Historie og samfund
-
120,95 - 139,95 kr. Den 16. december 1944 satte Hitler sin sidste offensiv ind i Ardennernes sneklædte skove og kløfter på grænsen mellem Belgien og Tyskland. Han troede, at de tyske tropper kunne nå hele vejen til Antwerpen og dermed skyde en kile ind mellem de allierede. Hitlers egne generaler tvivlede på planens chance for succes. De yngre officerer derimod var parat til at kæmpe, drevet af desperation efter at redde deres hjem og familier fra den hævntørstige Røde Hær, der nærmede sig fra øst. Ardenneroffensiven fra december 1944 til januar 1945 blev med mere end en million involverede soldater anden verdenskrigs største vesteuropæiske slag. Den barske vinter og kampenes vildskab mindede i uhyggelig grad om kampene på østfronten. Efter massakrer begået af Waffen-SS-soldater billigede selv de amerikanske generaler, at deres soldater skød tyskere, der overgav sig. Offensiven i Ardennerne blev det slag, som endegyldigt knækkede den tyske værnemagt.
-
- Den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene
103,95 kr. De fleste har hørt historien om tyveriet og omsmeltningen af guldhornene i 1802. Men hvem var den mand, der så kynisk destruerede de enestående oldtidslevn blot for at berige sig? Manden hed Niels Heydenreich og var søn af en fordrukken degn i Jylland. Da forældrene bliver skilt, går det helt galt for familien. Moren stifter stor gæld og må sammen med børnene flygte fra hjemegnen. For at redde familien begynder Niels at trykke falske pengesedler, men bliver afsløret og havner i tugthuset på Christianshavn. Her lærer han sig selv at arbejde med guld, og efter løsladelsen nedsætter han sig som guldsmed i København. Men så begynder det igen at gå galt for Heydenreich. Ulrik Langens Tyven er en medrivende beretning om guld, pantelånere, fængsler, falskmøntnere, opfindere, ære, selviscenesættelse og meget andet, der er med til at tegne billedet af danmarkshistoriens mest berømte tyv. Samtidig er det en skildring af en enestående skæbne i Guldalderens København, skrevet af en af Danmarks mest kendte, anerkendte og læste nutidige historikere.
-
103,95 kr. I 10-året for offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne gør Flemming Rose status over den debat, som han verden over har haft en central rolle i. Denne lille bog er en engageret hyldest til frihedsrettighederne. For 10 år siden inviterede Flemming Rose danske bladtegnere til at tegne muslimernes profet Muhammed. 12 tegninger blev bragt i Jyllands-Posten. Det satte gang i en debat og nogle begivenheder, som efter terrorangreb i begyndelsen af 2015 på Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i Paris og på et debatmøde og synagogen i København har fået fornyet aktualitet. I centrum for debatten står spørgsmål som: Hvad er ytringsfrihedens grænse i et multikulturelt demokrati? Hvordan skal et frit samfund reagere på terror? Er islam forenelig med en liberal orden? Hvorfor er Europas multikulturelle drøm bristet? Hvorfra kommer de største trusler mod demokrati og frihed? Er ytringsfriheden truet, og er situationen blevet værre eller bedre i de forgangne 10 år? Hvorfor vinder den radikale højrefløj frem i flere europæiske lande, og er det en trussel mod det liberale demokrati? I ugerne efter angrebet på Charlie Hebdo tog Flemming Rose til Paris for at drøfte disse spørgsmål med venner og kolleger fra det satiriske blad, som overlevede attentatet. Denne bog er resultatet. Flemming Rose (f. 1958) er udlandsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten. Han har bifag i russisk fra Københavns Universitet. Har arbejdet i Dansk Flygtningehjælp som tolk og sproglærer og oversat en række bøger fra russisk til dansk. Fra 1990 til 2004 var Flemming Rose korrespondent i Moskva og Washington for Berlingske og Jyllands-Posten. Flemming Rose vendte i 2004 tilbage til Danmark for at overtage posten som kulturredaktør på Jyllands-Posten. I 2010 udkom den anmelderroste bestseller Tavshedens tyranni, som er oversat til engelsk, russisk og talrige andre sprog. Det britiske magasin The Economist kårede den i 2014 som en af årets 10 bedste bøger. Flemming Rose har for nylig modtaget Publicistprisen for sin mangeårige indsats for ytringsfriheden.
-
103,95 kr. Hovedmanden bag danmarkshistoriens største kup, Steffen Andersen, afslører for første gang insiderhistorien om, hvordan røveriet blev planlagt – og om, hvor udbyttet på 70 mio. kr. blev af. Steffen Andersen, der har bokset seks kampe som professionel, kunne være endt som en sportsstjerne på niveau med sin bedste ven, Mikkel Kessler. I stedet valgte han en anden vej. Måske fordi han – som der står tatoveret på hans kraveben – kommer fra bunden af slummen. Hans opvækst var fyldt med sociale svigt. Som dreng rapsede han i Netto – og som 30-årig blev han hovedmand bag danmarkshistoriens største røveri, da han sammen med flere medgerningsmænd slap af sted med ca. 70 mio. kr. fra Dansk Værdihåndtering. Det gigantiske kup var kulminationen på Steffen Andersens forbryderkarriere. Udbyttet skulle have sikret ham økonomisk for livstid. I stedet endte han igen bag de tremmer, han har været indespærret bag det meste af sit voksenliv. Hidtil har Steffen Andersen nægtet at udtale sig, men nu åbner han op og fortæller for første gang om planlægningen og udførelsen af det store kup, der kunne være endt i en massakre mellem de Kalashnikov-bevæbnede røvere og et våbenmæssigt underlegent politikorps. Røver – Hovedmanden bag danmarkshistoriens største kup er samtidig Steffen Andersens øjenvidneberetning fra et fængselsvæsen og en kriminel underverden, som de færreste stifter bekendtskab med. En underverden, som Steffen Andersen nu kæmper for at lægge bag sig. Millionerne fra kuppet er brugt op, fængselsdommen er afsonet, og han er i dag i rehabilitering for at begynde forfra. Alt for mange år er blevet spildt på kriminalitet, og han håber, at hans historie kan være med til at afholde andre fra at ødelægge deres liv, sådan som han har ødelagt sit.
-
- Et portræt af Søren Lerche
44,95 - 248,95 kr. Når Søren Lerche i dag arbejder som mentor for unge på vej ud af bander og ekstremistiske miljøer, trækker han på sine personlige erfaringer. Som ung og venstreorienteret blev han i midten af 1990’erne en del af det autonome miljø på Nørrebro og deltog senere som aktivt medlem af et antifascistisk tæskehold i blodige overfald på nazister, gadekampe med politiet og omfattende hærværk mod ’systemet’. Søren Lerche fik inspitation til den revolutionære kamp hos Rote Armee Fraktion i Tyskland, ETA i Baskerlandet og væbnede grupper i Latinamerika. Med en drøm om at finansiere venstreradikale aktiviteter med kriminalitet etablerede han sammen med to kammerater først tre hashklubber i København og siden De Brune Bude, der via sms-bestillinger leverede tusindvis af plasticposer med hash direkte til kundernes bopæl. Efterhånden som pengene rullede ind, gled idealismen i baggrunden til fordel for en kriminel tilværelse, der først endte, da han i 2004 fik en længere fængselsstraf for den omfattende hashhandel. På sin egen krop har Søren Lerche erfaret, hvor grænseoverskridende det er at bruge vold og begå kriminalitet, siden hvor svært og fyldt med angst det kan være at bryde med en radikaliseret fortid, hvis man igen ønsker at bevæge sig videre i livet. AUTONOM PUSHER MENTOR er et sjældent indblik i, hvordan ung idealisme gradvist kan slå over i rå kriminalitet, og hvor vanskeligt det er at finde vejen ud af det kriminelle miljø.
-
120,95 kr. Kampen om sværdet, andet bind i trilogien om Erik Menneskesøn, forligger her i en helt ny, revideret udgave.Efter forfatterens mening var den gamle udgave ikke god nok. Han har derfor omskrevet hele bogen, gjort den bedre og fyldigere.De kvindelige guder i nordens mytologi, asynjerne, har hidtil levet i skyggen af deres mænd, og deres rolle har været overset. Det råder Lars-Henrik Olsen bod på i denne 3. udgave af Kampen om sværdet.I forfatterens bragende succes af en roman, Erik Menneskesøn, vender Erik fra Asgård tilbage til jorden. Men hvad er der sket med ham? Og hvad sker der under hans efterfølgende ferie på Læsø? Det er denne historie der fortælles i Kampen om sværdet: Erik finder det legendariske sværd Gram, og det fører til en kamp på liv og død mellem menneskesønnen, guder og jætter. ANMELDERNE SKREV"Sagn og guder bliver pludselig sprællevende, mens man læser. Og Lars-Henrik Olsen forstår ikke mindst at trække de vigtige linjer op til vor tid og skabe den sammenhæng, der giver mytologien en mening for nutidsdanskeren og gør bogen til mere end blot harmløs underholdning"- Berlingske"En skumfødt klassiker fra Lars-Henrik Olsen. De Gamle Guder & Co indbyder til en særlig oppustelig retorik, som Lars-Henrik Olsen lykkeligt undgår. Det er spøg og alvor, men det er først og fremmest en umanerlig god historie. Hil, hil og tre gange hil! " - Politiken
- Lydbog
- 120,95 kr.
-
94,95 - 120,95 kr. I 1914 ankommer den unge amerikanske enke Greta Waud til København for at gå på Kunstakademiet. Her forelsker hun sig i sin lærer, maleren Einar Wegener. De gifter sig nogle år senere og slår sig ned i Nyhavn, hvor de indretter bolig og atelier. Et harmonisk ægteskab og et spændende professionelt parløb tager sin begyndelse.Da Einar i 1925 accepterer at sidde model for Greta, så hun kan færdiggøre et billede af en kvinde, skubber de i fællesskab døren op for en tredje person: Den unge pige Lili, der forsigtigt og en smule fortumlet træder ind i deres ægteskab. Det står lysende klart for dem begge, at der inden i Einar findes en kvinde, som kæmper for at komme ud, og Greta indser, at Einar må tage skridtet fuldt ud og blive kvinde også i fysisk forstand. I Tyskland finder hun en specialist, der vil påtage sig opgaven, og på Dresden Kvindeklinik indleder Einar en række smertefulde kønsskifteoperationer.David Ebershoffs roman "Den danske pige" tager afsæt i de virkelighedens Gerda og Einar Wegeners historie. Romanen er filmatiseret med Eddie Redmayne i hovedrollen som Lili.
-
- Om at hjælpe brændte børn til at bryde mønsteret
44,95 - 248,95 kr. Jægersoldater fra Underdanmark kan allerede i ung alder klare sig alene uden mad og søvn i dagevis. De har lært, at man ikke kan stole på nogen, allermindst sine forældre, og det at overleve er op til en selv. Støtte og omsorg kender de ikke til. Zornig, Lindholm og Turéll har sat sig for at finde frem til de karaktertræk, som kendetegner de stærke brændte børn, Underdanmarks jægersoldater, så vi af dem kan lære, hvordan vi bliver bedre til at hjælpe alle udsatte børn. Gennem samtaler med ti voksne supermønsterbrydere om deres barske opvækst hører vi om deres livsstrategier og overlevelsesmekanismer, og hvad der har gjort en forskel for dem og hjulpet dem til at bryde mønsteret. I bogen medvirker politiker Pia Olsen Dyhr, arkitekt Gitte Andersen, professor Jørgen Lange, bokser Dennis Ceylan, borgmester Erik Nielsen, debattør Mads Holger, journalist Claus Elgaard, forfatter Kristian Ditlev Jensen, lærer Karin Schwartz og sikkerhedssupervisor Lasse Mortensen.
-
78,95 kr. Troldepusbøgerne er skrevet af tidligere skoleinspektør Dines Skafte Jespersen og henvender sig til børn fra ca. 5 - 6 år.De handler om det lille troldebarn Troldepus i skoven og hans mange gavtyvestreger.
- Lydbog
- 78,95 kr.
-
78,95 kr. Troldepusbøgerne er skrevet af tidligere skoleinspektør Dines Skafte Jespersen og henvender sig til børn fra ca. 6 år.De handler om det lille troldebarn Troldepus i skoven og hans mange gavtyvestreger.Troldepus på sæteren er indlæst af Søren Elung Jensen i 1997
- Lydbog
- 78,95 kr.
-
128,95 - 163,95 kr. Den dramatiske historie om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, fortalt af den prisvindende forfatter Puk Damsgård. Beretningen er et lille stykke danmarkshistorie midt i verdenshistorien. I samarbejde med Daniel Rye, hans familie og andre med nært kendskab til historien fortæller DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård her for første gang om den danske fotografs kidnapning. Om de 13 måneder i fangenskab og det nu verdensberømte Islamisk Stat-fængsel i den syriske by Raqqa, hvor 24 vestlige gidsler sad under kontrol af deres fangevogter, briten bedst kendt som Jihadi John. Daniel Rye var det sidste gidsel, der forlod fængslet i live i juni 2014. Herefter begyndte IS at dræbe de tilbageværende vestlige gidsler – Daniels medfanger. En af dem var den amerikanske journalist James Foley, som også var blevet Daniels ven. Den danske fotograf overbragte det sidste rørende brev til James Foleys familie, da han blev løsladt. Puk Damsgård går også helt tæt på islamisk Stat og skildrer gennem interview med et tidligere IS-medlem terrororganisationen, der på kort tid er vokset til at være en regulær hær, som har erobret landområder og større byer, de administrerer som en stat i staten. Hun prøver at finde svar på, hvilken betydning Islamisk Stat har for udviklingen i Syrien og Irak, hvor Danmark deltager i krigen mod IS. Samt ikke mindst hvorfor Daniel Rye og andre gidsler blev forhandlet fri, mens andre aldrig kom hjem. Ser du månen, Daniel giver et sjældent indblik i, hvordan mennesker overlever tortur, skaber venskaber og bevarer håbet under ekstreme forhold – og hvordan familien derhjemme håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. Om forfatteren: Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent – i dag med base i Kairo. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), bestselleren Hvor solen græder (2014) og senest bestselleren Ser du månen, Daniel (2015), der fortæller den gribende historie om den danske freelancefotograf Daniel Rye, der i 398 dage sad som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien. Bogen, der har i månedsvis har ligget i toppen på de danske bestsellerlister, udkommer snart i yderligere ni lande – og Puk Damsgård har for bl.a. Ser du månen, Daniel modtaget dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015. Puk Damsgård har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris (2015).
-
139,95 kr. Erik med tilnavnet Menneskesøn er på rejse i Island, da et jordskælv tager fat, og en kæmpe flodbølge kommer rullende. Erik mister bevidstheden, og da han kommer til sig selv igen, er han endnu en gang i Asgård. Jætterne hærger, og Erik skjuler sig for både dem og guderne, mens han prøver at finde ud af hvad der foregår. Sandheden er endnu værre, end han havde frygtet: Alle tegn viser, at Ragnarok er umiddelbart forestående. Fjerde og afsluttende bind i serien om Erik Menneskesøn, der nu har været en bestseller gennem to årtier. Bogen er nomineret til Danmarks Radios Orla-pris.ANMELDERNE SKREV"Mest kan serien læses som en fantasy med viltert skæg og kohorn på hovedet. Der er spagfærdig kærlighed og høj tale. Svimlende scenerier, mjød og nattefrost.- PolitikenDrabelig afslutning på Lars-Henrik Olsens serie om Erik Menneskesøn, der på sin egen krop må opleve den nordiske mytologi. Bogen er fuld af stof og behandler den nordiske mytologi på baggrund af et stort kendskab.- Berlingske Tidende
- Lydbog
- 139,95 kr.
-
139,95 kr. Under en virtual reality-leg bliver Erik Menneskesøn endnu engang bortført til asernes og jætternes verden. Denne gang er det Udgårdsloke, der får fingrene i ham. I et forsøg på at bilægge kampen mellem aser og jætter bliver Erik sendt ud på en farefuld rejse i jætternes verden sammen med den smukke jættepige Gunlød. Meget mod sin vilje og med livet som indsats står Erik pludselig midt i den ældgamle strid.ANMELDERNE SKREV"Lars-Henrik Olsens bog er fuld af dramatiske snapshots fra den nordiske mytologi. Forfatterens magtfulde sprog bærer historien oppe. Den skal læses som en glad bog, fuld af erotisk sensualitet."- Berlingske"Det er en pragtfuld bog, fuld af spænding, underholdning, kærlighed og med masser af tankevækkende frø, der nok skal finde en og anden at spire i."- Weekendavisen
- Lydbog
- 139,95 kr.
-
78,95 kr. Troldepusbøgerne er skrevet af tidligere skoleinspektør Dines Skafte Jespersen og henvender sig til børn fra ca. 6 år.De handler om det lille troldebarn Troldepus i skoven og hans mange gavtyvestreger.Troldepus og kattekillingen er indlæst af Søren Elung Jensen i 1997
- Lydbog
- 78,95 kr.
-
98,95 - 293,95 kr. Historien om Københavns Brandvæsen fra midten af 1970’erne til i dag - set gennem øjnene på brandinspektør Jan Sørensen, som var indsatschef ved branden på Frihedsmuseet i 2013. Han fortæller om tiden som ung brandmand i 1970’erne med kammeratskab og spænding, 1980’erne hvor han kørte ambulance i hovedstaden og måtte håndtere svært tilskadekomne uden nutidens omfattende uddannelse og avancerede udstyr, årene på røgdykkerholdet, chef for brandskolen, ildsjæl i brandvæsenets forebyggelsesafdeling, udsendelse til Kosovo og Bosnien som brandekspert og endelig årene som en af Københavns første brandinspektører og indsatsledere med brandmandsbaggrund.
-
- - Lad dit barn finde ro midt i juletravlheden
168,95 kr. "8 afslappende julefortællinger af Stig Seberg, baseret på mindfulness. 90 min. ro midt i juletravlheden. En af historierne handler om en 8-årig dreng som hos lægen får konstateret at han har nisseblod i årene. Inspireret af 10-årig pige og hendes mor via fb-gruppen. Mange børn og voksne kæmper med at finde ro, idet vi bombarderes med input som gør, at det kan være svært at finde den indre ro. Derfor har coach og mindfulnesskonsulent Stig Seberg udviklet en række nye historier, som inviterer den lyttende indenfor i et roligt univers. Børnehistorierne er blevet testet på skoler på børn i alderen 5-9 år, og lærerne fortæller, at børnene har fundet mere ro i hverdagen. Historierne er skabt ud fra principper kendt fra mindfulness, og de er designet, så de skaber ro og nærvær hos den, der lytter. Der er ingen forstyrrende musik eller billeder, kun den rene fortælling – ligesom i gamle dage.Hør interview med børn og børnehaveklasselærer her: http://historienom.dk/category/podcast/"
- Lydbog
- 168,95 kr.
-
128,95 kr. Det ugæstfri citadel beliggende i hjertet af den urgamle tyrkiske by Ruin åbner sine porte for første gang i historien. Hvorfor nu – efter tusindvis af års hemmelighedskræmmeri? En dødelig sygdom er brudt ud i citadellet og truer med at brede sig uden for murene. Den smittede velgørenhedsarbejder Gabriel Mann har måske kuren – men kan én døende mand standse en epidemi? Uden Gabriel er Liv Adamsen, tidligere journalist, sårbar og omgivet af fremmede i den ørkenoase, der nu er hendes nye hjem. Men Liv har imidlertid langt mere at være bekymret for end blot sit eget liv … I USA efterforsker den nyuddannede FBI-agent Joe Shepherd en af NASAs mest velansete professorers forsvinden. Er det et forsvindingsnummer, en bortførelse eller noget mere ildevarslende? Shepherds efterforskning afdækker en magtfuld konspiration af globalt omfang og med dybtgående konsekvenser. Én ting står klart for dem alle – noget stort er på vej, noget, der vil forandre alting. Men vil det være en ny begyndelse eller alle dages ende? Andre bøger i Ruin-trilogien: Sanctus og Nøglen Andre bøger af forfatteren: Solomon Creed Pressen skrev om Tårnet: "Toyne skriver gdot og fængslende, så acceptere man lidt overjordisk indblanding, er man godt underholdt." - Dansk BiblioteksCenter "En flot afslutning på Ruin-trilogien. Derfor får det sidste bind som de andre de varmeste anbefalinger rmed på vejen." - Krimi-Cirklen Pressen skrev Ruin-Serien: "... 'Sanctus' er af solid kvalitet ... Det er underholdende, tempofyldt og kriblende spændende ... Simon Toyne får læserne med på en ganske fin rejse i både det morderiske og mystiske. Ham vil vi godt høre mere fra." -Metroxpress "... spændende og velskrevet konspirationsroman om et meget lukket samfund." -Dansk BiblioteksCenter "Med en sans for sprog, syntaks, plots og handling har debutanten Simon Toyne begået et lille mesterværk, der holder en årvågen og vågen og skarp og nervepirrende levende gennem stort set hvert kapitel, og, som aldrig taber pusten." - Bogsyn.dk "Personerne og stederne er tit så godt beskrevet, at man ser det hele levende for sig, men man læser, og jeg er så klar til at tage til Ruin for selv at få en del af suset ... Jeg bøjer mig i støvet for Toyne." * * * * - Krimifan.dk Simon Toyne er uddannet i engelsk og drama fra Goldsmiths College i London, og har gennem de seneste 20 år arbejdet i tv-branchen som manuskriptforfatter og producer.En dag fandt han ud af, at ville opfi nde en karakter, beskrive ham med kærlighed og i detaljer, for derefter at dræbe ham på en opfi ndsom måde – Sanctus er resultatet af denne idé. Sanctus og Nøglen er første bøger i Ruin-trilogien.
-
138,95 - 178,95 kr. For 100.000 år siden var Jorden beboet af mindst seks menneskearter. I dag er der kun en tilbage: Os. Homo sapiens. Hvorfor endte lige præcis vores art med at herske over kloden? Hvordan kunne vores jæger- og samlerforfædre enes om at bygge byer og skabe kongeriger? Hvorfor begyndte vi at tro på guder, nationer og menneskerettigheder? At have tillid til penge, bøger og love? Og være slaver af bureaukrati, tidsplaner og forbrugerisme? Og hvordan vil vores verden udvikle sig i det næste årtusinde?Modigt og provokerende udfordrer SAPIENS alt det, vi troede, vi vidste om at være menneske: vores overbevisninger, vores handlinger, vores magt … og vores fremtid.
-
44,95 - 64,95 kr. Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og monopolet på at forklare alt mellem himmel og jord er gået fløjten. Men ifølge Peter Lodberg, klippefast teolog ved Aarhus Universitet, er tro ikke bare varm luft. Den er en grundsten i ethvert menneskes liv. Det er nok derfor, at størstedelen af jordens befolkning stadig bevarer troen. Ja, selv de vantro tror nu en lille smule. Hvis ikke på Gud, så på husprisernes fortsatte himmelflugt. Men det er måske ren overtro?
-
94,95 kr. Pæne piger gør det ikke, frække piger gør det, og de bedste piger tager penge for det ...Dette er en førstehåndsberetning om en callgirls liv og den virkelighed, der lurer under overfladen af såvel aftalte som tilfældige seksuelle møder. Hun vælger selv at sælge sin krop, men får vanskeligheder med at kombinere sit virke med en ellers yderst forstående kæreste. Hun har gode, nære venner og familie, men tør ikke fortælle dem alle, hvad hun lever af. Klarer hun at skille kroppen fra sindet og overleve som helt menneske? Belle appellerer til kvinder på grund af sit mod og sin ærlighed – og til mænd fordi hun afslører, hvad callgirls i virkeligheden tænker ..."Belle de Jour – en callgirls intime bekendelser" er oprindelig udgivet som en blog med 15.000 daglige læsere. Bogen er blevet en litterær sensation, perfekt placeret som en videreudvikling af Sex and the City/Briget Jones-bølgen. Tv-serien af samme navn er baseret på den populære bog.Belles bekendelser på nettet uddybes i bogen med:- Belles egne nymfomane sexpræferencer- Det destruktive SM-forhold til W- Hvordan dagbogsforfatteren blev luksusprostitueret- Hvordan du kan få den bedste intimbarbering- Hvad du bør have i håndtasken
-
- Hvordan 423 danskere styrer landet
128,95 - 133,95 kr. Der findes en magtelite i Danmark. Denne bog fortæller, hvem den består af, og hvem det dermed er, der styrer Danmark.De 423 mest magtfulde danskere træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. Til sammen danner de et lukket netværk i toppen af det danske samfund.Sociologerne Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen har brugt fire år på at kortlægge mere end tusind bestyrelser, fonde, udvalg, vl-grupper og andre steder, hvor magtfulde mennesker mødes, og de kan nu sætte navn og ansigt på en inderkreds af erhvervsdirektører, fagforeningsbosser, toppolitikere og universitetsfolk m.fl., som kender hinanden på kryds og tværs og ved fælles hjælp sætter kursen for alle os andre. Denne bog er en fascinerende rejse ind i magtens inderste cirkler, og den afliver myten om, at vi lever i et egalitært samfund, hvor den brede befolkning bestemmer det meste. Læs også, hvorfor Jørgen Mads Clausen, Bente Sorgenfrey og Dronning Margrethe er med i inderkredsen, mens folk som Lars Larsen, Asger Aamund, Dennis Kristensen og Pia Kjærsgaard er ude i kulden. Om forfatterne: Anton Grau Larsen (f. 1983) og Christoph Ellersgaard (f.1981) er begge sociologer og ph.d. ved Københavns Universitet. De har tidligere udgivet en række videnskabelige artikler om danske topdirektører og arbejdet medudvikling af videnskabelige metoder.Markus Bernsen (f. 1980) er journalist på Weekendavisen, hvor han skriver om videnskab og samfund. BA i filosofi fra Syddansk Universitet og uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Hong Kong University.
-
73,95 - 140,95 kr. Sandheden er krigens første offer. Hvis du ikke forstår det, overlever du ikke. Men hvad er forskellen på godt og ondt, hvis du mister alle moralske pejlemærker? En flok unge danske mænd og kvinder har meldt sig til krigen i Afghanistan, drevet af retfærdighedssans og et behov for at afprøve sig selv under ekstreme omstændigheder. Men snart står de over for en udfordring, som ingen militær træning har forberedt dem på, og overlevelse mod alle odds bliver deres eneste mission. Rollen som forfølgere og forfulgte skifter ustandseligt, indtil de ikke længere kan skelne mellem ven og fjende, virkelighed og fantasi. Men hvem er de så selv? Hvad er prisen for loyalitet og kammeratskab, og hvad gælder kampen? Ove Steffensen, øverstkommanderende med solide rødder i dansk demokrati, må se sit livsgrundlag smuldre. Khaiber, dansk efterretningsagent med afghanske rødder, er selv splittet, da han forsøger at komme de forsvundne soldater til undsætning. Og en tilsyneladende almægtig modstander gemmer sig bag skiftende masker, mens han trækker i alle tråde. Den første sten er en overrumplende fortælling om, hvad krig gør ved mennesker, der lever tæt sammen i konstant livsfare, om venskaber, forræderi og katastrofer.
-
75,95 - 94,95 kr. Rockerklubben Hells Angels kom for alvor i mediernes søgelys, da lederen af den rivaliserende klub Bullshits leder blev myrdet i 1984. Jørn Jønke Nielsen blev sigtet, men nåede at flygte, inden politiet kunne anholde ham. I løbet af sin flugt skrev Jønke sin selvbiografi, der fortæller om hans ungdom og hans tid i Hells Angels i tiden op til, han måtte tage flugten. Bogen tegner ikke bare et billede af Jønke som person, men fortæller også om Hells Angels’ udvikling og de københavnske bandekriges eskalering. Denne nye udgave er forsynet med et nyt forord fra forfatteren.Jørn Jønke Nielsen (f. 1960) er en dansk forfatter og rocker. Han er kendt som medstifter af den danske afdeling af rockerklubben Hells Angels og er klubbens uofficielle talsmand. Jørn Jønke Nielsen har afsonet flere fængselsstraffe for blandt andet vold, trusler og drab. Han har udgivet flere bøger om sit liv som rocker.
-
75,95 - 94,95 kr. Under kraftig mediebevågenhed udkom i 1985 "Jønke. Mit liv". Udgivelsen fandt sted, mens den eftersøgte Hells Angel endnu befandt sig på flugt – efterlyst og sigtet for mordet på lederen af rockerklubben Bullshit."Mit andet liv" begynder den dag – den 25. maj 1984 – hvor Jønke gik under jorden. Fra mordscenen og de begivenheder, som lå umiddelbart forud for drabet, fortæller Jønke her om det liv, der fulgte: Først den korte periode i Danmark, derefter via Paris til Canada, hvor han tilbringer de næste år, indtil han vælger at opgive eksilet og vender tilbage til Danmark for at tage sin straf i foråret 1988. Det er beretningen om fire år på flugt. En dobbelttilværelse hvor hver dag er starten på et nyt liv, men hvor rødderne til det gamle altid er nærværende."Mit andet liv" udkom første gang i 1992 og er siden optrykt i flere oplag. Bogen er skrevet, mens forfatteren afsonede sin dom på 16 års fængsel.Jørn Jønke Nielsen (f. 1960) er en dansk forfatter og rocker. Han er kendt som medstifter af den danske afdeling af rockerklubben Hells Angels og er klubbens uofficielle talsmand. Jørn Jønke Nielsen har afsonet flere fængselsstraffe for blandt andet vold, trusler og drab. Han har udgivet flere bøger om sit liv som rocker.
-
94,95 - 120,95 kr. "Endnu et liv" er tredje del af Jønkes selvbiografi. Den første, "Mit liv", handlede om hans tidlige ungdom, rockertiden, Hells Angels og de københavnske bandekrige samt mordet på Makrellen, lederen af Bullshit.Siden fulgte "Mit andet liv", som skildrer Jønkes liv på flugt og under jorden, og hans inkognito tilværelse i Frankrig og Canada, indtil han i 1988 beslutter sig for at melde sig selv til politiet og vende tilbage til Danmark og en dom på 16 års fængsel."Endnu et liv" beskriver Jønkes efterfølgende mere end 10 år bag murene i nogle af landets hårdeste fængsler og nogle af de mange menneskeskæbner, han møder undervejs. Konflikten med Bullshit er overstået, men nye fjender viser sig. Vi følger de skandinaviske bikermiljøers udvikling, ligesom de tiltagende og mere krigslignende tilstande mellem rocker- og bikersammenslutninger gennem 1990’erne. Jønke fortæller om tiden forud for den af medierne døbte "Store nordiske rockerkrig", hvorunder Jønke selv angribes og såres i sin fængselscelle med maskinpistol og håndgranat.Jørn Jønke Nielsen (f. 1960) er en dansk forfatter og rocker. Han er kendt som medstifter af den danske afdeling af rockerklubben Hells Angels og er klubbens uofficielle talsmand. Jørn Jønke Nielsen har afsonet flere fængselsstraffe for blandt andet vold, trusler og drab. Han har udgivet flere bøger om sit liv som rocker.
-
75,95 kr. Den gamle, bryske godsejer, Martin Kaas, hvis eneste datter, Louise, for mange år siden stak af med en italiensk cirkusartist, lever en trist og ensom tilværelse oppe på godset Næsbygård. Da hans eneste ven, Pastor Pripp, fortæller ham, at Louise og hendes mand er omkommet, og at han har et barnebarn, han aldrig har set, vil han først ikke have noget med drengen at gøre. Men da gamle Martin ser den unge Martin, smelter hans hjerte. Godsejerens søster, fru Helene, hvis søn Torben hele tiden har troet, at han var enearving til godset, ser nu sin søns chancer smuldre, og Torben selv, der er svigagtig af sind, gør sit bedste for at bringe drengen i miskredit hos bedstefaren. Og da 7.000 kr. forsvinder fra godsejerens skrivebord, ser det ud, som om Torbens plan er lykkedes. Men ved hjælp af Pastor Pripp og unge Martins nye ven, forvalteren Anker, bliver alting godt igen.Filmatiseringen af Morten Korchs "Kampen om Næsbygård" er en af dansk filmguldalders mest elskede film og har Poul Reichardt, Ib Mossin, Ole Neumann og Asbjørn Andersen i hovedrollerne. Læs også de to efterfølgende romaner: "Næsbygårds arving" og "Krybskytterne på Næsbygård".Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.
-
75,95 - 120,95 kr. Der er nu gået ti år siden handlingen i "Perler på snor". Jens Bro er blevet en velanset købmand, og han har giftet sig med sin Anna Lise. Årene har gjort Jens både stejl og hård, og mens han er blevet mere og mere rig, er kærligheden visnet. Anna Lise, der elsker sin mand lige så højt, som hun gjorde i ungdomsårene, bærer Jens‘ kulde, så godt hun kan, men selv hendes kærlighed har et bristepunkt. Da kornpriserne pludselig begynder at falde drastisk, kommer Jens i økonomiske vanskeligheder, og da han finder ud af, at Anna Lise efterstræbes af den unge regnskabsfører, Peter Ludvigsen, kommer også denne rigdom i fare. Jens må nu kæmpe for det, der betyder allermest: Kærligheden til Anna Lise.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.
-
- Det helt utrolige drama bag kulisserne i regeringen Thorning-Schmidt
93,95 kr. Helle Thorning-Schmidts epoke er slut. Tre år, ni måneder og tre dage varede den. Men hvad skete der egentlig bag kulisserne, mens Danmark havde sin første kvindelige statsminister? Det giver en af landets mest erfarne politiske journalister, Henrik Qvortrup, svar på i en ny bog, der går tættere på end nogensinde før. På baggrund af samtaler med alle nøglepersonerne fører Qvortrup os med ind bag de lukkede døre i regeringens allerinderste. Vi er med til forhandlinger i Det Sorte Tårn på Amager og deltager som fluen på væggen ved alle de mange krisemøder. Bogen er en medrivende og underholdende beretning om magtkampe, intriger, sejre og nederlag. Et must for alle, der gerne vil vide, hvordan det politiske arbejde foregår, når vi andre ikke kigger med.
- Lydbog
- 93,95 kr.
-
93,95 - 138,95 kr. Søndag den 5. juli 2015 rammer et terrorangreb Københavns lufthavn, da bevæbnede mænd angriber den fyldte afgangshal på årets første store rejsedag og dræber i hundredvis af uskyldige, inden de forsvinder sporløst. Angrebet bliver starten på et politisk kaos, da der er udskrevet folketingsvalg blot få uger forinden, og det fremmedfjendtlige parti Nyt Danmark stormer pludselig frem i meningsmålingerne. Erik Otto Falster og hans makker Lars Hede fra Drabsafdelingen bliver koblet på efterforskningen, og står snart med en sag, hvor intet er, som de tror. Sporene peger i vidt forskellige retninger: fra nazisternes kunsttyverier under Anden Verdenskrig, over en mystisk kvindelig seriemorder med arabisk baggrund fra Berlin, til den svenske efterretningstjeneste og helt ind i regeringskontorerne på Christiansborg. Snart opdager Falster og Hede, at de befinder sig i orkanens øje, og at stærke kræfter gør hvad de kan for at tvinge efterforskningen i en bestemt retning. Da makkerparret alligevel vælger at fortsætte, får det fatale konsekvenser.
-
94,95 kr. De fordømtes legionCHICAGO SUNDAY TRIBUNE: "ET MESTERVÆRK"Manglen på mandskab får Hitler til at udnytte enhver mulighed for at indkalde til krigstjeneste. Kriminelle, politiske fanger og desertører bliver benådet og kommanderet i krig. De havner alle i en straffebataillon og bliver tildelt de værste opgaver. Kadaverdisciplinen er rå. Mindst tyve gange om dagen bliver de under forbandelser og prøjsisk eksercits mindet om, at de tilhører et strafferegiment og skal blive verdens bedste soldater. Det 27. Panzerstrafferegiment bliver tvunget til at udkæmpe en krig, som ingen af soldaterne tror på.Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug. Bogen udkom oprindeligt i 1953. SVEN HAZEL-SERIEN1. De fordømtes legion2. Døden på larvefødder3. Frontkammerater4. Marchbataillon5. Gestapo6. Monte Cassino7. Likvider Paris8. General SS9. Kommando Reichsführer Himmler10. Jeg så dem dø11. Glemt af Gud12. Krigsret13. GPU-fængslet14. KommissærenSven Hazel er forfatterpseudonymet for Børge W. R. Pedersen, der iscenesatte Sven Hazel som forfatter og krigsveteran. Iscenesættelsen var fra begyndelsen omgærdet af mystik. Med brutal realisme skildrer han krigens grusomheder, nazisternes forbrydelser samt soldaternes kyniske og grovkornede humor. Et salg på flere end 50 millioner eksemplarer gør Hazel til en af verdens bedst sælgende krigsforfattere. Sven Hazel deltog selv i anden verdenskrig på tyskernes side.
- Lydbog
- 94,95 kr.