Historie og samfund

Rikke Rasmussen er clairvoyant, spirituelt medie og healer, og hendes livsmission er at gøre den spirituelle verden tilgængelig for alle mennesker. Vi er nødt til at forbinde os til den åndelige verden, hvis vi for alvor skal finde os til rette i tilværelsen og inderligt mærke, hvor heldige vi er at være i live.Det handler om nærvær, samhørighed og medmenneskelighed og om alt det, vi ikke kan se, veje og måle, men som er akkurat lige så virkeligt, som vores fysiske verden.Alt er energi! Og vi er allesammen ved at tage et kvantespring ind i en ny tid, hvor vi vil gøre mere brug af intuitionen. Det spirituelle liv sætter fokus på glæden og det, at vi mennesker er sjælelige væsener, der har adgang til åndelige indsigter, som giver livet substans og meningsfylde.Luk øjnene og begynd at se – Rikke guider dig i Find ind til sjælens lys ind i en for mange endnu ukendt verden i, og hun lærer dig at kontakte dine egne evner til clairvoyance og healing.Denne bog er et første skridt i retningen af at begynde at leve mere i overensstemmelse med dig selv og den vej, du ønsker at gå i livet.Lær omIntuitionHealingClairvoyanceChakrasystemetEnergikroppenReinkarnationSjælekontakt og tegn fra den anden sideHvordan universet guider dig og meget mere …Rikke Rasmussen er en af Danmarks dygtigste clairvoyante, og hun kendt fra adskillige tv- og radioprogrammer og podcasts. Hun er dybt passioneret omkring arbejdet med klienter og med formidlingen af den åndelige indsigt, vi mennesker har brug for.Rikke har gennem mange år undervist og holdt udsolgte foredrag og klarsynsdemonstrationer, og hun har omkring halvandet års ventetid på en session i sin praksis.Privat lever hun med sin mand og deres tre børn nord for København

HERREDØMMET fortæller den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen – i fortsat kamp og dialog med filosofiske strømninger og konkurrerende trosretninger – blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier. Selv i en tid, hvor mange sætter spørgsmålstegn ved religion og tro, er vi alle i høj grad børn af kristendommen. Da den opstod for over 2000 år siden, var den en revolutionær kraft i en aldrig tidligere set skala: den mest radikale bevægelse, historien har kendt. Alle blev inviteret indenfor uanset køn, status og forudsætninger. Det var ikke den ydre storhed og magt, der talte, men den indre tro. Kristendommen vandt gennem tiden herredømmet over Vesten med sin forestilling om menneskers grundlæggende ligeværd. Den internationalt anerkendte historiker og forfatter Tom Holland sætter med sit dramatiske epos den kristne histories vigtigste scener og introducerer dens store personligheder og tænkere. Han viser, hvordan kristendommen i nyere tid er afgørende for vores tænkemåde: fra afskaffelsen af slaveriet over The Beatles og kærlighedsrevolutionen til #MeToo-bevægelsen. Kristendommen har sat sine spor overalt i vores kultur, selv i ateismen. ”Elsk, og gør, som du har lyst til”, opfordrede Augustin. ”All you need is love”, sang The Beatles.TOM HOLLAND, født 1968, er uddannet historiker ved Cambridge University. Han er kendt for sit store skønlitterære og faghistoriske forfatterskab. Det tæller bl.a. Rubicon, Persian Fire og In the Shadow of the Sword. Forfatterens bøger udkommer verden over.

”I må få hele universet, bare jeg må få Italien.” Komponisten Giuseppe Verdi var ikke i tvivl. Det er Eva Ravnbøl heller ikke. I godt 30 år har hun boet og arbejdet i Rom, hun har stiftet familie i den italienske hovedstad, og hun er på mange måder lige så italiensk, som hun er dansk.GUD ER ITALIENER er Eva Ravnbøls personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om corona, katastrofer og korruption.Først og fremmest er GUD ER ITALIENER dog en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk – og en opfordring til at lære at leve lidt mere på italiensk.Indlæst af forfatteren.

René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte.HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere?I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.

I 20 år har Lars Findsen været en af de mest centrale embedsmænd i Danmark med en sikkerhedsgodkendelse på højeste niveau. Han kender til statens dybeste hemmeligheder og har som den eneste været chef for landets to efterretningstjenester, først PET og senest FE.SPIONCHEFEN er et unikt kig ind bag kulissen, hvor Lars Findsen har håndteret politiske skandaler med store personlige konsekvenser og været med til at forsvare demokratiet, selvom Muhammedtegninger satte ild til verden, og højtstående terrorister truede Danmark. SPIONCHEFEN handler om at blive opslugt af sikkerhedspolitik, om samfundsændrende terrorsikring og om lyse og mørke sider ved at være en del af magtens indercirkel i Danmark.I vinteren 2021 blev Lars Findsen anholdt i Københavns Lufthavn, låst inde i celle 18 i Hillerød Arrest og sigtet i en sag, der bliver kaldt den største vestlige efterretningsskandale. For første gang fortæller hovedpersonen det, han kan, om sin historie i en ærlig og personlig selvbiografi.Baseret på dagbogsnotater beskriver Lars Findsen også sine 71 dage i fængsel, hvor han er med i en madklub, får daglige rutiner og bliver klogere på sig selv.

Kom med korrespondenten ind bag facaden i Kina og få et kærligt og kritisk blik ind i et land fuld af modsætninger. Et land, som de færreste i virkeligheden kender.Philip Khokhar har boet i Kina i otte år, først i Beijing og senere i Shanghai, hvor han som DR’s Asien-korrespondent har rapporteret hjem til Danmark fra supermagten, der kun får større betydning i fremtiden.I bogen Rød nat møder vi tre vidt forskellige kvindeskæbner. Den velhavende forretningskvinde i Shanghai, der støtter regimet trods dets til tider barske fremfærd over for befolkningen. Kvinden, der mister sin bror i Wuhan i begyndelsen af coronapandemien og efterlades uden tillid til systemet. Og den unge kvindelige aktivist i Hongkong, der bliver ansigtet på demokratibevægelsen, efter at hun kravler op på byens skyskrabere for at rejse det britiske koloniflag – den ultimative provokation mod kommunistpartiet.Med udgangspunkt i disse tre skæbner fortæller Philip Khokhar om Kinas enorme modsætninger, landets komplekse historie og hans egne oplevelser gennem otte år. Han fortæller om de vanskelige arbejdsvilkår som journalist i Kina, hvor ytringsfriheden og hensynet til individet har trange kår. Et land, hvor overvågning af udenlandske journalister er et vilkår, men hvor hverdagslivet for indbyggerne ofte er friere, end det bliver opfattet af omverden.Rød nat er et ærligt portræt af Kina med kærlighed for dets folk og et skarpt blik for livet i en autoritær verden.

DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”. Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.Det blinde øje er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier.

Ligesom tusindvis af andre elsker Hella Joof og Ellen Hillingsø hunde. De tabte tidligt (Ellen) og sent (Hella) deres hjerter til vores firbenede følgesvende, og som hundemennesker kan de selvfølgelig ikke forestille sig et liv uden labrador, hår i maden og på tøjet, samt et generelt svineri og manglende konsekvens i deres ellers så pæne hjem. Hundens bog er deres hyldest til menneskets bedste ven, en morsom, kærlig og bedrevidende indføring i tilværelsen med hund. Så på med hundesnoren og tag med ud på en lang gåtur, hvor du undervejs kan læse om lorte-reglen, hunde i sengen, kalket afføring, tigning, svenske øjne, hundeterapi, dykke ned i brevkasser for hunde og mennesker, synge hundesange og læse digte og fortællinger om nogle af de mange hunde i vores kulturhistorie.

En russisk invasion af Ukraine, sabotage af gasledninger, energikrise, en frygt for tredje verdenskrig - læg dertil Brexit, nationalistiske bevægelser, pandemi og et selvsikkert Kina. Det håb om en fri og fredelig verden, der voksede frem, da Berlinmuren faldt, er godt tre årtier senere lagt endeligt i graven. Den verdensorden, vi i Europa troede, vi kendte, er ved at blive en helt anden. Men hvilken? Og hvad betyder det?Lykke Friis har altid haft det europæiske som omdrejningspunkt. TÅRERNES EUROPA er hendes personlige beretning om en ny tid i Europa og i verden. En opdagelsesrejse, der tager læseren med til Moskva og Rom, til London og Kyiv, til Tallinn og det centrale Tyskland.Undervejs trækker Lykke Friis på sin store viden og på et utal af samtaler med væsentlige personer, fra den polske frihedshelt Lech Walesa til Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev. Alt sammen for at forklare hvad der bragte os til dette vendepunkt i historien og for at give kvalificerede bud på, hvad der venter os.

Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. Gennem 40 år perfektionerede Benny sit talent for at få den danske underverden i tale, og i sin erindringsbog tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet.Mellem de grumme og alvorlige kriminalsager tegner Benny Frederiksens også et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere. Han knappede sin første uniform i en tid, hvor cheferne var veteraner fra krigens tid, der havde siddet i koncentrationslejr og ordnede politiforretninger bevæbnet med porter og cigar. Han var ung betjent med moderigtigt overskæg, dengang uniformen var en livsstil, og en rigtig politimand ikke sjældent havde tre-fire forliste ægteskaber på samvittigheden. Og han ser tilbage på sin tid i Uropatruljen og Rejseholdet, hvor han fik venner for livet og opklarede ”sine” største sager sammen med de bedste efterforskere i faget; blandt andet mordet på 12-årige Mia, der rystede Danmark; Sonay-drabet, Danmarks første store sag om æresdrab; og det store våbenkup på Antvorskov Kaserne.

Den danske fysiker Niels Bohr (1885-1962) var en af de allerstørste videnskabsmænd inden for sit felt. Han bidrog afgørende til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken.I 1913 præsenterede Bohr sin atommodel. Den står i dag som en af de mest banebrydende opdagelser i verdenshistorien. Den er indirekte forudsætningen for atombomben, men også for de computere, lasere og mobiltelefoner, moderne mennesker er afhængige af i dag. Al informationsteknologi er vokset ud af Bohrs opdagelse i 1913, og man anslår, at en tredjedel af verdensøkonomien hviler på kvantefysikken.Niels Bohr Institutet blev grundlagt i 1921, og snart valfartede verdens dygtigste fysikere til København. Niels Bohr havde, takket været sit væsen og sin utraditionelle og uhøjtidelige måde at udtænke og diskutere fysik på, skabt et mekka for fysikken. Bohr var en visionær leder, der havde en legendarisk evne til at inspirere sine omgivelser - kolleger, venner og børn.Niels Bohr var en stor videnskabsmand, men var også et stort og modigt menneske, der hjalp tyske kolleger væk fra Nazityskland, inden han selv måtte flygte, først til Sverige og senere videre til England under besættelsen. Han var involveret i Manhattanprojektet - udviklingen af atombomben, som blev afgørende for afslutningen af 2. verdenskrig.Bogen følger Niels Bohr fra vugge til grav. Den fortæller både om hans enestående indsats som videnskabsmand og leder og om Bohr som familiemenneske og om den afgørende rolle, som hans kone, Margrethe, spillede.

Hvem slog min far ihjel er en selvstændig opfølger til Færdig med Eddy Bellegueule. Da Louis møder sin far igen efter fem år, er faren en nedbrudt og knækket mand. Med udgangspunkt i en række barndomsnedslag reflekterer Louis over farens liv, fra fødsel til social død. Det er en historie om en søn og en far, der ikke kan finde ud af at tale sammen, men også en historie om en mand fra underklassen, som vi ellers kun sjældent møder i litteraturen. Og det er frem for alt en kollektiv historie – en refleksion over måden politikere og deres beslutninger påvirker vores kroppe. Hvem slog min far ihjel er en gribende og hårdtslående bog, på en gang en uforbeholden kærlighedserklæring og et rasende anklageskrift mod de navngivne politikere, der med deres økonomiske politik har gjort tilværelsen utålelig for Frankrigs allerfattigste. Pressen skriver: »Édouard Louis har et syleskarpt blik. Han kan springe fra en barndomserindring til en samfundsanalyse i et enkelt afsnit… Hvem slog min far ihjel er et vidne om, hvordan politiske beslutninger påvirker nogle specifikke kroppe frem for andre.« – Information »Det særlige ved Louis som forfatter er, at det altid overskrider den rent selvbiografiske historie: Han skriver altid også en større historie… Den personlige og den politiske historie hører sammen, den uofficielle og den officielle, den lille og den store, selvbiografi og sociologi… Det er virkelig godt.« ***** – Politiken »Den lille roman er en nænsom afdækning af sønnen som barn, de ømme øjeblikke, som ikke passer ind i fortællingen om ren antagonisme mellem far og søn… Louis udfolder nuancerne med ubesværet litterær selvsikkerhed.« – Weekendavisen »Gennem fortællingen om den fra hinanden faldende farkrop fortæller Louis om et politisk system, der tilgodeser en herskende overklasse og insisterer på at vise os ’den kategori af mennesker som politik forbeholder en tidlig død.’« – LitteraturNu.dk »En skarp og præcis roman, som med sine nedslag i en ung mands opvækst tegner et billede af, hvor meget vi er præget af vores opvækst og forholdet til vores forældre, og som også stiller skarpt på de konsekvenser politiske beslutninger kan have for det enkelte menneske.« – Lektørudtalelse

Man kan ikke forstå det 20. århundrede uden at kende Berlins historie. Og man kan ikke forstå Berlin uden at kende til de oplevelser, byens indbyggere har været udsat for. Gennem det meste af 1900-tallet var Berlin centrum for en kaotisk verden: Første Verdenskrigs lidelser, mellemkrigstidens dyrkelse af videnskab, kultur og seksuel frihed, derefter depression og økonomisk kaos, nazismens opståen, Anden Verdenskrigs ødelæggelser og en by opdelt mellem to verdener - øst og vest.Sinclair McKay trækker i sin fortælling om Berlins moderne historie på personlige beretninger, breve og dagbøger fra alle samfundslag. Her søger han svar på, hvorfor ideologier som fascisme og kommunisme trivedes så godt i Berlin. Følgerne kunne mærkes over hele den vestlige verden lige indtil den bemærkelsesværdige aften i efteråret 1989, hvor Berlinmuren - det sidste symbol på den totalitære undertrykkelse - omsider blev væltet.

At Bent Jensen (f. 1938) lærte russisk og læste historie, var en tilfældig beslutning – Modløber er fortællingen om, hvordan det kom til at forme resten af hans liv. Og det er Bent Jensens personlige erindringer om, hvad han er rundet af, hvad der har formet ham og optaget ham – fra barndommens indremissionske miljø i Kjellerup til et nutidigt blik på det Rusland, han har fulgt tæt i årtier.Som historiker har han været med til at forme vores fortælling om Danmark og Sovjetunionen i årtierne under den kolde krig, og som aktiv og fremtrædende debattør har han gennem et langt fagligt liv stået i til tider stormfulde offentlige debatter om denne tid og facetter af dens til tider omstridte historie.Dermed bliver erindringerne også et blik ind i den tid, hvor holdninger og handlinger gennem den kolde krig skulle graves ud af arkiverne og bringes ud i lyset – en kulturkamp, hvor fortiden ikke var på så lang afstand af tidens aktører, at det ”bare” var historie. Og det bliver et aktuelt blik ind i Ruslands historie og nutid, en fortælling om Rusland, rejser, møder og mennesker, og de tanker, Bent Jensen gør sig om det Rusland, vi ser i dag.

Sonja er en ener. Som ung kvinde i overklassen i 1930’erne er hendes liv stort set lagt til rette på forhånd, men hun har ikke tænkt sig at indrette sig efter konventionerne. Hun vil være kunstner. Mod sin mors vilje søger hun optagelse på en københavnsk kunstskole og tumler hovedkulds ind i avantgardens brus af utæmmet kreativitet, fornyelse og frisindede eksperimenter. Altings midtpunkt er den karismatiske og rebelske Richard Mortensen, og Sonja bliver forelsket. Men som kvindelig kunstner er det tæt på umuligt at blive hørt, og hun må tage et valg: Enten må hun spille sikkert og affinde sig med et liv i periferien, eller også må hun satse alt, trodse de dystre krigsudsigter og rejse til Paris for at forbinde sig med noget større og finde sin stemme – som kvinde, kunstner og kriger.KRIGER UDEN MASKE er en dramatisk og engagerende skæbnefortælling om den unge billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), en af de mest betydningsfulde danske modernister. Hanne-Vibeke Holst har som den første fået adgang til hendes efterladte papirer, bl.a. breve, fotografier og dagbøger, og med det som afsæt skrevet en roman om Sonja Ferlov Mancobas viljestærke ungdomsår, om hendes længsel efter frihed og hendes kompromisløse kamp for kærligheden og for at skabe universel kunst, der kan forene en menneskehed splittet af krig.

Whisky, silke og cigaretter gemt mellem søm, i hemmelige rum og under tøjet. Trillebøre fyldt til randen med brunt sukker og store dunke sprit på slæb. Opfindsomheden var stor, når billige varer skulle fragtes uden om tolderne og ind i Danmark. I århundreder har danskerne snydt og smuglet for millioner. Smuglerlandet Danmark er den første samlede fortælling om lyssky forretninger, der længe var acceptabelt tidsfordriv. End ikke gudfrygtige og ordentlige folk fik moralske tømmermænd. I bogen forfølger forfatteren smugleriet i de danske farvande og grænseområder fra midten af 1700-tallet til i dag, og han viser, hvordan staten trods fintmasket kontrol og stramme love mistede kontrollen ved vandkanten. Problemerne var især synlige i Det Sydfynske Øhav. Her havde sømænd og færgedamer vind i sejlene, tolderne lukkede øjnene, og de lokale holdt sammen modstaten. Nils Valdersdorf Jensen, historiker og afdelingsleder ved Svendborg Museum, tegner et ædrueligt portræt af Danmark som smuglerland. Udgivet i samarbejde med Svendborg Museum og Museet for Søfart

Hvordan endte et dyr med at skabe civilisationer, udvikle sprog og tæmme andre dyrearter? Gennem årtusinder har mennesket forsøgt at forstå denne sære dobbelthed. Svaret er, at vi mennesker har tæmmet os selv for at blive til det, vi er i dag.I Menneskedyret kortlægges årtiers forskning i udviklingen af de genetiske, fysiske og mentale fordele, som gjorde, at vi endte som den eneste tilbageværende menneskeart. "Selvtæmningen tegner et andet billede af menneskets natur, end vi er vant til. Borte er beskrivelsen af et egenrådigt, selvisk væsen, som altid sætter sig selv først. Det, vi i stedet mødes af, er et billede af mennesket som et væsen, der har alle forudsætninger for at udvikle en positiv, fredelig og samarbejdsvillig natur, når blot omstændighederne er til det." Citat fra bogen

Jomsvikingen Arnulf Ulveblod er blevet fosterfar til Svend Tveskægs to sønner. Han træner dem sammen med sin egen søn og hans unge blodbrødre på Tissø jarlesæde, men det mætter ikke ynglingenes dådslyst at blive hjemme.Arnulf er storkriger, og da jarl Vagn støder til fra Jomsborg, mens jarl Toke stævner ind fra Norge, gøres skibene klar til et uforfærdet vikingetogt, som er tre jarler værdigt. Alt kan vindes,når snilde og vovemod avler vold og vildskab. Men sommeren er uforudsigelig, og ulveblodet brænder!

En dag lægger Silas Holst et billede op på sin Facebookside af sig selv i bar overkrop, hvor han stolt fortæller, at han har tabt 14 kilo. Men minuttet efter begynder det. De hadske kommentarer og vrede beskeder vælter ind. Vildtfremmede mennesker skriver til Silas Holst, at han ligner en kz-fange og er et bøssesvin, der helst skal dø. Én håber endda, at han har AIDS.Silas Holst er vant til, at folk skriver grove ting om ham på sociale medier, og at nogle decideret mobber ham. Men den dag ændrer alt for den populære danser og skuespiller. Han har fået nok!I NOK undersøger Silas Holst, hvorfor der er så meget had og mobning på de sociale medier og hvad der skal til, for at vi ændrer tonen. Han fortæller ærligt om de mange episoder, hvor han selv er blevet skudt verbalt sønder og sammen i den virtuelle verden, og så taler han med en lang række mennesker om vreden på Instagram, Facebook og alle de andre platforme. Hvad skal forældre for eksempel gøre, når deres børn bliver udsat for rå mobning i den digitale verden?I bogen medvirker også børnepsykologen Ulla Dyrløv, politikeren Søren Pape, præsten Michael Brautsch, debattøren Özlem Cekic, en skolelærer, politibetjenten og mange flere. Tilsammen bidrager de med vigtige råd og fortællinger i en debat, der aldrig har været mere aktuel end nu.

Med krigen i Ukraine som tragisk bagtæppe har Thomas Ubbesen rejst fra Ishavet ved Kirkenes i Nordnorge til Odessa i Ukraine for at tale med Ruslands nærmeste naboer. Mennesker, som i dag lever med politisoldater, pigtråd, overvågningskameraer og gensidig mistænksomhed i skyggen af det splinternye jerntæppe.Hvordan er det at have Putins hær stationeret praktisk talt i sin egen baghave? Hvad mener de om russerne? Hvordan ser de på krigen? Er de bange?I skyggen af det nye jerntæppe er en dramatisk og medrivende rejseberetning og en lang række intense møder med hverdagsmennesker, som er dybt mærket af historien, geografien og naboskabet til det, der i dag har udviklet sig til noget nær en fremmed og truende planet: Putins Rusland.Europa er igen delt i to, for Ruslands leder har meldt sit land ud af vores kontinent og har konstrueret en uoverstigelig barriere mellem dem og os, mellem europæere og russere. Bogen viser, at dette grænseland syder af had og vrangforestillinger.

Selvfølgelig måtte Winston Churchill blive premierminister i maj 1940 og fortsætte kampen mod Nazi-Tyskland, men det var nu langt fra nogen selvfølge. Selvfølgelig måtte de Gaulle i juni 1940 gå i eksil og aktivere modstanden mod den tyske besættelsesmagt, men han var nu temmelig alene om det. Store for eftertiden afgørende beslutninger, som forekommer os selvfølgelige, var det langt fra i samtiden. Det krævede vilje, mod og viden at sætte dem igennem.I Afgørende øjeblikke beskriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, hvordan sådanne øjeblikke blev skabt, og hvad de førte til. Foruden beskrivelser af de beslutninger, som Churchill og de Gaulle traf, beretter Per Stig Møller om Nixons kontroversielle vej til åbningen mod Kina, som få havde set komme, om Helmut Kohls snarrådige udnyttelse af opbruddet i Østeuropa til at få genforenet Tyskland, hvilket hverken var en selvfølge for udlandet eller for vesttyskerne, og om Nelson Mandela, der fik knækket apartheid og skabt forsoning og dermed undgik borgerkrig og blodbad.

I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie. Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge. Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige. Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.

Døden varer ikke evigt. Charlotte og Christina Bøving Jeg har aldrig været bange for døden … Kun når jeg skal op med et fly, beder jeg fadervor.– Jussi Adler Olsen, medvirkende i bogen Det er meget grotesk og smukt på en gang, når sandheden går op for én: at man faktisk har kysset døden. – Sanne Salomonsen, medvirkende i bogen Vi skal lære at tale om døden. Emnet er svært, men befriende at sætte ord på. Den åbne og frie samtale gavner alle, om det så er lægen, den pårørende, den syge, den døende, den efterladte eller bare dig. Læge Charlotte Bøving og fødselshjælper og coach Christina Bøving tager her fat på den store snak om liv og død – og kærligheden. Om den værdige død og om at finde de rette ord for et af de største tabuer i vores moderne liv. Til døden os skiller er en personlig bog af to kvinder, der elsker hinanden, og som vælger at leve hver evigt eneste dag, selvom alting har en ende. De bokser selv med livets store spørgsmål. Charlotte lever med en kronisk sygdom, som sætter alting i perspektiv, også når hun i sin lægegerning møder patienter med alvorlige sygdomme. Christina har i mange år arbejdet som doula med livet i fokus – og med bevidstheden om, at livets begyndelse går hånd i hånd med dets slutning.

Julie-Elsebeth har et af Danmarks bedste blikke for den absurde dagligdag med småbørn. Nu debuterer hun med humoristiske historier fra sit liv som mor.90.000 engagerede danske instagram-brugere følger Julie-Elsebeths dagligdag med små børn, hus og mand. Og det gør de, fordi hun kaster et friskt lys på alt det uforudsigelige og utænkelige ved at være mor. Som hun siger: ”Vi ved alle sammen, det er hårdt arbejde at have små børn, men det hjælper at kunne grine af det.”I Ring til en voksen – jeg er nogens mor deler hun generøst ud af de situationer, hun har stået i. Fra jordemodersamtalerne, ammehjernen, mælkebabserne, den desperate søgen på nettet og de vågnenætter til det akavede sexliv som nybagte forældre.Bogen åbner med den positive graviditetstest og følger derefter den totalt uerfarne Julie-Elsebeths vej ind i morlivets kaos. Hendes stærke forbindelse til sine følgere understreges af, at de bidrager med nogle af deres erfaringer, ligesom hendes mand har en gæsteoptræden med sit syn på sagerne.Julie-Elsebeth skaber ganske enkelt den bog, som kommende og nybagte mødre kan spejle sig i og ikke mindst grine med.

Verden forandrer sig stadigt hastigere, og med den stigende acceleration stiger risikoen for, at vi træffer de forkerte beslutninger, eller at vi ganske enkelt sakker bagud. Løsningen er at navigere effektivt i fremtidens tendenser. Med andre ord skal vi blive fremtidsklar.I Fremtidsklar skitserer de to forfattere dels et kort over fremtiden, og dels kommer de med bud på, hvad individer og organisationer kan gøre i dag for at navigere i de supertrends, der kommer. De præsenterer de mindsets og værktøjer, der kræves for at blive fremtidsklar, på tværs af otte kritiske områder. Disse omfatter, hvordan man navigerer ud fra ens værdier, udvikler et growth mindset, tænker eksponentielt, maksimerer chancen for succes og bliver mere modstandsdygtig.Endelig kigger forfatterne ind i fremtidens arbejdsplads, fremtidens organisation og fremtidens ledelse. De beskriver 10 shifts, som organisationer skal igennem for at blive fremtidsklar, herunder at opprioritere værdier, skabe en fleksibel ”on demand”-organisation, gå fra talentstyring til talentaktivering og ikke mindst at lave en menneskecentreret kultur.Lars Tvede og Nicolai Chen Nielsen har tilsammen rådgivet mere end 200 organisationer, herunder +25 Fortune 500-virksomheder, om ledelsesstrategier, fremtiden og organisatoriske transformationer; udgivet 19 bøger, herunder bestsellere såsom Bobler, bullshit og børsfest, Det kreative samfund, Iværksætter, Supertrends, Leadership at Scale og Return on Ambition; og vundet adskillige iværksætterpriser. De har mere end 30 års erfaring med at hjælpe ledere og organisationer til at forstå, navigere i og drage fordel af fremtidens supertrends. De har brugt de sidste tre år på at bringe ny forskning og deres praktiske erfaring sammen i bogen Fremtidsklar.

Det borgerlige Danmark er i krise. Selv om det fortsat ligner dødt løb i dansk politik mellem rød og blå blok, dækker meningsmålingerne over en dybereliggende idémæssig krise i den borgerlige lejr.Blå blok har ikke formået at forny det borgerlige projekt i takt med de økonomiske, teknologiske og kulturelle ændringer, som globaliseringen har ført med sig. Det borgerlige projekt har i alt for høj grad handlet om at forsvare individet, men i dag er det fællesskabet og det kollektive, der er under pres. I denne postliberale virkelighed kæmper en splittet blå blok for at holde sig relevante.Har de borgerlige partier overladt fornyelsen af samfundet til teknokrater og socialdemokraterne og glemt, hvad det vil sige at være folkepartier? Findes der overhovedet en samlet borgerlig blok længere? Den konservative fritænker og historiker Christian Egander Skov konfronterer det borgerlige opbrud, afdækker den idémæssige krises historiske sammenhæng og giver sit bud på en borgerlig genrejsning.

Bertel Haarder bryder sig ikke om at blive kaldt politiker. ”Hvis du endelig vil give mig en betegnelse, så skal det være højskolemand,” siger han, da forfatterparret Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt i en af deres mange samtaler beder ham præsentere sig. Og det er da også højskolen og det grundtvigske, der sammen med litteraturen og kunsten er drivkræfterne i Bertel Haarders liv – og klangbunden i denne bog.Vi kommer helt tæt på Haarders politiske opgaver og nogle af de mange succeser, magtkampe og politiske trakasserier, han har stået med i sine over 40 år i Folketinget heraf 22 år som minister på en lang række meget forskellige poster. Han fortæller om sit glødende politiske engagement og om at stoppe, mens legen er god.I samtalerne kommer de ind på eksistentielle temaer som åndsfrihed, fællesskab, kærlighed, tro og tanker om døden og evigheden. Haarder fortæller med stor åbenhed om sin familie og om livet som forælder til et multihandicappet barn. Vi får her et nyt og mere nuanceret billede af mennesket og politikeren/højskolemanden Bertel Haarder.

Kun få mennesker er aktuelle 150 år efter deres død. Nicolai Frederik Severin Grundtvig er en af dem. Hans betydning er intakt, og med hele 253 salmer i Den Danske Salmebog har de fleste danskere haft hans levende ord på deres læber. Men Grundtvig er ikke nem at få hold på. Politisk tages han til indtægt for snart det ene, snart det andet, og i skåltaler berømmer vi hans betydning for velfærdsstat, dannelse, fællesskab og kirkeliv. Vi siger, at han er kompromisløs, men også folkelig. Myreflittig, men også møgbesværlig. I Den store mand. Nye fortællinger om Grundtvig undersøger eksperter de forskellige og ofte modstridende forståelser af Grundtvig – blandt andre den feministiske, den maritime og den grønne Grundtvig. Undervejs afliver de flere myter om en af danmarkshistoriens store personligheder. Myter eller ej. N.F.S. Grundtvig lever i bedste velgående. Også efter sin død.

Safari fra helvede er endnu en fængslende bog fra bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty. Her fortæller han historien om de knap 30 sønderjyder, der forklædt som danske sømænd i det tyske kejserriges tjeneste under 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig, halsbrækkende mission til kolonien Tysk Østafrika. Foran sig på et maskeret skib havde de 25.000 sømil, Nordatlanten, Sydatlanten, Kap det Gode Håb og Det Indiske Ocean – og mod sig Royal Navy.Bogen handler om sønderjydernes dramatiske og farefulde sørejse og senere fodrejse gennem det afrikanske vildnis. Selv om alt det, sønderjyderne skulle igennem, næsten er for utroligt til at være sandt, er der tale om virkelige hændelser. De beskrives via deltagernes øjenvidneberetninger og erindringer og er baseret på samtidige og unikke dokumenter fra arkiver i Tyskland, England og Danmark.I den ene ende af skalaen er der verdenshistoriske skikkelser som Winston S. Churchill, dengang britisk marineminister, og den legendariske tyske general Paul von Lettow-Vorbeck, kendt og berygtet som ”Afrikas løve”. I den anden ende en flok ydmyge sønderjyder, hvis indsats skulle få afgørende indflydelse på krigens gang i dette fjerne hjørne af verdenskrigen.En gennemgående fortæller er den lune og beskedne fyrbøder Nis Kock fra Kegnæs på Als. Takket været hans usædvanligt levende vidnesbyrd om de i alt fem års sære og farlige begivenheder, han og kammeraterne blev hvirvlet ud i, kommer læseren helt tæt på dette ejendommelige og i dag så godt som glemte stykke verdenshistorie.