De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Lydbøger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Krop og sind
  • Spar 12%
    - Historien om gastronomiens udvikling i Danmark
    af Espen Uldal
    238,95 kr.

    De fleste danskere ved, at vi i dag har en af de mest interessante og velestimerede madscener i verden. De færreste ved dog, hvordan vi er nået dertil. Det hele begyndte i 1970 på en café ved siden af Hostellerie de la Poste i byen Avallon i Frankrig, hvor det lykkedes ægteparret Lene og Sven Grønlykke at overtale den 25-årige kok på La Poste, Michel-Patrick Michaud, til at komme til Danmark og skabe et fransk menukort på deres nyrenoverede kro i Faldsled, der skulle åbne i 1971.Herfra begyndte udviklingen af det danske køkken, som vi kender i dag, og det var en sej kamp, for Danmark var et gastronomisk uland. Men sammen med sine fire landsmænd, Jean-Louis Lieff­roy, Christian Bind, Daniel Letz og Francis Cardenau, foretog Michaud nogle af de mest afgørende kvantespring i dansk madhistorie. Det er omkring disse fem franske kokke, denne fortælling bevæger sig, men den fortæller også om nogle af de danske personligheder i og uden for køkkenet, der var med til at få det til at ske.Disse fem franske kokke brød hele tiden nye grænser for det danske køkken, mens de oplærte og inspirerede en stor og talentfuld skare af danske kokke, der sidenhen har videreudviklet det danske køkken, der i dag befinder sig på højeste internationale niveau.

  • Spar 13%
    af Per Schultz Jørgensen
    138,95 kr.

    Vi lever i en tid, hvor vi skal navigere med trussel om klimakatastrofe og udbrud af pandemier. Foråret 2020 viste, at frygt hurtigt kan blive til realitet. I tider som disse er det vigtigere end nogensinde at sikre sit indre kompas. Det bedste, vi kan give vores børn, er solide karakteregenskaber. Klimaangst har som begreb gjort sit indtog i sproget. Som forældre er det altafgørende, at vi i vores levevis viser ansvarlighed og er ærlige, men aldrig på en måde, som skræmmer vores børn. Schultz Jørgensen anbefaler, at man i sin livsstil omstiller sig til at leve så bæredygtigt som muligt, så man handler og ikke kun taler om det, der burde gøres. Vi skal som voksne forbilleder for vores børn vise dem, at man kan finde et handlerum, selv om man langtfra kan løse alle problemer. Angst er til sammenligning forbundet med handlingslammelse. Per Schultz Jørgensen inddrager i bogen en række erfaringer fra familier, der lever bæredygtigt og opdrager til bæredygtighed. Oversat til opdragelse handler det ifølge forfatteren om inddragelse, indflydelse og ansvar for at fremme vedholdenhed, samvittighedsfuldhed og robusthed. Opdragelse til livsmod og bæredygtighed giver konkrete redskaber og inspiration til at leve som ansvarlig familie i en tid, hvor der er brug for håb og handling.

  • af Maise Njor & Asta-Maja Njor Boisen
    129,95 kr.

    At flytte hjemmefra kan være udfordrende, men at være den, der bliver ladt tilbage, kan være mindst lige så svært. Det fandt Maise Njor ud af, da hendes datter Asta-Maja fløj fra reden til Rom. Heldigvis var de ikke længere væk fra hinanden end en mail, og gennem deres korrespondance får de styr på nogle af de ting, som kan være svære at tale om, når man sidder ansigt til ansigt: kærlighed, skilsmisse, opdragelse, venskaber, feminisme og italienske mænd. Alle veje fører til moR er et kærligt og ærligt portræt af to generationer – en gribende, sjov og alvorlig korrespondance mellem mor og datter. Bogen er for alle, der er eller har været barn af en forælder. Mens I havde allermest brug for nogle stærke forældre, lå jeg på sofaen og stirrede ud i luften. Det kunne jeg ikke være bekendt.– MaiseForældre er jo bare voksne børn, og når man fatter det, kan man jo næsten ikke blive sur.– Asta-Maja

  • Spar 17%
    - Shamanistiske veje til at genvinde personlig styrke, skabe transformation og gøre verden lysere
    af Shaman Durek
    73,95 kr.

    Spirit-hacking er en indsigtsfuld bog om de tider, vi lever i, og en hjælp til at trives i dem – på trods af os selv.Shaman Dureks ligefremme og omdiskuterede pointer bearbejder vores forudfattede antagelser om os selv og verden omkring os.Han viser os, hvordan vi uden frygt kan træde ud af vor tids ”blackout” – den periode af mørke, mange kan føle, vi lige nu går igennem – og få adgang til en betydelig styrkelse ved hjælp af redskaber og teknikker fra en tidløs, shamansk tradition.Shaman Durek er en overbevisende fortæller, der skriver, som han taler – uformelt, slagfærdigt og humoristisk. Og han har selv gennemlevet, hvad han her søger at give videre.

  • - 66 af Maj Wismanns bedste klummer
    af Maj Wismann
    158,95 kr.

    Kærligheden og parforholdet er noget af det vigtigste i vores liv. Alligevel bruger de færreste af os ret meget tid på at passe og pleje det, og parforholdet bliver en del af hverdagen, som bare er der, mens vi løber rundt og prøver at få alt andet i vores liv til at fungere. Fra børnepasning til tøjvask. Fra karriere til fritidsinteresser. Men også kærligheden og parforholdet skal plejes, og et godt parforhold kræver, at du smøger ærmerne op og selv gør noget for at holde liv i det. Med denne bog får du masser af inspirerende inputs til, hvordan I får parforholdet, gnisten og kærligheden til både at vare ved, men også at blive bedre, stærkere og dybere, som årene går.

  • af Lauren Groff
    139,95 kr.

    "Årest absolut bedste novellesamling" // Finalist til National Book Award 2018 Lauren Groffs novellesamling, "Florida", beskriver skyggesiden af solskinsstaten. Her hersker det farlige, det uperfekte og det mørke - i naturen og ikke mindst: mellem mennesker. I elleve fortættede noveller møder vi bl.a. to pigebørn ladt alene på en øde ø, et barnløst par, en ensom dreng - og ikke mindst: en stålsat, men desperat kvinde, fanget i ægte- og moderskabets kærligt snærende bånd. Groff udfolder sine fortællinger om sorg, ondskab, ensomhed, familie og rendyrket raseri med fintregistrerende præcision, indlevelse, humor og alvor.? ? Det skrev den internationale presse: "Lauren Groff er en fantastisk historiefortæller." - New York Times "Fremragende." - The Boston Globe "Vidunderlig." - The Economist "Årets absolut bedste novellesamling." - Vogue ?

  • Spar 17%
    - Jørgen K. Bukdahl - hans liv, værk og aktualitet
    af Nils Gunder Hansen
    73,95 kr.

    Jørgen K.’s korte liv kom til at centrere sig om Det teologiske fakultet i Århus, hvor han tog sin uddannelse og havde sit virke. Han interesserede sig især for fire områder: videnskabsteori og hermeneutik, herunder digtningens rolle; teologi og religiøs tro; menneskesynet, hin enkelte, ikke mindst som det bliver reflekteret hos Søren Kierkegaard; og endelig synet på samfundet og institutionerne. Men det var karakteristisk for ham. at han tænkte bredere og spændte videre end alle andre i sin tid. Bogen falder i tre spor: Et biografisk spor, der fortæller om Jørgen K.’s opvækst og korte og engagerede liv, bl.a. baseret på samtaler med en række af de mennesker, der kendte Bukdahl, fra Kjeld Holm og Margrethe Auken og Peter Kemp til Jørgen K’s søster og børn. Et spor, der afdækker Jørgen K. Bukdahls tænkning og teoretiske position, og endelig et aktuelt spor hvori Nils Gunder Hansen reflekterer over betydningen af Bukdahls tanker i vores egen tid.

  • af Simon Fønsbo
    133,95 kr.

    FRA INDERSIDEN er en uparfumeret selvbiografisk beretning om, hvordan det opleves som menneske, far, ægtefælle og direktør skånselsløst og uden varsel at blive revet ud af sammenhængen og dømt til et liv med en permanent skade i hjernen.I januar 2012 vågnede Simon Fønsbo på hospitalet efter en stor blodprop i hjernen. Tre måneder før havde hans søn fået konstateret leukæmi. Dette er Simons egen rå og galgenhumoristiske fortælling om de første måneder af sit nye liv.

  • Spar 12%
    af Jesper Brandt Andersen
    218,95 kr.

    Ifølge Astma-Allergi Danmark har hver femte dansker allergi. Mange mennesker lever hver dag med gener og belastninger, som kan forringe livskvaliteten. Flere er ramt af gentagen nysen, eksem, kløe, tilstoppet næse, tør hud etc. Allergi er en overreaktion i immunsystemet på ellers normalt uskadelige stoffer, og både voksne og børn rammes af sygdommen. Med en så stor gruppe af mennesker, der er berørt af allergi, er det kun naturligt, at myter om sygdommen florerer. Derfor laver vi nu bogen 100 myter om allergi for at finde hoved og hale i de ofte modstridende udsagn om sygdommen. Myterne er f.eks.: OPVÆKST I ET HJEM MED PELSDYR ØGER RISIKOEN FOR UDVIKLING AF ASTMA OG ALLERGI ALLERGI KAN UDLØSES AF STRESSALLERGI ER LIGESÅ ALMINDELIGT PÅ LANDET SOM I BYEN. 100 myter om allergi er den tiende bog i myteserien fra FADL’s Forlag. Den går mere ind i det sundhedsfaglige felt end de seneste udgivelser om mad, sex og kærlighed. Forfatteren bag bogen er børnelæge Jesper Brandt Andersen, der tidligere har skrevet bøgerne Børnelægens store bog om barnets sygdomme og biografien om den danske anatom Thomas Bartholin.

  • - Om hjernens evne til at helbrede kroppen
    af Jo Marchant
    78,95 kr.

    HELBREDELSENS PSYKOLOGI giver os et fascinerende og videnskabeligt velfunderet indblik i, hvorfor alternativ behandling får folk til at få det bedre. I sin øjenåbner af en bog dykker den anerkendte britiske videnskabsjournalist Jo Marchant dybt ned i den nyeste forskning og stiller spørgsmålene: Er tilhængere af alternativ behandling på vildspor eller har de fat i noget? Kan vores tanker, tro og følelser påvirke vores fysiske helbred? Kan vi træne hjernen til at helbrede kroppen? Jo Marchant rejser verden rundt og taler med læger, patienter og forskere. Vi lærer, hvordan meditation kan afhjælpe depression og demens; hvordan sociale relationer øger levealderen; og hvordan patienter som oplever omsorg fra andre kommer sig hurtigere efter en operation. Vi er med, når en transplanteret patient beroliger sit fjendtlige immunforsvar med duften af lavendel og vi møder børn, hvis ADHD kan holdes i skak med den halve dosis medicin, hjulpet af placebo-effekten. HELBREDELSENS PSYKOLOGI er Jo Marchants første bog på dansk.

  • af Dorthe Berntsen
    48,95 kr.

    Glemmer du, så husker ... erindringsforsker Dorthe Berntsen ved Aarhus Universitet dig på, at erindring er menneskets x-faktor, den helt unikke evne, der gør os i stand til at knytte bånd, føle ansvar, frygt og taknemmelighed. Var det ikke for erindring, ville vores identitet blafre i vinden, ethvert samfund falde fra hinanden og vores familie og venner være reduceret til tilfældige fremmede. Uden erindring ville 11. september blot være en dag i kalenderen, og ingen ville gide at uploade et eneste foto på Facebook. Vi er vores erindring - husk det nu.

  • af Jesper Juul
    66,95 kr.

    Kunsten at sige nej handler om at tage ansvar for sig selv - også af hensyn til andre. Kunsten at sige nej er at lære at afgrænse og definere sig slev uden at krænke eller såre andre.I det lange løb er det kun muligt at sige et helhjertet ja til sig selv og hinanden, hvis vi også føler os frie til at sige nej, når det er det mest autentiske svar. Kunsten at sige nej handler om at tage ansvar for sig selv - også af hensyn til andre. Kunsten at sige nej er skrevet i dyb respekt for en forældregeneration, der som den måske første i verdenshistorien skal skabe deres forældrerolle indefra - fra deres egne tanker, følelser og værdier, fordi de hverken har en kulturel eller en saglig konsensus uden for sig selv, som de kan støtte sig til eller kopiere. Samtidig skal de forsøge at skabe parforhold som er ligeværdige og på en og samme tid båret af respekten for det enkelte menneske og fællesskabets krav om forpligtelse og samarbejde. Hvis det skal lykkes, må man lære sig Kunsten at sige nej

  • af Sebastian Nybo
    94,95 kr.

    Konflikthåndtering, der er til at forstå:- Få effektive værktøjer til at håndtere besværlige personer- Styrk samarbejdet med forskellige mennesketyper- Bevar roen selv i tilspidsede situationer- Lær at tackle firkantede holdningerSebastian Nybo er grundlægger af SEB GRUPPEN A/S og har 15 års erfaring inden for virksomhedsrådgivning, lederudvikling og konflikthåndtering. Han har bl.a. undervist hos Nokia, Lego, Danske Bank, Deloitte, Microsoft og har udviklet konceptet ´Sådan håndterer du besværlige personer´ og holdt kurser for mange tusinde mennesker.En praktisk guide til at håndtere de konflikter, der opstår både i og uden for arbejdslivet, samt gode råd til at styrke samarbejdet med forskellige typer af mennesker, bevare roen i tilspidsede situationer og tackle firkantede holdninger. Med øvelser.

  • af Ann-Marlene Henning & Jesper Bay Hansen
    94,95 kr.

    HVAD ALLE BØR VIDE OM MÆND giver dig svar på mange af de spørgsmål om krop, kærlighed og sex, der kan opstå i løbet af et helt mandeliv - eller i livet med en mand. Du kan blandt andet læse om mandens kønsdele, normalstørrelser, kroppens genitale funktioner og reaktioner, erogene zoner, stødteknikker, orgasmer, rejsningsbesvær og hvofor bækkenbundstræning også er godt for mænd. Desuden får du masser af hands on-råd til et bedre kærligheds- og sexliv.Jesper Bay-Hansen er læge og en af Danmarks førende kliniske sexologer. Ann-Marlene Henning er sexolog og parterapeut. Begge har mange års erfaring med at hjælpe mænd og kvinder til et bedre kærligheds- og sexliv. I denne bog afliver de mange af de myter, der eksisterer om den mandlige seksualitet.

  • - - Lad dit barn finde ro midt i juletravlheden
    af Stig Seberg
    168,95 kr.

    "8 afslappende julefortællinger af Stig Seberg, baseret på mindfulness. 90 min. ro midt i juletravlheden. En af historierne handler om en 8-årig dreng som hos lægen får konstateret at han har nisseblod i årene. Inspireret af 10-årig pige og hendes mor via fb-gruppen. Mange børn og voksne kæmper med at finde ro, idet vi bombarderes med input som gør, at det kan være svært at finde den indre ro. Derfor har coach og mindfulnesskonsulent Stig Seberg udviklet en række nye historier, som inviterer den lyttende indenfor i et roligt univers. Børnehistorierne er blevet testet på skoler på børn i alderen 5-9 år, og lærerne fortæller, at børnene har fundet mere ro i hverdagen. Historierne er skabt ud fra principper kendt fra mindfulness, og de er designet, så de skaber ro og nærvær hos den, der lytter. Der er ingen forstyrrende musik eller billeder, kun den rene fortælling – ligesom i gamle dage.Hør interview med børn og børnehaveklasselærer her: http://historienom.dk/category/podcast/"

  • af Bjarne Nybo
    148,95 kr.

    Mindfulness - Nærvær i nuet er en titel bestående af en lydbog og 7 øvelser til dig, der ønsker en let tilgængelig indgang til begrebet mindfulness. Lydbogen giver ikke blot en beskrivelse af, hvad mindfulness er for en størrelse, den indeholder også en række øvelser, som du kan bruge her og nu. Mindfulness er evnen til at være fuldt og helt tilstede i den ting, du foretager dig. Derfor kan mindfulness anvendes i alle livets forhold. Derfor er mindfulness også mere en livsfilosofi end en egentlig teknik. Og når man først begynder at træne evnen til at være tilstede og fuldt opmærksom på den ting, man foretager sig her og nu - så går der en sport i at være mindfull. Denne titels formål er at hjælpe dig til en større bevidsthed om, hvordan du engang imellem kan bevæge dig væk fra multi-tasking og i stedet praktisere og opleve det smukke ved monotasking.

  • Spar 18%
    - Alt hvad man skal gøre for at leve sundt og godt resten af livet
    af Bente Klarlund Pedersen & Johnny Hansen
    145,95 kr.

    Læge og professor Bente Klarlund Pedersen og Kandis-forsanger Johnny Hansen er på en fælles mission: de vil løfte alle danskeres sundhed. KLARLUND OG KANDIS PÅ KUR rummer helt konkrete råd om KRAM & 4xS – altså kost, rygning, alkohol, motion, søvn, stress, samvær og stoffer. Alt er baseret på forskning, og alle kan være med. Som Johnny synger i sin nye sang om sundhed: Velkommen til Kandiskuren – vil du med på turen?Johnny Hansen har i mere end 30 år spillet landet tyndt med bandet Kandis. Han kender til stress, overvægt, for højt blodtryk, højt kolesterol og elendig søvn.Bente Klarlund Pedersen har i årtier forsket i og kæmpet for danskernes sundhed. Hun er kendt fra tv, foredrag og sine avisklummer, og hun har tidligere skrevet bestsellerne Gå-bogen og Yngre med årene. Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København Kwww.gyldendal.dkgyldendal@gyldendal.dk

  • af Vigdis Hjorth
    128,95 kr.

    Gentagelsen er en rå og voldsom skildring af et ungt liv. En voksen kvinde ser tilbage på sig selv som 16-årig og undersøger en central begivenhed fra sin opvækst.Gentagelsen handler om at kysse for første gang, om at have sex for første gang – om at drikke og føle sig fuld til en fest med nogle drenge i et rækkehus. At løbe for at forberede sig til et maraton, at mærke en enorm sult og tørst.Og hele tiden våger mor over pigen som en høg. Far bliver i baggrunden. Fars afstand er til at tage og føle på, mors kontrol er uhørt. Der findes hemmeligheder i familiens hus. VIGDIS HJORTH er født i 1959. Hun voksede op i Oslo, men har siden boet i København, Bergen, Schweiz og Frankrig. Hun er cand.mag. med fagene idéhistorie, statsvidenskab og litteraturvidenskab. I 2016 udgav hun den anmelderroste roman Arv og miljø, som blev årets mest omtalte roman i Norge – og som hun vandt både Bokhandlerprisen og Kritikerprisen for, og som blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Siden har hun blandt andet skrevet Er mor død, der var indstillet til Nordisk Råds litteraturpris 2021.

  • af Moa Herngren
    178,95 kr.

    Åsa har opfostret sin søn alene, og deres forhold har altid været tæt. Hun tager tætheden for givet, indtil den dag alt pludselig ændrer sig: Han får en kæreste. MOA HERNGREN er svensk forfatter, journalist og tidligere redaktionschef for svensk Elle. SVIGERMOREN er første bog i en planlagt romantrilogi om forliste familiesammenhold, anden bog, SKILSMISSEN, udkommer i Danmark i 2025. Åsas søn og hans nye kæreste mangler pludselig et sted at bo, og Åsa inviterer dem til at flytte ind hos hende. Hverdagen med det unge par stiller nye krav til mor-søn-forholdet. Åsa strækker sig langt for at få en god relation til sin svigerdatter, men bestræbelserne tolkes som utidig indblanding. Da Åsa med de bedste intentioner snubler over en viden, der ikke var ment for hendes øjne, er det optakten til en sønderrivende familiekonflikt. Åsa bliver mødt med anklager om en fortid, hun ikke kan genkende, og hun står alene med sit indtryk af sønnens opvækst. Men er anklagerne hans egne, eller har nogen lagt ham ordene munden? Under alle omstændigheder står det hende snart klart, at hun ikke længere er den vigtigste person i sønnens liv, og at den position er overtaget af svigerdatteren. Situationen spidser til, da Åsas egen mor falder bort, og hun er på egen hånd og uden nogen til at bakke sig op. SVIGERMOREN og SKILSMISSEN har fanget læserkredse over hele Sverige, hvor spørgsmålet om, hvem af hovedpersonerne der fortjener læserens sympati, har antændt debatten.

  • af Jacob Birkler
    178,95 kr.

    Lad os tale om døden som en del af livet. Døden behøver ikke at være skræmmende, farlig, frygtelig eller deprimerende. Døden kan tværtimod give kraft til vores liv, hvis vi tør at lukke den ind. Ved at samtale om døden kan vi lettere træffe beslutninger, når døden kommer tæt på, og vi kan ændre vores indstilling til døden til gavn for os selv, vores nærmeste og mennesker, vi drager omsorg for. Lad os tale om døden giver et grundlag for at kvalificere samtalen om døden ved at vise vej til et sprog, der kan gøre døden mere omgængelig. Døden er et livsvilkår, og samtaler om døden kan gøre den tid, hvor døden nærmer sig, bedre og mere afklaret. Måske kan samtalen ændre måden, vi lever på.

  • Spar 13%
    - og jagten på den tynde krop
    af Mette Korsgaard
    123,95 kr.

    I Min fede hjerne tager journalist, dokumentarist og forfatter Mette Korsgaard på en personlig, humoristisk og ærlig rejse med slidsomme slankekure, der viser sig at være håbløse på den lange bane. Igennem et år fører hun dagbog, og vi er med, når nætter med sult bliver alenlange, når alt, hun kan koncentrere sig om i en dramatisk italiensk mafiafilm, er en pastaret, og når lægen ihærdigt prøver at holde hendes mod oppe til endnu en måned på slankemedicin.Løbende konsulterer hun videnskaben, hvor nogle af de tungeste vægtforskere bidrager med forklaringen på, hvorfor verdens befolkning bliver tykkere og tykkere, når  de fleste af os helst vil være tynde. Og hvorfor hun selv gør det, trods diæter og løbebånd.Mette Korsgaard sætter til sidst spørgsmålstegn ved samfundets definition på den sunde krop, og vi bliver klogere på, hvorfor det sundeste vil være at melde sig ud af verdens slankecirkus.

  • - Danmarks hårdeste straf og personlige fortællinger fra livstidsdømte
    af Kristina Antivakis
    188,95 kr.

    Fange på livstid er historien om Danmarks strengeste straf, fra den erstattede dødsstraffen i 1930 til de stramninger, den har undergået i nyere tid. Gennem gamle og nutidige drabssager tegner bogen et portræt af de mennesker, der de seneste knap 100 år er blevet idømt fængsel på livstid.Helt unikt fortæller to livstidsdømte, der afsoner lige nu, om deres liv. Hvem er de, hvad fik dem til at begå den forbrydelse, der udløste straffen, og hvordan er det at afsone en straf, der ikke har nogen slutdato? De dømte sætter ord på deres tanker om skyld og skam og muligheden for en fremtid.I bogen medvirker også præsten og psykologen fra Herstedvester Fængsel. De giver os indsigt i de samtaler, de har med indsatte, der afsoner livstid, og taler om de tanker, der tynger og forfølger dem.Fange på livstid giver et sjældent indblik i livet for dem, der er blevet idømt Danmarks hårdeste straf.

  • - Bandefængslet indefra
    af Mohammed Ali & Frej Bramming
    138,95 kr.

    Kom med ind i en brutal verden bag tremmer, hvor død, vold og trusler forfølger de ansatte. Også når de går hjem.Firhjulstrækkeren i bakspejlet kom nærmere og lagde sig ud i overhalingsbanen på motorvejen. En ung, mørkklædt mand foldede sin hånd som en pistol og kiggede direkte på Ali. Beskeden var ikke til at tage fejl af. Mohammed Ali blev en del af en rå verden, da han begyndte som fængselsbetjent i det bandeplagede Nyborg Fængsel. Blodige konflikter fra gaden blev slæbt med ind bag murene, hvor den afstumpede vold rystede den tidligere elitebokser. Bag lås og slå regerer de stærke, og de svage bliver udnyttet og forsømt. Hverdagen blev også en kamp mellem indsatte og ansatte om, hvem der styrede fængslet. Der blev knyttet tætte bånd mellem fængselsbetjentene, men der var også kollegaer, der ikke fulgte spillets regler. Jo længere tid der gik, desto sværere fik Ali selv ved at kende forskel på rigtigt og forkert. Til sidst endte vold og trusler med at forfølge Ali udenfor fængslets mure og kaste lange skygger over hans liv. Det her er historien om bandefængslet indefra.

  • - Og hent mod til at være den, du er
    af Ilse Sand
    128,95 kr.

    Holder du dig ofte tilbage fra at sige, hvad du føler eller mener? Bliver du usikker på, om andre kan synes om dig, når du har lavet en fejl? Eller bliver du utilpas, når du skiller dig ud fra dem, du er sammen med, enten via din påklædning, dine behov eller dine holdninger?Dine forældre, dine bedsteforældre og hele dit ophav kan styrke dit mod til at stå ved dig selv, så du bedre kan hvile i at være den, du er. Også selv hvis nogle af dem enten er døde eller bare uvillige eller ude af stand til at støtte dig. Med ophavsterapi kan du nemlig arbejde med dit forhold til dine slægtninge uden at involvere dem.Dit ophav har stor betydning for din selvforståelse. Du bærer dets gener, og det lever på en måde i dig. Derfor har det stor betydning, om du oplever, at dine slægtninge kritiserer dig og gerne vil lave dig om, eller om du har deres opbakning.I et letlæst sprog beskriver Ilse Sand, hvordan du ved hjælp af ophavsterapi, der rummer forskellige redskaber som for eksempel brevskrivning, kan opnå at få en kærlig bekræftelse fra vigtige personer blandt dit ophav. En bekræftelse, som vil styrke din oplevelse af samhørighed med – og forankring i – din slægt og give dig et større mod til at være den, du er, også i dine andre relationer. Ophavsterapi kan også hjælpe dig med at få opløst relationsknuder, der sidder tilbage efter et samspil, der gjorde ondt.I bogens mange eksempler kan du desuden finde inspiration til at se dig selv og dit ophav på en ny og sandsynligvis mere kærlig måde.Ilse Sand er psykoterapeut og tidligere sognepræst. Hun er forfatter til 9 bøger blandt andet den internationale bestseller Elsk dig selv. Hendes bøger er oversat til 24 sprog.

  • af Jacob Eifer Møller & Lisbeth Høier Olsen
    148,95 kr.

    Hvordan fungerer vores hjerte? Hvad skal vores blod bruges til? Ligner hunde og menneskers hjerter hinanden? Kan man give en edderkop hjertemassage? Hvad har krokodillehjerter og fuglehjerter til fælles? Og hvor mange hjerter havde en langhalset dinosaur?Dette og meget mere kan du finde ud af i denne bog, som fortæller en masse sjove, sære og overraskende ting om dit, dine kæledyrs og mange andre dyrs hjerter. Bogen stiller skarpt på, hvordan vores allervigtigste muskel fungerer. Du kan blive klogere på, hvordan både mennesker og dyrs hjerter ser ud, hvilke forskelle og ligheder de har, hvordan der kan gå kludder i hjertet, og hvordan man kan fikse det.Forfatterne Lisbeth Høier Olsen og Jacob Eifer Møller er eksperter i dyr og menneskers hjerter. Lisbeth er dyrlæge og professor på Københavns Universitet, og hun er ekspert i hjertesygdomme hos hunde. Jacob er læge og professor i hjertesygdomme og arbejder på Rigshospitalet og Odense Universitetshospital. Lisbeth og Jacob har tilsammen forsket i hjertesygdomme hos dyr og mennesker i mere end 50 år og samarbejdet om forskning i mere end 10 år.Forfatterne og Politikens Forlag støtter Børnehjertefonden med et bidrag fra salget af Dit, mit og dyrenes hjerte. Børnehjertefonden hjælper børn med hjertesygdomme og støtter hjerteforskning.

  • - Skriv, elsk og vær dig
    af Lilja Scherfig
    178,95 kr.

    Vil du opleve lykkesus? Grine mere? Have mere selvtillid eller indre ro? Det hele er muligt, når du skriver dagbog. Pointen er nemlig, at du tager magten tilbage til dig selv! Dagbogsliv er en hyldest til kys, tulipaner, tårer, venskaber, dyriske sider, sårbarhed og ømhed. I Dagbogsliv fortæller forfatter Lilja Scherfig ærlige og poetiske erindringer, sætter gang i sanselige tanker og stemninger og inspirerer dig til kreativitet og lidenskab. Hvert kapitel har sin egen skriveøvelse.

  • - En fortælling om at skabe liv
    af Birgitte Possing
    148,95 kr.

    En sommeraften i 1977 skrev 28-årige Ninna Arbo historie. Uden at vide det. Som den angiveligt første kvinde i verden inseminerede hun sig selv – på en bænk bag Helligåndskirken i København. I årevis havde hun i en ydmygende tiggergang søgt en donor, men nu havde hun endelig mødt en fremmed mand, der gav hende den livgivende sæd. I de følgende årtier hjalp hun en lang række kvinder til at blive mødre uden fædre. De anonyme donorer var mænd, hun havde tillid til; de var de diskrete pionerer for nutidens fertilitetsklinikker. ‘Mod sædvane’ fortæller deres smukke og grumme historier om at skabe liv. Historier, fyldt med dilemmaer for Arbo, donorerne og mødrene. Historier, der stikker hånden ned i hvepsereden i den aktuelle debat om, hvornår og hvordan vi har ret til skabe liv. Om hvad tidsånden anser som etisk, retsligt, politisk og sundhedsmæssigt godt eller skidt. ‘Mod sædvane’ sætter pionerhistorierne i perspektiv fra de tider, hvor det kostede dødsstraf eller vanære for dem, der fik eller skaffede sig af med børn uden for ægteskab, til nutidens fri abort og individuelle ønsker om at skabe liv, når som helst vi ønsker. Birgitte Possing, f. 1952, professor emerita i komparative kulturstudier, dr.phil. og forfatter. Har blandt andet skrevet om ikoner i dansk og europæisk historie og om kunsten at skrive biografi. Hendes bog 'Argumenter imod kvinder' fra 2018 brød igennem til et bredt publikum og inspirerede til et teaterstykke af samme navn. Possing har modtaget Weekendavisens Litteraturpris 1993, Einar Hansens Forskningsfonds pris 2004, KRAKA-prisen 2008, Årets Faglitterære Pris 2014, Holbjerg Medaljen 2020 og Rosenkjærprisen 2020.

  • af Kirsten Jacobsen
    148,95 kr.

    Kærligheden kan blive sat på den ultimative prøve, når døden kommer tæt på. Stærk fortælling af journalisten og forfatteren Kirsten Jacobsen, som andre også kan spejle sig i.Kirsten Jacobsen og hendes mand gav hinanden et løfte for livet: Jeg svigter dig aldrig! Hvis du bliver syg, vil jeg aldrig nogensinde overlade dig til andre, til en skæbne, du ikke selv ønsker. Vi holder sammen til det sidste. Hellere end at svigte vores løfte, dør vi sammen. Men virkeligheden er altings prøve.Seks dage før jul sker det: Kirsten Jacobsens mand falder om med en blodprop i hjernen, overlever, men med svære mén. Tilværelsen er med ét vendt på hovedet, og forfatteren kastes ud i en krise, hvor hun hver eneste dag står over for umulige valg: Hvad gør man, når man ser sin frihedselskende mand hænge som en hjælpeløs fugl i loftkranens bæresele? Kan man undlade at gribe ind, når han beslutter sig for at holde op med at spise og drikke og dør langsomt for øjnene af én? Hvordan skal man håndtere et sundhedssystem, som i sin professionelle iver efter at hjælpe gang på gang kommer til at overskride personlige grænser? Er det overhovedet menneskeligt muligt at holde et så stort løfte, når man fysisk og mentalt er presset helt ud til kanten? Og hvordan finder man mod og styrke til at leve, når man ved, at døden er på vej?Løftet er en stærk, rørende og dybt inspirerende fortælling om en livslang kærlighed, der bliver sat på den ultimative prøve.

  • af Kristoffer Henriksen, Carsten Hvid Larsen & Louise Kamuk Storm
    268,95 kr.

    Denne bog viser, hvordan trænere, ledere, talentudviklere og -koordinatorer m.m. sikrer, at talentfulde unge sportsudøvere kan indfri deres potentiale, uden at det bringer deres motivation og mentale sundhed i fare. En ny generation kræver en ny vinkel på talentudvikling.Bæredygtig talentudvikling sætter miljøet i centrum. Fordi et stort fællesskab motiverer, og fordi man ikke med reel sikkerhed kan forudsige, hvem der ender med at blive gode. Gode miljøer er designet, så atleterne bevarer motivationen længst muligt. Fordi det tager lang tid at blive god, og fordi målet er at skabe senioreliteatleter. Gode miljøer stræber efter højst mulig kvalitet. Vi danskere kommer aldrig til at slå kineserne på træningsmængde, og i Danmark har vi et system og nogle værdier, der giver os en unik position til at udvikle høj kvalitet. Gode miljøer består af meningsfulde processer for atleterne. Mange bliver ikke verdensmestre, og sporten skal også skabe dannede unge mennesker, der oplever mening og værdi i deres tilværelse generelt.Bogen bygger på en solid forsknings- og værdibaseret talentudviklingsfilosofi, der sætter miljøet i centrum og har hjertet på rette sted. Den præsenterer 20 klare strategier og præcise anbefalinger til, hvordan man kan sikre de mest helhedsorienterede og menneskelige rammer for udvikling af senioreliteudøvere, så de ikke brænder ud eller bliver demotiverede, før de når eliteniveauet.Filosofien retter fokus mod mentalt stærke og sunde atleter, der trives og kan håndtere modgang. Den sætter spot på bæredygtige veje til verdenseliten, hvor psykologisk tryghed, omsorg, videndeling og varm ledelse spiller en stor rolle. Og den understreger vigtigheden i at udvikle organisationen og ikke at fravige filosofien, selv når kortsigtede resultater frister.Bogen henvender sig til trænere, ledere og talentudviklere i klubber, forbund og kommuner, til studerende på højere læreanstalter eller på træneruddannelser, til talentkoordinatorer og ledere på skoler, og til alle, der er optaget af at støtte unge mennesker i at nå deres ambitioner indenfor sport, men også indenfor musik, kunst, uddannelse og erhvervslivet, hvor man i stigende grad lader sig inspirere af sporten.

  • - rejs dig efter skilsmissen
    af Christina Nørby Ibsen
    178,95 kr.

    Jeg sidder ved middagsbordet med mine tre børn, og stemningen er trykket. Ingen tør rigtigt tale om det emne, som alle tænker på. Min nylige skilsmisse. Jeg prøver at holde humøret oppe, smiler og snakker. Vi skal have en god aften. Jeg kigger på min søn, og lige i det øjeblik lægger han sin gaffel på præcis samme måde, som hans far altid har gjort, og det hele vender sig i mig. Tanken farer gennem hovedet på mig: Shit, jeg kan jo ikke finde ud af at være sammen med mine egne børn. (uddrag fra bogen) En hjertevarm bog om pludselig at stå alene midt i livet, når man ikke selv har valgt det, men må lære at leve med det. Christina Nørby Ibsen blev ramt af sit livs krise, da hun efter 30 års ægteskab blev skilt fra sin mand, fordi han havde et forhold til en anden kvinde. Hendes mand var en offentligt kendt person, og hele Danmark fulgte med, da hendes verden braste sammen. Hvad gjorde hun, da livet pludselig tog en drejning? Da alt det, hun kendte og troede på, blev taget fra hende – og hun ikke anede, hvad hun skulle stille op? Med et glimt i øjet trækker Ibsen på sine erfaringer, sorger og glæder. Hun bruger humor og ironi, når hun skal redde sig selv – og andre i samme situation – op til overfladen. Med fødderne skrøbeligt plantet er Christina Nørby Ibsens modige rejse – på både de gode og dårlige dage – ud på den anden side af sin skilsmisse. Christina Nørby Ibsen var gift i 30 år og har 3 voksne børn med sin tidligere ægtemand. Hun arbejder som sygeplejerske og står bag podcast-hittet For altid forandret om sin egen og andres livskrise. Med fødderne skrøbeligt plantet er skrevet i samarbejde med Marie-Louise Truelsen, journalist på ALT for damerne.