Lydbøger
-
- Den utrolige historie om den største koldkrigsspion i Danmark
73,95 kr. En frostklar vinterdag i januar 1966 lander en ung russisk diplomat og hans kone i København. Mandens navn er Oleg Gordijevskij, og officielt er han ansat ved den sovjetiske ambassade. Men i virkeligheden er han KGB-officer, toptrænet i spionage mod vesten.Sådan begynder et ekstraordinært kapitel af spionagens historie. Opholdet i Danmark og mødet med vestlig kultur sætter et ideologisk skred i gang i Gordijevskij, som ender med at “hoppe af” til vesten. I mere end et årti viderebringer han hemmelighederfra hjertet af den sovjetiske efterretningstjeneste til britiske MI6- agenter i København og London. Oplysninger, der bidrager til atafværge atomkrig og ændrer den kolde krigs gang.I Spionen og forræderen fører britiske Ben Macintyre læseren ind i en verden af bedrag og forræderi, hemmelige dokumenter og skjulte signaler. Det er en utrolig, men sandfærdig historie om en enkelt mands store indsats på et kritisk tidspunkt i verdenshistorien.
-
- Når virkeligheden taber
73,95 kr. Medierne oversvømmes i dag af fordrejninger og forvanskninger. Første skridt til at dæmme op for den udvikling, er at forstå, hvad der forårsager den. I FAKE NEWS fortæller Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard letforståeligt om, hvordan opmærksomhedsøkonomien hos politikere, i medierne og blandt borgere kan føre til et postfaktuelt demokrati, i hvilket eventyrlige historier erstatter kendsgerninger som grundlag for politisk debat og lovgivning.
-
- Frihedskampens rødder
103,95 kr. For første gang nogensinde samles beretningen om den danske modstandsbevægelse i et stort anlagt trebindsværk, baseret på et kæmpemæssigt researcharbejde. Første bind af værket udkommer nu og dækker perioden 1933-1942 – udviklingen i Europa og Danmark flettes sammen, og vi møder nogle af de helt centrale personer, der kom til at spille en afgørende rolle i det danske modstandsarbejde. Niels Birger Danielsen sætter scenen allerede året efter besættelsen, hvor en flok studenter, en radioingeniør, en kreds af mænd i Valby, en skipper, en ung læge, en godsejer, en filosof og andre enkeltpersoner, beslutter sig for ”at gøre noget” – at gøre modstand. De havde medkæmpere, som ikke havde noget valg. Kommunisterne var efter den 22. juni 1941 tvungne modstandsfolk. Deres parti var blevet erklæret illegalt. Faldskærmsagenter, bladfolk og sabotører blev jagtet – ikke af Gestapo – men af dansk politi. Modstanden var kun nogle få øer i et folkehav, der støttede samarbejdspolitikken. Bindet slutter samtidig med den første store sabotageaktion mod skibsværftet Nordbjærg & Wedell, med statsminister Vilhelm Buhls radiotale, hvor han opfordrede danskerne til at stikke deres landsmænd, og hvor den begyndende modstand krævede sine første dødsofre. Dem kom der mange af siden hen – for herfra udvikler historien sig kun stadig mere dramatisk. Andet bind er planlagt til at udkomme efteråret 2018. Om forfatteren: Niels Birger Danielsen er journalist og historiker med speciale i besættelsestidshistorie. Han senest skrevet: ”Gestapochefen. Karl Heinz Hoffmann – den kultiverede nazist” sammen med Suzanne Wowert Rasmussen
-
139,95 kr. Anden verdenskrig indledtes i august 1939 på grænsen til Manchuriet og sluttede der præcis seks år senere med den sovjetiske invasion af det nordlige Kina. Krigen i Europa forekom adskilt fra krigen i Stillehavet og Kina, men begivenhederne i begge dele af verden havde dramatiske følger. Med dens verdensomspændende omfang har denne største katastrofe i historien påvirket efterfølgende generationer og deres opfattelser af verden mere end nogen anden konflikt. På trods af et hav af bøger og film over årene er vores viden om krigen dog stadig fragmentarisk og ofte vildledende. Antony Beevor bringer i denne bog alle aspekter af anden verdenskrig frem på en ny måde. Ved at anvende den nyeste forskning på området og skrive med klarhed og passion samler Antony Beevor hele billedet i en gribende fortælling, som strækker sig fra det nordlige Atlanterhav til det sydlige Stillehav, fra de snedækkede stepper til den nordafrikanske ørken, til den burmesiske jungle, til SS-indsatsgrupper, Gulag-fanger og grusomhederne i den anden sino-japanske krig."Antony Beevors ‘Anden Verdenskrig’ er brilliant fortalt over 900 sider, der føjer nye facetter til vores viden og har masser af atmosfæreskabende detaljer." ***** - Politiken "En intellektuel kraftpræstation ud over det sædvanlige".- Weekendavisen"Forrygende bog om anden verdenskrig."- Berlingske******- Jyllands-Posten
-
- 50 hacks til voksenlivet
178,95 kr. Det er slet ikke så enkelt at leve det gode liv. Man kan krølle sig sammen under sine pigge og håbe på det bedste, eller man kan være snu og finde sin egen vej. HVAD VIL DU HELST VÆRE – ET PINDSVIN ELLER EN RÆV? Lars og Lærke ved godt, hvad de ville gøre, hvis det i dag var dem, der stod på tærsklen til voksenlivet. BAGKLOG er deres 50 tips til op- og nedture, mens der stadig leves fuldt ud. → Få et sprog for dine problemer→ Find det job, der giver dig et kick→ Shit happens – lær at deale med det→ Få styr på pengene→ Snig dig uden om dårlige relationer→ Pak ikke dig selv ind i vat, men bliv robust→ Find dit politiske ståsted→ Styrk dit selvværd, og vid, at du er god nok→ Nå i mål med dine drømme LARS TVEDE er vokset op i et rækkehus i Holte. Som ung arbejdede han på en kransekagefabrik og i et forsøgslaboratorium, og siden er han blevet ingeniør, civiløkonom, serieiværksætter og finansmand. Han har stiftet og medstiftet i alt13 virksomheder. LÆRKE TRÆRUP KNUDSEN voksede op på en gård i Midtjylland og fandt sin metier som treårig, da hun begyndte at sælge gårdens æg til nabofamilierne, og senere lærte hun andre at blive topsælgere. I dag er hun privatinvestor og læser økonomi. Hun interesserer sig for psykologi og personlig udvikling og har en ambition om at kunne hjælpe især unge, som mistrives.
-
- Et liv på grænsen
133,95 kr. SOM BARN DRØMTE CASPER BØRGE NIELSEN om at blive pilot, og allerede som 17-årig gik han i gang med at tage et flycertifikat. Da han som ung mand så Top Gun, var han ikke det mindste i tvivl: han ville være jagerpilot. I dag er han Major i det danske flyvevåben og har status som en af verdens bedste testpiloter. Som jagerpilot går han under kaldenavnet ”PEL”, og som testpilot har han været med i allerforreste linje, når der skulle udvikles og testes fly til Flyvevåbnet. Som den eneste ikke-amerikanske testpilot deltog han i udviklingen af det mest avancerede jagerfly, der nogensinde er blevet bygget, det højteknologiske F-35. PEL’s fortælling er historien om en dreng, der igen og igen har udfordret sine egne dæmoner og sat sit liv på spil i en usædvanlig dramatisk karriere. Det er også historien om at leve i lange perioder under et konstant pres, som kun de færreste kan forestille sig. CASPER BØRGE NIELSEN er fra Esbjerg og har som en af de få i Danmark gennemført en uddannelse som Experimental Test Pilot. Han fik sin uddannelse i USA og har i mange år haft sin daglige gang blandt verdens bedste testpiloter. I perioden 2008-2017 deltog han som den eneste ikke-amerikanske testpilot i test og udvikling af F-35 Joint Strike Fighter-flyet, som skal afløse de danske F-16-jagere om få år. ESPEN ULDAL er skribent på Euroman samt Gastro, og skriver om livsstil, mad, politik og historie. Han har en fortid som fotograf og tekstforfatter, været sportskommentator på Viasat, redaktør på Golf Digest og skrevet for Børsen, Berlingske og Politiken.
-
73,95 kr. En fandens mand er en nysgerrig, selvudleverende og ofte meget morsom fortælling om at være mand i det 21. århundrede. Gennem en blanding af personlige historier, små essays og interviews med kloge og seje mennesker fortæller Anders Haahr om at date kvinder, om #metoo, om grænser, om sexisme og homofobi, en hel del om sex og særligt om, hvordan mænd skal finde sig til rette på en bane, hvor spillereglerne ikke er helt de samme, som de var for tyve år siden. Det handler om ikke at have hår på den i gymnasiet og helt konkret om at være på den i sociale situationer. Og så handler det om de store spørgsmål: Hvorfor er det så svært alt det med kvinder og mænd? Og hvad kan vi gøre for, at det bliver sjovere og mere livsbekræftende. Og hvad har Nicki Minaj, Suzanne Brøgger, Darth Vader og Uffe Elbæk med det hele at gøre?
-
- Flugthjælper i den kolde krigs Berlin
78,95 kr. ”Skyggemand” er en dokumentarisk beretning om de dramatiske begivenheder i tiden efter Berlinmurens opførelse. Flugthjælpere hvirvles ind i et farligt arbejde med at smugle østtyskere ud af det lukkede DDR. En af flugthjælperne er Dietrich Rohrbeck. Med en tunnel under Berlinmuren, forfalskede pas og hulrum i ombyggede biler hjælper han børn og voksne ind i friheden – en del af dem via Danmark – indtil en af STASI’s danske meddelere kommer på sporet af ham. Jesper Clemmensens bog er beretningen om flugthjælperne, en tid hvor almindelige borgere og efterretningsagenter kæmper med og mod hinanden – og en fortælling, der også placerer Danmark i en betydelig rolle. En række vidt forskellige danskere var aktive i det risikable og illegale arbejde med at organisere flugt fra det totalitære regime syd for grænsen.
-
188,95 kr. Ny udgave 2019. Isbn: 9788712060895 I november 1892 hævede skarpretter Theodor Sejstrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. ”Hans henrettelse vil befri verden for et skrækindjagende uhyre” skrev The New York Times, for på trods af sin unge alder havde Jens Nielsen for længst gjort sig international berygtet som ondskaben par excellence. Han stod bag flere farlige indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på Sjælland. Han havde siddet indespærret i flere lande og forsøgt at myrde tre fængselsbetjente i Horsens. Øksehugget blev skarpretterens sidste. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid. Bogen belyser baggrunden for dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks mest omtalte og berygtede forbrydere. Den fortæller om hans vej ind på forbryderbanen, om bekendtskabet med stifteren af Nordisk Film, om årsagen til hans had til offentlige myndigheder og i det hele taget om, hvordan det gik til, at en begavet ung mand endte på skafottet som øksens sidste offer.
-
158,95 kr. #1 NEW YORK TIMES BESTSELLER”Fængslende.” Donna Tartt”Vildt romantisk.” Time”Nervepirrende og spændende … smukt gjort.” Washington Post”Stærk, opfindsom, lidenskabelig og smukt skrevet.” Boston GlobeMadeline Millers mesterlige genfortælling af Homers Iliade – den klassiske myte om den trojanske krig – handler om Patroklos, en akavet ung prins, som sendes i eksil hos kong Peleus og dennes søn Achilleus. Achilleus er stærk, smuk og søn af en gudinde – alt det, som den forsigtige Patroklos ikke er. Trods deres forskelligheder spirer et venskab imellem dem. Drengene trænes i kamp og undervises i lægekunst, og efterhånden som de vokser op, udvikler deres venskab sig til kærlighed. Da den smukke Helena kidnappes af en trojansk prins, sender grækerne deres stærke helt Achilleus i krig mod Troja. Patroklos frygter for sin ven og tager med ham, uvidende om, at de næste år kan koste ham alt.Achilleus’ sang er en storladen og følelsesfuld roman om krig, ære og udødelig kærlighed.
-
133,95 kr. Min far var spion, er en hæsblæsende spionfortælling fra det virkelige liv. Tidligere Operativ Chef for PET finder efter sin fars mystiske død et hemmeligt rum, da han rydder op i hans arbejdsværelse. Her finder han stærkt fortrolige dokumenter, der beskriver faderens liv som hemmelig agent under 2. verdenskrig og efterfølgende under Den Kolde Krig. Et arbejde, der har været så hemmeligt, at selv ikke den danske efterretningstjeneste kender til arbejdet. Frank Jensen har brugt årevis på at grave historien om sin far frem ved at bruge sine unikke erfaring og kontakter fra sin tid som chef i efterretningstjenesten. Det lykkes ham at løfte sløret for et stykke ufortalt Danmarkshistorie ved at dele sin familiekrønike. Jensen er vokset op i et hjem, hvor han først som voksen opdager, at de navne, han kender sine familiemedlemmer under, i virkeligheden er dæknavne, mens familiemedlemmerne faktisk er agenter. Bogen fører os til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor PET-chefens far Ernst ved at tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Den giver en førstehåndsbeskrivelse af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine. Vi får et unikt indblik i, hvordan en snarrådige ung spion får afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selvom når han sidder i fangelejr i Sverige og vi får for første gang beskrevet, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig. Frank Jensen afslører for første gang en hidtil hemmeligholdt ”Spioncirkel”, som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning uden efterretningstjenesten eller regeringens kendskab.
-
- En overlevendes beretning
238,95 kr. Uomgængeligt vidnesbyrd og gribende læseoplevelse. Eddy de Winds ‘Endestation Auschwitz’ er den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren, og sammen med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – de Winds bog blev aldrig oversat til andre sprog, men i forbindelse med 75-året for befrielsen af Auschwitz i januar 2020 udkommer den på udvalgte forlag igennem Europa. Efter overstået eksamen meldte den unge jødiske læge Eddy de Wind sig straks til frivillig tjeneste i den hollandske transitlejr Westerbork. Han var nemlig blevet lovet, at hans mor så ikke ville blive sendt videre til Auschwitz. Det løfte blev ikke holdt. I stedet blev også han selv og han nyfundne hustru (hun var sygeplejerske med kloge øjne og smukt hår, og de blev gift i lejren) sendt til den mest berygtede af alle koncentrationslejrene. Og alene Eddys psykologiske iagttagelsesevne i den visuelle beskrivelse af ankomsten til Auschwitz løfter denne bog til noget unikt. I Auschwitz bliver Eddy skilt fra sin unge hustru – han bliver ført til hospitalet, hvor han både skal lindre smerte og udføre dødstjeneste, hun bliver ført til kvindehuset, hvor hun udsættes for fysiske og medicinske forsøg. Det bliver en vej igennem mørke og tab. Senere, da tyskerne forlader Auschwitz, fordi russerne nærmer sig, gemmer Eddy sig i en barak – og her begynder han at skrive. I ‘Endestation Auschwitz’ benytter de Wind sig af en let romanhinde – kalder sig selv for Hans, hans kone for Friedel, og den forfærdende Mengele ved pseudonym – og skriver med stor indsigt og lyrisk pen om de næsten uudsigelige oplevelser, mens teksten dirrer af erfaringen og tabenes kraft. En meget vigtig bog.
-
73,95 kr. I 1979 væltede Ayatollah Khomeini 2.500 års persisk kongedømme og ændrede verdenshistorien. I dag er Iran den vigtigste spiller i et Mellemøsten splittet mellem Iran på den ene side og USA, Saudi-Arabien og Israel på den anden – et magtspil, der også har konsekvenser for Danmark. Men det er også i Iran, man finder kimen til en anderledes fremtid blandt de iranske unge, kvinderne, kunstnerne og de demokratiske kræfter, der har fået nok af konflikt og undertrykkelse. Rasmus Chr. Elling tager os dybt ind i et samfund fyldt med modsætninger. Her sætter han nutidens hændelser i historisk kontekst -fra det fallerede iranske imperiums smertefulde møde med vesten i 1800-tallet til Mellemøstens første demokratiske omvæltning i 1905 efterfulgt af et diktatur med lynmodernisering på agendaen. Elling forklarer os, hvordan olien og et CIA-kup i 1951 ændrede Irans skæbne, hvordan den Kolde Krig gav shahen storhedsvanvid, og hvorfor en folkelig opstand i 1979 blev kuppet af et islamistisk diktatur. Men han forklarer også, hvorfor og hvordan iranerne fortsat kæmper for frihed, demokrati og dialog med Vesten. Således viser bogen, hvordan Iran trods revolution, otte års blodig krig med Irak, international isolation og et autoritært styre alligevel på forunderlig vis er et dynamisk land i rivende udvikling: Et samfund af 80 millioner iranere, størstedelen af dem unge, mange af dem ikke-religiøse og med millioner af højtuddannede kvinder, der under hverdagens slør er i gang med et stille, men sikkert oprør mod undertrykkende traditioner. Bogen gør læseren i stand til at forstå Iran som på én gang helt unik, med sit aparte religiøst-politiske system; og som ganske normalt, med sine helt almindelige problemstillinger: En velfærdsstat under pres, store økonomiske potentialer og en befolkning, der kræver flere muligheder i livet. For første gang nogensinde på dansk præsenterer denne bog læseren for Irans moderne historie. Med inddragelse af kilder på persisk og med forankring i mere end 20 års forskning og feltarbejde i Iran fortæller Rasmus Chr. Elling historien om, hvordan det moderne Iran blev til – og hvordan Iran er med til at skabe vores samtid. Med denne bog får danskere nu chancen for at komme helt ind under huden på en del af verden, der på én gang er i konstant fokus – og stort set ukendt.
-
94,95 kr. Det er 1939. Nazityskland. Landet holder vejret. Døden har aldrig haft så travlt før, og det ser ikke ud til at blive bedre. Liesel Memingers liv ændres, da hun ved sin brors grav får fat på en lille ting, der ligger begravet i sneen. Det er "Håndbog for kirkegårdsgravere". Bogen er blevet glemt der, og det bliver Liesels første bogtyveri. Derefter begynder en kærlighedsaffære med bøger og ord, efterhånden som Liesel lærer at læse af sin plejefar. Snart stjæler hun bøger fra nazisternes bogbrændinger, fra borgmesterens kones bibliotek, fra hvor der overhovedet kan findes bøger. Men det er farlige tider. Da Liesels plejefamilie skjuler en jøde i kælderen, både åbner og lukker det verden for Liesel."Bogtyven" er fortalt af Døden. Det er en historie om ordenes magt og bøgernes evne til at være sjælens føde. Markus Zusak har med sin fantastiske og intense fortælleevne givet os en bog, der vil blive stående længe.Markus Zusak (f. 1975) er en australsk forfatter. Han blev født i Tyskland og er især blevet kendt for den prisbelønnede ungdomsbog "Bogtyven", der skildrer en ung piges liv i en lille tysk by under krigen.
-
139,95 kr. Historien om Anden Verdenskrig i Asien begynder længe før angrebet på Pearl Harbor i 1941 og kan kun forstås, hvis man kender forhistorien om regionens konflikter. Det ældgamle fjendskab mellem Japan og Kina førte til øgede spændinger og kampe i 1930?erne, som kulminerede i udbredelsen af verdenskrigen til Asien. Storm over Stillehavet samler de mange tråde i en medrivende fortælling med facetter og detaljer, som ofte overses. Peter Harmsen beskriver krigen, som den udfoldede sig fra den øverste general til den menige soldat og civilbefolkningen; under subarktiske forhold i øgruppen Aleuterne; under hungersnød i Kina, Indokina og Indien; fra Det Hvide Hus i Washington til marineinfanteristerne på tropeøen Peleliu. Vi møder en række overraskende aktører: russere i japansk uniform i det nordøstlige Kina, mexicanske piloter i amerikanske maskiner over Filippinerne og de forbavsende mange danskere, der befandt sig i regionen i krigsårene. Og vi hører om alle de berømte slag - fra Guadalcanal til Iwo Jima - der har skrevet sig ind i historien som milepæle på vejen mod Japans kapitulation i august 1945.
-
73,95 kr. Er du en rasende 65-årig mand med udstående øjne, der vil have lov til at råbe fede kælling til fede kællinger? Er du en tavs og skeptisk 12-årig pige, der nægter at tale med voksne? En storrygende og dehydreret 45-årig kvinde på den yderste venstrefløj? En 87-årig kvinde, der ikke har råd til din egen begravelse? En panikslagen dramatiker, der har bidt fingrene af sig selv. Er du nisse? Ufødt? Slagtesvin? Midt i en aggressiv debat om istidens slutning? Er du faret vild i Sverige, i livet, i mørket uden at kunne finde kontakten, sulten, på randen af sammenbrud, fattig, til grin og tørret i det moderne Danmark? Så spørg Camille Cloud – hun har svar på alt, hun er tidens svar og tidens lyd, for hun har succes og har tænkt på alt, før hun blev født.
-
- Om at hjælpe brændte børn til at bryde mønsteret
78,95 kr. Jægersoldater fra Underdanmark kan allerede i ung alder klare sig alene uden mad og søvn i dagevis. De har lært, at man ikke kan stole på nogen, allermindst sine forældre, og det at overleve er op til en selv. Støtte og omsorg kender de ikke til. Zornig, Lindholm og Turéll har sat sig for at finde frem til de karaktertræk, som kendetegner de stærke brændte børn, Underdanmarks jægersoldater, så vi af dem kan lære, hvordan vi bliver bedre til at hjælpe alle udsatte børn. Gennem samtaler med ti voksne supermønsterbrydere om deres barske opvækst hører vi om deres livsstrategier og overlevelsesmekanismer, og hvad der har gjort en forskel for dem og hjulpet dem til at bryde mønsteret. I bogen medvirker politiker Pia Olsen Dyhr, arkitekt Gitte Andersen, professor Jørgen Lange, bokser Dennis Ceylan, borgmester Erik Nielsen, debattør Mads Holger, journalist Claus Elgaard, forfatter Kristian Ditlev Jensen, lærer Karin Schwartz og sikkerhedssupervisor Lasse Mortensen.
-
133,95 kr. Infanteristerne i Charlie-kompagniet var forreste enhed dybt inde Afghanistans golde sletter i den fugtige Green Zone i Helmand-provinsen. De var drengene fra C-COY, kaldet “Crazy Coy”, kendt for en anderledes og offensiv tilgang til deres opgaveløsning. I det sprængfarlige og Taleban-inficerede ansvarsområde viste de en angrebsvillighed, som selv oprørshæren måtte anerkende. Major Eskil Berger var den kompromisløse chef for de 159 unge soldater fra Livgarden under deres mission i 2010-2011. Hans ordre lød på at holde “Patrol Base Line”. Herefter var det op til Crazy Coy at finde en brugbar og sikker løsning i daglige kampe mod nogle af verdens bedste guerillakrigere. Under ekstremt pres, med tab af våbenbrødre og under konstant frygt for at skade civile skabte de et broderskab, som holdt længe efter Helmand. Andre håndgribelige og farlige modstandere fandt Crazy Coy i form af Forsvarets politiske minefelt, Forsvarets Auditørkorps og pressens evige higen efter den ”gode” historie. En kamp, der endte med major Berger som anklaget i en krigsretssag, der i pressen blev kaldt ”Dummebødesagen”.
-
164,95 kr. De ville skabe et nyt samfundDe fejlede og forandrede verden. På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og fri lyst. Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love med love-ins, beat, hash og lsd. Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verdenHippiernes oprør kom til at forandre vores måde at leve på for altid. I sin danmarkskrønike udnævner Paul Hammerich Thylejren i sommeren -70 til at være en af de tre vigtigste begivenheder i det 20. århundrede.Dag for dag fortæller Peter Øvig Knudsen i Hippie historien om hippierne og det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv. For andre endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.E-bogen indeholder samme tekst, smukke billeder og collager, som også findes i bogen.
-
- Min vej ud af mørket
188,95 kr. Daniel Rye samler tråden op, hvor bestselleren Ser du månen, Daniel slap, og fortæller en universel historie om at forlige sig med sin fortid og fremtid.I sommeren 2022 tog fotografen Daniel Rye til Washington for at se en af sine torturbødler i øjnene. Turen satte en eksplosion af tanker i gang og blev kulminationen på den indre rejse, han har været på, siden Islamisk Stat frigav ham. På den ene side ville han videre – leve et normalt liv, skabe en familie. På den anden side skulle han se sine traumer i øjnene, forholde sig til efterretningstjenesters spørgsmål og besøge sine medfangers efterladte.I Nærmest fri– min vej ud af mørket tager han læseren med på rejsen, fra han trådte ud i friheden efter 13 måneder som gidsel. Fra dette første skridt begyndte en ny overlevelseskamp, den universelle kamp for at finde sig til rette imellem den, man er, den andre ser, og den man gerne vil være. Gang på gang har han troet, at han havde lagt fortiden bag sig for så igen at blive revet tilbage. Til sidst konfronterede han sig selv og sin historie.Bogen følger op på bestselleren Ser du månen, Daniel af Puk Damsgård. Men denne gang er det Daniel Ryes egen stemme, som styrer fortællingen.
-
148,95 kr. En verden født af is og ild. Ni riger, hvor jætter, monstre og guder lever i verdenstræets skygge. En storslået kamp mod en uundgåelig skæbne. En smukt illustreret bog, som rummer de mest spændende og fantasifulde eventyr fra den nordiske mytologi i Johan Egerkrans’ fortolkning – guder, jætter, dværge, valkyrier, monstre og helte i en mørk, blodig, fantastisk og til tider humoristisk rejse gennem den nordiske gudeverden. Med forord af Peter Madsen, skaber af tegneserieklassikerne VALHALLA og MENNESKESØNNEN.
-
- Den tavse provins
73,95 kr. Europæisk hovedværk om to familier fra Berlin og Budapest. Af deres liv og skæbner væves et storslået billedtæppe, som spejler Europas historie i det 20. århundrede fra mellemkrigstiden og frem til Berlinmurens fald. Den tavse provins er første bind i ungarske Péter Nádas’ monumentale romanværk, Parallelle historier, der nu endelig foreligger i dansk oversættelse. Pressen skriver: »Mesterligt. Ungarske Péter Nádas lader ensomme skikkelser strejfe omkring og mødes i et næsten evangelisk mørke.« – Weekendavisen »Bag et kaos af blod, sæd, lort, modermælk, sved og orgasme spinder forfatteren en skæbnefortælling, hvis mage ikke findes.« ****** – Politiken »”Parallelle historier” er en overvældende oplevelse. Det er en roman i mellemeuropæisk storformat og i familie med værker af blandt andre Thomas Mann og Milan Kundera. Lige nu gør det ikke noget, at det varer lidt, før romanens sidste to bind udkommer. Jeg skal lige nå at trække vejret efter åndeløst at have befundet mig i Nádas’ parallelunivers.« ****** – Kristeligt Dagblad »Kroppen, dens smag og uddunstninger, for ikke at tale om det hæsblæsende knepperi er verdens nav i ungarske Péter Nádas' monstrum af et mesterværk.« – Information »Den stramt styrede ordrigdom og virtuost administrerede langsomhed i skildringerne … hører til Peter Nádas' stilistiske særpræg, som fornemt rammes af den fremragende oversætter Peter Eszterhäs.« ****** – Berlingske »Fantastisk ungarsk rejse i tid og temaer – fremragende oversat.« ****** – Fyens Stiftstidende (Jysk Fynske Medier) »Bogen er uden for kategori.« ****** – Århus Stiftstidende »Det er i sandhed et storværk.«– Kulturkapellet »Denne roman sprænger alle rammer, sådan er det bare, og jeg er fascineret af den og af forfatterens evner.« ***** –Litteraturlinjer.dk »Roman fra en europæisk sværvægter.« – Jyllands Posten »Et monumentalt værk ... Det er ikke en bog man skynder sig igennem, den kræver tålmodighed, men så er den også givende.« - Lektørudtalelse
-
198,95 kr. Da Provo-Knud med sin røde kniv myrder vennen Cola, bliver alle klar over, at hippiefesten er forbi. Indtil da har den dansende Provo-Knud været et ikon for det syrede kærlighedsoprør.I ’den sorte bog’ Hippie 2 fortsætter Peter Øvig Knudsen dag for dag-beretningen om det nye samfund i Thy i sommeren 1970. Bagsiden af de vilde eksperimenter med sex, stoffer og religiøs magi bliver tydelig, da stadig flere kommer ud over vanviddets kant og ind i narkomani, selvmord og drab.Samtidig kulminerer Thylejren på Dag 58 med besættelsen af Hjardemål Kirke. Manden bag er den karismatiske kunstner Peter Louis-Jensen, der har dannet et broderskab med Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard.?Snart ligger besætterne i blodig kamp mod lokale bønder og fiskere og politistyrker fra hele Jylland. Volden og angsten var blevet en del af hippiernes nye samfund.
-
148,95 kr. Meget få mennesker har haft så stor indflydelse på den vestlige verdens tankegang som Martin Luther. Han levede i Tyskland fra 1483 til 1546 og er kendt som munken og teologen, der med sine nye tanker om kristendommen startede reformationen. På Luthers tid gennemstrømmede religion alle dele af samfundet, og derfor fik de nye tanker afgørende betydning for ændringer i samfundet og opfattelsen af mennesket. For eksempel blev familien etableret som det vigtigste sociale fællesskab.I 2017 er det 500 år siden Martin Luther slog sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg – en begivenhed, der blev startskuddet til reformationen. Jubilæet vil blive markeret landet over for at fremme forståelsen af og kendskabet til reformationens betydning for det danske samfund, dansk identitet og bevidsthed. Sigurd Barrett vil med sin nye bog bidrage til reformationsjubilæet ved med sin kendte, billedrige og fabulerende fortællestil at formidle Luther og reformationen for de små. Bogen er levende illustreret af Stine Rosenberg.
-
- Sagaen om Hervør og Hejdrek, Rolf Krakes saga, Skjoldungernes saga
73,95 kr. Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. Oldtidssagaerne 2 indeholder: Sagaen om Hervør og Hejdrek, Rolf Krakes saga og Skjoldungernes saga.
-
44,73 kr. Lucius Annaeus Seneca var romersk tragedieforfatter, digter, filosof og statsmand. Han er forfatter til de filosofiske tekster: Om livets korthed. Om vrede. Om mildhed. Om sindsro, som her udgives i ét samlet værk som en del af Gyldendals Oldtidsserie. Bogen er med nyt forord af Niels Overgaard, forfatter til Det hele handler ikke om dig selv. Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening (2020).I Om livets korthed skriver Seneca om livets forgængelighed og hvordan man får det bedste ud af det, ved ikke at lade sig distrahere, eller spilde livet, fordi man tror det varer evigt. Seneca skriver indsigtsfuldt og relevant om hvordan mennesket ødsler det mest kostbare, som det har, bort – nemlig tiden. Fordi tiden ikke er materiel eller synlig.”Kortest og mest beklemmende er deres liv som glemmer fortiden, forsømmer nutiden og ængstes for fremtiden” skriver Seneca i sit filosofiske skrift, som en kærkommen påmindelse om at være til stede, om at huske og om ikke at frygte dét, man ikke kan kontrollere.Om vrede. Om mildhed. Om sindsro er tre centrale tekster i Senecas forfatterskab. Om vrede indeholder blandt andet en detaljeret beskrivelse af det menneskelige sind og hvordan sindet påvirkes. Senecas tanker om vrede er højaktuelle i dag, hvor en hård og barsk tone fylder mere i den offentlige debat. Seneca skrev Om mildhed til kejser Nero kort efter hans tronbestigelse i år 54. Teksten er Senecas forsøg på at overbevise kejseren om, at man når længst med mildhed, og at hvis man misbruger sin magt imod naturens orden, vil disse grusomheder blive vendt mod en selv. I Om sindsro skriver Seneca vedkommende om hvordan selvindsigt kan befri mennesket fra den ydre verdens omskiftelighed.
-
- Dramaets sidste akt
188,95 kr. I fjerde og sidste bind af det imponerende værk om den danske modstandsbevægelse under besættelsen når vi til den dramatiske afslutning på krigens fem lange år. Niels-Birger Danielsen samler trådene fra de forrige bind af værket og kommer med sin egen konklusion på et voldsomt kapitel af danmarkshistorien.Dramaets sidste akt begynder i sommeren 1944, hvor kampen mellem modstandsbevægelsen og Gestapo og især det tyske politis danske håndlangere tiltager i brutalitet. Frihedskæmpernes likvideringer på den ene side og på den modsatte side repressaliedrab samt schalburgtager eskalerer i en ond spiral, der først bliver brudt ved den tyske kapitulation i maj 1945. Specielt i København er der det sidste år en borgerkrigslignende tilstand, og efter den tyske aktion mod det danske politi den 19. september 1944 føjer en omsiggribende kriminalitet sig til de øvrige farer for civilbefolkningen.Sideløbende med skærpelsen af kampen og udsigten til krigens afslutning sker der den sidste tid en tilnærmelse mellem modstandsbevægelsen og de etablerede politikere, der havde stået bag samarbejdspolitikken indtil den tyskerklærede undtagelsestilstand i august 1943. Mellem parterne bliver der indgået et forlig om en befrielsesregering med lige mange ministerposter til modstandsbevægelsen og politikerne, enighed om etstrengt retsopgør og en fælles anmodning til de sejrende stormagter om anerkendelse af Danmark om allieret land.Nu er modstandskampen blevet hele folkets kamp og ikke kun noget, der blev udøvet af snævre nichegrupperinger. Politikerne er blevet medkæmpere. Og sådan er der så meget, der bliver ”med tilbagevirkende kraft”, da konklusionerne ved besættelsestidens slutning skal drages på dimensionen samarbejde contra modstand. Et dilemma, der har præget de fem besættelsesår, og som siden dengang er blevet heftigt diskureret.
-
- Arnulf sagaen bind 6
181,95 kr. Jomsvikingen Arnulf Ulveblod har tjent i kejser Basileios’ væringegarde i flere år. Han vender hjem med ry og rigdom, men gamle fjender og bitre opgør venter. De nordiske konger og jarler truer hinanden i hårde magtspil, som kræver stærke alliancer, og Jomsborg inddrages i intrigerne. Arnulf må kæmpe for riger og frænder og egen overbevisning, mens kong Svend af Danmark ikke har glemt sit had, og kong Olav Tryggvason kristner Norge med ild og vold. Troskab og hævn og bedrag bliver altafgørende! Men Arnulf har godt følgeskab af sine blodbrødre, sin ven Toke og sin unge søn Torulf. Den episke nordiske fortælling fortsætter!
-
103,95 kr. I dette personlige og velargumenterede essay, der stammer fra Chimamanda Ngozi Adichie meget anerkendte Ted talk af samme navn, præsenterer hun læseren for en unik definition af feminisme i det 21. århundrede. Hun trækker i høj grad på sine egne oplevelser og sin dybe forståelse for kønspolitikkens ofte tilslørede virkelighed. Og fortæller om, hvad det vil sige at være kvinde lige nu – en højaktuel opfordring til, at vi alle bør være feminister.Sangerinden Beyoncé har samplet dele af Ardichis essay og bruger det i det populære nummer Flawless, hvor teksten fungerer som 2. vers.
-
- Om længslen efter et andet familieliv
118,95 kr. I en tid, hvor statistikker melder om stress og udbrændthed, og hvor mange oplever en økonomisk usikkerhed, inspirerer journalist og mor til fire, Maj My Humaidan, til at turde tro på, at livet kan leves anderledes og mere meningsfuldt. Sammen med sin mand valgte Maj My Humaidan at sige farvel til hamsterhjulet og et materielt overdådigt liv i storbyen og begynde en ny tilværelse på en lille gård på Ærø. De meldte børnene ud af vuggestuen, børnehaven og skolen, smed vækkeuret ud og levede i fire år et liv på kanten af samfundet, hvor de dyrkede afgrøder, badede, tegnede, byggede og øvede sig i at leve bevidst. De opdagede friheden i at vælge materielle goder fra og mavefornemmelsen til.Maj My Humaidan kaster gennem sin egen fortælling - og med sin stærke, poetiske pen - et knivskarpt blik på de ofte ubevidste normer, som flertallet lever efter, og som efterlader mange forpustede. Det gør hun med et håb og en optimisme for øje, idet hun minder om, at vi helt selv kan vælge, hvordan vi vil leve vores liv.