De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Business og læring

Her finder du spændende bøger om Business og læring. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Bogen om ledertrivsel
    af Louise Dinesen & Lill Palmblad
    208,95 kr.

    Der er alt for lidt fokus på lederes arbejdsmiljø og trivsel. Det skal der laves om på!Ledere er som alle andre beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen, men det udmønter sig sjældent i konkrete strategiske indsatser for at øge deres trivsel – til trods for, at lederjobbet i dag udføres i et højrisikoarbejdsmiljø med mange belastende faktorer. Ofte ses lederen som en funktion frem for en person, måske endda en multifunktion, som forventes at fikse både trivsel og resultatskabelse omkring sig.Men ledere kan belastes som alle andre. Energi og handlekraft går tabt, når lederes arbejdsmiljø og trivsel er under pres. Det rammer organisationers resultater, og det rammer liv – ikke kun ledernes egne, men også medarbejdernes.Ledertrivsel handler ikke kun om travlhed, arbejdsmængde og tidspres, men om velvære, tilfredshed og engagement i det ledelsesmæssige virke. Det giver langt bedre mulighed for at håndtere de belastninger og udfordringer, som arbejdet med ledelse indebærer.Med baggrund i forskning og ud fra mange års praktisk og faglig erfaring med ledelse giver de to forfattere i denne bog deres bud på en strategisk indsats for at øge ledertrivslen – til gavn for alle.

  • af Rune Skyum-Nielsen & Tommy Ahlers
    188,95 kr.

    Tommy Ahlers’ tilværelse er spækket med tvivl og idéer, der bliver til guldrandede erhvervssucceser. Det beruser ham at fejre triumfer som toneangivende iværksætter, men samtidig sætter han spørgsmålstegn ved sine egne præstationer. I denne biografi fortæller Tommy Ahlers om opvæksten som svineavlersøn i en troende storfamilie, flere spektakulære virksomhedssalg, tiden som allemandseje i Løvens Hule og entréen i politik, hvor han tog turen fra lykkelig minister til frustreret folkevalgt.Tommy Ahlers – Uperfekt handler om personlige kampe, en insisterende søgen efter identitet og jagten på et meningsfuldt kald i livet. Biografien er lavet i samarbejde med Rune Skyum-Nielsen, som har fulgt og interviewet Tommy Ahlers siden 2016.

  • af Nicklas Brendborg
    198,95 kr.

    Af forfatteren til GOPLER ÆLDES BAGLÆNSEn lille brun fugl med hang til store blå æg. Biller i ørkenen, som parrer sig medtomme ølflasker. Og mennesker, der tømmer chipsposer, mens de stirrer på en skærm. Hvordan er vi endt som ufrie vanedyr?Vi spiser usundt, vi spilder tid på telefonen, og vi binger Netflix. Men er det vores eget valg, eller har en hær af forskere, hyret af de største industrier, truffet det for os?Det ligger i alle arters instinkt at ville have mere, større og bedre. Den viden har verdens store virksomheder – fra fødevarer til sociale medier – brugt i deres udvikling af afhængighedsskabende superstimuli.Individets viljestyrke er oppe imod topforskere med hjernescannere, højteknologiske laboratorier og viden om menneskets biologi. Men det betyder ikke, at kampen er tabt. Forstår du først, hvordan de forskellige mekanismer virker, kan du tage magten tilbage.Civilisationskritisk, videnskabeligt, underholdende. Nicklas Brendborg afslører tilværelsens vanestyrede bagside som årsag til århundredets mistrivsel.Nicklas Brendborg er født i 1995, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Forfatter til storbestselleren GOPLER ÆLDES BAGLÆNS – VIDENSKABENS SVAR PÅ ET LÆNGERE LIV fra 2021. Udgivet i 27 lande verden over.

  • - Forskellen mellem succes og fiasko i alle slags projekter
    af Bent Flyvbjerg & Dan Gardner
    208,95 kr.

    Drøm stort – og se drømmen blive virkelighed!Alle storbyer i verden har historier om bragende fiaskoer – om milliardbyggerier og anlægsprojekter, der løb løbsk i astronomiske budgetoverskridelser og heftige forsinkelser.Når det går galt i megaprojekterne, går det for det meste meget galt. Igen og igen ender de store visioner i vilde mareridt. Verden er også fuld af kuldsejlede projekter i mindre skala: opstart af virksomheder, husombygninger, nye IT-systemer eller overskredne deadlines på arbejde. Resultatet lever sjældent op til forventningerne. Men hvorfor?Professor Bent Flyvbjerg har viet sin karriere til at forstå, hvad der adskiller succes fra fiasko i projekter. I FÅ STORE TING GJORT trækker han på sin omfattende ekspertise i megaprojekter i milliardklassen, big data og forskning.Bogen er fuld af levende historier om projekter, der gik godt eller skidt, lige fra megaprojekter som operahusene i København og Sydney, Storebæltsforbindelsen og udviklingen af Pixar-film til en lille håbløs køkkenrenovering.FÅ STORE TING GJORT graver dybt i projektfortællingerne og identificerer de værste – og helt almindelige – faldgruber og fejlslutninger. Bogen beskriver forskningsbaserede principper for god projektledelse, hvor man bl.a. planlægger langsomt og gennemtænkt – og handler hurtigt og beslutsomt, når projektet skal føres ud i livet.Oversat fra engelsk (How Big Things Get Done) af Stig W. Jørgensen

  • af Christian Geo Heltboe
    203,95 kr.

    Det har altid været Geos største frygt at minde om sin far. Og igennem mange år har tanken om hans og farens mulige ligheder opslugt ham fuldstændigt: Er jeg også psykopat, ligesom min far var det? Og hvilke konsekvenser har det for mig selv og min familie? I denne bog søger Geo tilbage igennem sit liv for at finde ud af, om han virkelig har en rem af huden. Vi er med på et vildt, underholdende og også rørende ridt, når han med sin genkendelige direkte og humoristiske stil fortæller om en opvækst præget af farens løgne, vold og trusler, om et utal af farens groteske handlinger og om absurde situationer, hvor Geos af og til grænsesøgende adfærd har overrasket ham selv.Chefpsykolog Tine Wöbbe bidrager med viden om psykopater, og endelig følger vi Geo med ind til psykologen, hvor han får det endegyldige svar på, om han bærer sin fars gale sind videre.

  • - Lær at forstå dem, du ikke kan forstå
    af Thomas Erikson
    158,95 kr.

    Hvilken farve er du? Omgivet af idioter er den fagbog alle taler om - næsten 600.000 svenskere har allerede købt bogen og den er udgivet i 40 lande. Er du "gul" og impulsiv eller "blå" og analytisk. Måske du er "rød" og målbevist med tendens til at være styrende eller måske er du "grøn" og tålmodig og fantastiske teamplayer. Har du nogensinde diskuteret med din partner og følt, at I gik fuldstændig skævt af hinanden? Eller har du prøvet at forlade et møde med en følelse af, at du slet ikke forstod de andre i lokalet? Eller oplever du, at visse mennesker aldrig forstår dig, uanset, hvor klart du udtrykker dig? Omgivet af idioter byder på en række forfriskende ”aha-oplevelser” – og sandsynligvis også nogle ”åh nej-oplevelser”. Når du har læst denne bog vil du forstå, hvad folk omkring dig virkelig mener. Du vil helt sikkert få reduceret mængden af idioter i dine omgivelser. Omgivet af idioter beskriver underholdende og konkret en af verdens mest udbredte redskaber til analyse af menneskelig kommunikation. Med en videnskabelig forankring præsenterer bogen, gennem en række eksempler fra hverdagen, et værktøj, der kan hjælpe læseren med at forstå forskellige måder at kommunikere på. Den udpeger en af de mest almindelige årsager til konflikt i hverdagen – dårlig kommunikation. Og den giver dig, læseren, svaret på spørgsmålet: hvad gør jeg ved det? Når du har læst bogen, vil intet være, som det var før.

  • af Sebastian Swane & Frederik Dirks Gottlieb
    167,95 kr.

    BLIV KLOGERE PÅ ANGST, OG LÆR AT HÅNDTERE DEN Frederik Dirks Gottlieb har levet med angst i mange år. Det ændrede sig, da han mødte psykiater Sebastian Swane, en af landets fremmeste eksperter inden for angstlidelser. I denne bog lærer Frederik at forstå og håndtere sin angst gennem et terapiforløb hos Sebastian, som baserer sig på en kombination af kognitiv-, meta- og schema-terapi. Via den nyeste hjerneforskning gør Sebastian os klogere på psyken og de indre processer, der kan føre til angst og bekymringstanker. Han giver også en række håndgribelige metoder, som kan bruges, hvis man ønsker at slippe de negative tanker. Denne bog er essentiel læsning for alle, der kæmper med angst, stress og bekymringer, og den er også værdifuld for pårørende og fagpersoner.“Indsigtsfuld og stærkt anbefalelsesværdig bog om angst, og hvordan man kan komme den til livs.“ Marie Särs Andersen, daglig leder i Angst- og stressforeningen

  • Spar 13%
    af Patrick Lencioni
    123,95 kr.

    Dette er en fortælling om, hvorfor evnen til at samarbejde er den ultimative konkurrencefordel for en virksomhed.Kathryn Petersen, nytiltrådt CEO i it-virksomheden DecisionTech A/S, er af sin bestyrelsesformand blevet sat på en umulig opgave: at vende den lurende nedtur i det stærkt udfordrede firma. Hun bliver hurtigt klar over, at DecisionTechs problemer ikke bunder i økonomi, strategi eller teknologi, men i en dysfunktionel ledergruppe, og hendes opgave bliver nu at træde i karakter som leder og få gruppens vidt forskellige medlemmer til at arbejde sammen som et team.I løbet af fortællingen afdækker Lencioni de fem mest almindelige samarbejdsdefekter:• Fravær af tillid• Konfliktskyhed• Manglende commitment• At undgå at holde hinanden ansvarlige• Uopmærksomhed på resultaterVed at introducere en enkel og letforståelig model viser Lencioni, hvordan man kan overvinde disse fem dysfunktioner og skabe det perfekte team, der er i stand til at arbejde sammen, bede hinanden om hjælp, trække på hinandens kompetencer, omfavne fejl og begrænsninger, træffe kvalificerede beslutninger og ganske enkelt udrette mere på kortere tid.

  • Spar 13%
    - Sådan får vi de ledere, vi fortjener
    af Dennis Nørmark & Christian Groes
    123,95 kr.

    En høvding er alt det modsatte af, hvad mange ledere er i dag: lyttende, empatisk, opmærksom på forskellige behov og den, der holder sammen på det hele. Antropologerne Christian Groes og Dennis Nørmark giver deres bud på, hvordan en leder bliver en, der er værd at følge som en høvding.Dårlig ledelse er den største udfordring i danskernes arbejdsliv. Historier om mobning, magtmisbrug, mistrivsel, krænkelser og tyrannisk adfærd står i kø. Ledere lader stå til og tillader en kaotisk eller utryg arbejdskultur, eller de skaber den selv.For at vende skuden skal lederen blive mere modig og bruge sin magt med respekt for fællesskabet. Hun skal – lige som en høvding – være et forbillede og kunne indgyde både tryghed og begejstring.Både medarbejdere og ledere skal være med. For som medarbejder har man selv et ansvar for at skabe den arbejdsplads, man drømmer om. Man må selv sige fra, når chefen skaber et uudholdeligt arbejdsmiljø, og være medskaber af de bedste rammer for indflydelse og forandringer. Det handler om, at ledere i virkeligheden skal vælges af deres ansatte. Måske helt konkret. Magt er noget, man gør sig fortjent til. Det er ikke noget, man tager.Bogen markerer en revolution i måden, vi tænker om ledelse og magt på – i organisationer, virksomheder, politik og foreninger. En leder skal altid være til for fællesskabets bedste og ikke omvendt.

  • af Emma Holten
    168,95 kr.

    Økonomiens sprog er overalt. Når politikere, chefer og økonomer siger, der “ikke er råd” eller noget “ikke kan betale sig,” lyder det faktuelt og uangribeligt for de fleste af os. Men værdi er ikke enkelt at måle. Slet ikke værdien af omsorg. Oplysningstidens ambition om et samfund, man kunne styre som en fabrik, har gjort mennesker, timer, relationer og i sidste ende hele fremtiden til prissatte produkter. Det verdensbillede ligger bag næsten alle store beslutninger, der former vores liv. Men alligevel taler vi sjældent om det.Underskud er en bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi.

  • - Derfor er vores arbejde så meget mere end styring
    af Dorthe Birkmose
    228,95 kr.

    Mennesket er motiveret for at løse sine problemer og leve et meningsfuldt liv. Barriererne kan dog være så store, og råderummet så lille, at man kan have brug for professionel hjælp for at leve det hverdagsliv, som man er motiveret for. Som professionelle risikerer vi at hjælpe for meget, for lidt, forkert, mest for vores egen skyld eller kun med det mest synlige. Vi risikerer også at styre for meget. Mennesket er motiveret er et opgør med styring som megatrend. Hjælpearbejdet er så meget mere end styring. Og ledelse er så meget mere end styring. Bogens budskab er, at vi ikke kan have prøvet alt, og at noget må kunne hjælpe de mennesker, som vi samarbejder med. Uanset hvor fastlåst situationen kan opleves, så vil der være andre paradigmer og flere metoder at vælge imellem. Det skaber håb. Håb om, at der er mere at gøre for at hjælpe andre.

  • - Sådan vil kunstig intelligens revolutionere fremtiden
    af Anders Bæk
    218,95 kr.

    ChatGPT og de moderne AI-chatrobotter har allerede revolutioneret mange aspekter af vores hverdag. Men vi befinder os fortsat i den spæde begyndelse af AI-epoken.Vi står i disse tider over for verdenshistoriens største teknologiske revolution. AI – eller kunstig intelligens, som teknologien kendes på dansk – er en samfundsændrende teknologi, der vil transformere alle aspekter af vores liv over de kommende år. AI vil revolutionere vores hverdag, arbejdsplads, skolevæsen og meget mere.Anders Bæk er AI-ekspert og en af landets mest benyttede foredragsholdere, når det gælder kunstig intelligens. I denne bog tager han læseren på en rundvisning ind i fremtiden. Han fortæller gennem konkrete eksempler, hvordan vores fremtid vil blive forandret på både godt og ondt takket være denne science fiction-lignende teknologi.Det kan allerede afsløres nu, at det ikke er småting vores civilisation har i vente …Anders Bæk (f. 1992) er AI-ekspert og en af landets mest benyttede foredragsholdere til at fortælle om den store AI-revolution. Er uddannet civilingeniør i software- og forretningsudvikling, og har studeret AI’s udvikling siden 2015. Han er fast paneldeltager i landets største erhvervspodcast “Millionærklubben”, udtaler sig ofte til landets medier om AI- og tech-emner, og han udgiver en af landets mest lyttede podcasts om kunstig intelligens, ”AI Revolutionen”.

  • - - Forebyggelse af primær og sekundær traumatisering ved psykisk krævende arbejde
    af Rikke Høgsted
    228,95 kr.

    Grundbogen til professionelle, der arbejder i et mentalt højrisikojob – det vil sige et job, hvor man bliver konfronteret med ulykker, trusler, traumer, overgreb, død eller andre voldsomme begivenheder gennem sit møde med kriseramte eller traumatiserede mennesker eller et job, som på en anden vis stiller store krav om indlevelse og om at håndtere smertefulde følelser. Grundbog i Belastningspsykologi retter sig således mod læger og sygeplejersker, psykologer og præster, jordemødre og social- og sundhedsassistenter, politi og jurister, soldater og fængselsbetjente, pædagoger, lærere, socialrådgivere og sagsbehandlere, krigskorrespondenter og fotografer, nødhjælpsarbejdere og klimafolk og andre faggrupper, der arbejder i et mentalt højrisikojob. Bogen kan med fordel også læses af ansatte i andet risikobetonet arbejde som for eksempel arbejdet til søs eller som ingeniør i et højrisikoområde.Grundbog i Belastningspsykologi er en lettilgængelig bog bestående af korte faktuelle afsnit, illustrationer, modeller og citater. Bogen bygger på den forståelse at forebyggelse af mental slagside er en holdsport, der kun lykkes hvis alle i organisationen forstår deres rolle og ansvar. Bogen er både til studerende, ansatte og ledere og til de fagpersoner, der til daglig arbejder med at skabe et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø.

  • - videnskabens svar på et længere liv
    af Nicklas Brendborg
    188,95 kr.

    Engang var jagten på et længere liv domineret af eventyrere, alkymister og kvaksalvere, men nu har videnskaben overtaget stafetten. Det betyder, at vi for første gang nogensinde står på tærsklen til at kunne knække aldringens kode og besvare det ældgamle spørgsmål: Hvordan får jeg et langt og sundt liv?I Gopler ældes baglæns fortæller Nicklas Brendborg en forrygende og utrolig historie om videnskabens kamp mod aldring og peger på, hvad man selv kan gøre for at leve længere.Rejsen går forbi klodens fjerneste egne, mest højteknologiske laboratorier og alt derimellem. Undervejs møder vi gopler, der ældes baglæns, zombieceller, verdens ældste mennesker og lærer om forskningens mest spektakulære eksperimenter. Nicklas Brendborg er molekylærbiologisk studerende på Københavns Universitet. Han er anerkendt som et ungt forskningstalent af blandt andet Novo Nordisk International Talent Program og Novo Scholarship Program. I 2015 udgav han sin første bog Topstudent, der blev en bestseller, og han er desuden medforfatter på Lars Tvedes Supertrends, som har solgt over 20.000 eksemplarer verden over.

  • - Stress rigtigt, sov bedre, yd mere og lev længere
    af Torkil Færø
    138,95 kr.

    Vil du vide, hvordan du kan opnå mere viljestyrke, energi og livskraft? Hvor meget motion, søvn og mad, du har brug for eller kan tolerere, og hvordan du kan forebygge alvorlig sygdom? Med Pulskuren og en pulsmåler eller smartphone som guide kan du opnå det hele!Pulskuren er både for dem, der er småsyge og trætte og gerne vil genvinde energien, og for dem, der er ved godt helbred, men som gerne vil opleve mere vitalitet og forbedre deres viljestyrke, udholdenhed, nærvær og glæde i hverdagen.Nøglen er variation i hjerterytmen eller HRV. Ved at lære dit nervesystem og din pulsat kende vil du forstå, hvad der dræner dig for kræfter og gør dig syg, og hvad der omvendt giver dig energi, viljestyrke og vitalitet. Du vil sove bedre, føle dig mere frisk og glad og være mere til stede i nuet. Og så vil du have meget bedre forudsætninger for at leve et sundt og aktivt liv langt ind i alderdommen.Denne bog tager dig med på en rejse gennem dit nervesystem, og du vil garanteret blive overrasket undervejs. Torkil Færø er alment praktiserende læge og akutlæge, dokumentarfilmskaber, forfatter, fotograf og globetrotter. Han har arbejdet som læge i over 25 år og haft titusindvis af konsultationer, hvorigennem han har opnået en unik indsigt i de sygdomme, som påvirker os.

  • - En guide til, hvordan du stopper følelsesmæssig forurening på jobbet
    af Rikke Østergaard
    88,95 kr.

    Når vi taler om stress, taler vi ofte om for højt arbejdspres, men i virkeligheden handler det langt oftere om det udefinerbare, som vi ikke kan sætte ord på. Nemlig, at arbejdspladsen er følelsesmæssigt forurenet. Når vi har en dårlig dag, ved vi som regel godt, at det har en indvirkning på dem, der er omkring os. Det farlige ved følelsesforurening er, når vi ikke er bevidste om, hvor meget vores humør påvirker og forurener andre menneskers hverdag, og vi heller ikke ved, hvad vi skal gøre ved, når andre forurener vores dag. Ansvaret for at skabe et godt arbejdsmiljø ligger hos både ledere og medarbejdere. Men lederen har altid det største ansvar.Igennem bogen optræder Preben i skikkelse af mange forskellige personer i mange forskellige situationer, så Preben er ikke én bestemt person. Han er i os alle sammen. Han kan være en medarbejder, din chef, hvem som helst, der lige netop den dag gør, at du kommer i dårligt humør.Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben … giver dig gode råd til, hvordan du både som medarbejder og leder kan stoppe den følelsesmæssige forurening. Det handler om, hvordan vi kan stoppe smitten af dårlig stemning, brok og stress og ændre det til trivsel, motivation og produktivitet, for følelsesmæssig forurening kan ses på alle barometre. Også på bundlinjen. Det handler ikke om at ekskludere Preben, men om hvordan vi får Preben med til festen på arbejdet.

  • Spar 17%
    - Hvordan vi får kvalitet i arbejdet og energi til livet med hjernepauser
    af Pia Hauge
    148,95 kr.

    HJERNEPAUSER er en veldokumenteret kur mod træthed, stress, mangel på energi og svigtende koncentrationsevne. Nyeste forskning viser, at pauser i arbejdstiden gør mennesker mere effektive – og kvaliteten af arbejdet bliver højere. Hjernepauser er lovlig hjernedoping, helt gratis og uden bivirkninger. Men i en verden, hvor tempoet er højt, er pausen forsvundet ud af mange menneskers liv. I PAUSE POWER udfolder Pia Hauge pausens glemte kvaliteter med afsæt i hjerneforskning og pauseeksperimenter fra små og store danske arbejdspladser. Bogen indeholder masser af hverdagseksempler samt en konkret guide til effektive pauser på jobbet og efter fyraften. I bogen får du:¦ Inspiration til et bæredygtigt arbejdsliv og privatliv¦ Trin for trin-guides til ledere og medarbejdere¦ Cases fra danske virksomheder, bl.a. Novo Nordisk, der allerede brugerhjernepauser til at løfte produktivitet, innovation og arbejdsglæde

  • - Fortællinger om at leve med ADHD
    af Manu Sareen
    133,95 kr.

    Alle med ADHD har hørt sætningen “hører du overhovedet efter?!” mindst tusind gange i deres liv. Fra forældre, lærere, venner, kærester, børn og fra alle andre, der ikke aner, hvordan det er at have en tisporet motorvej kværnende rundt i hjernen døgnet rundt.Manu Sareen giver et ærligt indblik i, hvor svært og forrygende livet kan være, når man har ADHD. Han sætter sit eget og andres liv under lup og undersøger, hvordan man med de rette strategier kan bruge sine ADHDsuperkræfter bedst muligt, uden at slide sig ned, og hvordan man indretter sit liv på egne præmisser.

  • Spar 17%
    - Skab mod, engagement og bedre resultater
    af Maja Loua Haslebo & Danielle Bjerre Lyndgaard
    233,95 kr.

    ogen har som formål at videregive inspiration og indsigt i anerkendende ledelse på en lettilgængelig måde og med fokus på, hvordan læseren kan bringe den nye viden i anvendelse. Bogen er en brugsbog skrevet til ledere, som er optaget af at se nye muligheder og finde nye konstruktive veje at gå i deres ledergerning. Læseren får gennem bogen mulighed for at skabe sit eget ledelsesmæssige fundament med afsæt i ni grundprincipper i anerkendende ledelse. Gennem afprøvning af bogens mange konkrete forslag til mulige handlinger vil læseren gøre sig sine egne erfaringer med den anerkendende tilgang til en række ledelsesopgaver såsom forretningsudvikling, strategiarbejde, medarbejderudviklingssamtaler og konflikthåndtering. Bogen er bygget op omkring fem ledelsesmæssige indsatsområder: forandringer, forretningen, værdier, kompetencer og handlinger. I forbindelse med hvert indsatsområde gives inspiration via praksiseksempler på anerkendende ledelse og en række konkrete forslag til handlemuligheder i egen virksomhed. Temaer som anerkendende følgeskab, og hvorfor det er mere interessant at tale om udførelse frem for indførelse, behandles også i bogen. Anerkendende ledelse er primært skrevet til ledere, i såvel offentlige som private virksomheder, medarbejdere, eksterne og interne konsulenter, samt studerende på psykologi-, organisations- og kommunikationsuddannelser.

  • - dødslejefænomener, nærdødsoplevelser og åbne sind
    af Laura Engstrøm
    178,95 kr.

    DET ER I DØDEN SOM I LIVET: DET HANDLER OM KÆRLIGHED.FOR VI DØR, SOM VI LEVER. HENTET AF LYSET handler om de umiddelbart uforklarlige oplevelser ved dødslejer. Og om at forberede og forlige sig med døden, både som døende og som pårørende. Da Laura Engstrøm sidder ved sin fars dødsleje, oplever hun noget besynderligt: Ud for hans ansigt glimter et lys, og kort efter ses omridset af hans afdøde bror. Er han kommet for at hente hendes far? Forundret over oplevelsen går hun på jagt efter et svar. Hun interviewer verdens førende forskere i dødslejefænomener og nærdødsoplevelser og konkluderer, at dødslejefænomener er almindelige.Over 80 procent af døende får fortrøstningsfulde drømme og syn. Det er vigtig viden. For det fortæller os, hvad der sker med sindet, lige før døden indtræffer. LAURA ENGSTRØM (født 1971) har i over 25 år arbejdet som journalist og redaktør for en lang række medier. Hentet af lyset er hendes anden bog. Om hendes første bog, Stemmer af Sølv, skrev pressen: ”Fungerer som en spændingsroman.”

  • Spar 13%
    af James Clear
    138,95 kr.

    New York Times-bestseller, der har solgt over 1 mio. eks.Tilbyder redskaber og lette strategier til at ændre dårlige vanerJames Clear er en af verdens førende eksperter inden for opbygning af vaner, og han giver i denne bog praktiske strategier, der lærer dig nøjagtigt, hvordan man danner gode vaner, bryder med de dårlige og lærer at mestre de små ændringer, der fører til store resultater.Bogens hovedpointe er, at vaner bedst ændres i meget små skridt – ved at lede efter en lillebitte forbedring i alt, hvad man gør, i stedet for “alt eller intet”-løsninger. Efterhånden som handlingen gentages, vokser vanen sig stærkere og slår rod. Hver gang du gentager en vane, styrker du nemlig det neurale kredsløb, der associeres med denne vane, og derfor er gentagelse noget af det vigtigste i forhold til at automatisere vaner.Andre gode pointer fra bogen:Lav en implementeringsstrategi: Hvornår vil du præcis gøre hvad og hvor?Vi bliver ændret af den verden, der omgiver os: Man kan indrette sig til gode vaner (gem chokoladen! Sæt løbeskoene frem! Læg telefonen ind i et andet rum!)Fokuser på at skabe systemer. Fix dit input, og dit output løser sig selv: Formålet med at sætte mål er at vinde spillet – formålet med at opbygge systemer er at blive ved med at spille.Byg ovenpå allerede eksisterende vaner: 'Efter NUVÆRENDE VANE vil jeg NY VANE'James Clear er forfatter, oplægsholder og konsulent med fokus på vaner og udvikling. Hans arbejde har bl.a. kunnet ses i New York Times, Time Magazine og CBS’ This Morning. Hans hjemmeside, jamesclear.com, har hver måned millioner af besøg, og over 100.000 abonnerer på hans populære nyhedsbrev.Bogen udgives i samarbejde med WElearn A/S, og bogens forord er skrevet af Henrik Dresbøll, forfatter bag bogen Få det til at ske.

  • af Thomas Breinholt
    167,95 kr.

    Vores sind har en langt større effekt på både sygdom og helbredelse, end de fleste forestiller sig.Thomas Breinholt har interviewet førende forskere og fremlægger videnskaben om, hvordan vores sind og krop påvirker hinanden. Han stiller spørgsmålet, om vi har indrettet vores samfund og sundhedssystem rigtigt. Forstår vi overhovedet mange af folks sygdomme, hvis vi ikke kender deres livshistorier?Denne bog handler om årtiers forskning i kroppens selvhelbredende kræfter. Vi hører om placeboens forunderlige effekter og dens onde tvilling nocebo, som kan gøre os syge. Om traumers betydning for fysiske og psykiske sygdomme. Og om mennesker, der har oplevet overraskende helbredelser.Thomas Breinholt (f. 1964) er uddannet cand.agro. og har gennem mange år arbejdet som programtilrettelægger og fakta- og dokumentarchef på TV 2. Han har lavet flere programrækker, der kredser om denne bogs emne – fra "Åndernes Magt" til "Kan man tænke sig rask?"

  • - Et personligt portræt af Danmarks største erhvervsmand
    af Finn Mortensen & Thomas Larsen
    78,95 kr.

    Mærsk Mc-Kinney Møller er en ener i dansk erhvervsliv. Han har opnået enorme resultater, ført sin virksomhed op i den globale superliga og har i årtier været et ikon for danske topledere.,Trods det faktum, at han i årtier har raget op, har han konsekvent foretrukket at leve en diskret og tilbagetrukket tilværelse, og de færreste kender den store erhvervsmand. ,Med denne bog får læserne et unikt indblik i en stærk personlighed - en lederskikkelse med et usædvanligt forretningstalent, en vilje af stål og med en livslang pligtfølelse af at skulle forvalte arven fra faderen, A.P. Møller så godt som menneskeligt muligt. Bogens 12 samtaler og kapitler giver læseren et levende og nuanceret indtryk af det dedikerede, magtfulde og ansvarsfulde, men også indlevende og humoristiske menneske. ”Han er ikke kun det pligtopfyldende, strenge, ordentlige ansvarsfulde menneske,” siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla om faderen. "Thomas Larsen og Finn Mortensen har begået et gribende, helstøbt portræt som skiller sig positivt ud fra mængden af tidligere A.P. Møller Mærsk bøger. Bogen er en ægte page turner.Primært fordi der bag deltagernes agtelse og hengivenhed anes kritiske og dermed menneskelige, nuancer." Berlingske Tidende (23.10.08)Læs hele anmeldelsen her. Jyllands-Posten skrev: "Mærsk Mc-Kinney Møller er blandt de bedste bøger om Danmarks største erhvervsmand." (22.10.08) Bogen om Mærsk er et fremragende, mærkeligt bevægende portræt af en stædig mand og hans livsværk. (Kristeligt Dagblad, 23.10.08) Du kan også høre et lille uddrag (som mp3-fil).   Du kan også købe selve bogen her. Klik på hæftet eller indbundet  for at købe den i hæftet eller indbundet udgave.

  • Spar 17%
    - Den hårde kerne
    af Peter Øvig Knudsen
    73,95 kr.

    Blekingegadebanden fortsætter op gennem firserne med en stribe danmarkshistorisk store røverier som julekuppet i Daells Varehus og rullestolsrøveriet i Herlev. I samme periode overvåges gruppens medlemmer af efterretningstjenesten. Men hvorfor bliver de aldrig afsløret? I 1983 er kriminalpolitiet tæt på at opklare gruppens røveri mod en pengetransport i Lyngby. Men i al diskretion bliver efterforskningen stoppet fra højeste sted i Justitsministeriet. I de følgende år planlægger bandens hårde kerne at kidnappe en svensk milliardærsøn for at skaffe 300 millioner til palæstinenserne, mens de samtidig registrerer og overvåger Israel-støtter og topfolk i dansk erhvervsliv. Andet bind af Peter Øvigs dokumentariske beretning kulminerer med historien om den et år lange planlægning af bandens mest berømte kup, røveriet mod Købmagergades Postkontor i København i 1988. Røveriet følges minut for minut, til en ung politibetjent bliver ramt i hovedet af en vildsvinekugle fra et oversavet jagtgevær. Indlæst af Torben Thune. 

  • Spar 17%
    af Natascha Kampusch
    73,95 kr.

    Den sande historie om Natascha Kampusch, den østrigske pige der blev kidnappet på åben gade i 1998 og først slap fri efter 8 år, kan få det til at gyse i enhver. Hun var på vej til skole, havde netop skændtes med sin mor og var gået uden at sige farvel, da hun blev grebet af en mand som kastede hende ind i sin varevogn og kørte væk med hende. De næste par år tilbragte hun i et specialkonstrueret rum på få kvadratmeter i mandens kælder, indtil han havde knækket hende så grundigt, at han kunne tage hende op i huset. Her måtte hun arbejde som hans slave. Han sultede hende, tæskede hende og misbrugte hende. Men en sommerdag i 2006, da han havde sat hende til at støvsuge bilen uden for huset, så hun sit snit til at stikke af.Nu har hun skrevet sin historie, og det er rystende læsning. Men det er også, på en bagvendt facon, opløftende læsning. Der er ingen tvivl om, at Natascha Kampusch er en uhyre begavet kvinde. Hendes beskrivelse af sine prøvelser er aldrig "ulækre" eller hadske, men til gengæld præget af en dyb trang til forståelse, dels af hvad det vil sige for et barn at blive frarøvet sin identitet på den måde, og dels af, hvad det var for et menneske, hun kom i kløerne på - og som var hendes eneste, absolut eneste, menneskelige kontakt mens hun voksede op.Ikke mindst beretningen om tiden efter hendes flugt er øjenåbnende læsning. Natascha Kampusch opførte sig aldrig som folk forventede af et "offer" - hun har hele tiden forsøgt på at være herre over sin egen historie og ikke lade sig udnytte, og hun har været kontroversiel i sine udtalelser om sin kidnapper og i sin insisteren på, at sandheden aldrig er sort og hvid.At læse Natascha Kampuschs beretning er en oplevelse, man ikke havde ventet. Den er en enestående personlig historie, men den er også en almengyldig beretning om de sider af den menneskelige natur, vi ikke har lyst til at se i øjnene. I menneskelig indsigt kan den måle sig med de største.

  • af Bjarne Nybo
    148,95 kr.

    Mindfulness - Nærvær i nuet er en titel bestående af en lydbog og 7 øvelser til dig, der ønsker en let tilgængelig indgang til begrebet mindfulness. Lydbogen giver ikke blot en beskrivelse af, hvad mindfulness er for en størrelse, den indeholder også en række øvelser, som du kan bruge her og nu. Mindfulness er evnen til at være fuldt og helt tilstede i den ting, du foretager dig. Derfor kan mindfulness anvendes i alle livets forhold. Derfor er mindfulness også mere en livsfilosofi end en egentlig teknik. Og når man først begynder at træne evnen til at være tilstede og fuldt opmærksom på den ting, man foretager sig her og nu - så går der en sport i at være mindfull. Denne titels formål er at hjælpe dig til en større bevidsthed om, hvordan du engang imellem kan bevæge dig væk fra multi-tasking og i stedet praktisere og opleve det smukke ved monotasking.

  • af Viktor E. Frankl
    118,95 kr.

    "Til syvende og sidst burde et menneske ikke spørge, hvad meningen med dets liv er, mennesket må hellere indse, at det selv spørges."Dette er en af de konklusioner, Viktor E. Frankl drager i logoterapien, som han udviklede på baggrund af tre års erfaring som koncentrationslejrfange. Det var viljen til at få sine teorier udbredt, der gav ham den mening med livet, der ifølge ham selv gjorde, at han overlevede under de umenneskelige vilkår. Logoterapien fremhæver viljen til mening som menneskets væsentligste drivkraft i modsætning til Freuds viljen til lyst og Adlers viljen til magt. Den bygger på den moderne eksistentialisme, der tager udgangspunkt i menneskets frie valg og ansvar frem for at opfatte det maskinelt, som determineret af arv og miljø.Logoterapien, som i dag udøves på talrige klinikker verden over, beskrives klart og enkelt i bogens 2. halvdel, mens 1. del beskriver Frankls oplevelser som koncentrationslejrfange; en rystende beskrivelse ikke mindst på grund af den nøgterne og analyserende form i fremstillingen.Psykologi og eksistens (Ttrotzdem Ja zum Leben sagen) er en af de få bøger, der konstant har været på markedet siden udgivelsen i 1947, genoptrykt i utallige oplag, og på bibliotekerne står lånerne fortsat i kø for at låne den. Den er solgt verden over i millionoplag og er listet som en af de ti mest indflydelsesrige bøger i USA."En på én gang skrækindjagende og yderst væsentlig bog." – Johannes Sløk"En fængslende syntese af psykiatri og almindelig menneskekundskab, etik og livsfilosofi ... særdeles velskreven." – K. Grue Sørensen, Berlingske Tidende

  • Spar 13%
    - Fortalt af Stephen R. Covey
    af Stephen R. Covey
    123,95 kr.

    7 gode vaner rummer en hel særlig livsfilosofi, der vil ende med atforandre dit liv. 7 gode vaner gør det komplicerede forståeligt, gør detmuligt for dig at få ryddet op i gamle handlemåder og beskriver nye vaner,som gør dig i stand til at skabe en anderledes og mere effektiv måde attænke, handle og tale på.Med Stephen R. Coveys essentielle råd kan duudnytte dit fulde potentiale, få et rigere liv og mere succes på arbejdetog privat – til glæde både for dig selv, din familie og dine kolleger.Livsvisdom og -filosofi til dig med mod på livet. Denne danske lydbog er baseret på Coveys egen forkortede lydbogsudgave, som er en af de mest populære lydbøger på det amerikanske marked.

  • Spar 17%
    - Den danske celle
    af Peter Øvig Knudsen
    73,95 kr.

    Blekingegadebandens historie handler om meget mere end et millionrøveri mod et postkontor i Købmagergade og drabet på en ung politibetjent i 1988. Historien begynder sidst i 1960'erne, da kommunisterne Gotfred Appel og Ulla Hauton samler en gruppe oprørske unge mennesker under sig og sender dem til Jordan i militær træningslejr hos Folkefronten til Palæstinas Befrielse, PFLP. Under dæknavnet Æblerne fungerer Appels gruppe allerede fra først i halvfjerdserne som en illegal celle, der skaffer våben og penge til palæstinenserne ved en stribe danmarkshistorisk store kup, som politiet aldrig har kunnet opklare. Den danske celle indgår i et internationalt netværk, der også tæller Baader-Meinhof-gruppen, De Røde Brigader og Carlos Sjakalen. Cellens centrale medlem er Appels højre hånd, den karismatiske og kvindeombejlede brandmand Holger Jensen, som gennem ti år kommer til at stå i spidsen for gruppens kriminelle og internationale aktiviteter. Peter Øvig Knudsen har haft adgang til fortrolige arkiver hos politi og efterretningstjeneste og talt med en lang række af de involverede personer. På den baggrund fortæller han den dokumentariske historie om Blekingegadebanden. Dette er det første bind af to. Indlæst af Torben Sekov.   

  • Spar 17%
    af Trine Kolding
    73,95 kr.

    Vi taler lige så meget om tid, som vi taler om vejret. Men læg mærke til, at vi taler i generelle vendinger, såsom hvor travlt vi har, hvor lidt tid vi har, og hvor stressede vi føler os. Der er aldrig nok af tiden. Samtalen handler derimod sjældent om, hvordan det er vanskeligt for os hver især at få tiden til at slå til.Bogen gør op med myten om, at travlhed altid er godt. Den diskuterer, hvad travlheden egentlig gør ved os – bl.a. ved at hjælpe med at definere, hvad effektivitet overhovedet er (effektivitet er nemlig situations- og opgaveafhængig). Læseren får værktøjer til at finde sin mest effektive arbejdstilstand og hjælp til at finde ud af, hvad det allerbedste ville være at bruge tiden til – og hvordan.Desuden giver bogen førstehjælp til at finde ud af, hvad der egentlig er vigtigt: Hvad er ens personlige værdier? Hvorfor bør man ikke nøjes med at tage en dag ad gangen? og Hvor kommer man hen, hvis man bliver ved sådan her?Samtidig får læseren en lang række konkrete værktøjer og idéer til, hvordan man kan gøre op med den evindelige travlhed og samtidig få eller rettere tage sig tid. Trine Kolding fokuserer på de helt centrale problemstillinger: Bliv herre over din egen tid. Find din balance mellem arbejdsliv, familieliv og egen tid. Skru ned for tempoet og travlheden. Prioritér din tid og opgaver. Bliv en tidsstyrer frem for at være tidsstyret. Overvind din udskydelsesadfærd, og få tingene gjort. ´ Spar tid, og reducér arbejdsmængden i hverdagen Afstem forventninger med dine omgivelser, og bliv bedre til at sige nej. Genkend dig selv blandt de tre tidstyper: Tidsoptimisten, Tidsrealisten og Tidspessimisten. Tag det første skridt på vej mod større ro og overblik.