De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Børn og unge

Her finder du spændende bøger om Børn og unge. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af H.C. Andersen
    44,95 kr.

    Hør H.C. Andersens klassiske fortælling om den lille havfrue, som længselsfuldt drømmer om at opleve livet på landjorden. Lydbogen er indlæst af Marie Markvard Andersen med underlægningsmusik af Morten Gildberg-Hansen.

  • af Astrid Lindgren
    44,95 - 143,95 kr.

    Danmarks bedste oplæser fornøjer børn og barnlige sjæle med oplæsning af en rigtig børnebogsklassiker - verdens stærkeste pige Pippi Langstrømpe.

  • af Dennis Jürgensen
    93,95 kr.

    Der er flere verdener end der er stjerner. De kan være styret af Lyset eller Mørket. Deres beboere kan være dybsindige tænkere eller primitive dræbere .To riger kan ligge på hver sin side af Evigheden, og alligevel have grænser som skærer hinanden, uden at disse nogen sinde mødes. Men hvis skæbnen vil, så ophører barriererne i tid og rum. Og grænserne flyder sammen og åbner porte ...

  • af Morten Dürr
    68,95 kr.

    "De store drenge driller Michael. De tvinger ham til at tænde et voldsomt kanonslag. Men Michael tager hævn. Michael har nemlig også en bombe … i madkassen.“Bomben i madkassen” handler om mobning, kammeratskab og evnen til at sige fra. Den henvender sig til børn fra 1. – 4. klasse. Anmeldelser:”Det er en smuk fortælling om, hvordan den trynede dreng ved egen kraft rejser sig. Sproget er underspillet, præcist og fuldt af betydning. Anne Katrine Rask, Folkeskolen.dk“Budskabet, at man ikke skal finde sig i at blive mobbet, behandles så underholdende, at bogen vil blive et hit, især blandt drenge.”?Lene Nissen, lektørudtalelse, DBC“Denne lille historie er en klarsynet fremstilling af magt, hvad den hviler på, og hvad der driver den""Steffen Larsen, Dagbladet Politiken “En ny-klassiker, som er svaret på alle mobbeofres drømme om hævn … og så har den et vildt godt plot.""Anne Petersen, Børn & Unge"

  • af Ole Lund Kirkegaard
    44,95 - 168,95 kr.

    "Vores by er fuld af bøller og andre store dumme fyre, som ikke kan lade flinke drenge som mig og Jakob og et par stykker til at gå i fred." Sådan siger bogens lille bandit af en fortæller. Og han ved, hvad han snakker om: ikke mindst Orla Frø-Snapper, som vistnok engang har spist en levende frø, prøver på alle mulige måder at få ram på "Jakob og mig". Til sidst havner drengenes overmand med hensyn til gale streger dog i et omrejsende cirkus.Læs mere om forfatteren, Ole Lund Kirkegaard.

  • af Bjarne Reuter
    44,95 kr.

    Når snerlen blomstrer er en selvstændig fortsættelse af Zappa, og handler om Bjørn og hans nye kammerater. En forrygende og nostalgisk beretning om fester, forelskelser, venskaber, kliker og forældre i 60'ernes Brønshøj - eller hvor som helst.

  • af Bjarne Reuter
    44,95 - 128,95 kr.

    I 24 afsnit fortælles historien om Anna og Kaptajn Bimses rejse til Fedtegreven i Odsherred, hvor de holder jul med Goggeletten, hr. Johnson, Bøverniklen, slotsspøgelset og tre fortryllede høns.

  • - En musikfortælling
    af Sergei Prokofiev
    44,95 kr.

    Hør Sergej Prokofjevs berømte musikalske fortælling om Peter og ulven; i denne udgave indspillet af Tivolis Symfoniorkester dirigeret af Joachim Gustafsson. Det musikalske eventyr suppleres løbende med fortællingen om Peter og hans møde med ulven indlevende fortalt i et tidssvarende sprog af Simon Kvamm.  For alle aldre.

  • af Dennis Jürgensen
    93,95 kr.

    Det hele starter i en burgerbar. Vores helt, Edgar, ser hende, den ultimative skønhed med de flotteste blå øjne, ved det bord han sidder ved, mens han er ved at fortære en burger. Lammet over hendes skønhed taber han bøffen fra sin burger ned i hendes avis, hvorefter han ser sig nødsaget til at erstatte den for enhver pris. Sådan starter "Jord i hovedet". På en temmelig gakket måde forsøger Edgar at komme i kontakt med drømmepigen i sit liv. Desværre lader alt til at gå galt, og Edgar drager konklusionen, at han er forbandet og desuden lider af en dødelig sygdom. Det hele bliver ikke bedre af, at han er alene i forældrenes store rønne af et hus, hvor ingen kan komme ham til undsætning. For Edgar er der ikke nogen mellemvej, da han først har fået kontakt med hende; et liv uden hende er ikke noget liv. Altså er der ingen vej udenom selvmord, hvis hun kommer udenfor hans rækkevidde. Og med alle de uheld forbandelsen nedkalder over ham og sygdommens fremmarch, skulle dette ikke være umuligt. Da han ydermere får job i en bedemandsforretning synes dette som et sikkert tegn fra skæbnen.

  • af Egon Mathiesen
    44,95 - 148,95 kr.

    Mis er ikke som alle de andre katte. De driller ham med hans blå øjne. Men han bliver populær, da han finder landet med de mange mus. Enkel billedbog med korte tekster. Nu som digital Lyt&Læs-bog til iPhone og iPod Touch.

  • af Lars Henrik Olsen
    75,95 kr.

    En 8-årig dreng, der ved juletid bor hos sin mormor i et gammelt hus i Hellerup, møder dèr gårdnissen Hyggen, som fortæller ham en lang række af de gamle sagn om gårdnisser.Hyggen er genfortællinger af gamle danske nissesagn flettet ind i en nutidig historie om en gammel gårdnisse, der er flyttet ind til storbyen.Bogen er en "klassisk" julehistorie indlæst af Thomas Winding, 24 oplæste kapitler, der forkorter tiden til Juleaften. Højtlæsning som i gamle dage!

  • af Dennis Jürgensen
    93,95 kr.

    Efteråret er tid for lejrskoler, og sådan er det også for Freddy. Det er ikke så ringe endda, for så skal han ikke sidde og sløve den af derhjemme. Da han ankommer med rutebil dagen efter alle de andre pga. sygdom, får han imidlertid den forklaring af lejrlederen, at lejrskolen er brændt ned, så han er nødt til at tage tilbage til busholdepladsen og køre hjem. Men da det er mørkt, farer han vild og falder over vennerne fra Neanderslottet. De er ved at lave en kur til Nitan, som er syg. Straks sætter Freddy sig for at hjælpe dem, og de tager hjem for at hælde en eliksir på bøvsedragen. Det viser sig dog, at det ikke er sygdom men derimod dvale, som Nitan er påvirket af. Den er nemlig ved at forberede sig på det møde bøvsedrager holder hvert tusinde år. Det er ikke noget, nogle af vore venner nogen sinde har hørt om, så de beslutter sig for at følge med Nitan. Selv Freddy kan tage med, fordi forældrene ikke venter ham tilbage fra lejrskole før en uge senere. De er dog ikke klar over hvad der venter dem, og hvad Bøvsedragernes hemmelighed egentlig er.

  • af Ole Lund Kirkegaard
    44,95 - 143,95 kr.

    Drengen Hodja bor i den idylliske lille by Pjort i landet Bulgislav. Hodja bryder sig bare ikke om idyl - han vil opleve noget. På et flyvende tæppe rejser han til hovedstaden, hvor tæppet bliver narret fra ham. Men Hodja er fast besluttet på at få sit tæppe tilbage.Læs mere om forfatteren, Ole Lund Kirkegaard.

  • af Dennis Jürgensen
    93,95 kr.

    Den geniale videnskabsmand, professor Lambert Deefækt, har opfundet en fantastisk maskine, som gør mennesket i stand til at rejse ind i bøgernes verden. Bogstavelig talt. Og den første litteratur-hob som udforskes er Grimms Samlede Eventyr. Agenter fra den tophemmelige organisation HANK sendes af sted for at undersøge disse nye dimensioner, men ingen vender tilbage. Da Lambert Deefækt selv forsvinder sporløst, indsættes et special-team bestående af de tre cyber-tudser Rana, Bufo og Pelodytes. De rejser ind i eventyrene på jagt efter de forsvundne personer, men fælder og farer lurer overalt, og handlingen i de ellers så fredelige eventyr får pludselig nye drejninger, hvor det først og fremmest gælder om at overleve.

  • af Claes D. Voss
    28,95 - 52,95 kr.

  • af Kim Fupz Aakeson
    46,95 - 64,95 kr.

    Hannibal keder sig altid så forfærdeligt, når han er hjemme. Også selv han bor sammen med sin mormor, der ikke hører så godt, og derfor altid giver nogle fjollede og besynderlige svar på spørgsmål, og sine forælder, som altid er voldsomt enige om alting. En dag bliver hans forældre så enige om, at Hannibal skal have en hund. Hunden, Jerry, viser sig ikke at være en helt almindelig hund, og der går ikke lang tid før han bliver et medlem af familien. Men en dag forsvinder Jerry sporløst! Så Hannibal og hans forældre beslutter sig for at finde deres elskede hund... "Didriksen detektiverne" handler om en hund, der ikke er nogen rigtig hund, en iskagemand, der ikke er nogen rigtig iskagemand og en familie, der til gengæld bliver nogle helt rigtige detektiver...Kim Fupz Aakeson (f. 1958) æ en dansk forfatte. Han hæ skræwn bøche te både børn, ung å vauwsen, filmmanuskripte, dramae å tegneserie, å han hæ fåt tildelt fleje prise å legate for sit arbe - blandt andt æ Kulturministeries Børnebochspris, Statens Kunstfonds arbeslegat, æ Børnebibliotekares Kulturpris å Gyldendals Børnebochspris.

  • af Astrid Lindgren
    73,95 - 198,95 kr.

    'Ronja Røverdatter' er Astrid Lindgrens mesterværk. En fantastisk, drabelig og kærlig fortælling om røverbørnene Ronja og Birk, om deres frie liv i de vilde skove og om, hvordan deres venskab stopper krigen mellem to røverslægter.

  • af Flemming Jensen
    46,95 - 95,95 kr.

    Der findes en gammel grønlandsk legende om to magiske stjerneskud-sten. Støder man stenene sammen, vækkes deres kraft, og man kan ønske sig ALT.De sten må Julemanden finde, for hvis maa kan få alt, hvem har så brug for Julemanden? Og mens Julemanden leder efter stenene, skal Nissebanden hjælpe ham med at lave julegaver.Lunte, der er grødnisse, fortæller historien om Nissebanden i Grønsland. Om Skipper, der skulle reparere legetøjsmaskinen. Om Gemyse, der fangede en haj. Om hr. Mortensen, der fejrede sin fødselsdag nummer 844. Om Puk, der var blind passager i en luftballon.Du møder også skurken Fiffi-Jørgensen fra Holme-Olstrup, der prøvede at snyde Julemanden, drengen Inuk, et kobbel livlige slædehunde og søløven Luffe.Men det er alt sammen meget hemmeligt! Så vi håber, at du kan holde på en hemmelighed!Nissebanden i Grønland er bogen bag julekalenderen fra tv af samme navn.

  • af Mette Finderup
    64,95 - 66,95 kr.

    På Lærkevej i Karleager (flækken over alle flækker) bor Emmy Leander Nielsen, 13, sammen med sin mor, Dorthe, og sin storebror, Martin, på 17. En evighed derfra i København bor Emmys far, Tom.Emmys klasse skal på lejrskole, men kan overhovedet ikke blive enige om hvor de gerne vil hen. Heldigvis, synes Emmy, vinder Sverige afstemningen og efter en tur med skod-tog og klamme terror-madpakker havner klassen på den idylliske ødegård, Skånaholm, midt i en svensk skov.dagen efter overraskes de af en anden lejrskoleklasse. Fra København. Og så er der lagt op til fest i gaden! Men for første gang i sit liv oplever Emmy at blive holdt udenfor, da veninden Sasha vender hende ryggen og får nye veninder.

  • af Thomas Winding
    75,95 kr.

    Juleaften vågner to nisser i en klippehule på Bornholm og kan intet huske, men langsomt får de hukommelsen tilbage og kan til sidst huske alt det, de har glemt - og så får de meget travlt ...Jule hele året er en anderledes kalenderbog. Hør et kapitel hver dag i julemåneden, eller hør den året rundt, lige præcis når du har lyst.

  • af Flemming Quist Møller
    44,95 - 178,95 kr.

  • af Christopher Paolini
    94,95 kr.

    Mørket falder …Sværd tordner …Ondskaben hersker …Eragon og hans drage Saphira har overlevet slaget om Tronjheim, men ikke alle har været så heldige. I de mange magtkampe, der bryder ud efter oprørslederens død, må Eragon manøvrere med al sin snilde, for ikke at bringe spinkle alliancer ud af balance. Nu mere end nogensinde er Eragon det eneste håb for oprørerne, men hvem kan han stole på, og hvad betyder hans uheldsvangre syner? Disse spørgsmål plager Eragon under rejsen til elvernes land, hvor han skal færdiggøre sine evner som Rytter.Mens Eragon optrænes i brugen af magi, overfalder de afskyelige Ra’zac landsbyen Carvahall. De er ude efter Eragons fætter, Roran, som har oplysninger, der kan blive skæbnesvangre for Eragon og hele Alagaësia. Ikke alle vil kunne slippe fra Galbatorix’ mørke kræfter …Den ældste er anden bog i Arven-kvartetten

  • af Dennis Jürgensen
    93,95 kr.

    "Private eye Harry Norton og hans sexede assistent Tippi Tulip fra ""De Hængte mænds hus"" er tilbage! Året er 1929. Vi befinder os i Arkham, Massachusetts. Nogen tid er gået, siden Harry & Tippi blev drevet ud i et gruopvækkende møde med dommedagskulten De Hængte Mænds Orden, men selvom makkerparret tilsyneladende klarede frisag dengang, spøger fortiden stadig. Det begynder med nogle mareridt. Snart viser det sig, at mareridtene ikke blot er budbringere fra en fortid plettet af dunkle begivenheder, men også bærer dyster vidnesbyrd om en fremtid, som kaster Harry og Tippi ud på en ny opgave. En gammel kending fra Cape Cod-mysteriet i 1928, professor Quinn, er nu i Murnien for at lave noget feltarbejde for Miskatonic University. Tilsyneladende har Theodore Quinn brug for hjælp. Det bliver tydeligt for gumshoe Harry, da Quinns pludselige - og mystiske - opdukken i Arkham - uomtvisteligt viser sig at have forbindelse til et uforklarligt dødsfald. Vanviddet, som viste sit afskyelige fjæs ved Cape Cod-affæren, er blusset op igen. Denne gang i Bolik, Murnien. En okkult orden ved navn De Sande Hjælpere er i færd med at vække den mægtige gud Mirzaqz - Hersker over al perversion og sadisme - via den morderiske udsending GraEEEz, også kendt som Gylperen. Lykkes det for De Sande Hjælpere, er Jordens situation mildest talt ulykkelig. Harry tager resolut til Murnien, og trofaste Tippi følger i hans fodspor. Sammen vikles de ind i et net af dobbeltspil og løgne. I den østeuropæiske landsby Bolik er mørket så tæt, at både ven og fjende er grå. Et vigtigt omdrejningspunkt i denne danse macabre er det okkulte skrift Vanviddets Foliant - et helvedesværk ikke uligt den sagnomspundne Necronomicon; De Døde Navnes Bog. Det bliver et nervepirrende kapløb mod tiden, som modsat the bad guys ikke lader sig standse af hverken . 45-projektiler eller en prominent kavalérgang. Harry har, klog af skade, anskaffet sig en heavy duty revolver . . . og han sørger for at gemme to kugler i tromlen. Én til Tippi . . . og én til sig selv . . .

  • af Dennis Jürgensen
    93,95 kr.

    Fem barske noveller, hvis fællestema er GYSET. Hver enkelt historie er en blanding af hverdagsrealisme og fantasi, og de er alle fulde af uhyggelige overraskelser

  • af Rick Riordan
    94,95 kr.

    Percy har tilbragt et fint, men alt andet lige temmeligt begivenhedsløst år, på sin skole i New York, og han glæder sig nu til sommeren, som skal tilbringes i Halvblodslejren med alle de andre halvguder. Roen og freden slutter dog noget uventet, da en helt almindelig omgang dødbold udvikler sig til et spil på netop liv og død i kamp med et hold grimme kannibalgiganter. Aldrig så snart er denne kamp overstået, før Percys veninde, halvguden Annabeth, dukker op med foruroligende nyheder fra Halvblodslejren. De magiske grænser, som beskytter lejren mod indtrængende, er blevet forgiftede, og hvis ikke en kur mod dette bliver fundet hurtigst muligt, vil halvgudernes eneste sikre tilholdssted blive ødelagt. Oven i denne bekymring har Percy nok at gøre med at tænke over sine mærkelige drømme om vennen Grover. Meget tyder på, at Grover er i fare, men vil Percy kunne regne ud, hvordan han skal komme sin ven til undsætning?Gale guder, mytologiske monstre og en helt, der holder helt frem til sidste side.Uhyrernes Hav er andet bind i serien om Percy Jackson og olymperne.Rick Riordan har vundet adskillige priser for sine krimier til det voksne publikum. Percy Jackson er hans første børnebog.Rick Riordan bor i Texas med sin kone og to sønner.”Med en præstation, der er hans beskrevne helte værdig, har Riordan skabt en fortsættelse, som er endnu stærkere end hans overbevisende debut.” – Publisher’s Weekly

  • af Flemming Quist Møller
    44,95 kr.

    Flemming Quist Møller læser historier fra det jyske hovedland. Hør ham bl.a. fortælle om Skibsungen, om lommeuret, om brillerne, om Mads Molbo og sidst, men ikke mindst, historien Vi er alle molboer.

  • af Manu Sareen
    46,95 kr.

    "Arj, hvor er det bare fedt og etniskagtigt at I sådan har en ged med", siger Eva, da hun åbner døren til Ungdomshuset på Jagtvej. Udenfor står Iqbal, Tariq og onkel Rafig (og den ged, Kassem nakkede i børnezoo i går). De har ingen tid at spilde. Huset er nemlig solgt til sekten Das Fhaterhaus og skal måske rives ned - og Iqbal er ikke længere i tvivl om, at selveste kronjuvelerne ligger gemt i kælderen under Jagtvej 69. Geden er ikke til at slippe af med, så den ryger også lige med på lejrskole i Gilleleje, hvor lærer Jeppe Mønsted får et af sine sædvanlige anfald, da Iqbal ved en fejl sætter ild til den gravko, som Wang „lånte" lidt længere oppe ad vejen.Han ville ellers bare vise, at man godt kan bruge en gammel lygtepæl som brænde. I stedet kommer Iqbal hjem til Nørrebro før tid, men det gør nu ingenting, for missionen er ikke fuldført, før dronningen får sine juveler tilbage i god stand, og Iqbal er ikke den eneste, der er ude efter de kostbare genstande ...Iqbal Farooq og kronjuvelerne er andet bind i serien om 13-årige Iqbal fra Nørrebro. Første bind i serien om Iqbal, Iqbal Farooq og den sorte pjerrot, blev af Politiken kåret til årets børnebog 2006.

  • af Dennis Jürgensen
    93,95 kr.

    I en fugtdrivende tronsal i den middelalderlig skyggeborg Sylegård i et blodsugende rædselsrige, sidder den sindsyge vampyrdæmon Knusum Kranikum besat af tanken om at blive uddødelig. Han omgiver sig med en hær af frygtelige (dumme) vampyrtrolde og har allieret sig med heksen Sejd, for at finde opskriften på en udødelighedsdrik. Hovedingridiensen i drikken er kranierne fra to særligt udvalgte børn, der besidder en særlig kraft, der gør dem i stand til at rejse mellem deres egen verden og rædselsriget Kvæhl. Arnold og Catharina aner ikke, at de er de "heldige" udvalgte der skal indgå i vampyrdæmonens udødelighedsdrik; de har det begge svært nok i forvejen. Arnolds forældre vil myrde ham til fordel for den kommende lillesøster, og Catharinas forældre har heller ikke rent mel i posen når deres andet barn snart skal til verden. Heksen sender sine øjne ud for at finde børnene og snart er en hæsblæsende jagt i en fremmed verden i fuld gang, hvor Arnold og Catharina omgivet af mystiske væsener og vampyrtrolde må ses sig godt for, hvis de ikke vil ende som hovedingredienserne i Knusum Kranikums suppe. Med den første bog i fantasy-genren lagde Dennis Jürgensen hårdt ud. Han har brugt det samme tema som mange rollepilsforfattere, og man bliver præsenteret for et antal nye væsner i starten, som man aldrig har hørt om før. Det kan virke en smule svært at hitte rundt i de forskellige arter for den uøvede læser, men det går i så fald hurtigt over, da de alle har ofte brugte særpræg, der gør at de adskiller sig fra hinanden. Der er dog aldrig tale om typiske figurer fra rollespilsverdenen, så alle læsere har lige store forudsætninger for at kunne nyde bogen.

  • - Noveller
    af Naja Marie Aidt
    44,95 - 143,95 kr.

    Bavian indeholder femten noveller om det moderne liv med al dens velstand, individualisme, stress, kedsomhed, drømme, utroskab, hverdage og delebørn og om hvor lidt der skal til, før den indre bavian stikker næsen frem under det civiliserede menneskes velplejede ansigt.Læs mere om forfatteren, Naja Marie Aidt.