Lydbøger
-
- En lægegerning med puls-ur og øjenkontakt
178,95 kr. Louise Hansen er bogens praktiserende læge, hun har mange patienter, men ikke tid nok.Danskerne er efterhånden gode til at blive gamle, high five, men det øger presset på sundhedsvæsenet. Derfor skal vi blive bedre til at udnytte teknologi til at løfte opgaver fra lægen over på patienten selv.Hvad hvis vi bad fremtidens patient om selv at undersøge sin urin for bakterier, pode for halsbetændelse, måle blodtryk, hjerterytme og iltning af blodet? Ville det betyde dårligere behandling? Nej, tværtimod.Smartphones, apps, puls-ure og kunstig intelligens er fremtidens nyttige værktøjer i lægetasken – og de kan forbedre behandlingen, befolkningssundheden og lægens arbejdsvilkår. De to læger Andreas Pihl og Michael Hejmadi giver et underholdende kig ind i den almene lægepraksis, hvor både sundhedsvæsenet og den praktiserende læge er sat skakmat af dumme systemer og forældede organisationer.
-
- Om at være tæt på børn og unge med psykiske problemer
128,95 kr. Denne bog er til dig, der er tæt på et barn eller en ung med psykiske problemer.Flere og flere børn og unge kæmper med psykiske problemer som følge af blandt andet angst, depression, autisme, ADHD og spiseforstyrrelser. Forskning viser, at forældre er afgørende i behandlingen, men man får ikke nødvendigvis hjælp til at håndtere den opgave. Det efterlader mange forældre under stort pres.‘Bogen til pårørende’ tilbyder viden, vejledning og gode råd baseret på fagfolks erfaringer og forskning inden for feltet. Den beskriver, hvordan man navigerer i at være omsorgsfuld forælder for sit barn og samtidig også er pårørende, der er en del af behandlingen. Bogen forklarer, hvad man kan gøre, hvis det hele ramler, hvordan åbenhed om problemerne kan hjælpe, og hvordan man kan få bedre styr på dagligdagen, så man kan støtte det syge barn, passe på hele familien og bevare sit arbejdsliv.I bogen fortæller fem forældre, hvordan det er at være pårørende. De beskriver, hvordan de støtter deres barn, hvad der er svært, og hvad der hjælper, hvad de gerne ville have vidst, og hvordan de og deres børn er landet i livet igen.
-
208,95 kr. Peter udforsker sit ophav og fortæller om sin sjæls tidligere liv i denne humoristiske roman. I udforskningen af sin egen familiehistorie opdager Peter, at slægten ikke stemmer overens med de DNA-resultater, han får fra flere forskellige tests, som viser, at han har italienske gener, han ikke kendte til. En regressionsterapeut fortæller ham, at han i 1800-tallet har været en landsbylæge med forfatterdrømme, og han rejser med sin bror til Italien for at besøge sine geners ophav. Reinkarnationerne fører læserne til Italien, til første og anden verdenskrig som jødisk soldat og til Polen som violinsnedker i 1700-tallet. Romanen er med andre ord samtidigt en eksplosion af tidligere skæbner gennem verdenshistorien og en barsk erkendelse af det seksuelle overgreb, Peter blev udsat for da han blot var et barn.
-
- En sygdoms-ABC
188,95 kr. I DERMA-VENEROLOGISKE RIM – EN SYGDOMS-ABC bliver du gennem rim og remser bekendt med en række sygdommes særlige kendetegn.Samlingen består af 29 rim, der beskriver dermatologiske og venerologiske sygdomme med begyndelsesbogstaver fra A til Å. Hvert rim er konstrueret som en gåde, der røber en række af sygdommens karakteristika – og til slut giver sygdommen sit navn til kende. Ved du f.eks., hvilken sygdom der kan få huden til at ”drysse i mængder som aske fra bål”, eller hvad man fejler, hvis ens hud ”den gløder/med knopper, der kradses så hårdt, at det bløder”?Rimsamlingen beskriver både udbredte og sjældne dermato-venerologiske sygdomme. Samlingen har et edukativt sigte, i og med hvert rim med finurlige detaljer, brug af medicinske fagtermer og rimskemaer fremstår som huskeremser.Rimsamlingen kan læses og bruges af både studerende, sundhedsfaglige og patienter, som ønsker at udbrede deres kendskab til de dermatologiske og venerologiske sygdommes udtryk på en legende, rytmisk og humoristisk måde.
-
- Alt på spil
133,95 kr. Marcus og Nicklas tænker på spil. Mere end noget andet.Fra de vågner om morgenen, til de går i seng. Når de drømmer,og når de går i skole. Når de lyver for deres familier,og når de lyver for sig selv.Hver for sig introduceres de to unge mænd for pengespili deres teenageår. Marcus vinder 40.000 kroner ved atoddse på tenniskampe midt om natten. Nicklas kan endeligoprette en spilkonto i eget navn, da han fylder 18, og vindersamme dag 10.000 kroner på onlinekasino.Op mod 478.000 voksne danskere har i dag i varierendegrad problemer med spil. Det er mere end en fordoblingsiden 2016, og der et oftest tale om unge mænd som Nicklasog Marcus.Læseren følger de to ludomaner gennem en lang rækkedramatiske scener. Vi er med fra det første væddemål, hvoradrenalinen pumper, og pengene ruller ind på kontoen.Vi er med til tabet af uskyld og kontrol, der ender i et sort hul.Løgne, manipulation og spillegæld tager over. Abstinenserog desperation følger med. Forhold til familie, kærester ogvenner går i stykker.I begge unge mænd bor der et spinkelt håb om et andet liv,der langsomt vokser sig større og stærkere end spilledjævlen.Men oddsene kan hurtigt vende, så de vil altid kalde sigselv for ’LUDOMAN’, og hver dag er ’ALT PÅ SPIL’.
-
64,91 kr. Spiseforstyrrelser og selvskade kræver mere bevågenhed, end de får i dag. I sit arbejde som behandler bruger Jane Ellegaard den forståelse af sindets natur, som kaldes ’De Tre Principper’. Hun har erfaret, at ’De Tre Principper’ er mere hjælpsom i behandlingen af spiseforstyrrelser og selvskade end alt andet, hun tidligere har kendt til som ekspert på området.Bogen beskriver, hvordan forståelsen af ’De Tre Principper’ kan hjælpe mennesker, der lider af spiseforstyrrelser og selvskade. "De Tre Principper" beskriver, hvordan menneskets sind altid har virket. Når vi bliver bevidste om det, vil vi mærke livskraftens guidning og sundhed indefra og skærpe vores sans for, hvornår vi kan stole på tanke-følelsessystemet, og hvornår vi ikke kan.Jane Ellegaard er psykoterapeut, sygeplejerske og sundhedsplejerske. Hun er tidligere daglig leder og konsulent af Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade i Aarhus og driver nu sin egen klinik, hvor hun hjælper klienter med spiseforstyrrelser og selvskade-problematikker.
- Lydbog
- 64,91 kr.
-
- Om kunstigt lys og truslen mod en ældgammel rytme
218,95 kr. HVAD DER SKER MED EN VERDEN, SOM ALDRIG SLUKKER FOR LYSET.For at sikre en lys fremtid, skal vi omfavne mørket.Verdens flora og fauna har siden tidernes morgen levet i en naturlig cyklus mellem nat og dag. Det har opfindelsen af elpæren ændret radikalt ved. Den konstante kunstige belysning i dag har skabt global lysforurening, og det forstyrrer al slags liv.Mørkemanifestet handler om den dominoeffekt, der finder sted, når lyset er tændt døgnet rundt: insekter, der ikke formerer sig, fugle, der Blændes og forvirres, sultne flagermus, der venter forgæves på et natligt bytte. Og mennesker, hvis hormoner og mentale velvære tvinges ud af kurs. En natøkologisk og livsforandrende bog om fordelene ved mørket.
-
148,95 kr. Hvad er en hjernerystelse? Hvad sker der i hjernen, og hvad er de typiske følger efter en hjernerystelse?KORT & GODT OM HJERNERYSTELSE giver dig viden om, hvad hjernerystelse er, og hvad man konkret kan gøre for at komme sig. Du kan læse om de typiske symptomer, fx lyd- og lysfølsomhed, svimmelhed og træthed, men også om de kognitive udfordringer som problemer med hukommelse, opmærksomhed og koncentrationsbesvær.Hvad skal man gøre – på kort og på lang sigt? Hvad må og kan man? Er symptomerne farlige?Der er også viden og gode råd om behandlingsmuligheder, hvordan man forvalter sin energi og om at vende tilbage til job eller studie.KORT & GODT OM HJERNERYSTELSE er til dig, der har fået en hjernerystelse, til pårørende og til professionelle. Og så er den letlæst, overskuelig og klart struktureret – også for mennesker med hjernerystelse.
-
- På vej mod en ny samfundsmodel
123,95 kr. Antallet af private velfærdsløsninger vokser. De seneste 20 år har markant flere danskere valgt privat lønsikring, privatskole til børnene eller en privat sundhedsforsikring til hele familien.Frihed, lighed og privat velfærd stiller skarpt på den private velfærd: Hvor hurtigt vokser de private løsninger? Hvor og hvordan møder danskerne dem i hverdagen, og hvor meget fylder de faktisk? Kommer de rige og raske til at køre på første klasse, mens de fattige og svage efterlades på perronen? Eller kan de nye private tilbud sikre, at flere får bedre og mere velfærd?Bogen fortæller den samlede historie om privat velfærd. Med udgangspunkt i helt nye tal, konkrete eksempler og brugbare modeller diskuterer forfatterne drivkræfterne for privat velfærd på de områder, som står højest på danskernes velfærdsdagsorden: sundhed, arbejdsmarked, pensionistliv og uddannelsesområdet. Dermed er bogen et væsentligt bidrag til debatten om fremtidens velfærd.
-
218,95 kr. "Kysser man på første date? Og er det overhovedet muligt at vinde jackpot i det store kærlighedslotteri, når man ikke er 30 år gammel og har hvepsetalje?Mette er sidst i 40’erne og er netop blevet skilt efter et langt ægteskab. Hun begiver sig nysgerrigt ud i online dating, da hun gerne vil finde sig en ny mand. Hun ved godt, at det ikke er sikkert, hun møder the one på første date, og at der muligvis skal tre eller måske fire dates til, før hun finder den helt rigtige. Hvor svært kan det være? Hun bliver klogere!Singlelivet og datinguniverset viser sig at være ikke helt så ligetil at navigere i. Vi følger Mette og hendes singleveninder undervejs i de mange oplevelser, datingjunglen byder på – forventninger, frustrationer, tårer, grin, frigiditet og varmblod – og ja, engang imellem er der også KNALD på!KNALD – på datingjunglen er en bog om håb og skuffelser, naivitet og nye erfaringer, (h)vin og veninder – og ikke mindst om mænd. Bogen er god underholdning for alle, kvinder som mænd, der vil lære lidt om online dating. Humoristisk og ikke uden en snert af bitterhed."
- Lydbog
- 218,95 kr.
-
93,95 kr. Har du svært ved at opnå det, du gerne vil? Ryger du hele tiden ud af fokus? Ender du med at stresse rundt for at imponere alle andre i stedet for at gå efter dine egne mål? Bare rolig. Du er ikke den eneste, og i denne bog lærer du at vende blikket mod dig selv og gøre det hårde let, så du kan komme i mål.Når du mestrer det, har det vilde effekter. Det bygger dig op. Det styrker dit selvværd. Det booster din selvtillid. Det skaber kort sagt et solidt fundament, som gør, at du kan stå stærkere i alle andre aspekter af livet.I ”Selvimponering” får du en tilbundsgående forståelse af selvimponeringens hvad, hvorfor og hvordan. Du bliver trin for trin guidet til selv at blive stærk i selvimponeringens kunst, og du bliver opmærksom på de faldgruber, du for enhver pris skal undgå.Med en blanding af teori, redskaber og træninger deler Mette Holm kærligt og meget konkret ud af sin viden og erfaring for at klæde dig grundigt på til at gå ud at skabe et selvimponerende liv.Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun er succesrig udgiver af en stribe bøger og driver desuden livsstilsbloggen Mettes Univers. Hendes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. Mette sender hver dag et selv¬kærligt boost til 80.000 følgere.
- Lydbog
- 93,95 kr.
-
138,95 kr. "Da Donald Trump blev valgt til USA's præsident, var det, som om der blev sluppet en hest løs på hospitalet. Det var aldrig sket før. Ingen anede, hvad der ville ske. Alle normale analyser blev sat ud af kraft. Amerika blev svær at genkende. De alliancer, vi var trygge ved, er rystet. David Trads, en af vores bedste USA-analytikere, kender supermagten ind og ud. Han har boet og arbejdet der i mange år, men alt det, han troede, han vidste, blev vendt op og ned, da Trump kom til. Han stiller i bogen et afgørende spørgsmål: 'Amerika, hvor er du?' Trads svarer gennem ti hæsblæsende, stærkt personlige kapitler på, hvad i alverden der sker i USA. Han giver et enestående indblik i, hvilke enorme forandringer, som amerikanerne har oplevet gennem de 35 år, han selv har kendt landet. Det vildeste trip i verden lige nu foregår i Amerika. Tag med forfatteren på et klassisk amerikansk roadtrip - gennem storbyerne New York, Washington, Miami, San Francisco og Austin til provinserne i Michigan, Pennsylvania, South Carolina, Ohio og Wisconsin."
-
-
- En personlig fortælling om aktiv dødshjælp
133,95 kr. En juli morgen i 2019 bliver en træpalle kastet ud fra et stillads på Østerbro. Fire etager nede træder en smed i samme øjeblik ud ad døren.Pallen rammer ham, og hans fjerde halshvirvel bliver knust. I et halvt år kæmper han for livet, lam fra halsen og ned. Da han endelig bliver udskrevet, er det til et radikalt anderledes liv: I kørestol i en plejebolig, omgivet af hjælpere døgnet rundt og uden håb om bedring.I den dybeste afmagt tager den store smed en beslutning. Han vil dø. Men det er ikke let at dø, når man ikke kan slå sig selv ihjel. I denne bemærkelsesværdige bog følger Freja sin ven Preben i hans kamp for at få hjælp til at ende livet, samtidig med at hun prøver at forstå, hvorfor han ikke ser nogen alternativer.Historien om det sidste år af Preben Nielsens liv er et gribende livtag med den danske holdning til aktiv dødshjælp – og en nu tavs mands endegyldige bidrag til en debat, han insisterede på at måtte deltage i.En ekstraordinær fortælling om frihed, venskab og kærlighed. Og om retten til at nægte at tage sin skæbne på sig.
- Lydbog
- 133,95 kr.
-
- Slip den skamfulde følelse af, at være forkert og alene. Smerten fylder når du har forladt dig selv, lad mig vise dig vejen hjem.
238,95 kr. Lær at skabe en stærk og kærlig relation til dig selvVores manglende evne til, at føle os gode nok som vi er, kan føles som et udmattende livsvilkår, vi bare må acceptere. I virkeligheden handler det om, at der er noget, vi mangler at lære. Bogen giver dig en helt ny forståelse af, hvem du er, og hvorfor du reagerer så uhensigtsmæssigt i visse situationer. Få den overraskende årsag til, hvorfor du aldrig rigtig har følt dig elsket. "Du er værd at elske, giver dig en bred værktøjskasse, du kan støtte dig til i pressede situationer. Lette øvelser du kan bruge med det samme, og dybe transformerende processer, der hjælper dig fri af fortiden.Bogen lærer dig hvordan du • Skaber ro i tankemyldret • Gør dig fri af negative mønstre• Opbygger en kærlig relation til dig selv• Opnår kontakt til den indre kraft du bærer• Skaber et liv, der føles godt og som er sandt for digBogen viser vej til den kærlighed, du har længtes efter hele livet. Helle deler åbent og ærligt sin egen historie. Om smerten og afmagten, og om hvordan hendes liv ændrede sig i takt med, at hun fandt sig selv. Helle skriver, at hun fandt VEJEN HJEM. I bogen viser hun, hvordan du kan gøre det samme.
-
- Kontrollér tankemylderet med kognitiv terapi
178,95 kr. Vi kan alle styre udenom en depression, hvis vi ved hvordan. Mennesker kan sagtens lære at leve med svære tanker uden at gruble sig til en depression. Vi får det ikke bedre af at gruble og bekymre os. 5 timers grubleri dagligt i 10 år bliver til 18.000 timer. Og har personen så fundet svaret eller løsningen? Nej, siger psykolog og ekspert i metakognitiv terapi, Linda Burlan Sørensen. I de sidste 3 år har hun skiftet de mere traditionelle terapiformer ud med metakognitiv terapi, og resultaterne er tydelige. Flere af hendes klienter med depression og angst bliver raske, og det sker langt hurtigere.Bogen er et opråb: Mennesker bliver syge, når de overtænker. Mange danskere oplever, at deres tanker styrer dem og ikke omvendt. Det fører til depression og angst. Mange oplever tilmed, at det er smertefuldt at gå i traditionel terapi, hvor de hele tiden skal snakke om tanker og følelser. Men terapi skal ikke gøre ondt. Ifølge forfatteren skal danskerne lære at stole mere på hjernen og dens evne til at hele sig selv. Folk skal ikke hele tiden forstyrrer den med et ekstremt indre fokus på egne tanker og følelser.Bogen giver konkret viden og vigtige redskaber til at styre tankeprocesser og slippe fri af de fængslende tanker, der gør folk syge. Den sætter ligeledes fokus på udfordrende aspekter om regler og normer i samfundet, der danner grobund for overtænkning.
- Lydbog
- 178,95 kr.
-
94,95 kr. At flytte fra større til mindre efter et fyldt liv kan være svært. Man skal sortere, men man skal også tage afsked og lukke en dør for at sige goddag til livets næste og måske sidste kapitler. Bogen "Skal du ta' det hele med dig?" hjælper dig på vej i processen. En så stor beslutning kan både komme let eller kræve et tilløb. Det er en god idé at flytte i tide, mens helbred, kræfter og lysten til at begynde et nyt sted stadig er intakt.I bogen fortæller journalist Abelone Glahn og hendes mand, musiker Peter Abrahamsen, om deres flytning fra en 600 m2 nedlagt landsbyskole på Falster til en toværelses lejlighed på 69 m2 i København. Bogen indeholder praktiske råd, lister og vejledninger, og Glahn beskriver de mange følelser, som opstår, og som kan stå i vejen for processen. En så stor omvæltning er forbundet med stillingtagen og usikkerhed, mens man også skal tage højde for ægtefæller og børn.Abelone Glahn (f. 1955) er en dansk forfatter og kommunikationsrådgiver. Hun underviser virksomheder og organisationer i beskyttelse mod digital chikane og hjælper ansatte, der er blevet hængt ud på nettet. Hun skriver også om seniorlivet på bloggen "Mens jeg blir gammel", og står bl.a. bag bøgerne "Senior og Selvstændig" og "Skal du ta´ det hele med dig".
- Lydbog
- 94,95 kr.
-
64,91 kr. Som dreng cyklede han alene til gudstjeneste. Siden gled han væk fra alt, hvad der hed kirke og tro. Ansporet af sine nærmeste har Jens Christian Grøndahl på kort tid bevæget sig fra afvisning over skepsis og tøven til igen at åbne sig for troen. Han fortæller her om at være formet af kristendommens historie og føle sig talt til af evangelierne, selv når de modsiger erfaringen og den moderne selvforståelse. Om ånd, afmagt og friheden ved at slippe kontrollen. Om fremmedes venlighed og om den svære udfordring, det er at tage imod og være den svage."Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Jens Christian Grøndahl (f. 1959) er forfatter og har et omfattende forfatterskab bag sig. Hans romaner og essays er udkommet verden over, og han har modtaget adskillige litterære priser i Danmark og udlandet. Senest er udkommet "Dage som græs" (2020). Han er siden november 2020 formand for menighedsrådet for Garnisons Sogn i København.
- Lydbog
- 64,91 kr.
-
- Højere bevidsthed, healing og transformation
73,95 kr. Forfatteren, Shelley A. Kaehr, havde en nærdødsoplevelse i 2000 og har siden besøgt Akasha-arkivets kosmiske lager gentagne gange. Idéen om Akasha-arkivet stammer fra teosofiske og antroposofiske traditioner og kan beskrives som en slags kosmisk vidensbank, der består af alle tanker, følelser og handlinger, der nogensinde har eksisteret eller vil komme til at eksistere. Med Rejser gennem Akasha-arkivet deler forfatteren ud af sin esoteriske viden, klienthistorier og strategier for direkte adgang til den omfattende spirituelle informationskilde, som Akasha-arkivet er. Bogen er fuld af praktiske øvelser og giver mulighed for bl.a. at få indsigt i tidligere liv og finde meningsfulde svar på livets spørgsmål.
-
168,95 kr. Emily Ratajkowski er kendt i hele verden som model, skuespiller, for sit bikinimærke og som politisk aktiv. Hun blev verdenskendt, da hun som 21-årig optrådte nøgen i Robin Thickes kontroversielle musikvideo til sangen Blurred Lines. Med andre ord har hun hele sit voksenliv tjent penge på sit udseende – og været ok med det.Men er det kvindeundertrykkende eller et frigørende statement at stå ved sin krop?I bogen kortlægger hun sine tanker om, hvordan det er at bo i en krop, der hele hendes liv er blevet omtalt, betragtet og vurderet af verden omkring hende – særligt med mænds øjne.MIN KROP er en personlig og hudløs fortælling om at være berømt og sexet og samtidig have stærke holdninger til feminisme, seksualitet, samtykke, selvværd og magt. Bogen tager udgangspunkt i Ratajkowskijs eget liv og undersøger, hvordan kvinders skønhed er feticheret, og hvordan vores kultur både er besat af og foragter kvinders krop og seksualitet. Hun viser de perverterede dynamikker omkring køn og magt med eksempler fra i mode- og filmindustrien – og gråzonen mellem samtykke og overgreb.MIN KROP er en begavet debut fra en forfatter, der holder fast i de svære nuancer og skriver med nysgerrighed, ærlighed og klarhed.
-
- kunsten at leve og ikke kun overleve
218,95 kr. Døden varer ikke evigt. Charlotte og Christina Bøving Jeg har aldrig været bange for døden … Kun når jeg skal op med et fly, beder jeg fadervor.– Jussi Adler Olsen, medvirkende i bogen Det er meget grotesk og smukt på en gang, når sandheden går op for én: at man faktisk har kysset døden. – Sanne Salomonsen, medvirkende i bogen Vi skal lære at tale om døden. Emnet er svært, men befriende at sætte ord på. Den åbne og frie samtale gavner alle, om det så er lægen, den pårørende, den syge, den døende, den efterladte eller bare dig. Læge Charlotte Bøving og fødselshjælper og coach Christina Bøving tager her fat på den store snak om liv og død – og kærligheden. Om den værdige død og om at finde de rette ord for et af de største tabuer i vores moderne liv. Til døden os skiller er en personlig bog af to kvinder, der elsker hinanden, og som vælger at leve hver evigt eneste dag, selvom alting har en ende. De bokser selv med livets store spørgsmål. Charlotte lever med en kronisk sygdom, som sætter alting i perspektiv, også når hun i sin lægegerning møder patienter med alvorlige sygdomme. Christina har i mange år arbejdet som doula med livet i fokus – og med bevidstheden om, at livets begyndelse går hånd i hånd med dets slutning.
-
128,95 kr. ”Mor uden far” handler om at træffe et af livets helt store valg, nemlig at blive mor – alene, uden en far. Et stigende antal kvinder vælger at få barn alene ved hjælp af anonym eller kendt donor, og i denne bog fortæller de os hvorfor, og om deres vej frem imod beslutningen om at blive mor uden far.Kvindernes historier er vidt forskellige og det er årsagerne til deres valg også: Bristet kærlighed, årelang fertilitetsbehandling og uheld i parforhold er blot nogle af årsagerne.Kvinderne fortæller uden omsvøb om udfordringerne ved at være alene om alt. Alene med følelserne, ansvaret og forsørgerrollen. Men de fortæller også om at finde en lykke, som ikke inkluderer en mand, og om kærligheden til børnene og livet med de små buttede barnehænder, der søger efter mor… og om den frihed det er kun at være en om at bestemme.Fælles for kvinderne er en erkendelse af, at lykken faktisk fandtes på den anden side af drømmen om ”far, mor og børn”.
- Lydbog
- 128,95 kr.
-
- Anoreksi-forklaring og detaljeret recovery-vejledning
278,95 kr. En helbredt anorektiker deler viden, erfaringer og værktøjer til forståelse og helbredelse af sygdommen ved at genopbygge kroppen og omprogrammere hjernen til bedre og sundere tankemønstre. Jordnært og empatisk skrevet til andre med spiseforstyrrelse. Pårørende og sundhedspersonale kan også læse med.”Genopbyg, Omprogrammér, Bliv Rask!” fokuserer på:- At genopbygge ernæringstilstand og hele kroppen.- At omprogrammere neurale nervebaner, aflære selvbegrænsning, tvangstræning, anoreksi-genererede tanker og reaktioner i hjernen og erstatte dem med nye uden anoreksimønstrene.Ved at bruge erfaringerne fra sin egen helbredelse og fra andre, som hun har arbejdet med som coach, fører Tabitha Farrar dig igennem processen med at gennemføre din egen personlige helbredelse.Foruden utraditionelle idéer og koncepter leverer denne bog også et ”Værktøjssæt” til at hjælpe med den neurale omprogrammerings-proces samt handlingsbaserede idéer til at hjælpe dig med at spise uden begrænsninger.
- Lydbog
- 278,95 kr.
-
128,95 kr. I 1995 stiger tre børn og en mor forvirrede ud af en flyvemaskine i Københavns Lufthavn. Laura er den yngste og klamrer sig til sin mor. De er rejst hele vejen fra slummen i Brasilien, fordi moren skal giftes med en dansk mand. Et forhold, der får livslange konsekvenser for børnene.Om morgenen hyler jeg som en ulykkelig dyreunge, når Mama og mine søskende siger farvel i hoveddøren og efterlader mig tilbage i lejligheden sammen med ham. „I må ikke gå fra mig!“ trygler jeg … Jeg hader hende for det. Ved hun slet ikke, hvad det er, han gør ved mig?Kommunebarn er en selvbiografi om massivt svigt. Om at lande i en anden kultur, om overgreb, anbringelse og oprejsning.
-
- XX antal gode råd, du ikke har bedt om
178,95 kr. Så sker det! Der kommer et barn! En helt ny verden skal åbne sig, og der er kys, kram, beundring og ubetinget kærlighed – men også ængstelse, frustration, magtesløshed. Og en uendelig mængde gode råd.Vennerne, familien, ja sågar fremmede kvinder i bussen, har gode råd.Men inden du bruger al din tid på at skrive til ”Spørg Helen” eller Hestenettet, så træk vejret dybt! Du behøver ingen gode råd – kun din sunde fornuft og BABYLYFE 101.Ane Høgsberg har samlet sine bedste råd om ekspedienter i babyudstyr, ting du som ikke-fødende skal sige under en fødsel, skæld-ud-navn til baby og mange andre gode råd, der får dig til at naile tiden som nybagt mor.BABYLYFE er en samling af humoristiske erfaringer, som kan bruges som en uformel opslagsbog til den nye forældre, primært førstegangsmor. Det er meningen at bogen, med sin sjove betragtninger, kan hjælpe med at besvare nogle af de spørgsmål man som forælder for første gang måske ikke helt ved hvor man skal gå hen med, med et glimt i øjet.Ane Høgsberg er komiker, tekstforfatter, tv-vært og mor til Ebbe, fra december 2020. Hun debuterede som komiker i 2008 og har siden 2019 dannet par med komikeren Lasse Madsen.
-
64,91 kr. For Lisbeth Smedegaard Andersen er troen ikke kommet som en pludselig åbenbaring. Den har altid været der, men ikke på samme måde. Vi formes af de relationer, vi indgår i, og de begivenheder, vi bliver udsat for. På samme måde påvirkes troen af det, man læser, hører og oplever, og den vokser gennem fortællinger og samtaler med andre mennesker. Ligesom poesien har også troen rødder i evnen til at se hinsides det synlige og ane det større, der ligger bag ved det liv, enhver af os har fået betroet, og som hver dag kalder på undren og ærefrygt."Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) er tidligere sognepræst, forfatter og salmedigter. Hun er repræsenteret med salmer i Den Danske Salmebog, i Højskolesangbogen og i flere salmebogstillæg og andre samlinger, ligesom hun har skrevet tekst til et oratorium, en passion og flere kantater.
- Lydbog
- 64,91 kr.
-
- Fortællinger fra mit andet hjemland
198,95 kr. ”I må få hele universet, bare jeg må få Italien.” Komponisten Giuseppe Verdi var ikke i tvivl. Det er Eva Ravnbøl heller ikke. I godt 30 år har hun boet og arbejdet i Rom, hun har stiftet familie i den italienske hovedstad, og hun er på mange måder lige så italiensk, som hun er dansk.GUD ER ITALIENER er Eva Ravnbøls personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om corona, katastrofer og korruption.Først og fremmest er GUD ER ITALIENER dog en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk – og en opfordring til at lære at leve lidt mere på italiensk.Indlæst af forfatteren.
-
- Fejring, rus & ritualer
238,95 kr. Mennesket har festet så langt tilbage i historien, øjet rækker. Overalt i verden er festen omdrejningspunkt for familien, landsbyen, arbejdspladsen eller folket. Faktisk i alle de sociale sammenhænge, der gør os til mennesker. For festerne binder os sammen. Fester bryder hverdagsrytmen, og rituelle, højtidelige eller muntre handlinger erstatter dagligdagen. Der er religiøse højtider, politiske fester, årstidsbestemte gilder eller fejringer af vigtige begivenheder som fx bryllupper. Ofte med mad og drikke i rigelige mængder og gerne med musik, sang eller dans. Bogen fejrer festen til alle tider og i alle dens afskygninger. Fra stenalderens jægere og samlere til fastelavn på Amager, og fra de dødes fest i Mexico til fest for vinguden Dionysos i oldtidens Grækenland.Bogen er skrevet af arkæologer, antropologer, etnologer og historikere – det hele samlet af arkæologen Ditlev L. Mahler og etnologen Elisabeth Colding. Bogens afsluttende essay om nutidens danske fest er skrevet af antropologen Anne Knudsen, tidligere chefredaktør ved Weekendavisen.
-
94,95 kr. Chris er en 45-årig alenemor til sin søn på 12. Hun har været alene om det hele længe, og hun er klemt af livet, kravene, de endeløse praktiske opgaver og af altid at forsøge at gøre alting perfekt og være en god mor. Hun er uddannet billedkunstner, men har sjældent energi eller tid til at male. Hun har med vekslende held/uheld ledt efter kærligheden, siden hun blev alene fem år tidligere. Og på trods af stress, udmattelse og sygdom og en følelse af, at livet kræver mere af hende, end hun har at give, så fortsætter hun med at søge kærligheden, manden, lykken. Det er jo det, det hele handler om. Eller er det?Bogen følger Chris og hendes søn gennem et helt almindeligt efterår, der fører ind i starten af coronatiden. Og i tilbageblik fortæller Chris, hvad jagten på kærligheden og livet på Tinder har givet hende og taget fra hende. Et billede af en alenemors plads (eller mangel på samme) i verden, bekymringerne, de endeløse opgaver, moderkærligheden og livet i en lille by i Udkantsdanmark."Tinder-tider" er et billede på, hvordan virkeligheden egentlig ser ud bag Tinder-illusionen.Christina Maria Jensen er født i 1974 i Randers. Hun er uddannet på Det Jyske Kunstakademi og har malet og udstillet sine malerier igennem mange år. Hun bor alene med sin teenagesøn i en lille by på landet. Hun har skrevet hele sit liv, og "Tinder-tider" er hendes debut.
- Lydbog
- 94,95 kr.
-
128,95 kr. “I Afrika fødes der ikke drenge – kun mænd” er 25-årige Alexandre Nsonis første digtsamling. Det er en poetisk og mørk selvbiografi om flugten fra Den Anden Congokrig over Angola til Danmark. Det er historien om mødet med Danmark og danskerne, om at være anderledes og fremmed, og om en krig, der kaster lange skygger. Det er vold, omsorgssvigt og mangel på kærlighed, der ødelægger et lille barn, og som betyder, at Alexandre ikke selv kan holde på kærligheden, når den endelig viser sit sande ansigt. Selvdestruktionen, selvmordstankerne og sindssygen kvæler livet, indtil en pige forveksler et par liderlige sms’er med digte og introducerer forfatteren for poesien og muligheden for selv at gribe pennen. Med den som våben kæmper Alexandre Nsoni nu mod en fast plads i psykiatrien, og han smider samtidig en bombe ind i sin familie.Nsoni skåner ingen, hverken danskerne, pædagogerne, sine forældre eller sig selv, i denne rå, ærlige og vigtige fortælling om en ung flygtnings skæbne – en skæbne, der alt for tidligt gør ham til en ung veteran i sit eget liv.Anmeldelser:"Det nye digterhåb"-Information”En vigtig bog” ❤️❤️❤️❤️ - Politiken”Paradoksalt og uretfærdigt nok opleves Nsonis bog (…) umiddelbart langt mere kunstnerisk tilfredsstillende end alle de foreløbig (hele) tre digtsamlinger, Gyldendal har udsendt i år. …sine steder er det så vellykket yahyask, at man får helt ondt af længsel efter den forbandet forsvundne digter…”- Lars Bukdahl, Weekendavisen“Sidder i stilhed og mærker hvordan denne fine og barske digtsamling forplanter sig hele vejen ned gennem kroppen - tak for en virkelig stærk læseoplevelse Alexandre Nsoni” - Sara Blædel, forfatter”Jeg vil anbefale alle at læse Alexandre Nsonis lille mesterværk af en digtsamling. Den er både hjerteskærende, mørk og grufuld, samtidig med at den også lader en lille sprække lys med lidt håb slippe ind.”⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️6/6 - Sidses Bogreol”Digtsamlingen er Alexandre Nsonis debut og sikke en debut! Digtsamlingen er dybt rørende, tragisk og hjerteknusende, og så er den velskrevet. Den griber med det samme fast i sin læser, og gør øjeblikkeligt et stort indtryk.”⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️5/5 - Maries Bogunivers”Han er en lysende stjerne på den danske litteraturhimmel, og hans debut står som et mesterligt værk, der måler sig med de helt store.”⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️5/5 - Xenias Bogblog”Den er VIGTIG, TRAGISK, HUDLØST ÆRLIG, VANVITTIG SMUK og GENIAL”⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️6/6 - Bogbanden“Bogen er meget anderledes, end det jeg normalt læser, og den rørte mig dybt. Det var en fantastisk læseoplevelse.”⭐️⭐️⭐️⭐️4/5 - Dinas Books“De er brutale, og det usagte mellem linjerne efterlader læseren fuldstændig blæst bagover af intensiteten.”⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️5/5 - Julies Bogblog “I AFRIKA FØDES DER IKKE DRENGE - KUN MÆND er fremragende læsning - intet mindre.”- Bog.dag.bog