De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Lydbøger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Historie og samfund
  • af Sara Skaarup
    128,95 kr.

    De fleste mennesker opfatter et parforhold som et lukket kredsløb, hvor de to parter ikke har intime relationer og sex med andre end hinanden. Men passer det mon til alle, og hvad stiller man op, hvis det ikke gør? KÆRLIGHEDSKONTRAKTEN guider jer som par til at finde præcis den definition på samlivet, som passer bedst til jer. Det kan være en friere, men stadig forpligtende aftale, der ikke sætter kærlighed, eventuelt ægteskab og børn over styr.Hvordan bevarer og styrker man kærligheden, hvordan håndterer man jalousi, hvordan sætter man nye grænser, hvordan trækker man i land igen, hvordan gebærder man sig i forhold til omverdenen?KÆRLIGHEDSKONTRAKTEN er en refleksion- og guidebog, der også rummer erfaringer fra mænd og kvinder om deres tanker og udfordringer med åbne forhold.SARA SKAARUP er sexolog og journalist. Hun har de seneste ti år rådgivet folk i forhold til ikke-monogame relationer og deltager jævnligt i debat i medierne.

  • - Urter, klarsyn og medsøsteri
    af Sanne Gottlieb
    158,95 kr.

    ”At være hex er ikke noget, du bliver. Det er noget, du altid har været.”Smuk bog om den historiske heksefigur, den indre magi, der er medfødt hos kvinder, og hvordan man kan dyrke den i sin hverdag.Find ud af, hvilken type hex du bærer på indeni, og skab din egen hexepraksis ved hjælp af magiske redskaber, naturens urter, spells, sexmagi og månens cyklus.Før i tiden havde hver landsby sin kloge kone, der med planter eller hellige ritualer kunne helbrede sygdom eller give gode råd til at holde ulykker for døren. I 1200-tallet startede kirkens jagt på dem, der praktiserede trolddom og heksekunst, og heksen blev en frygtet figur.I dag brændes heksefiguren på bålet hvert år, men hendes magi lever i bedste velgående. Den findes overalt i hverdagen, og enhver, der er villig til at åbne sine sanser, kan benytte sig af den. Ved at tage hekseskikkelsen på sig dag, kan nutidens kvinder påkalde sig den magt, tusindvis af kvinder blev slået ihjel for under heksejagten. Magten til at helbrede, forbande og vælge sin egen vej.I Hex fortæller Sanne Gottlieb om sin egen vej til heksekunsten og viser dig, hvordan du selv kan komme i kontakt med dine medfødte kræfter og benytte dem i hverdagen. Men bogen er også en påmindelse om den undertrykkelse som hekse og andre fritænkende kvinder blev udsat for fortiden, og som trækker tråde til nutidens shaming af frie kvinder og piger.Sanne Gottlieb (1968) er journalist, radiovært, debattør og sygeplejerskestuderende. Hun debuterede i 2017 med romanen Sleep Stalker, efterfulgt af fagbogen Klimakteriesild fra 2019.

  • - Fra begyndelsen til for nylig
    af Asser Amdisen
    94,95 kr.

    Tag med på en tour de force gennem 15.000 års danmarkshistorie – fra dengang isen smeltede til for nylig. Veloplagt og uden filter giver historiker Asser Amdisen sin version af vores fælles fortælling – uden at gå af vejen for en god myte eller saftig sladder fra svundne tider. Ambitionen er at levere sjov, underholdende og oplysende danmarkshistorie uden fodnoter og lange videnskabelige udredninger, en bog, som gerne må både ophidse, provokere og begejstre undervejs. "I en tid, hvor der er rift om at formidle og fortolke danmarkshistorien, er det en nydelse, at det gøres af en historiker, som mestrer sit stof og tør slå et slag for den store fortælling. Amdisen er ikke bare en eminent fortæller, men han er også en modig historiker. Bogen kan sagtens læses som periodevis nedslag i historien ud fra interesse, men det helt store udbytte får man som læser, hvis man vælger at lade Asser Amdisen tage en i hånden og tage turen gennem det hele fra oldtid, det sidste kongemord, over reformationen helt frem til Danmark i en globaliseret arbejdsdeling." – Politiken (5 hjerter)

  • Spar 13%
    af Svend Brinkmann
    123,95 kr.

    Inden 2020 gik i gang, satte Svend Brinkmann sig for at bruge et år på at undersøge og diskutere, hvad tro og religion er i en moderne verden. Hans mål var at finde ud af, om tilværelsens religiøse dimension kan være relevant for et videnskabeligt uddannet og sekulært opdraget menneske som ham selv. Han ville give Gud en chance.Hver måned året og bogen igennem stiller han et nyt spørgsmål til tro og religion og går videbegærligt og åbent til det religiøse univers. Hans mål er at finde en vej mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og skråsikker afvisning af religion på den anden. En mellemvej, der ofte mangler i tidens religionsdebatter, som let ender i velkendte grøfter.2020 udvikler sig som bekendt helt anderledes end ventet. Og undersøgelsen af Gud kommer primært til at foregå hjemme fra skrivebordet, hvor Brinkmann får tid til at dykke ned i såvel Bibelen som i moderne tekster om religion, videnskab, psykologi og filosofi. Ud fra den læsning bliver han klogere på sin egen tro.

  • - en coronakrønike
    af Carsten Jensen
    168,95 kr.

    En måned før coronaen ramte, mistede Carsten Jensen sin stedsøn, som kun blev 25 år. Carsten forelæste på et universitet i Los Angeles, hvor han var engageret i en tæt dialog med sine unge studerende om deres håb og drømme for fremtiden. Tilbage i selvisolation i et nedlukket Danmark besluttede han sig for at dokumentere pandemien. Hvad tænkte vi, imens den stod på? Hvad er vores forventninger, når den slutter?Øvelser i afsked er en bog om afsked, både den personlige og den globale, hvor vi alle er tvunget ud i en helt ny, udsat position. Sorg er et ukendt land, og det er en pandemi også. Ensomhed, eftertanke og en følelse af tab har de til fælles. Øvelser i afsked er også en bog om livsperspektiver, der lukker sig, mens andre åbner, og en historisk situation, der kræver nye spørgsmål og svar.

  • Spar 15%
    - 3. Bind
    af Philip Kerr
    82,95 kr.

    Året er 1948 og Anden Verdenskrig er slut. Den flabede, hårdkogte privatdetektiv Bernhard Gunther er kommet helskindet gennem krigen. Og i det sønderbombede Berlin, hvor spændingerne mellem de vestlige stormagter og Sovjetunionen er voksende, forsøger Gunther at videreføre sin virksomhed som privatdetektiv. Han får til opgave at opklare et mord på en amerikansk officer i Wien, men opdager hurtigt, at han har stukket hænderne i en hvepserede, der summer af gamle nazispidser samt russiske og amerikanske agenter. Et tysk rekviem er tredje bind i Philip Kerrs originale og stemningsfulde spændingsserie Berlin Noir. "Et hovedværk i moderne krimilitteratur. Det er morbid underholdning, alternativ historieskrivning og dyb pessimisme på sjældent højt plan." Berlingske Tidende "Uden tvivl et af de mest engagerende og vellykkede forsøg på at bruge en velprøvet underholdningsgenre på provokerende og tankevækkende vis." Jyllands-Posten "Den er spændingsfyldt, den oser af atmosfære, og den er befolket med personer, der hver på deres måde forsøger at tackle oplevelserne under krigen. Hvor er det dog storartet, at denne spændingsklassiker nu også foreligger i sin helhed på dansk." Aktuel Omslag ved Henrik Koitzsch

  • - Pedal Ove-sagen
    af Michael Teschl
    188,95 kr.

    For 38 år siden blev Brita Hansen fundet kvalt, og hendes eksmand, Ove Hansen, blev dømt og senere frikendt for drabet. Mordet på Brita følger i sporet på den såkaldte Pedal Ove-sag, hvor morderen stadig er på fri fod. I december 1981 forsvandt den 30-årige Brita Hansen sporløst i Frederikshavn, og først syv måneder senere dukkede hendes lig op i havnen. Hendes eksmand, fritidsmusikeren Ove Hansen, også kaldet ’Pedal Ove’, blev dømt for drabet og sad efterfølgende over syv år i fængsel. Efter sin afsoning blev han dog pure frikendt og modtog en historisk stor erstatning på knap 6 millioner kroner. Men Pedal Ove-sagen, som den blev døbt i pressen, er ikke forbi. For hvis ikke Ove Hansen slog Brita ihjel – hvem gjorde så? Trods årtiers langvarige retssager, hundredvis af avisartikler og tv-dokumentarer er ingen i dag dømt for mordet. På sit værksted i Frederikshavn sidder den i dag 74-årige Ove Hansen med et brændende ønske: Han vil sikre sig et eftermæle, der én gang for alle renser ham for drabet på Brita. Trods frifindelsen er de fleste nemlig fortsat overbeviste om, at det var ham, der slog hende ihjel. Ove Hansen tog derfor varmt imod Michael Teschl, da han i efteråret 2017 ankom til Frederikshavn med et anonymt brev i hånden. Et brev, som forfatteren kort forinden havde modtaget, og som gav nye spor i den hengemte mordsag. Over det næste halvandet år blev brikkerne i mordgåden lagt på ny og undervejs væltede skeletterne ud af skabet, imens løgn på løgn blev afsløret under jagten på den, der slog Brita ihjel. Mordet på Brita er en dramatisk og uhyggelig true crime, der opruller nye oplysninger i en af efterkrigstidens største danske mordgåder.

  • Spar 17%
    af Eva Tind
    73,95 kr.

    Da 18-årige Sui flytter hjemmefra, bliver Kai, der har opfostret hende alene, ramt af en livskrise. Kais koreanske far forlod ham, da han var barn, og han identificerer sig hverken med sine koreanske rødder eller med sine evner til at helbrede andre ved håndspålæggelse. Han beslutter sig for at rejse til et alternativt samfund i Indien for at genfinde sig selv, og Sui kører til Sverige for at besøge sin 70-årige verdenskendte mor. De har ikke set hinanden, siden Sui var 7 og Miriam vendte civilisationen ryggen. Moren er i gang med skabe sit livsværk; hun indhegner et skovområde bag en mur, så naturen kan udvikle sig uberørt af mennesker. Efter et uforløst møde rejser Sui videre for at opsøge sin koreanske bedstefar og ender på den sydkoreanske ø Marado i et lille matriarkat, der lever af at dykke efter perler. Ophav er en hverdagsodyssé om en familie på tre, der skilles og rejser ud i verden for at finde fred med sig selv og med hinanden. En eventyrlig fortælling om den kærlighed og smerte, der adskiller, men også knytter en familie sammen, om følelsen af hjemløshed og jagten på et meningsfuldt liv.

  • Spar 13%
    - Sådan lever jeg med min tro
    af Charlotte Rørth
    123,95 kr.

    Journalisten Charlotte Rørth er ikke vokset op i en troende familie og var hverken et religiøst eller spirituelt søgende menneske, da Jesus bogstaveligt talt viste sig for hende og talte til hende i en kirke i Spanien. Oplevelsen, der blev beskrevet i bogen og tv-udsendelserne Jeg mødte Jesus, tvang hende til at tage sit moderne rationelle liv op til overvejelse. I Gud, du er jo lige her deler Charlotte Rørth sine overvejelser og beslutninger om, hvordan hun lever med den type oplevelser, som hun langt fra er alene om at have haft. Ved at stå åbent frem og tale om sine religiøse oplevelser og det, hun tror på, ønsker hun at nedbryde de fordomme og tabuer, som for nogle gør det vanskeligt at tale om Gud og tro eller vedkende sig en tro. Charlotte Rørth ønsker ikke at overbevise nogen, men argumenterer i bogen for nødvendigheden af en åben samtale om Gud og død, glæde og fællesskab, folkekirke og dyb bøn - om livet som troende menneske i dag.

  • af Sofie Jama
    168,95 kr.

    En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar. Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder. Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende. Sofie Jama er født i Somalia i 1982 og kom til Danmark, da hun var 14 eller 15 år. Hun har studeret kulturformidling og arabiske sprog på Aarhus Universitet og arbejder i dag som oversætter for de danske myndigheder og som forfatter. Hun skriver jævnligt for Dagbladet Information. Sofie Jama bor i Sydhavnen i København. Et andet menneske, et andet liv er hendes litterære debut.

  • Spar 17%
    - Erdogans Tyrkiet
    af Lasse Ellegaard
    73,95 kr.

    SIDEN 2002 HAR Recep Tayyip Erdogan og hans islamiske parti vundet samtlige valg i Tyrkiet. Dæmoniseret i Vesten som populist og totalitær despot repræsenterer Erdogan på hjemmebanen en ny national selvbevidsthed, der har gjort hans land til en regional stormagt og medlem af G20-klubben. På under 20 år er Tyrkiet blevet ændret til en moderne, islamorienteret stat, og Erdogan har med halvdelen af vælgernes samtykke gennemført hidtil usete sociale og økonomiske forbedringer af tyrkernes levevilkår, men samtidig konsekvent set stort på menneskerettigheder, demokrati og ytringsfrihed. Hvem er han, manden bag forandringerne? Næsegrus beundret, men også frygtet og hadet. Gaven fra Gud er et portræt af et land, et folk og dets leder, leveret med indsigt af journalist Lasse Ellegaard.

  • af Caroline Livingstone
    93,95 kr.

    Nat i april er Caroline Livingstones blottende og intime fortælling om at vokse op side og side med en sindslidelse, at overleve et selvmordsforsøg og om at skulle leve med aldrig at vide hvordan det er ikke at have været på den lukkede. Beretningen trækker læseren med fra den begyndende sårbarhed ned i den dybeste psykose, gennem psykiatriske afdelinger, diagnoser, medicin, og forsøg på fornægtelse og erkendelse. Nat i april er ikke en bog der prøver at give svar eller løsninger, men snarere et unikt indblik i den menneskelige oplevelse det er at miste forstanden.

  • Spar 15%
    af Jan Guillou
    82,95 kr.

    En pensioneret general og en pensioneret admiral bliver dræbt.Den ene har fået et hagekors skåret ind i brystet, inden han døde. Og selve mordet er udført med en nærmest maniskhadefuldhed, som et langtrukkent ritual, hvor morderen ellermorderne har forsøgt at holde offeret i live så længe som muligt for at forøge lidelsen og ydmygelsen.Carl Hamiltons chef har personlig interesse i opklaringen, og Carl og hans to medarbejdere sættes i gang med en undersøgelseparallelt med politiets. Sagen viser sig snart at haveforbindelse tilbage til Anden Verdenskrig, og Carl Hamilton bliver konfronteret med et ikke særligt flatterende kapitel af sit lands fortid, der handler om bedrag, menneskeforagt, racisme og ligegyldighed."Venner af den svenske hemmelige agent med license to kill bliver ikke snydt. Det er topunderholdning, spænding og masser af stof til eftertanke."B.T."Godt er det skruet sammen. Her er masser af spænding og holdning. Her er godt efterforskede detaljer og et suverænt overblik. Tempo og god tid på en gang."Aktuelt"Satans spændende ... Samtidig får Guillou lejlighed til at give sit syn på verdenshistorien, og det er ikke uinteressant."Weekendavisen

  • af Johannes Sløk
    94,95 kr.

    Johannes Sløk gør i denne bog på en forståelig og pædagogisk veltilrettelagt måde rede for, hvad der var anliggendet og tankeudviklingen bag Kierkegaards livsværk. Bogen er en uundværlig nøgle for alle, der ønsker at stifte bekendtskab med Danmarks mest geniale og berømte tænker. Johannes Sløk, 1916-2001, professor, dr. theol, dansk idehistoriker, forfatter til mere end 60 bøger inden for teologi, filosofi og idehistorie, og medforfatter til standardværket "De europæiske ideers historie"."Den bedste og lettest tilgængelige indføring til Kierkegaards univers, der nogensinde er skrevet på dansk". - Niels Jørgen Cappelørn, direktør, Søren Kierkegaard Forskningscenteret "... et lysende eksempel på formidling, der forener personlig lidenskab med overlegen indsigt i stoffet." - Berlingske

  • Spar 17%
    af Lars Johansson
    73,95 kr.

    Signe Gondrup lever et ret almindeligt middelklasseliv, men da tyskerne kommer, forelsker hun sig glødende i officeren Felix Markworth. Signe lader sig skille fra sin mand og følger Felix til Böhmen i 1945 og derfra til Bayern, på flugt fra russerne. Da Felix bliver arresteret af amerikanerne, må Signe overleve på egen hånd.Romanen om denne utrolige kvindeskæbne er Lars Johannsons debutroman. Den er baseret på en sand historie fra hans egen familie.

  • af Emma Libner
    218,95 kr.

    Dit underliv er med dig overalt. Når du swiper til højre på en cutie på Tinder og får sommerfugle i fissen, når du har menstruationssmerter, når du skal på toilettet, eller når du skal til screening for celleforandringer hos gynækologen …Men det er ikke rigtig noget, vi taler om. Måske fordi underlivet er så godt gemt væk bag blonder og trusseindlæg. Og hvad gør man så, når man føler sig mere liderlig end gennemsnittet? Eller kedelig, fordi man slet ingen lyst har? Hvad sker der lige for, at det nogle gange føles som en fontæne dernede og andre gange som Saharas ørken? Og er man egentlig en dårlig feminist, hvis man faker sine orgasmer? Denne bog er til dig, der også vil beskrive relationen til dit underliv som ”kompliceret”. Med en uidentificerbar usikkerhed lurende lige under trussekanten. Men sådan behøver det ikke at være. Ikke hvis vi blot tør dele vores tanker om lysten, skammen, misforståelserne, længslerne, blodet på lagnerne og den der umiskendelige kløe i bikinilinjen …Emma Libner (f. 1994) er kendt fra Instragram-profilen @kh_underlivet, hvor hun sammen med sine 17.000 følgere snakker åbent og (k)ærligt om underlivet. Emma er uddannet journalist samt cand.mag. i kultur og formidling.

  • - Mine 40 år blandt mordere og meddelere
    af Benny Frederiksen & Søren Baastrup
    218,95 kr.

    Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. Gennem 40 år perfektionerede Benny sit talent for at få den danske underverden i tale, og i sin erindringsbog tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet.Mellem de grumme og alvorlige kriminalsager tegner Benny Frederiksens også et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere. Han knappede sin første uniform i en tid, hvor cheferne var veteraner fra krigens tid, der havde siddet i koncentrationslejr og ordnede politiforretninger bevæbnet med porter og cigar. Han var ung betjent med moderigtigt overskæg, dengang uniformen var en livsstil, og en rigtig politimand ikke sjældent havde tre-fire forliste ægteskaber på samvittigheden. Og han ser tilbage på sin tid i Uropatruljen og Rejseholdet, hvor han fik venner for livet og opklarede ”sine” største sager sammen med de bedste efterforskere i faget; blandt andet mordet på 12-årige Mia, der rystede Danmark; Sonay-drabet, Danmarks første store sag om æresdrab; og det store våbenkup på Antvorskov Kaserne.

  • af René Dahl Andersen & Dennis Drejer
    218,95 kr.

    René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte.HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere?I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.

  • Spar 13%
    af Per Stig Møller
    123,95 kr.

    Selvfølgelig måtte Winston Churchill blive premierminister i maj 1940 og fortsætte kampen mod Nazi-Tyskland, men det var nu langt fra nogen selvfølge. Selvfølgelig måtte de Gaulle i juni 1940 gå i eksil og aktivere modstanden mod den tyske besættelsesmagt, men han var nu temmelig alene om det. Store for eftertiden afgørende beslutninger, som forekommer os selvfølgelige, var det langt fra i samtiden. Det krævede vilje, mod og viden at sætte dem igennem.I Afgørende øjeblikke beskriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, hvordan sådanne øjeblikke blev skabt, og hvad de førte til. Foruden beskrivelser af de beslutninger, som Churchill og de Gaulle traf, beretter Per Stig Møller om Nixons kontroversielle vej til åbningen mod Kina, som få havde set komme, om Helmut Kohls snarrådige udnyttelse af opbruddet i Østeuropa til at få genforenet Tyskland, hvilket hverken var en selvfølge for udlandet eller for vesttyskerne, og om Nelson Mandela, der fik knækket apartheid og skabt forsoning og dermed undgik borgerkrig og blodbad.

  • Spar 17%
    - De første 10.000 år
    af Jakob Danneskiold-Samsøe
    253,95 kr.

    Rejsen mod Europa – de første 10.000 år er fortællingen om det moderne Europas tilblivelse. Bogen tager os med fra de første stenaldermennesker på kontinentet og frem til begyndelsen af 1800-tallet, da det europakort, som vi kender i dag, var begyndt at tage form. Det er historie i ordets bredest mulige betydning – det handler om opfindelser, kultur, tro og økonomi; betydningen af skriftlighed og bogtrykning, modersmålenes udvikling, handel, katedralbyggeri, medicinhistorie, mekaniserede save til skibsbygning og meget, meget mere. Naturligvis hører vi også om de store krige og revolutioner, men altid med udgangspunkt i, hvilken betydning de fik. Og hele den eventyrlige rejse er fortalt levende, personligt og underholdende. Bogen er den første af to, som samlet fortæller hele historien om Europa – fra neandertalerne til i dag.

  • Spar 13%
    - Hvordan jihadismen besejrede Vesten, og hvordan vi kommer videre som tabere
    af Jakob Sheikh
    123,95 kr.

    11. september 2001 forsvandt tvillingetårnene i New York sammen med verden, som vi kendte den. En ny global tidsalder begyndte: krigen mod terror. Siden da har Danmark og resten af Vesten jagtet jihadister på tværs af kloden – fra Tora Bora i Afghanistan til Brabrand i Østjylland.Men i dag, 20 år og flere invasioner efter 9/11, står jihadismen som bevægelse og idé stærkere end nogensinde før. Fra støvet af Irakkrigen rejste Islamisk Stat det største jihadistiske kalifat i århundreder. I Afghanistan er Taleban ved at genvinde magten. I Afrika, Asien og Europa vinder nye jihadistiske grupper indflydelse. Samtidig er Vestens borgere stadig mere utrygge.Tilbage står det grundlæggende spørgsmål fortsat ubesvaret: Hvordan og hvornår vinder vi over jihadisterne?I Vi tabte undersøger forfatter og journalist Jakob Sheikh forholdet mellem Vesten og jihadismen de sidste 20 år. Gennem personlige møder med jihadister, rejser i den islamiske verden og analyse af både jihadistiske og vestlige kilder viser Sheikh, hvordan Vesten tabte krigen mod terror. Spørgsmålet, vi bør stille først, er derfor ikke, hvordan jihadismen besejres, men hvordan vi kommer videre som tabere. Det kræver et opgør med et af de største politiske tabuer i Vesten: at vi begynder at lytte til jihadisterne.

  • Spar 12%
    - Filosofiens store årti 1919-1929
    af Wolfram Eilenberger
    238,95 kr.

    Wolfram Eilenberger har sat nye standarder for formidling af filosofi med denne nye bog, som sammenfletter fire fascinerende biografier, en solid portion fagfilosofisk teori og et portræt af 1920’ernes Tyskland. Tilsammen danner disse ingredienser en både underholdende og tankevækkende fortælling - ikke mindst takket være de fire excentriske hovedpersoner: sprogfilosoffen Ludwig Wittgenstein, værenstænkeren Martin Heidegger, nykantianeren Ernst Cassirer og mystikeren Walter Benjamin. Bogen følger disse fire personer i årene 1919-1929 - et tiår, som ifølge forfatteren har været definerende for den filosofiske debat siden. De fire havde nærmest ingen omgang med hinanden, men meget med hinanden at gøre. Fire livsudkast, fire forskellige svar på spørgsmålet: hvad er et menneske? “En enorm og lærd præstation - og oveni det et fortælleteknisk mesterværk, der med usædvanlig fingerfærdighed sammenstrikker de fire mænds kærlighedsliv, pengeproblemer og ontologiske bekymringer.”The Times“Et gruppeportræt af fire brillante filosoffer i kølvandet på Første Verdenskrig … Eilenberger beretter suverænt og smagfuldt.”Guardian

  • af Frederik Strand
    139,95 kr.

    Uropatruljen var gennem mere end 30 år dansk politis mest berømte og berygtede afdeling. Den blev sat ind mod Københavns hippier, bz?ere, rockere og narkohandlen på Christiania og Vesterbro i nogle af den moderne danmarkshistories mest dramatiske årtier.For første gang fortælles hele historien om Uropatruljen fra oprettelsen i 1969 til nedlæggelsen i 2001. Bogen er blandt meget andet baseret på interviews med en lang række urobetjente, som har stillet deres personlige arkiver til rådighed og fortæller åbent og ærligt om deres arbejde. Aktører fra Christiania samt kredsen af bz?ere og rockere fortæller også deres side af historien.UROPATRULJEN er en fortælling om voldelige konfrontationer og politiarbejde, der gik til kanten. Men det er også historien om menneskelighed og socialt engagement i en brutal verden blandt narkomaner og udstødte.

  • - Og katastrofen ved Den Franske Skole
    af Christian Aagaard
    139,95 kr.

    Om morgenen den 21. marts 1945 letter 50 Royal Air Force-maskiner i England med kurs stik øst. De passerer Nordsøen i 15 meters højde, suser ind over Jylland og Øerne, inden første angrebsbølge når København hen ad formiddagen. Målet er Shellhuset, Gestapos frygtede hovedkvarter i Shellhuset ved Vesterport midt i København, hvor det hemmelige tyske politi fører arkiv over modstandsbevægelsen og holder ledende frihedskæmpere indespærret. Aktionen tegner til at blive en succes, da de første bomber rammer. Men undervejs er noget gået galt. En af RAF-maskinerne, et Mosquito-bombefly fra første angrebsbølge, strejfer en lysmast på baneterrænnet ved Kongens Enghave, taber højde ind over Vesterbro og styrter ned i et garageanlæg for enden af Frederiksberg Allé. Da anden og tredje bølge af bombeflyvere når København, forveksler piloterne røgen fra den brændende flyver med bombemålet, smider deres bombelast - og forvandler et beboelseskvarter og, mest tragisk, Den Franske Skole til et inferno. Historiker og museumsinspektør Christian Aagaard opruller i denne bog dramaet om en af de mest skelsættende dage i besættelseshistorien. En dag, der på tragisk vis kostede 86 skolebørn livet og brændte sig ind i hukommelsen på en hel generation af københavnere. Men også en dag af stor strategisk vigtighed, både for modstandsbevægelsens kamp og for Danmarks status som allieret land på randen af Nazitysklands sammenbrud. Bogen er båret af unikke og ikke tidligere optrykte fotos fra hændelserne.

  • Spar 13%
    - 65 dage i kajak
    af Thomas Frank
    138,95 kr.

    En mand og hans kajak. 3500 km ned ad de russiske floder. Et fysisk, religionshistorisk og åndeligt eventyr. Det hedder sig, at kristendommen kom til Danmark sydfra i form af missionærer, men teolog ThomasFrank har en anden teori. Han vil efterprøve sin overbevisning om, at vikingerne tog både religion og nye udtryksformer med sig hjem fra deres togter til Rusland og Byzans, det nuværende Istanbul. Motivet fra Jellingestenen ligner fx fuldstændig kalkmalerier i Novgorod. Inspireret af Thor Heyerdahl og Kon-Tiki-ekspeditionen besluttede han sig for at gøre vikingerne rejsen efter fra Sankt Petersborg og de 3500 km til Istanbul. I efteråret 2017 begav han sig af sted – helt alene. Kajakken blev valgt, fordi den minder mest om den bådtype,vikingerne efter alt at dømme benyttede på deres rejse fra Østersøen ned ad de russiske floder. "Min vej mod vikingernes Byzans" beskriver en mand, der er midt i livet, og som i to måneder dagligt kæmper for at overleve i den russiske vildmark. Rejsen har et religionshistorisk formål, men undervejs får den en både fysisk, mental og åndelig dimension. Thomas Frank følger de tydelige spor efter vikingerne og når Istanbul med enerkendelse: Man skal turde sætte sig op imod den officielle historieskrivning. Thomas Frank (født 1969) er teolog, ph.d., og ansat som domprovst ved Viborg Domkirke. Dyrker ekstremsport.

  • Spar 16%
    af Sara Stridsberg
    89,95 kr.

    I Kærlighedens Antarktis får den døde kvinde en stemme. Romanen handler om den unge narkoluder, Inni, og begynder med det bestialske mord på hende. I fortættede erindringsfragmenter fortæller Inni sin historie, der er fuld af smerte, men også rummer lysende momenter af kærlighed og ømhed. Hun fortæller om opvæksten med forældre, der lukkede sig om deres egen rus. Om tabet af sin højtelskede lillebror, der druknede i åen. Om det første skud heroin, der føltes som at blive voldtaget af en engel. Og om kærligheden til Shane og de to børn, Valle og Solveig, der blev anbragt i familiepleje. Kærlighedens Antarktis er en roman om udsathed, ensomhed og moderkærlighed, skrevet med stor ømhed for sine personer. "Fremragende anti-krimi." Politiken, 6 hjerter"Mesterlig. Uafrystelig." Berlingske, 6 stjerner "En lysende smuk, mytologisk og sprogligt syngende roman." Kr. Dagblad, 6 stjerner"Grufuld og smuk." Børsen, 5 stjerner"En uafrystelig roman, som viser, hvor forbløffende langt en forfatter kan gå, når idé, sprog og handling passer som fingrene i en håndsyet handske." Weekendavisen"Tragisk, tankevækkende og fuld af kærlighed." Information

  • - Folkevandringer og vendepunkter i historien
    af Jeanette Varberg
    78,95 kr.

    Folkevandringerne hører tæt sammen med historiens store vendepunkter. Mennesket har altid vandret, og de store vandringer har formet vores historie og defineret, hvordan vores samfund ser ud i dag – og der er intet, som tyder på, at folkevandringerne kun hører fortiden til. Jeanette Varberg tager læseren med på en tur gennem de store vandringer, som kan påvises gennem en kombination af palæontologi, arkæologi, naturvidenskabelige metoder og historiske kilder. TIL TIDEN handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læserens blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. TIL TIDEN er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget.

  • af Peter Birkelund
    139,95 kr.

    I foråret 1943 mødtes en gruppe handlekraftige mænd i baglokalet til Stjerne Radio på Istedgade i København. Mødet førte til dannelsen af sabotageorganisationen Holger Danske, som blev den største af sin slags i Danmark. Historiker Peter Birkelund tegner i denne bog et levende portræt af Holger Danskes sabotører. Han fortæller indgående om deres aktioner, der begyndte med det illegale blad De Frie Danske og sabotage og senere kom til at omfatte et stort antal likvideringer af stikkere og danskere i tysk tjeneste. SABOTØR I HOLGER DANSKE er baseret på mere end 300 mundtlige og skriftlige udsagn fra tidligere Holger Danske-folk udformet under og efter besættelsen. Hertil kommer sabotørernes egne aktionsrapporter, dagbøger, dansk og tysk politis rapporter og afhøringer af mistænkte samt illegale blade og legale aviser. Tilsammen tegner det et detaljeret og dramatisk billede af det illegale arbejde og de mænd og kvinder, der udførte det.Peter Birkelund har tidligere udgivet en videnskabelig redegørelse og analyse af organisationens udvikling og sammensætning og af det illegale arbejde, som Holger Danske udførte, i tobindsværket "Holger Danske. Sabotage og likvidering 1943-45".

  • af Antony Beevor
    139,95 kr.

    Antony Beevor beskriver den menneskelige og militære tragedie mere levende, præcist og veldokumenteret end det nogensinde er set før. Dette er ikke blot historieskrivning - det er virkelighed, og man er med helt ude ved fronten. Slaget om Stalingrad under 2. verdenskrig beskrives fra tyskernes første angreb i sensommeren 1942 til tilintetgørelsen af den 6. Tyske Armé og den tyske overgivelse i februar 1943. Beevor gør også rede for optakten: de tyske krigsforberedelser og lynkrigsoffensiven med Sovjetunionen sommeren 1941.

  • af Yuval Noah Harari
    167,95 kr.

    I løbet af de sidste 100.000 år har vi – Sapiens – fået en enorm magt. Men på trods af alle vores opdagelser, opfindelser og erobringer befinder vi os nu i en eksistentiel krise. Verden står på randen af et økologisk kollaps. De internationale og politiske spændinger stiger. Og vi stormer hovedkulds ind i den kunstige intelligens’ tidsalder – et fremmed informationsnetværk, der truer med at udslette os. Hvorfor er vi – på trods af alt, hvad vi har opnået – så selvdestruktive?Nexus kigger tilbage gennem menneskets lange historie for at blive klogere på, hvordan informationsstrømme har bragt os hertil. Yuval Noah Harari tager os fra stenalderen gennem kanoniseringen af Bibelen, opfindelsen af trykpressen, fremkomsten af massemedier og den nylige genopblussen af populismen og undersøger det komplekse forhold mellem information og sandhed, bureaukrati og mytologi, visdom og magt. Han udforsker, hvordan systemer som Romerriget, den katolske kirke og Sovjetunionen på godt og ondt har brugt information til at opnå deres mål. Og han beskriver de afgørende valg, vi står overfor, når ikkemenneskelig intelligens truer selve vores eksistens.