi
78,95 kr. Da politiet finder menneskeknogler i saltmarksen udenfor King’s Lynn i Norfolk, tror de, de tilhører Lucy Downey, en lille pige som blev kidnappet ti år tidligere, og arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway bliver tilkaldt. Men Ruth konstaterer til kriminalinspektør Harry Nelsons skuffelse, at knoglerne er mere end tusind år gamle. Lige siden Lucy forsvandt, har Nelson modtaget mystiske breve med referencer til rituelle ofringer. Da endnu en pige forsvinder, beder han Ruth om at hjælpe med at tolke brevenes indhold. Mens Nelson og Ruth nærmer sig hinanden, viser det sig, at Ruth er i livsfare, fordi hun hjælper politiet. Jagten på kidnapperen bliver en kamp mod uret – både for den forsvundne pige og for Ruth selv. Pigen under jorden er første bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.
-
133,95 - 188,95 kr. 17. bind i den populære serie om politikommissær Anders Knutas.Da højsæsonen på Gotland nærmer sig, bliver en kvinde fundet myrdet i Lummelunda- grotten. Aftenen forinden har hun deltaget i en velbesøgt natterundvisning i grotten. Hvordan har morderen båret sig ad med at slå hende ihjel? Og hvorfor har ingen opdaget noget?Politikommissær Knutas leder efterforskningen, og det viser sig, at der for mange år siden var en lignende sag i Norrland, som aldrig blev opklaret. Knutas' kollega og kæreste Karin Jacobsson er højgravid og burde gå hjemme, men hun kan ikke lade sagen ligge, og det får store personlige konsekvenser ...
-
181,95 - 222,95 kr. En afvigelse i normalbilledet.Sådan kalder de det hos Forsvarets Efterretningstjeneste, når noget er værd at kigge nærmere på. En kinesisk delegation er på vej til Danmark, da FE-analytiker Daniel Hartmann opdager, at en af deltagerne skjuler sig bag en falsk identitet. Føringsofficer Maja Birk sættes på sagen, mens Daniel forsøger at hverve den kinesiske ph.d.-studerende Jia Ling til at infiltrere gruppen indefra. Men Jia er måske allerede hvervet af andre, som har en særinteresse i et dansk forskningsprojekt om havbunden i Østgrønland. Hvad er deres agenda? Kan Daniel stole på Jia, som synes at være fanget i et livsfarligt dobbeltspil? Og kan Jia stole på den danske efterretningstjeneste, hvis hun vælger at satse alt og skifte side?Skygger på Silkevejen en højaktuel, nervepirrende, dansk spionthriller om kyniske interesser og de mennesker, som sætter livet på spil for Danmark og Grønland.
-
188,95 - 228,95 kr. Robert Danius har i syv år siddet fængslet for drabet på en 11-årig dreng, da nye oplysninger får ham løsladt. Signe Kristiansen og Martin Juncker, der efterforskede sagen i sin tid, er imidlertid ikke overbeviste om Danius’ uskyld – langt fra – og stik imod chefernes ordrer indleder de i al hemmelighed en ny efterforskning af manden.Få dage efter Danius’ løsladelse forsvinder Asser Larsen. Han er advokaturchef ved Københavns Politi og en af hovedkræfterne i en storstilet operation rettet mod den albanske mafia. Juncker og Signes unge kollega, Nabiha Khalid, bliver sat til at finde ham, og efterhånden som hun dykker ned i sagen, viser der sig nogle sammenfald. Blandt andet, at Asser Larsen tidligere i sin karriere har været forsvarsadvokat for Robert Danius.Løgner er femte bind i Faber & Pedersens succesfulde og anmelderroste krimiserie.
-
- Mit liv bag tremmer
133,95 - 248,95 kr. En hudløs ærlig Maria Hirse tager læseren med ind på kvindeafdelinger i landets fængsler, hvor der både er venner og fjender.Den tidligere Miss Danmark blev vækket og anholdt af to betjente en dag i september 2020. De sigtede hende for hærværk, forsøg på røveri og for at have opfordret til vold mod en ekskæreste.Maria Hirse erkendte sin skyld. Hun var klar til at tage sin straf, der endte med to års ubetinget fængsel. Men hun var på ingen måde klar til den virkelighed, der mødte hende bag tremmer.Det var en virkelighed, hvor volden og brutaliteten ulmede lige under overfladen, og hvor rotter, pis og tæsk var redskaber, når den interne hakkeorden skulle etableres. Når døren smækkede for natten, sad Maria Hirse alene med sine tanker og savnet til sine børn. En håbløs situation, der kun blev forværret af en fremadstormende kræftsygdom.Men livet bag tremmer bød også på omsorg og håb fra de mest overraskende steder. Nye venskaber opstod, og selv grå dage kunne være fyldt med smil og kram.Maria Hirse skriver om alt fra anholdelsen til løsladelsen i januar 2022. En brutal og ærlig skildring af livet som kvinde i danske fængsler, hvor det er svært at stole på nogen. Også sig selv.
-
- Iben og Jonas bliver gift
138,95 - 198,95 kr. En geskæftig kvinde findes død under forberedelserne til et bryllup på en herregård. Og der er ikke tale om et hvilket som helst bryllup, for det er den selvbestaltede privatdetektiv Anne-Maj Mortensens datter, der skal giftes. Da Anne-Maj går i gang med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet, opdager hun hurtigt, at der måske er tale om mord. Og snart følger flere …BLODIGT BRYLLUP er en MINI-KRIMI baseret på Familiejournalens føljeton om den ukonventionelle efterlønner Anne-Maj Mortensen, der opklarer forbrydelser midt i hverdagens tumult.
-
145,95 - 243,95 kr. En række mystiske dødsfald. En længe hemmeligholdt mission. En ung militærpolitibetjent, der intet har at tabe.1992. På tværs af USA dukker ligene af retskafne, respektable borgere op. Disse dødsfald kunne være ulykker, og der lader ikke til at være nogen sammenhæng mellem dem – indtil et dødbringende fald fra et vindue tiltrækker uventet opmærksomhed.Opmærksomheden kommer fra forsvarsministeren. Lige pludselig vil han have en tværinstitutionel indsatsgruppe til at undersøge dødsfaldene, og han vil have Jack Reacher til at repræsentere hæren. Hvis Reacher opnår resultater: godt. Hvis ikke: så er han en belejlig syndebuk. Men kontorpolitik er ikke noget for Reacher. Tre spørgsmål dukker hurtigt op hos ham: Hvem er med ham? Hvem er mod ham? Og vil den retfærdighed, han skal sikre, sker fyldest være den officielle slags … eller hans egen?”Sandheden om Reacher bliver bedre og bedre … Den her serie [er] yderst afhængighedsskabende.” - The New York Times”Jack Reacher er nutidens James Bond, en thriller-helt vi bare ikke kan få nok af. Jeg læser hver og én, så snart de udkommer.” - Ken Follett”Reacher er mytisk … En af dette århundredes mest originale og tillokkende popkultur-helte.” - The Washington Post ”Jeg er en fan.” - James Patterson”Reacher-romanerne udgør klart den bedste thrillerserie lige nu.” - NPR”Reacher er en mand, for hvem vendingen ’moralt kompas’ blev opfundet: Hans kodeks afgør hans retning … Du har brug for Jack Reacher.” - The Atlantic”Jeg tager fat i Jack Reacher, når jeg er i humør til, at en stor mand løser mine problemer.” - Patricia Cornwell”[En] glohed spændingsserie … Du kan altid regne med bragende action.” - Miami Herald
-
- En Ruth Galloway-krimi
170,95 - 188,95 kr. Arkæolog Ruth Galloway er i London for at rydde op i sin afdøde mors ejendele, da hun gør en overraskende opdagelse. I hendes mors gemmer ligger et gammelt foto af Ruths hus i Norfolk, taget længe før Ruth flyttede ind. Den eneste ledetråd er en kort tekst skrevet på bagsiden af billedet: ”Dawn, 1963”. Ruth vender tilbage til Norfolk fast besluttet på at løse mysteriet om det mystiske billede, men Covid-19 rammer verden og sætter alt i stå, og Ruth må holde sig hjemme under myndighedernes nedlukning af samfundet. Heldigvis er der flyttet en ny, venlig lejer ind i nabohuset, en kvinde ved navn Zoe, som Ruth falder i snak med hen over hækken. Samtidig efterforsker kriminalkommissær Nelson en række sager, hvor en række kvinder tilsyneladende har begået selvmord. Da disse dødsfald viser sig at være forbundet med et arkæologisk fund, opsøger Nelson Ruth. Uden for hendes hus møder han naboen Zoe, som han straks genkender: Zoe er identisk med en sygeplejerske, der engang var tiltalt for at have slået sin arbejdsgiver ihjel. Dengang hed hun bare ikke Zoe. Hun hed Dawn. Det låste rum er 14. bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 450.000 eksemplarer i Danmark. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. “Denne nye tilføjelse til Elly Griffiths’ fremragende serie om Ruth Galloway er en intelligent og gribende genskabelse af de første uger af nedlukningen under Covid-19 i 2020.” – Daily Express “En fremragende historie, der tillader Galloway og Nelson at komme tættere på hinanden, end de har været i flere år.” – The Times
-
165,95 - 228,95 kr. En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister. Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene? JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.
-
- 8. Bind
82,95 - 233,95 kr. PANSERHJERTE er bind 8 i den populære serie om antihelten Harry Hole. PANSERHJERTE er en thriller, som foregår i Oslo, Congo, Leipzig, Hongkong og på det norske højfjeld. Det er en historie om had, kærlighed, smerte og grådige hjerter. Om Harry Hole og folkene, han arbejder sammen med, og om mennesket de jager. "Den nye fremragende udgivelse er på over 600 sider ... En krimi af betydelige dimensioner, både kvantitativt og kvalitativt." /Jyllands-Posten "Søvndræbende spændingsroman, hvor siderne vender sig selv, mens læseren er på nysgerrighedsmaraton." /Politiken Panserhjerte [er] den bedste krimi, jeg har læst, siden 'Millennium'-trilogien. /Ekstra Bladet
-
82,95 - 93,95 kr. I et telt på Ekebergsletta i Oslo er der et lig af en halvt nedgravet ung kvinde. Hun er blevet stenet ihjel, har mærker efter piskeslag på ryggen, og hendes ene hånd er hugget af. Henning Juul mistede sin søn i en brand for to år siden. Han er nu tilbage på job som kriminalreporter og bliver sat til at dække Ekeberg-sagen. Og på trods af store personlige vanskeligheder med at få en dagligdag til at fungere og det faktum, at han skal arbejde sammen med sin eks-kones kæreste, bliver Juul så grebet af sagen, at han begynder sine egne undersøgelser. Lag for lag afdækker han et morads af begær, jalousi og stærke hævnfølelser, og til sidst befinder han sig midt i begivenhederne, bogstaveligt talt. SKINDØD er første bind i en ambitiøst anlagt serie på fem bøger om kriminalreporter Henning Juul."Thomas Enger har skrevet en solid og effektiv krimi.Jyllands-PostenPlottet er gennemtænkt og detaljeret, persontegningen har psykologisk tyngde og sans for detaljen, og man lever sig ind i hovedpersonens personlige kvaler og jagt på sandheden. Thomas Enger får flot samlet trådene i en fængende og samfundsaktuel krimi. Uden tvivl den bedste jeg har læst i år.Lime ★★★★★Skindød er gennemtænkt, spændende, overraskende.Bogblogger.dkNavnet er Thomas Enger. Bid godt mærke i det, for det er en mand, der er ved at skrive sig ind blandt de bedste af Nordens krimiforfattere. Thomas Enger er norsk, og allerede med sin første krimi, Skindød, der nu foreligger på dansk, har han begået noget enestående. Det er en af de bedste krimier, denne anmelder længe har læst, i et sprog, der funkler og lever i stærke billeder og i et tempo, der næsten kan få en til at glemme at trække vejret.Kristeligt DagbladDet er meget sjældent at bliver præsenteret for krimier, hvor sproget og indlevelsen er fra øverste hylde som her, så man spærrer virkelig øjnene op.BørsenFlot ny norsk krimi ... Norge har fostret endnu et talent.Vejle Amts FolkebladLæst på under 24 timer - en ren page-turner.Anne-v, SaxoFerm og effektiv start på en norsk krimiserie.Politiken
-
94,95 - 139,95 kr. Vi er i 1930’erne med økonomisk depression og optakt til verdenskrig. 25-årige Magnus Meyer er efter fem år og en blodig hændelse på det amerikanske kontinent flygtet tilbage til barndomsbyen i Danmark – blot for at finde ud af, at hans elskede lillebror, den følsomme idealist Mads, er taget til Spanien for at deltage i borgerkrigen på Folkefrontens side. På deres storesøsters anmodning drager Mads til Spanien for at hente lillebroren hjem. Dermed indledes en rejse, der fører Mads gennem det borgerkrigshærgede, men også smukke, støvede og solbeskinnede Spanien, hvor han møder sit livs kærlighed – og kommer på sporet af en forsvundet Inka-skat fra kolonitiden. Det bliver en lang rejse, som på dramatisk vis kulminerer i Stalins Sovjetunionen.MIN BRODERS VOGTER er en roman om krig og kærlighed, om kampen mellem ideologier - og mellem den kynisme og idealisme, som det indimellem kan være svært at skelne fra hinanden.
-
76,95 - 139,95 kr. Den unge danske læge Maja Holm er fra Norge vendt hjem til Danmark - til barndommens kvarter for at give sit eget barn en tryg opvækst. Men intet er som før. Idyllen er brudt i kvarteret, hvor der på bare tre måneder er blevet dræbt tre drenge. En uhyggelig profil af Danmarks første seriemorder tegner sig: alle tre drenge er blevet fundet med et glansbillede med Peter Pan-motiv i hænderne. Vil Peter Pan snart igen flyve ind ad vinduet til et nyt børneværelse?Maja Holm bliver hurtigt involveret i de dystre begivenheder på allernærmeste hold ...
-
73,95 - 143,95 kr. En tidlig mandag morgen gør to børn et grusomt fund: I gymnastiksalen på deres skole i Bagsværd finder de ligene af fem nøgne og stærkt maltrakterede mænd, som med matematisk præcision hænger ned fra salens loft. Det ligner mest af alt en offentlig henrettelse.Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen ankommer fra København. Og afhøringer blandt skolens personale kaster hurtigt mistanken på skolens pedel: Den lettere alkoholiserede, men begavede Per Clausen. Tilsyneladende kender han mere til de bestialske drab, end han vil ud med. Men hvad er motivet, og hvorfor dette spektakulære sceneri? Og kan Per Clausen have handlet helt på egen hånd? Hurtigt bliver det klart for Konrad Simonsen, at der må lægges låg på sagen for at hindre en blodtørstig dagspresse og menneskehob i at spolere efterforskningen. Men andre - stærkere - kræfter synes at have anden dagsorden ... SVINEHUNDE er første bind i en helt ny dansk krimiserie med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans efterforskningsteam.
-
58,95 - 98,95 kr. Det sidste lig der blev fundet i Mary King's Close, døde af pest. Det var i 1600-tallet. Men nu er liget af en ung mand dukket op i den underjordiske bydel, en af Edinburghs store turistattraktioner. Han er blevet mishandlet på det grusomste inden sin død, og John Rebus opfatter tydelige paramilitære undertoner omkring mordet. Det er i august måned, og Edinburghs årlige festival er på sit højeste. Det sidste nogen ønsker, er terrorister i de turistfyldte gader.Men det viser sig at være endnu værre. Den døde er søn af byens mest berygtede gangter, Big Ger Rafferty, og Big Ger er ganske udmærket i stand til at styre sit voldsregime fra fængslet. John Rebus belemres samtidig med en kollega –– en politimand der går under øgenavnet The Clockwork Orangeman – og snart har han lige så stor grund til at frygte sine egne folks kugler som fjendens."Skotske Ian Rankins kriminalromaner med John Rebus i hovedrollen er en af de absolut bedste krimiserier overhovedet."Kim Skotte, Politiken"... en fornøjelig læseoplevelse ... klassisk krimi!"UrbanSjette bog i serien om John Rebus.
-
75,95 - 98,95 kr. »Det var her, slaget skulle stå. Det var på den scene, Operation Dacapo skulle udspille sig. Det var lige her, danskerne skulle smage et pulver, de ikke ville komme sig over foreløbig.«En ung iraker er optændt af had til danskerne. Hans lillebror er blevet dræbt i Basra, og han beskylder dansk politi for drabet. Nu vil han hævne sin bror og sprede frygt i befolkningen, og snart står han i spidsen for planlægningen af et storstilet terrorangreb mod København.Samtidig kæmper den kvindelige vicepolitikommissær Malika en dobbelt kamp – dels for at opnå respekt blandt sine kolleger, dels for at forsøge at stoppe terroristerne i tide.OPERATION DACAPO er en roman om hævntørst og uforløst vrede. Bogen er en uafhængig fortsættelse af LASTEN og er andet bind i serien om indvandrerbetjent Malika Asmina Els.Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.
-
98,95 - 120,95 kr. En bilbombe dræber treogtyve personer på en fashionabel restaurant i det indre København. Alt tyder på et terrorangreb, men endnu har ingen taget ansvaret.Nikolaj Storm, der er chef for PET’s enhed for kontraterrorisme, sættes i spidsen for efterforskningen. Med sin nyoprettede task force forsøger han at finde frem til gerningsmændene, men han plages samtidig af samvittighedskvaler over ikke at have forhindret angrebet. Storms efterforskning peger i retning af en formodet terrorcelle på den københavnske vestegn, og den kontroversielle vicekriminalkommissær Katrine Bergman, som bor i området, hentes til PET for at bistå med aktionen. Katrine har drabsafdelingens største opklaringsprocent, men er blevet suspenderet for vold. Sagen viser sig at være langt mere kompliceret end først antaget. Storm og Katrine erfarer, at de står over for en ukendt og magtfuld fjende. En fjende, der er i færd med at planlægge endnu et angreb. I kamp mod tiden indleder de en storstilet menneskejagt for at forhindre katastrofen.
-
82,95 - 93,95 kr. Det er sensommer og næsten to år siden, at mordet på den religiøse leder Viktor Strandgård tvang Rebecka Martinsson tilbage til Kiruna, hendes fødeby nord for polarcirklen. Nu er hun sygemeldt fra jobbet som jurist i Stockholm og har svært ved at huske de voldsomme begivenheder fra dengang. Politiinspektør Anna-Maria Mella efterforsker mordet på præsten Mildred Nilsson, en provokatør, der var på kant med sine arbejdsgivere i kirken, med jagtklubben og med langt de fleste mænd i byen. Lighederne med mordet på Viktor Strandgård er så slående, at politiet leder efter en copycat. Sporene er ved at blive kolde, men i landsbyen Poikkijärvi, hvor præsten boede, brænder sandheden lige under overfladen. Jorden må snart afsløre sin blodskyld, for den kan ikke længere skjule de dræbte. BLODSKYLD er anden del af Åsa Larssons serie om juristen Rebecka Martinsson."Åsa Larsson kan spinde en gobelin af plot, der gør Blodskyld spændende fra første til sidste side - endda i et sprog, der med rette sammenlignes med Kerstin Ekmans."Tabita Wulff , Ugebladet Søndag"Det er en fremragende to'er, som svenske Åsa Larsson har skrevet efter debutsuccesen 'Solstorm'."Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende"Barsk, spændende, følsom og voldsomt godt beskrivende."René Simmel, Ekstra Bladet
-
82,95 - 128,95 kr. En kølig decemberaften i Colombias bjerge kidnapper oprørsbevægelsen FARC en ung dansker. Snart efter stilles hans arbejdsgiver, en stor dansk entreprenørvirksomhed, over for et krav om en løsesum i millionklassen. Kidnapningen sætter en kædereaktion i gang, og virksomhedens direktør må ud i tvivlsomme manøvrer for at redde sit livsværk. Samtidig blander en bodybuildet storinvestor med tætte forbindelser til de colombianske narkokarteller sig i sagen, og situationen udvikler sig faretruende. Det gælder også for en lille gruppe aktivister, der erfarer, at overgangen fra teori til praksis kan være skæbnesvanger. Og at overlevelse i et snedækket København ikke bare er et spørgsmål om at have de rigtige meninger, men om basale instinkter.NATTEN ER LIGE BEGYNDT er en spændingsroman om konfrontationen mellem kynisme og idealisme, og om alt det, der kommer i klemme, når normale hensyn tilsidesættes, og alle går efter den store gevinst."Når selv jeg, der utvivlsomt kandiderer til Morten Hesseldahls mest vrangvillige læser, slugte denne bog i ét stræk uden afgørende forbehold, så forstår De vel, hvor det bærer hen. De bør overveje Natten er lige begyndt til sommerferien. Leonora Christina Skov, WeekendavisenDansk spænding i særklasse”Natten er lige begyndt” er både en højeffektiv spændingshistorie og en tankevækkende samtidskommentar [...] Morten Hesseldahl gjorde det blændende godt i ”Drager over Kabul” i 2007. Også ”Natten er lige begyndt” er dansk spænding i særklasse.Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten ★★★★★★Natten er lige begyndt kan meget i den retning. Den kan holde sin læser fast ...og som anmelder læser man bogen helt færdig og ikke kun af pligt. Det er en ros, skulle jeg hilse og sige.[...] Det er professionelt og godt gjort. Niels Lillelund, InformationHesseldahl får etableret en løbende diskussion om idealer og korruption, om drømme og virkelighed. Og så søger han de dybeste motiver til folks handlinger ... ""Natten er lige begyndt"" er en bog til tiden.Lars Handesten, Kristeligt DagbladDen er mere end spændende, den er også eksistentielt klog. Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau[...] udsøgt skrevet, udtænkt, castet og plottet. ""Natten er lige begyndt"" understreger, at vil man være klogere på verden og ikke kun på forfatterens fantasi, skal man i disse år læse krimier, for det er her, der tages livtag med sociale, psykologiske og politiske dilemmaer.Anne Sophia Hermansen, Fyens Stiftstidende
-
- 5. Bind
82,95 - 128,95 kr. En hedebølge har slået sig ned i Oslo. En kvinde bliver fundet dræbt i sin lejlighed. En af hendes fingre mangler. Kriminalbetjent Harry Hole får en sidste chance for at bevise, at han kan håndtere drikkevarer, temperament og personlige hævnmotiver. Og som om det ikke er nok med varmen; Harry er nødt til at arbejde sammen med kollegaen Tom Wahler, som Harry stadig mistænker for at have været indblandet i mordet på hans tidligere makker, Ellen Gjelten. Da en kvinde meldes savnet, og hendes finger kort efter dukker op hos politiet, begynder Harry at se nærmere på sagen og finder et mønster - tegn, der tyder på, at morderen ikke er færdig med at dræbe. MAREKORS er femte selvstændige bind i Jo Nesbøs serie om Harry Hole - den charmerende, drikfældige og på sin egen måde meget samvittighedsfulde kriminalbetjent. Han er den store og klodsede, melankolske individualist med hang til selvplageri.