Lydbøger
-
- Turen går til engelsk fodbold
133,95 kr. Den tidligere professionelle fodboldspiller og nu fodboldekspert og -kommentator Morten Bruun tager læseren med på en passioneret rejse rundt til de største scener i engelsk fodbold. Just follow all the others … Med sin far ved hånden dukkede den danske dreng Morten op fra Seven Sisters-stationen i London en augustdag i 1976. De skulle til White Hart Lane og se Tottenham mod Middlesbrough og var så uerfarne, at de måtte spørge om vej til stadion. Sådan er det ikke længere, for som fodboldekspert og kommentator blev de engelske stadioner Morten Bruuns arbejdsplads. Som han har elsket med den samme barnlige fascination som den dag, han så sin første kamp. 11 år gammel. Han elskede spillerne, stemningen, sangene, hele den kultur og historie, der gør engelsk fodbold unik. Det er derfor, han har skrevet denne bog. For at dele ud af sine oplevelser. For at tage læseren med til de store scener i London, Liverpool og Manchester. Men også til de små. Til regnbuebyen Brighton i syd. Til de kuldsejlede kulminebyer i nord. Til de glemte storklubber i Sheffield og Birmingham. Til tipsfodboldens vugge i Wolverhampton. Og selvfølgelig til London, Mortens yndlingsby i hele verden, hvor det hele begyndte. Læserne kommer med til de store derbies, de bitre nedrykningsslag og pokal finalerne. De er med på togtur over de bløde bakker i Yorkshire og ned i de overfyldte undergrundstog til Wembley. Og de er ikke mindst med på 48 forskellige stadioner og møder alle de forskellige fodboldkulturer i England. Kort sagt: Turen går til engelsk fodbold. Og læseren skal med. Hele vejen rundt.
-
120,95 kr. Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i „Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Frank (1929-1945) var en tysk jøde, der blev verdensberømt for sin enestående dagbogsskildring af livet som jøde i det besatte Europa under Anden Verdenskrigen. Dagbogen fortæller den gribende historie om hendes og hendes families forsøg på at skjule sig for nazisterne. Anne Frank blev i 1944 sendt i koncentrationslejr sammen med sin familie, hvor hun døde i 1945.
-
- Nyd freden i Hans nærvær
188,95 kr. 'Jesus Kalder' er en bog med andagter til hver dag i året. Sarah Young har skrevet denne andagtsbog ud fra en lyttende tilgang til, hvad Gud har at sige til os. Efter mange år med envejskommunikation i andagtslivet, besluttede Sarah Young sig for at prøve at sætte sig ned med en blyant i hånden og lytte – lytte til, hvad Gud ville sige til hende. Dette er der kommet en helt speciel andagtsbog ud af.Til hver dag i året er der et kort andagtsstykke, skrevet, som hvis det var Jesus, der talte direkte til dig. Andagterne er solidt funderet i Bibelen, og det, at det er Jesus, der taler direkte, gør det til en meget speciel oplevelse at holde andagt. Det er en god øvelse i at lytte til Gud.
-
- Europas nazistiske soldater
44,73 kr. Waffen-SS udviklede sig i løbet af Det Tredje Riges historie fra en beskeden livgarde for Hitler til at være en multietnisk og transnational massehær, som over en million mand passerede igennem. Et af de mest forbløffende paradokser i moderne militærhistorie. Flertallet af soldaterne kom fra Tyskland, men styrkerne talte mænd fra hele Europa; syd og øst, såvel som nord og vest. Soldaterne i Waffen-SS blev indsat på stort set alle europæiske fronter og i alle former for krig og ugerninger. De deltog i Holocaust, blev indsat i partisanbekæmpelse på Balkan, kæmpede mod de allierede hære i Italien, gjorde tjeneste på Vestfronten og mødte Den Røde Hær på Østfronten fra Nordkap til Kaukausus. Historikerne Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith har skrevet den hidtil mest omfattende samlede historie om Waffen-SS
-
133,95 kr. Glasvinge af Katrine Engberg er endnu en fabelagtig krimifra forfatteren bag Krokodillevogteren og Blodmåne. Det er lørdag den 14. oktober: En sygeplejerske på RigshospitaletsHjertemedicinske Afdeling fylder en engangssprøjte med en overdosis afhjertemedicinen, der hedder Ajmelin. Derefter injicerer hun en besværlig, ældre,mandlig patient med dosen. Seks dage tidligere: Liget af en nøgen kvinde bliver fundetaf et avisbud i Storkespringvandet på Strøget. Man kan se snitsår på hendeshåndled og i lysken. Spørgsmålet er nu, hvem ønskede, at hun skulle dø på dennelidelsesfulde måde – og hvorfor?Politiassistent Jeppe Kørner får sagen og skal opklare denuden sin vanlige makker, Anette Werner. Anette Werner er på barselsorlov ellerdet vil sige… det er hun ikke helt… Efterforskningen på mordet fører parret dybt ind isundhedssystemet, hvor de pludselig befinder sig blandt behandlere sompatienter og mennesker, der er i besiddelse af enorm empati og sarte sjæle menogså med store ambitioner. Samtidig burde Esther de Laurenti være godt i gang med atskrive sin roman, men det er hun ikke. Hun lider af skriveblokering ogtungsind, og det bliver ikke bedre, da hendes bofælle og ven, Gregers,indlægges på Riget.Brikkerne falder på plads i denne indviklede og tragiskesag, den 14. oktober, da ugen er omme, og sagen får en hæsblæsende finale – og detender ikke godt.Glasvinge er Kathrine Engbergs tredje bog i serien om Krønerog Werner, og læsere af de to første bøger vil da også kunne genkende ansigteri persongalleriet i det tredje bind. Glasvinge kan sagtens læses enkeltstående,da den har et selvstændigt plot. Med Glasvinge har Kathrine Engberg endnuengang skabt en gribende krimi, der er mulig at lægge fra sig.
-
- En ny verdenshistorie
138,95 kr. ”Yderst velresearchet populærhistorie når den er bedst." – The New York Review of Books "Enhver som vil forstå verden, bør læse Frankopan.” – Berliner Zeitung ”Ud over at være en meget begavet forfatter og en fantastisk historiker er Frankopan også ekstremt modig. Dette er intet mindre end en klassiker.” – Süddeutsche Zeitung Silkevejen er kendt som et historisk begreb. Handelsvejen, som egentlig bestod af flere karavaneruter, kendes fra 1. årh. f.Kr. og var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet ca. 1500, den vigtigste trafikåre for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer, herunder silke, til Sydasien og Europa. Færre ved måske, at denne region i mere end tusind år bandt den østlige og vestlige civilisation sammen mellem verdenshavene. Imperier opstod og forsvandt igen. Verdens største religioner udsprang herfra, ligesom sprog, ideer og sygdomme bredte sig undervejs langs netværket af hoved- og biveje – Silkevejene, som Peter Frankopan kalder det. Vikingerne var her – vi ved med sikkerhed, at de nåede så langt som til Konstantinopel. Måske de ikke lod sig omvende af de nye religioner som islam og kristendom, de mødte undervejs, men bogen viser, at uanset religiøse, politiske eller ideologiske uenigheder så kunne de forskellige etniske grupper og folkeslag altid finde ud af at handle med hinanden. Silkevejen har fået fornyet aktualitet. Vore dages Kina, Sydøstasien og Indien gør Vesten rangen stridig som førende handelsnationer. Silkevejen er kort og godt igen blevet verdens centralnervesystem. "Silkevejene" er blændende historieformidling. Et overflødighedshorn af viden og perspektiver. Bogens mange spor og temaer væver sig ind og ud ad hinanden, indtil de – ligesom i et persisk tæppe – samler sig i et mønster. OM FORFATTERENPeter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantiske studier ved universitetet i Oxford. Skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.
-
- Hvordan den nye moral gør de unge psykisk syge
118,95 kr. Vi er gået fra forbudssamfund til påbudssamfund, fra regler til idealer. Det er egentlig ikke, fordi de unge har gjort noget forkert, de har bare aldrig gjort nok. Derfor er det heller ikke længere skylden, men skammen og utilstrækkeligheden, der fylder i dag.Utilstrækkelig er skrevet til de pligtopfyldende og samvittighedsfulde unge, der forsøger at gøre det godt, men som alligevel siger ”Det er min egen skyld”. Til den skoleudmattede, for hvem intet er godt nok, hvis bedre er muligt. Til dig, der føler dig forkert, selvom du forsøger at gøre alting rigtig.Derfor er Utilstrækkelig er samtidig velegnet for enhver forælder eller underviser, der arbejder med unge, og som ønsker en bog, der ikke kun taler om den unge, men direkte til den unge.
-
44,73 kr. En ung franskmand i Algeriet, Meursault, lever et ganske almindeligt hverdagsliv, indtil han en dag på grund af tilfældige omstændigheder skyder et menneske, han overhovedet ikke kender. Alt, hvad der sker omkring Meursault, oplever han på en underlig søvngængeragtig måde uden rigtig at forstå meningen med hverken det, sig selv eller verden. Han skelner ikke mellem godt og ondt. For ham har alle handlinger samme gyldighed. Romanen er nyoversat af Hans Peter Lund.
-
- Forny din seksualitet og dit kærlighedsliv
123,95 kr. Den nye tantraForny din seksualitet og dit kærlighedslivHvad er god sex? Er det; når I begge har fået orgasme og ligger tilfredse og sunder jer bagefter? Ja; det er det. Men god tantra sex er langt mere.nbsp; Den nye tantra handler nemlig ikke kun om seksuel tilfredsstillelse; men om en personlig og fælles udviklingsproces. Tantra sex er en direkte vej til et langt større møde mellem jer; end ”den almindelige sex” sædvanligvis giver jer adgang til. Det handler om at mødes så dybt; så højt og så inderligt; som I overhovedet kan. Derfor mætter tantra sex bedre; og når du har fået; hvad du har godt af; ophører trangen til at søge de hurtige; tomme kalorier igennem overfladisk sex; utroskab og små illegitime forelskelser og dagdrømme. Der vil opstå en naturlig ro og harmoni i jeres forhold. Når du får; hvad du skal have; løber du ingen steder. Og det gør din partner heller ikke.Forfatter og spirituel lærer Anne Sophie Jørgensen inviterer både etablerede par; nye kærestepar og singler; der ønsker at arbejde med deres seksualitet og kærlighedsliv; indenfor i den nye tantra. Hun har opdateret en årtusindgammel lære fra Østen og bragt den ind i en moderne virkelighed. Hun inspirerer os til; hvordan vi kan arbejde med energi; chakraer og meditation; alt imens vi kaster os rundt i dynerne; eller hvor vi nu er; og leger os frem til en seksualitet; som opløfter os og beriger vores forhold.
-
139,95 kr. HOMO DEUS udforsker de projekter, drømme og mareridt, som vil forme det 21. århundrede - fra hvordan vi overvinder døden, til hvordan vi skaber kunstig intelligens. Bogen stiller det fundamentale spørgsmål: Hvor går mennesket hen herfra? Og hvordan kan vi forsvare en skrøbelig verden mod vores egne destruktive kræfter? Dette er det næste stadie i menneskets evolution. Dette er Homo deus. Yuval Noah Hararis forrige bog, bestselleren SAPIENS, viste os, hvor vi kom fra. HOMO DEUS viser os, hvor vi er på vej hen. Den israelske historiker beskriver med sin sædvanlige kombination af videnskab, historie og filosofi en ikke så fjern fremtid, hvor vi går nye udfordringer i møde. "Homo deus vil chokere dig. Den vil underholde dig. Men først og fremmest vil den få dig til at tænke på en måde, du aldrig har gjort før." Daniel Kahneman, forfatter til bestselleren At tænke - hurtigt og langsomt
-
44,73 kr. Symbolsk roman om en pestepidemi, der i 1940'erne bryder ud i byen Oran i Algeriet.
-
- Skævvredne data i en verden designet til mænd
188,95 kr. Forestil dig en verden, hvor … … din telefon er for stor til din hånd … din læge udskriver medicin, der er forkert til din krop … du har 47 % større risiko for at komme til skade, hvis du bliver involveret i et biluheld.Hvis det lyder bekendt, er du sandsynligvis en kvinde. Usynlige kvinder afslører, hvordan verden er designet af og for mænd, og hvilke katastrofale konsekvenser det ofte har. Caroline Criado Perez har for første gang samlet en imponerende række studier og beretninger fra hele verden, der kaster lys over, hvordan kvinder er blevet glemt, og hvilken gennemgribende effekt, det har på os alle.#1 Sunday Times bestseller Vinder af 2019 Royal Society Science Book Prize 2019 Financial Times Business Book of the Year Award The Times Current Affairs Book of the Year A book of the decade by the Sunday Times
-
- Min rejse til Håbets Land
148,95 kr. Anja og de afrikanske heksebørn En ærlig og inspirerende biografi om nordjyden Anja, der forfulgte drømmen om at vie sit liv til at hjælpe heksebørn i Nigeria – og i dag er verdenskendt for sin hjælpeorganisation DINNødhjælp. ”Tatoveringerne afspejler det kaos, der har været igennem hele mit liv,” siger Anja Ringgren Lovén i denne åbenhjertige biografi, hvor hun for første gang løfter sløret for de op- og nedture, der har præget hendes liv. Fra opvæksten med en alkoholisk far til morens alt for tidlige død. Om årene med angst og spiseforstyrrelser og viljen til at vende tilbage til livet og realisere sin drøm om at hjælpe andre – og få succes med det. Hun blev med ét verdenskendt i 2016, da fotografiet af hende, der reddede en udmagret tre-årig dreng fra en landsby i Nigeria, gik viralt. Drengen, der fik navnet Hope, var anklaget for at være heks og var blevet udstødt og tortureret af både sin familie og landsbysamfundet. Anja Ringgren Lovén har bevist, at man med vilje og modet til at arbejde i et af verdens farligste lande kan give udsatte børn en tilværelse og uddannelse, de aldrig havde turde håbe på. 2012 blev et afgørende vendepunkt i Anjas liv. Efter at have set en britisk dokumentar om, hvordan heksebørn mishandles i Nigeria, valgte hun at opsige sit job i en tøjbutik i Aarhus, solgte alle sine ejendele, og med penge indsamlet i Danmark rejste hun til Nigeria for at hjælpe disse udstødte børn. Hun var på det tidspunkt i midten af trediverne, single og barnløs og mødte i Nigeria ikke kun sit kald, men også sin store kærlighed, hjælpearbejderen og juristen David Emmanuel Umem. I 2014 fik de sønnen David Junior og har i fællesskab etableret DINNødhjælp, der i dag driver børnecentret Land of Hope i det sydøstlige Nigeria, hvor de såkaldte heksebørn kan leve i trygge omgivelser. Anja har vundet adskillige priser for sit humanitære arbejde, og Dalai Lama har personligt vist hende sin anerkendelse. Heksebørnenes mor er en stærk fortælling om ikke blot at forfølge sine drømme, men også om de personlige omkostninger, det kræver.
-
139,95 kr. 23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly?
-
- 10.000 års epidemihistorie
208,95 kr. I begyndelsen af 2019 følte den 57-årige rejehandler Wei Guixian i Wuhan sig småsløj. Hun opsøgte en læge for at få hjælp til at dulme symptomerne og vendte derpå tilbage til sin stadeplads på dyremarkedet. Tre måneder senere var smitten ude af kontrol og spredt i hele verden.For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, de så effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i slipstrømmen. I et historiskperspektiv var den til gengæld forventelig. Frygten for epidemierne er ældgammel, og engang troede man, at de høstede deres ofre fra ryggen af en gustengul hest. Det er da også helt uden sammenligning sygdomme og ikke krige, der udgør verdenshistoriens største dræber. Adskillige gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under, ligesom de har givet nye muligheder for de overlevende.Denne bog fortæller hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.
-
168,95 kr. DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”. Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.Det blinde øje er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier.
-
139,95 kr. Romanen PETERS KÆRLIGHED fortæller Peter von Scholtens utrolige historie. Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien. Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han - omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske - endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: Now you are free! Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen. PETERS KÆRLIGHED bygger videre på handlingen i Mich Vraas prisnominerede og anmelderroste roman HAABET fra 2016.
-
139,95 kr. Den 17. september 1944 hørte generaloberst Kurt Student, grundlæggeren af Nazitysklands faldskærmstropper, det voksende brøl af flymotorer. Han gik ud på sin altan med udsigt over det flade landskab i det sydlige Holland for at se de allieredes Dakotaer og svævefly nærme sig. Og han kiggede misundeligt op på den massive demonstration af faldskærmstroppernes overmagt. Operation Market Garden skulle have afsluttet krigen ved at indtage broerne over Rhinens nedre løb. Det var en dristig plan, der slog fejl. Tabstallene var store, især for hollænderne, som satte alt på spil for at hjælpe. De tyske gengældelsesaktioner var ubarmhjertige og fortsatte, indtil krigen var ovre. Antony Beevor fortæller her den sande historie om kampene ved Arnhem. Det er en uforglemmelig og gribende beretning, der handler om meget mere end et enkelt dramatisk slag - den undersøger også, hvad krig egentlig handler om.
-
- Om køn, feminisme og #metoo
198,95 kr. "Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?"Danmarks første kvindelige statsminister melder sig med denne personlige og åbenhjertige bog - baseret på egne enestående erfaringer og skrevet med indsigt og humor - ind i centrum af debatten om ligestilling, feminisme, magt, sex, #metoo og tidsånden.Et stærkt indlæg i debatten fra en kvinde, der ved, hvad hun taler om.
-
- Fjorten fortællinger om dronning Margrethes 50 år som regent
123,95 kr. Mennesker med et nært forhold til dronning Margrethe fortæller om, hvordan hun i 50 år er vokset til at blive et nationalt samlingspunkt, som befolkningen holder af og lytter til. Kong Willem-Alexander af Holland, kronprins Haakon af Norge, kronprinsesse Victoria af Sverige, statsminister Mette Frederiksen, billedkunstner Bjørn Nørgaard, fhv. kgl. konfessionarius Erik Norman Svendsen, arkæolog Flemming Kaul, ambassadør Ulrik Federspiel og de nære veninder Birgitta Hillingsø og Marianne Haslund-Christensen beretter om de søjler, som dronning Margrethes liv hviler på: familien, nationen, rigsfællesskabet, historien, troen og kunsten, og geologen Minik Rosing og maleren Trondur Patursson fortæller om forholdet til Grønland og Færøerne.I bogen gør Dronningen også selv status over sine 50 år som Danmarks statsoverhoved.Tilsammen udgør beretningerne et varmt og levende portræt af en regent, der har repræsenteret Danmark udadtil og forenet landet indadtil. Let har det ikke altid været, Dronningen har skullet tackle udfordringer og kriser. Både som monark og menneske.
-
73,95 kr. Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset – eller på en retræte eller et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget er det en anden sag. Bogen udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og forfatteren bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom.
-
- Nis Koch og sønderjyderne, der i 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig mission til Afrika og endte som jaget vildt
188,95 kr. Safari fra helvede er endnu en fængslende bog fra bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty. Her fortæller han historien om de knap 30 sønderjyder, der forklædt som danske sømænd i det tyske kejserriges tjeneste under 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig, halsbrækkende mission til kolonien Tysk Østafrika. Foran sig på et maskeret skib havde de 25.000 sømil, Nordatlanten, Sydatlanten, Kap det Gode Håb og Det Indiske Ocean – og mod sig Royal Navy.Bogen handler om sønderjydernes dramatiske og farefulde sørejse og senere fodrejse gennem det afrikanske vildnis. Selv om alt det, sønderjyderne skulle igennem, næsten er for utroligt til at være sandt, er der tale om virkelige hændelser. De beskrives via deltagernes øjenvidneberetninger og erindringer og er baseret på samtidige og unikke dokumenter fra arkiver i Tyskland, England og Danmark.I den ene ende af skalaen er der verdenshistoriske skikkelser som Winston S. Churchill, dengang britisk marineminister, og den legendariske tyske general Paul von Lettow-Vorbeck, kendt og berygtet som ”Afrikas løve”. I den anden ende en flok ydmyge sønderjyder, hvis indsats skulle få afgørende indflydelse på krigens gang i dette fjerne hjørne af verdenskrigen.En gennemgående fortæller er den lune og beskedne fyrbøder Nis Kock fra Kegnæs på Als. Takket været hans usædvanligt levende vidnesbyrd om de i alt fem års sære og farlige begivenheder, han og kammeraterne blev hvirvlet ud i, kommer læseren helt tæt på dette ejendommelige og i dag så godt som glemte stykke verdenshistorie.
-
133,95 kr. International bestseller med flere end 3 millioner solgte eksemplarer alene i Sydkorea. ”De ting du kun kan se, når du sætter farten ned” er en smukt illustreret bog til alle, der føler, at verden omkring dem går lidt for hurtigt. Forfatteren Haemin Sunim er zenbuddhistisk munk, og hans enkle og milde råd, der henvender sig til alle uanset religion, nationalitet eller alder, har gjort bogen til en nyklassiker inden for genren. I bogen giver han råd om alt fra kærlighed, stress, tilgivelse, konflikter på arbejdet og blandt venner og gør os opmærksomme på den glæde og styrke, det bringer os, når vi sætter farten ned. ”Genialt enkle råd fra en zenbuddhistisk munk der vil give dit humør, din karriere og dine personlige relationer et boost.” – Daily Mail ”Alle der gerne vil trives bedre i deres liv burde have den liggende på deres natbord.” – Arianna Huffington
-
218,95 kr. Hvor lang er en forsyningslinje? Hvad er en black hat?Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2021 har søofficer og militæranalytiker Anders Puck Nielsen slået sit navn fast i den danske offentlighed. Med stor erfaring, konkret viden og særlige formidlingsegenskaber klæder han dagligt danskerne på til at forstå en ny, kompleks virkelighed, der indbefatter ufred i Europa – og en fremtid, hvor ingen længere kan lade, som om kunsten at føre krig hører til i en en anden tidsalder.I denne veloplagte bog, der er skrevet i samarbejde med forsvarsjournalist og tidligere overkonstabel Kasper Wester, giver Anders Puck Nielsen en introduktion til krig anno 2022, hvor alle kan være med. Gennem konkrete eksempler får læseren indblik i krigens domæner – til lands, vil vands, i luften, i rummet og på nettet. Læseren bliver også klogere på moderne begreber som oprørskrig, informationskrig og atomkrig. Og ikke mindst den krig, alle frygter, nemlig en 3. verdenskrig.Uden at være dommedagsprofet forsøger Anders Puck Nielsen med sin bog at udbrede menigmands kendskab til krig. Som Anders Puck Nielsen slår fast i bogen: Det stærkeste våben mod krig er viden.
-
44,73 kr. -
139,95 kr. Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.SKIBET FRA HELVEDE er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne - med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen - satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.SKIBET FRA HELVEDE er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed - og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.
-
- Hvorfor vælgernes ønsker forsvinder op i den blå luft – og hvordan vi fikser det
208,95 kr. Dansk politik går i tomgang. Og det selv om over 700.000 offentligt ansatte går på arbejde for at udforme og udrulle politikernes ønsker. I denne bog opføres en (nerve)pirrende fortælling om det danske folkestyre. I centrum står politikere, journalister og embedsmænd fanget i deres eget spin som magtesløse sjæle, der løber hurtigere og hurtigere – men alligevel må erkende, at for meget sander til i pseudopolitik. Spørgsmålet rejser sig: Kan vi i dag overhovedet drive politiske forandringer? Alt for sjældent løser reformerne nemlig de store problemer i vores samfund såsom klima, tech, ulighed og vækst. Eller bare de nære emner som folkeskole, jobformidling, integration, skatteindkrævning og socialpolitik. Og konsekvensen er klar: Når vælgernes ønsker forsvinder op i den blå luft, så udhuler det vores demokrati. Gennem nye data, videnskabelige artikler, historisk materiale og 50 interviews med nøgleaktører viser bogen, at mange af de uløste problemer er såkaldte ’vilde problemer’. Det er sammenviklede problemer, som konkurrencestaten har svært ved at tøjle. En vej ud af dette morads er opbygningen af en entreprenørstat. Det er en stat, som begejstrer ved at udvælge få månelandingsprojekter, som er så store og svære, at vi kun løser dem på tværs af offentlig, privat og civilsamfund. Entreprenørstaten åbner sig altså mod omverdenen og giver sig tid til at lege, udvikle, teste og skalere i et langt sejt træk for at bringe troen på politik tilbage.
-
148,95 kr. Han blev svigtet af sit land og af sin far.Han svor ikke at se sig tilbage.Nu har Danmark brug for ham.For kontreadmiral Richard Cortzen startede og sluttede alting med fædrelandet. Det koncept siger imidlertid ikke hans søn, Tom, noget. Han har efter en traumatisk oplevelse som jægersoldat i Irak vendt både sin far og sit fædreland ryggen.Da faren dør, og Tom må haste hjem til begravelsen, sker der imidlertid noget. En gammel soldaterkammerat prikker ham på skulderen: Danmark har brug for Tom.Splittet mellem faderens livslange kamp for Gud, konge og fædreland og sin egen individualistiske ideologi bliver Tom sendt ud i nationens tjeneste. En iransk topprogrammør er blevet dræbt i Dubai og hans danske kæreste er forsvundet. Sagen berører egentlig ikke Danmarks sikkerhed, hvis ikke det var, fordi FE’s udsendte i Mellemøsten, som var Toms gode ven, også er blevet myrdet.KONGETRO er en vild historie om magtmisbrug, konspiration og nationalisme i en verden, hvor landegrænserne i stigende grad trækkes hårdere og hårdere op.
-
119,95 kr. Der er helte – og så er der græske helte.Stephen Fry genfortæller de græske heltes historier. Der er hårrejsende jagter, farefulde færd gennem sindrige labyrinter, umulige gåder og blodtørstige monstre.Historierne om os dødelige mænd og kvinder og hvad vi er i stand til, når heltemodet er størst, er dramatiske og morsomme, tragiske og tidløse.I HELTE indfanger Stephen Fry den græske mytologis vidunderlige historier og deres relevans for den moderne læser. De græske myter er blandt de mest indflydelsesrige historier, der nogensinde er blevet fortalt, nedarvet gennem årtusinder. De har inspireret forfattere og kunstnere fra Shakespeare til Michelangelo og fra James Joyce til Walt Disney.
-
- Krig og konflikt fra stenalder til vikingetid
73,95 kr. Krig og ufred har fulgt mennesket siden tidernes morgen, men historiens kilder er tavse om lange perioder af den gamle verdens historie. Til gengæld har fortidens krigere efterladt sig spor i jorden, og Danmark er kendt for helt enestående forhistoriske fund. Våbenudstyr i grave, skeletter mærket af vold, store våbenskatte og overdådige offerfund i gudelunde i den vilde natur er genfundet og gør det muligt at fortælle om fortidens konflikter og kampe. Fortidens Slagmarker løfter en flig af den historie, der før lå hen i fortidens mørke – en populærvidenskabelig og fagligt velfunderet fortælling om krig og kamp fra stenalder til vikingetid, 6500 år.