Hobby og fritid
-
- Alt hvad man skal gøre for at leve sundt og godt resten af livet
145,95 kr. Læge og professor Bente Klarlund Pedersen og Kandis-forsanger Johnny Hansen er på en fælles mission: de vil løfte alle danskeres sundhed. KLARLUND OG KANDIS PÅ KUR rummer helt konkrete råd om KRAM & 4xS – altså kost, rygning, alkohol, motion, søvn, stress, samvær og stoffer. Alt er baseret på forskning, og alle kan være med. Som Johnny synger i sin nye sang om sundhed: Velkommen til Kandiskuren – vil du med på turen?Johnny Hansen har i mere end 30 år spillet landet tyndt med bandet Kandis. Han kender til stress, overvægt, for højt blodtryk, højt kolesterol og elendig søvn.Bente Klarlund Pedersen har i årtier forsket i og kæmpet for danskernes sundhed. Hun er kendt fra tv, foredrag og sine avisklummer, og hun har tidligere skrevet bestsellerne Gå-bogen og Yngre med årene. Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København Kwww.gyldendal.dkgyldendal@gyldendal.dk
-
188,95 kr. Danmarks bedste bokser fortæller den fulde historie om at gå fra et udsat liv på Bryggen til et liv i den absolutte sportselite. Med alt, hvad det rummer af farer og fristelser.Handskerne er lagt på hylden, og Mikkel Kessler tager os med bag kulisserne i en barsk verden, hvor aftaler bliver brudt, venskaber går fløjten, og pengene bliver så store, at det oftest er svært at tro på for en arbejderdreng fra Islands Brygge.Han blev hele Danmarks "Viking Warrior" og var i en årrække ugentligt forsidestof, når han udkæmpede drabelige dueller i de største VM-kampe, en dansk nævekæmper nogensinde har deltaget i. I dette hudløst ærlige tilbageblik zoomer Mikkel Kessler ind på de mest skelsættende episoder både uden for og i ringen.Uden parader er historien om at vokse op i en familie, der var lidt ud over det sædvanlige. Det er historien om samarbejdet med Mogens Palle, der begyndte akavet og endte dramatisk. Om lyssky kontrakter, om ungdomsflirten med diverse stimulanser og om de provokatører, man møder, når man bliver kendt. Og ikke mindst er det historien om, hvordan Mikkel Kessler mod alle odds formåede at holde sig på dydens smalle sti og ofre alt for at nå til tops i sin sport.
-
188,95 kr. "Når du anskaffer en hund, inviterer du samtidig en ulv ind i din stue. I denne bog beskriver Karina Rasmussen, hvor ens hunde og ulve egentlig er, og hvordan vi med denne viden kan hjælpe vores hunde til et liv uden stress og problemer. Få din hund til selv at vælge den gode opførsel, og til at samarbejde med dig, fordi den har lyst og ikke fordi den skal.Bogen besvarer, hvorfor der opstår problemer, og der er helt håndgribelige løsninger til, hvad man gør ved problemerne, og ikke mindst til, hvordan man undgår problemerne i første omgang. En bog man som hundeejer bliver nødt til at eje."
-
168,95 kr. Kristina Schou Madsen har nået toppen af Kilimanjaro som den hurtigste kvinde i verden. Hun har verdensrekorden i at løbe syv maratoner på syv dage på syv kontinenter. Og så er hun den eneste i verden, der har vundet alle fire løb i en serie af verdens hårdeste etapeløb: i Amazonas fugtige jungle, i Namibias glohede ørken, i Sveriges iskolde vildmark og i Kirgisistans ubarmhjertige bjerge.Smerte og ubehag er uundgåeligt i de løb, Kristina deltager i. Men det gør hende ikke noget. Hun jagter flowet. Hun løber efter meningen. Og hun løber fra det hele. Fra mændene og kvinderne, hun konkurrerer mod, og fra en opvækst med psykisk sygdom, vold og svigt. Hun løber for at vinde. Og det gør hun for det meste.Denne bog handler om at løbe for livet. Om at vinde et 200-kilometers løb i tårnhøje bjerge med madforgiftning og om at falde gennem isen under et løb i minus 40 grader. Og alligevel komme først. Men den handler også om, hvilket menneske Kristina ønsker at være, og hvordan løb viser hende vejen derhen.
-
- Stress rigtigt, sov bedre, yd mere og lev længere
138,95 kr. Vil du vide, hvordan du kan opnå mere viljestyrke, energi og livskraft? Hvor meget motion, søvn og mad, du har brug for eller kan tolerere, og hvordan du kan forebygge alvorlig sygdom? Med Pulskuren og en pulsmåler eller smartphone som guide kan du opnå det hele!Pulskuren er både for dem, der er småsyge og trætte og gerne vil genvinde energien, og for dem, der er ved godt helbred, men som gerne vil opleve mere vitalitet og forbedre deres viljestyrke, udholdenhed, nærvær og glæde i hverdagen.Nøglen er variation i hjerterytmen eller HRV. Ved at lære dit nervesystem og din pulsat kende vil du forstå, hvad der dræner dig for kræfter og gør dig syg, og hvad der omvendt giver dig energi, viljestyrke og vitalitet. Du vil sove bedre, føle dig mere frisk og glad og være mere til stede i nuet. Og så vil du have meget bedre forudsætninger for at leve et sundt og aktivt liv langt ind i alderdommen.Denne bog tager dig med på en rejse gennem dit nervesystem, og du vil garanteret blive overrasket undervejs. Torkil Færø er alment praktiserende læge og akutlæge, dokumentarfilmskaber, forfatter, fotograf og globetrotter. Han har arbejdet som læge i over 25 år og haft titusindvis af konsultationer, hvorigennem han har opnået en unik indsigt i de sygdomme, som påvirker os.
-
167,95 kr. Anders Kofoed fokuserer på faren og farens rolle. Bogen trækker på forskningsresultater fra hele verden, og der er masser af ny viden.Læs om faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer … men først og fremmest hos mennesker.Faderrollen er ikke en fikseret endelig og universel ting for vores art – der er vidt forskellige faderroller i forskellige samfund. Hos Aka-folket, et nomadefolk i Centralafrika, har faderen mere fysisk kontakt med barnet end moderen, og Aka-fædrene bruger fem gange så meget tid sammen med dem, som fædrene i de fleste andre menneskesamfund.Hos Ache-folket, et nomadefolk i Sydamerika, har faderen næsten ingen kontakt med små børn. Faren har først en rolle, når sønnerne skal lære at jage.I det moderne samfund kan vi i stort omfang selv vælge hvilken faderrolle, vi vil have.Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle som omsorgsperson for børnene. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar. ’Den nødvendige far’ er fuld af informationer og gode råd, der rækker fra graviditet til teenagebørn og går helt op til bedstefarrollen. Bogen kommer omkring emner som søvn, sprogudvikling, leg og opdragelse, og i modsætning til langt de fleste bøger om disse emner, fokuseres der på farens rolle.Anders Kofoed trækker på den nyeste forskning og inddrager også sine egne erfaringer, når han argumenterer for, at det er afgørende vigtigt, at faren påtager sig omsorgsansvar.
-
64,91 kr. Hannibal keder sig altid så forfærdeligt, når han er hjemme. Også selv han bor sammen med sin mormor, der ikke hører så godt, og derfor altid giver nogle fjollede og besynderlige svar på spørgsmål, og sine forælder, som altid er voldsomt enige om alting. En dag bliver hans forældre så enige om, at Hannibal skal have en hund. Hunden, Jerry, viser sig ikke at være en helt almindelig hund, og der går ikke lang tid før han bliver et medlem af familien. Men en dag forsvinder Jerry sporløst! Så Hannibal og hans forældre beslutter sig for at finde deres elskede hund... "Didriksen detektiverne" handler om en hund, der ikke er nogen rigtig hund, en iskagemand, der ikke er nogen rigtig iskagemand og en familie, der til gengæld bliver nogle helt rigtige detektiver...Kim Fupz Aakeson (f. 1958) æ en dansk forfatte. Han hæ skræwn bøche te både børn, ung å vauwsen, filmmanuskripte, dramae å tegneserie, å han hæ fåt tildelt fleje prise å legate for sit arbe - blandt andt æ Kulturministeries Børnebochspris, Statens Kunstfonds arbeslegat, æ Børnebibliotekares Kulturpris å Gyldendals Børnebochspris.
-
93,95 kr. Ulrik Wilbek ved om nogen, hvad der skaber en vinderkultur. Han løfter sløret for sine arbejdsmetoder og motivationsstrategier og giver konkrete eksempler på, hvordan han anvender coaching og profilanalyse til udvikling af verdensklassespillere. Han fortæller, hvordan han opbygger et slagkraftigt mandskab, som har forståelse for hinandens forskellighed. Ulrik Wilbek er én, man lytter til i det private erhvervsliv, men i denne bog adresserer han også det offentlige. Også kommunerne skal forsøge at opbygge en vinderkultur. ”Siden 1992 har jeg gennemført en lang række kurser og holdt foredrag for ledere og medarbejdere i såvel private virksomheder som på offentlige arbejdspladser. Ved et af disse kurser blev jeg en gang afbrudt af en skeptisk ingeniør med ordene: “Det er jo meget godt alt det der, men det kan jo ikke lade sig gøre i den virkelige verden.” Jeg så på ham og svarede smilende: “Det er da mig, der arbejder i den virkelige verden! Til de store mesterskaber skal jeg på få sekunder beslutte mig for en strategi, mens jeg bliver vurderet af cirka to millioner danskere. Resultatet kan ses umiddelbart efter kampen. Det er virkelighed.” Tro på dig selv henvender sig til enhver, der har et brændende ønske om at søge forandring, nye udfordringer og fortsætte den personlige udvikling.
-
- - truckerhistorier fra landevejen
93,95 kr. Willy Davidsen – i truckerkredse kendt som Georgia Boy – er med 45 år bag rattet og otte millioner kilometer på landevejene lidt af en asfaltlegende. Gennem ham og en flok kollegaer fortælles historien om de danske truckeres eksporteventyr med særlig fokus på de sjoveste, mest dramatiske og opsigtsvækkende historier fra bl.a. Sydeuropa, Sovjetunionen og Mellemøsten. Vi kommer rundt om alt fra smuglerier, bestikkelse, svindel og sortbørshandel til letlevende damer, kronprins Frederik og prins Joachim, den italienske mafia, spritkørsel, tragiske dødsfald og et afhugget hoved.”Jeg er lykkelig over at have siddet bag rattet i 45 år. Mit liv på landevejen har været opfyldelsen af en drøm; lige som det må være for en professionel fodboldspiller. Jeg drømte altid om at komme på hjul, og jeg har gjort min hobby til min levevej. Jeg har da også betalt en pris med overvægt, gigt, sukkersyge, et ægteskab, dårlig ryg, hæmorider i røven og det hele. Jeg har sgu haft hele pladen fuld. Men jeg er i live og elsker altså stadig mit liv og mit arbejde.” - Georgia Boy.
-
93,95 kr. Bjarne Riis blev nationalhelt, da han vandt Tour de France. Tiljublet af tusinder på en køretur i åben vogn gennem hovedstaden og hyldet i Tivoli af landets statsminister. Siden fulgte faldet fra tinderne. Skilsmisse, sportslig nedtur og beskyldninger om dopingmisbrug. RIIS er Bjarne Riis’ selvbiografi og fortælling om vejen fra en rodet barndom i Herning over kampen for at overleve i professionel cykling til at stå øverst på podiet i Paris som vinder af verdens hårdeste cykelløb. For første gang fortæller Bjarne Riis om sit liv som en af Danmarks mest populære sportsfolk nogensinde, om sit dopingmisbrug, sin kaotiske opvækst og det barske professionelle cykelmiljø. RIIS giver et følelsesladet indblik i mennesket bag den sky og generte rytter, familiefaderen og den succesfulde forretningsmand. Vi er med til de store sejre, nedturene, i dagene omkring dopingindrømmelsen og til det dramatiske Tour de France i 2010, hvor Riis’ hold er i opløsning, men alligevel kører med om sejren. Dette er historien om enspænderen, der udfordrede grænserne og nåede til tops. Om manden, der er bedst i modvind, og som altid er klar med en plan B.
-
48,95 kr. De er berygtede for deres flid og erobringstrang. De har husdyr, kemiske våben og avanceret landbrug. Menneskene? Nej, myrerne! Joachim Offenberg, forsker ved Aarhus Universitet, beretter om det småkryb, som end ikke hans barske onkel Preben - der forsøgte at brænde dem i helvedes flammer - kan få bugt med. Ifølge Preben fortjener de ilden! Især når de kannibaliserer, tager slaver og undergraver vores terrasser. Men vi burde dog i stedet domesticere dem og dermed samarbejde med 1/4 af verdens animalske biomasse. Så bered dig på at blive myrmekofil!
-
138,95 kr. Er der noget værre end at holde sin 50-års fødselsdag på en kedsommelig restaurant sammen med familie, naboer og mandens forretningsforbindelser, når man desuden lider af humørsvingninger og indimellem er varm som en glødende brændeovn?Doris prøver at flygte: Hun vil hellere gå den frygtede dato i møde på et luksus-hotel med wellness ved Østersøen sammen med Anke og Katja, veninderne fra gymnasietiden. Dengang havde de tre tårnhøje forventninger til livet...Papayapeeling, yoghurt og pedicure hjælper i første omgang med at shine op på facaden. Men end ikke den bedste afspændingsmassage med æteriske olier og varme sten kan forhindre det uafvendelige...Copyright © 2011, Deutscher Taschenbuch Verlag GmbH & co og forfatteren.Oversat af Inge Nissen fra Bei hitze ist es wenigstens nicht kaltkvinder, veninder, humor, overgangsalderen
- Lydbog
- 138,95 kr.
-
95,95 kr. Naturen har livet igennem været et omdrejningspunkt for Søren Ryge Petersen. I denne bog skriver han for første gang om sin glæde ved naturen, lige fra han som knægt i det sønderjyske samlede på fugleæg, fiskede i vandhuller og satte en ære i som skolelærerens søn at være den bedste til botanik. Gennem en række personlige kapitler skildrer han fænomenet naturglæde på den særlige, sansemættede og livsbekræftende måde, som kun han kan gøre det. Ud fra sit eget livs erfaringer reflekterer Søren Ryge over eviggyldige emner med kapitler som blandt andet: Den store sne, Barndommens blomster, Suset i fuglehjertet, Storkeglæde, Ingenting på bænken, Det store æbletræ, Fugletræk om natten.
-
- Lydbog
168,95 kr. Du vil elske fantasy romanen Regnbuestenen, hvis du er vild med "Det Gyldne Kompas" af Phillip Pullmann, "Det ulmende oprør" af Sabaa Tahir, "Ravnenes Hvisken" af Malene Sølvsten, "Skammerens Datter" af Lene Kaaberbøll, "Skyggens Lærling" af John Flanagan, Deltoras bælte af Emily Rodda, bøger af Tamora Pierce, "Harry Potter" af J.K Rowling, Troldmanden fra Jordhavet og Ordet for Verden er Skov af Ursula K. Leguin.Tørken truer alt liv på øen, Liban. Mestersangeren kan ikke længere synge Regnbuestenen lysende, og Sealaerne, øens skjulte folk, er tilsyneladende helt forsvundet.Leela, en forældreløs og stum pige, der går til hånde som skriver i Helligområdet, hvor hun har boet hele sit liv, tror, hun er ved at blive tosset. Skræmmende indre stemmer vil hende noget, men hun er afgjort helst fri! Kan hun blive ved med at overhøre dem, eller har hun en forpligtelse?Forbindelsesen til Sealaerne, folket i Den Skjulte Dal, er brudt, og tørken truer alt liv på øen. På festpladsen og i Helligcirklen hører Leela som de eneste de besynderlige syngende stemmer, og Sealernes hellige mærke står brændt i huden på hendes skulder.Men hvordan skulle en stum og forældreløs pige kunne være udvalgt til at genskabe alt, hvad der er gået tabt?
- Lydbog
- 168,95 kr.
-
123,95 kr. Vi er født lattermilde, og denne bog hjælper dig med at blive ved med at være lattermild hele livet. Vi har en tendens til at skubbe humor og lattermildhed i baggrunden, når hverdagens gøremål rammer os, men vejen til et lattermildt liv går gennem et åbent sind, en livlig fantasi og lysten til at dele det sjove med andre. Det handler om at åbne alle sanser og suge til sig af alt det sjove, man kan få øje på. For først når man selv kan mærke latteren i kroppen har man noget at dele ud af.Et lattermildt liv har plads til at lege, være pinlig og pjattet, og har plads til at bære over og lade latteren fylde mere end irritationen.Vi kan lære at omvende konfliktsituationen på arbejde, grine ad os selv eller få den sure teenager til at fnise. Det er kommunikation, det er situationsfornemmelse, det er temperamenter og det er vaner, Karen-Marie Lillelund her piller ved. Og det med jysk lune og stor humor-bevidsthed. Så læs bogen, hvis du vil vide, hvad kælkning har at gøre med humor, læse om, hvad den sure tante og den fjollede onkel gør for din historiefortælling, eller hvorfor det er vigtigt, at Karen-Marie klippede en vandslange over – og lær at skabe fælles grund for en mere lattermild stemning, hvor du færdes.
-
75,95 kr. ""... den står forkert, helt forkert. De har trukket forkert. Alting står forkert på dette bræt ... [...]"Han stoppede brat op. Jeg havde grebet ham hårdt i armen eller rettere knebet ham så hårdt i armen, at han selv i sin feberomtågede forvirring måtte føle mit greb. Han vendte sig om og stirrede på mig som en søvngænger. "Hvad ... er der i vejen?" Jeg sagde ikke andet end "Remember!" og lod samtidig min finger glide over arret på hans hånd. Han fulgte uvilkårligt min bevægelse, hans øjne stirrede glasagtigt på den blodrøde stribe. Så begyndte han pludselig at ryste, og en gysen løb gennem hans krop."I "Skaknovelle" følger vi det intense møde mellem to skakspillere. Den ene er verdensmester. Den anden er amatør. Resultatet er givet på forhånd – eller er det? "Novellen svarer til hans stilistiske ideal, som er knaphed og koncentration. I novellens korte, dramatiske situation kan han få udløsning for sin dæmoniske lidenskab: at gribe sine medmennesker på fersk gerning og afsløre deres inderste hemmeligheder. I SKAKNOVELLE kan man iagttage denne diabolske psykolog under arbejdet."- Harald Engberg"I SKAKNOVELLE testamenterer han os på trods af sin egen tragedie kraften til gennem ånd og kundskaber og intellektuel fantasi at træde op mod den primitive enøjede magt, hver gang den måtte vise sig og i hvad skikkelse, den end måtte dukke op."- Gudmund Roger-HenrichsenStefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920‘erne og 30‘erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.
-
139,95 kr. Drømmen om at nå toppen af Mount Everest og få den store, livsfarlige oplevelse er stærk hos mange mennesker. Og nogle er villige til at betale store beløb for at nå deres drømmes mål – drømme der kan blive til mareridt, hvis ulykken slår ned.OP I DET BLÅ er beretningen om et katastrofalt topforsøg den 10. maj 1996, der sendte chokbølger gennem de internationale medierJon Krakauer, der selv var med den dag, fortæller om alle tragediens faser: rivaliseringen mellem guiderne, de mange misforståelser, medieshowet, og ikke mindst den uforberedte turists hjælpeløshed.
-
139,95 kr. Bogen om Michael Laudrups trænerkarriere. Bogen handler om den verdensberømte danske træners ballast, om hans metoder, om hans personlighed, om spillet i kulisserne og om hans tanker og muligheder for fremtiden. Om det surrealistiske magtspil på Mallorca, kulturchokket i Moskva, spilleruroen i Getafe, værdikampen i Brøndby, drømmene om Barcelona og Real Madrid, nøglen til succes i Swansea og meget mere. Den handler om, hvorfor Laudrup fik problemer i sine klubber, og hvordan han har fået karrieren tilbage på ret køl. Med et væld af detaljer og historier, der aldrig tidligere har været fremme. Fortællingen bygger på en lang række journalistiske samtaler med Michael Laudrup og de absolutte nøglepersoner omkring ham. Begge bogens forfattere har fulgt Laudrups trænerkarriere fra den spæde start på landsholdet, og begge boede de på Mallorca under hele Laudrups trænerophold på øen. "På Mallorca blev mønstret i Laudrups trænergerning tydeligt. Hans ophold dér fremstår i dag som nøglen til forståelse af hele trænerkarrieren," siger forfatter Jonas Nyrup. Bogen er bygget op omkring forfatternes journalistiske samtaler med Michael Laudrup. Men det er ikke Laudrups bog. Det er en objektiv skildring af et trænerliv på godt og ondt. Båret af oplevelserne med Laudrup og interviews med hans chefer, klubpræsidenter, spillere, assistenter, fortrolige, støtter og kritikere. Fra landsholdet til Swansea. OM FORFATTERNEJonas Nyrup er kåret til Årets Sportsjournalist og forfatter til bøger om og med Brian Holm, danske hooligans, Kenneth Carlsen, Martin Jørgensen og Mikkel Kessler. Niels Pedersen er researcher og journalist med ekspertise i spanske forhold generelt og spansk fodbold i særdeleshed.ANMELDERNE SKREV"Har vi virkelig brug for endnu en bog om Michael Laudrup? Det korte svar er, at det har vi, når resultatet er så overbevisende som Jonas Nyrup og Niels Pedersens "Michael Laudrup - en gentleman i nye klæder"."- Jyllands-Posten"...en glimrende skildring af Laudrups ageren efter skiftet fra spillerdragt til trænerdragt."- Sjællandske
-
- at vandre sammen fra Mont Blanc til Middelhavet
78,95 kr. Tor Hernes og Majken Schultz – begge professorer på CBS, Handelshøjskolen i København – begiver sig sammen ud på den berømte vandrerute Grand Randonnée 5. Bogen er ikke nogen rejseguide i traditionel forstand, men en smittende fortælling om glæden ved som et modent par at vandre sammen, om glæden ved fransk mad og livsstil, om at møde fremmede der også er på vej, og om at kunne nøjes med det, man bærer på sin ryg.
-
128,95 kr. En personlig beretning om bevidste valg og dét at vælge en karriere, som giver mening på alle plan. Alt for mange mennesker lever livet på autopilot og lader sig nøje, med de muligheder som ligger lige for, fordi de ikke forestiller sig, at der er andet alternativ.Network Marketing ér en reel mulighed. Det er en uddannelse og når man først fanger konceptet, vil enkelheden være indlysende og branchen derfor en oplagt mulighed for at skabe sig en ekstra - eller fuldtids indtægt. Jannie Bak beskriver sin egen baggrund og om mødet med Network Marketing, som i dag er hendes fuldtids beskæftigelse. Det er en ærlig og let læst bog, som bør læses af en hver netværker.
-
218,95 kr. Knurrer maven, fordi den er sulten? Hjælper en forskrækkelse på din hikke? Smitter et smil? Er folk i parforhold lykkeligere end singler? Bliver man solbrun, når man bruger solcreme? Må man bade efter et måltid? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål, som du kan få svar på i "100 myter om sundhed og sygdom". Bogen er spækket med sjove, finurlige og tankevækkende myter, som du sikkert altid har undret dig over - alt sammen serveret på en yderst underholdende måde, så de mindste også kan være med.Bogen er skrevet af læge Kim Bartholdy og komiker Andreaas Hoff, så videnskab og humor går op i en højere enhed. Den videnskabelige tyngde er på plads - men det bliver det bestemt ikke mere kedeligt af! Med "100 myter om sundhed og sygdom" er der garanteret smil, grin og underholdning. Du bliver overrasket og udvidet din horisont - kroppen er nemlig klogere og langt mere kompleks, end man måske lige går og tror.
- Lydbog
- 218,95 kr.
-
- Talentudvikling i sportens verden
73,95 kr. Denne bog tilbyder et inspirerende indblik i en lang række succesfulde træneres og udøveres tanker om trænergerningen, talentudvikling og det mindset, der gør det muligt at blive en af verdens bedste på sit felt.Stålsat handler om at udvikle talent. Ikke blot udøvernes, men også trænerens talent. Det er helt afgørende for udøvernes udvikling, at du som træner er motiveret for at udvikle dig, både som træner, leder og menneske.Og at du rent faktisk gør det. Bogen er baseret på Morten Bennekous mangeårige erfaring som landstræner og talentchef kombineret med den inspiration, han har fået gennem samtaler med markante danske elitetrænere og sportsudøvere i verdensklasse.
-
78,95 kr. I Det uperfekte menneske - Director's cut har Jørgen Leth udvalgt yndlingstekster fra sine fire erindringsbøger, Det uperfekte menneske (2005), Guldet på havets bund (2007), Et hus er mere end en ting (2012) og Mine helte (2015). Han slutter med en statusopdatering fra 2016.
-
93,95 kr. ”En kærlighedserklæring til skoven” Der sker de forunderligste ting i skoven: Træerne kommunikerer med hinanden. De drager ikke kun kærlig omsorg for deres afkom, de tager sig også af deres gamle og syge naboer. Træer har både følelser, fornemmelser og hukommelse. Det lyder måske utroligt. Men det er sandt. Skovfoged Peter Wohlleben kaster nyt lys over skovenes tætte tykninger og giver os et overraskende indblik i en hemmelighedsfuld verden. I sine fascinerende beretninger om træernes uanede evner trækker han både på sine egne erfaringer og på de nyeste videnskabelige opdagelser. ”Træernes hemmelige liv” er solgt i mere end 400.000 eksemplarer i Tyskland og er strøget ind på bestsellerlister verden over.
-
- lad følelserne blive hjemme
93,95 kr. Vi er blevet mobile, globale og veluddannede. Men vi er alligevel endt som moderne slaver. Slaver af tiden, vores følelser og af at søge meningen i et (arbejds-)liv, der hele tiden er på vej videre. Vi kan ikke genskabe fortidens faste rammer, lige så lidt som vi kan ændre særlig mange af de vilkår, der former vores liv. Men med en indsats er det muligt at generobre den styrke, der skal til for ikke at bukke under for pres. Det er muligt at genfinde den værdighed og storhed, som bør være ethvert menneskes ret. Vi kan vælge at blive mere professionelle, lade følelserne blive hjemme og lade være med at søge livets mening, kærlighed og sikkerhed på arbejdspladsen. Og undgå at knytte os stærkt til virksomheden, lederen eller teamet – efter en naiv devise: Hvis jeg giver alt, får jeg nok det hele igen. Vi kan finde råstyrken indeni, hvor vi selv er herre over vores følelser og ikke omvendt. Hvor vi lever efter egne valgte dyder, så vi bliver stærkere i fællesskabet. Og hvor vi ved, at vi ikke vælter, så snart modvinden kommer. For den vil komme!
-
94,95 kr. Teorien om Big Bang er den bedste model, vi i øjeblikket har om universets skabelse; men det betyder ikke, at det er den endelige sandhed. Men hvorfor er der stort set enighed om, at universet for 13,7 milliarder år siden blev skabt af en tætpakket klump, der rummede al energi og alt stof? Og eksisterede der noget inden Big Bang? Astrofysikeren Anja C. Andersen formidler teorier og forskningsresultater udogmatisk og letforståeligt.
-
- Meditation med Marie Kronquist
133,95 kr. "ALLE kan lære og få gavn af at meditere, præcis som vi alle kan lære og har gavn af at cykle!" Sådan lyder det fra Marie Kronquist, der med sine guidede meditationer gerne vil væk fra den gængse symbolik med lotusblomster og sangskåle og i stedet give et mere clean og vedkommende udtryk, der i højere grad henvender sig til det moderne menneske. I samarbejde med musikeren Marcus Linnet har Marie Kronquist derfor sat sig for at afmystificere og re-brande meditation i form af dennne lydbog med helt enkle, let tilgængelige guidede meditationer, der alle tager udgangspunkt i noget af det mest essentielle - vejrtrækningen. Marie Kronquist har mange års erfaring som instruktør i meditation og mindfulness. Gennem sit arbejde hos bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Dansk Røde Kors, Politiet og virksomheder som Novo Nordisk og Grundfos, oplever hun igen og igen hvordan meditation effektivt modsvarer det moderne arbejdslivs konstante forandringsprocesser - og helt konkret, hvordan ansatte kan drage fordel af meditation personligt og professionelt Alligevel er det ikke sjældent, Marie Kronquist støder på stereotypen om meditation som noget avanceret, lidt alternativt - måske endda spirituelt - som ikke går så godt i spænd med det moderne karrieremenneske. Men sådan behøver det ikke at være!
- Lydbog
- 133,95 kr.
-
- og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling
123,95 kr. Den danske skuespiller, filminstruktør og komiker, Hella Joof, har udgivet en fin og underholdende bog med titlen ”Papmaché-reglen – og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling”. Bogen indeholder 25 gode og allerede eksisterende leveregler, som Hella Joof selv har erfaret, navngivet og til sidst nedskrevet i denne fantastiske bog. Papmaché-reglen er altså en ud af de i alt 25 leveregler, der blandt andet også tæller Glimmer-reglen, Rub-og-stub-reglen, Birkes-reglen og til sidst, men ikke mindst, Banal-reglen, der handler om hvorledes det er de mest banale ting, der gør os lykkelige. Det kan for eksempel et kram eller et kompliment en mandag morgen. I ”Papmaché-reglen” deler den karismatiske skuespiller, Hella Joof, ud af sin store livserfaring. Dette sker blandt andet igennem de mange gode anekdoter, som flere læsere sikkert vil kunne nikke genkendende til. ”Papmaché-reglen” er fyldt med interessante og dybe emner, som blandt andet tæller kærlighed, hverdag og velkendte problemer. Bogen handler overordnet om, hvad man skal gøre for at blive glad og lykkelig, og hvad man endelig ikke skal gøre. Hella Joofs budskab er enkelt, men ikke desto mindre stærkt: livet er et mirakel og vi er her for at være glade og elske hinanden. ”Papmaché-reglen” er ikke den første udgivelse af Hella Joof. Hun har således udgivet ”Hellas ABC – Kun for kønsmodne” i 2015. Bogen består af rim og remser for voksne. Den er inspireret af Halfdan Rasmussens ABC for børn. ”Papmaché-reglen – og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling” er en underholdende, hjertevarm og tankevækkende bog, der vil berige enhver læser, som ønsker at blive lidt klogere på livet og dets gaver.
-
47,95 kr. Mars lokker, pirrer og driller. Over 5000 års himmelstudier skulle der til, før mennesket nu er på nippet til at fravriste Den Røde Planet svaret på en af Solsystemets største gåder: Er der – eller har der været – liv på Mars? Når planetprofessor Jens Martin Knudsen tager os med på en medrivende rejse til vor naboklode, er han på hjemmebane. Hver en sten bliver vendt om vor viden, forskning og fantasier om Mars før og nu. Detaljeret, levende og fængende fører Jens Martin Knudsen og forfatteren Jens Kerte læseren à jour om det internationale boom i ubemandede missioner til vor naboklode i begyndelsen af det 21. århundrede. Nedtællingen til menneskets første skridt på Mars er begyndt.Jens Kerte er forfatter og kulturjournalist. Han har skrevet flere interviewbøger, blandt andet om astrofysik og andre videnskabelige emner, og har gennem en årrække arbejdet for Politiken."På grund af interviewformen får læseren glæde af rumforskerens formidlingstalent, og bogen er da også meget let at læse og forstå … Til allersidst er der en ordliste med forklaringer på alt fra ’asteroide’ til ’universet’. Hvis man slår op under ’Mars’, står der bare: "Læs denne bog" – og det er hermed en opfordring." – Sidsel Larsen, Politiken
-
139,95 kr. Skal jeg tage et lån?Købe bolig? – Bo til leje?Bruge mine penge eller spare op?Skal jeg stole på min bankrådgiver?Er jeg fornuftig husmor eller selvglad amatør?Er jeg et egern eller en løve?Et godt råd er guld værd, når man står over for en stor økonomisk beslutning. På baggrund af deres store økonomiske ekspertise guider Niels Christian Nielsen og Michael Møller dig igennem de mest almindelige økonomiske dilemmaer, så du kan sove trygt om natten.Michael Møller er cand.polit. og lic.polit. fra Københavns Universitet og har siden 1988 været professor ved Institut for Finansiering på CBS. Niels Christian Nielsen er cand.oecon. og ph.d. fra Stanford University og er dr.polit. fra Københavns Universitet. Han har siden 1979 været professor i nationaløkonomi og finansiering ved Institut for Finansiering på CBS. Sammen har Michael Møller og Niels Christian Nielsen skrevet en lang række bøger om økonomi.
- Lydbog
- 139,95 kr.