De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Lydbøger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Krop og sind
  • - En sørgmunter beretning om livet med prostatakræft
    af Hans Jakob Helms
    78,95 kr.

    Hans Jakob Helms inviterer os med ind i det mandlige følelsesunivers, når han med både alvor og humor fortæller sin egen historie om at få konstateret prostatarkræft som 53-årig og på den måde blive truet på både livet og potensen. Ikke mindst udsigten til tab af potens og alle overvejelser om livet uden sex åbner for en skrøbelighed og angst, som man sjældent delagtiggøres i som læser, og som er tabu for mange mænd. Hensigten med bogen er at vise, at der er et liv på den anden side af prostatakræft - ovenikøbet et godt liv!

  • af Bertil Marklund
    64,91 kr.

    Jo flere sunde vaner, du har, jo flere friske år kan du regne med at få. 10 tips Få det bedre og lev 10 år længere er baseret på den seneste forskning, er nem at gå til og inspirerer dig til at forbedre din livsstil her og nu.Da Bertil Marklunds forældre begge døde tidligt, følte han sig en smule urolig ved tanken om, at han skulle gå samme skæbne i møde. Som læge begyndte han derfor at gennemgå forskningen inden for flere forskellige områder. Svarene han fandt, overraskede ham positivt, for forskningen viste, at vores livsstil med 90 % er afgørende for, hvor længe vi lever. Det er altså dig, der bestemmer, hvordan du vil – eller ikke vil – ældes.I denne korte og letlæste bog får opskriften på, hvordan du med ganske få og enkle leveregler, kan forbedre din muligheder for et både længere og bedre liv.

  • - Flemming Østergaard interviewer Cilje Tinemari Tiemroth
    af Flemming Østergaard
    133,95 kr.

    Cilje Tiemroth er født med usædvanlige clairvoyante evner og fortæller åbenhjertigt om et liv, hvor hun allerede som tre-årig talte med de døde på kirkegården. Ikke nogen nem opvækst med skolekammerater, der var bange for hende. For Flemming Østergaard, som interviewer hende, er det en ny verden og han benytter lejligheden til også at spørge om alt muligt - fra hvad der sker, når vi dør, til hvem, der myrdede Kennedy.

  • af Martin Kongstad
    93,95 kr.

    Martin Kongstads første roman er et opgør med det monogame parforhold og begynder, hvor hans prisvindende og storsælgende debutnovellesamling, Han danser på sin søns grav, slap:Mikkel Vallin er blevet fyret som madanmelder, og hans kæreste er skredet med en jysk succesforfatter. Bitterheden lurer, da han forelsker sig i den unge, ungarske succeskunstner Diana Kiss. Hun er både til mænd og kvinder, og ansporet af hendes udsvævende liv går Mikkel Vallin til kamp mod det traditionelle parforhold og prøver selv at leve grænseløst og flydende. En hed sommerferie i Tisvilde udvikler sig til en lejr med fri sex og kærlighed, men midt i det hele braser kunstmarkedet sammen og truer Dianas karriere. Mikkel Vallin kæmper nu både for at sætte kærligheden fri af parforholdet og for at holde fast i Diana.Flere af karaktererne fra debuten lever videre i Fryser jeg: Den grundskeptiske bernadotteveninde Clara, det kulturradikale mønsterpar Nikolaj Krogh og Mille og den solidt utro it-millionær Kreuzmann. Og får selskab af nye karakterer som de promiskuøse veninder Sisters of Mercy, Mesterslikkeren fra Ørby og drukkenbolten og modegalleristen Levinsen med den onde jødepik.

  • Spar 17%
    - En guide til et liv i sund balance
    af Bente Klarlund Pedersen
    148,95 kr.

    Immunforsvaret er et magisk og magtfuldt system, og mindst hvert andet dødsfald i Danmark hænger sammen med ubalance i immunsystemet.Søvn, motion, kost, røg, alkohol, vaccinationer, stress, bekymringer og livsindstilling påvirker immunsystemet. Du kan derfor selv gøre en masse for at skabe sund balance.Professor Bente Klarlund Pedersen gør op med alt, der lover at booste sundheden med et trylleslag, og forklarer – overraskende, personligt og helt ned på celleniveau – hvordan din livsstil påvirker din sundhed. Alle råd er forskningsbaserede.

  • af Chimamanda Ngozi Adichie
    148,95 kr.

    10. juni 2020 døde Chimamanda Adichies far, James, pludseligt i Nigeria. I dette fintmærkende og stærke erindringsværk, mindes hans datter, en erklæret ’fars pige’, sin elskede far. Noter om sorg er en hyldest til et levet liv, en fortælling om en datters uforbeholdne kærlighed til en forælder og et studie i forskellige former for tab, og i sorgens natur.Bogen er en udvidet og bearbejdet version af en tekst bragt i The New Yorker. Lysende. The Times, UKSkarp, kærlig og rå. Los Angeles TimesDybt gribende … en enestående læseoplevelse. AftonbladetChimamanda Ngozi Adichie debuterede med romanen Lilla hibiscus. Opfølgeren En halv gul sol vandt the Orange Prize (nu the Women’s Prize for Fiction) og blev i 2020 udråbt som deres ”Winner of winners”, den bedste roman til at have modtaget prisen i de 25 år, den er blevet uddelt. Romanen Americanah vandt US National Book Critics Circle Award, og novellesamlingen Det du har om halsen samt de to essays Vi burde alle være feminister og Brev til en nybagt forælder: Et feministisk manifest i femten punkter har allerede status af moderne klassikere. Hun er modtager af et MacArthur Fellowship og deler sin tid mellem USA og Nigeria.

  • Spar 13%
    - Leveregler fra et skilt forældreskab
    af Flemming Møldrup & Julie Ralund
    123,95 kr.

    Går du og drømmer om, at det var bare en lille smule nemmere at være skilt? At du kun et par gange om året var parat til at rive hovedet af din eks og ellers kunne koncentrere dig om at være noget for dit barn?I Slug kamelen – der kommer flere giver Flemming Møldrup og Julie Ralund et ærligt indblik i deres rørende og til tider besværlige vej mod det, de kalder et skilt forældreskab.Undervejs får du forfatternes erindringer blandet med ?ne leveregler og morsomme anekdoter, som hjælper med at huske på, hvad der er kernen i det hele, nemlig barnet. Og at du vil blive nødt til at sluge en kamel eller to, tilsidesætte dine egne behov og væbne dig med tålmodighed, hvis projektet skal lykkes. Bogen slutter med et køleskabsmanifest, som rummer de vigtigste råd – lige til at kopiere eller lade sig inspirere af.

  • af Daniel Kahneman, Cass R. Sunstein & Olivier Sibony
    185,95 kr.

    Der vil altid være støj, der gør det svært for enhver at foretage vurderinger og træffe beslutninger. Daniel Kahneman, Olivier Sibony og Cass R. Sunstein viser i denne bog, hvordan støj er årsagen til, at der begås fejl inden for alle områder - herunder lægevidenskab, jura, sundhed, patenter, økonomi, retsmedicin, strategi og ansættelsesprocesser. Selvom støj findes overalt, hvor der træffes beslutninger, ignorerer både enkeltpersoner og organisationer dens betydning - ofte med store omkostninger til følge. Med enkle midler udforsker denne banebrydende bog, hvad vi kan gøre for at træffe bedre beslutninger.Forestil dig to læger, der stiller forskellige diagnoser til patienter med samme sygdom. Eller to dommere ved samme domstol, der giver forskellige domme til mennesker, der har begået identiske forbrydelser. Forestil dig, at beslutningerne afhænger af, om det er morgen eller eftermiddag, om det er mandag eller onsdag, eller om det er lige før eller efter frokost. Det er eksempler på støj: variationer i beslutninger, der burde være identiske.

  • Spar 12%
    - Håb, modgang og formål
    af Joe Biden
    238,95 kr.

    Nr. 1. New York Times-bestseller.En enestående bevægende og ærlig bog, som giver indblik i, hvem Joe Biden, Demokraternes præsidentkandidat til det amerikanske præsidentvalg 2020, er.Med varme fortæller Joe Biden om det mest personlige, familielivet, og om det allerstørste tab, et menneske kan lide, tabet af et barn. Velskrivende og menneskelig giver Biden indblik i sit legendariske venskab og samarbejde med Barack Obama, og i hvorfor han valgte ikke at stille op til præsidentvalget i 2016, et valg som Donald Trump endte med at vinde. Og man forstår gennem bogen, hvorfor han nu er klar til at stille op i et af de præsidentvalg, som vil gå over i historien som mest afgørende for verdens fremtid.I 2015 - da Biden sad som vicepræsident under præsident Obama - mistede han sin søn, Beau, til kræft. I bogen fortæller Biden om det voldsomme tab, og om hvordan det påvirkede hans beslutning om ikke at stille op til præsidentvalget i 2016, som utallige opfordrede ham til. ‘Menneske først, siden politiker’ er Joe Bidens tilgang til livet og til politik.

  • Spar 17%
    af Dag Solstad
    44,73 kr.

    Bjørn Hansen er 77 år, nærmest en olding. En gammel stivnakke med dårlig hørelse. Han bor alene i en tarvelig etværelses lejlighed på Grønland i Oslo, mens hans tilværelse stille og roligt lakker mod enden. Nyheder interesserer ham ikke længere. Hans liv centrerer sig omkring en omfattende bogreol som er ordnet systematisk. Af frygt for at gå glip af dødens alvor, griber han til sine himmelske forestillinger og fører samtaler med sine afdøde forældre, men omgås ikke andre mennesker. Han er med andre ord en gnaven gammel mand hvis liv er kørt af sporet. En dag banker svigerdatteren på døren. Med sig har hun Bj. Hansens sønnesøn Wiggo. Wiggo er 20 år og bogorm og skal begynde at studere litteratur på universitetet i Oslo, og svigerdatteren har besluttet at Wiggo skal bo hos farfaren. De gør plads til en madras ved siden af sovesofaen i den lille lejlighed, og den unge fåmælte Wiggo flytter ind. Wiggos beundrer sin farfar og betragter ham som en slags oprører. Det sætter fut i den gamle, som følger sig ganske oplivet. En dag får Wiggo en kæreste, en succesfuld idrætsstjerne-blogger som også læser litteraturvidenskab. Hvordan Bj. Hansen møder sit endeligt skal ikke afsløres her, blot at dette vitterlig ér den ”Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen”.Dette er Dag Solstads 19. roman, og den tredje roman om Bjørn Hansen. Hermed vil trilogien om kommunaldirektøren fra Kongsberg blive stående som Solstads hovedværk. ”Et højdepunkt i Solstads forfatterskab … virtuos og gribende.”Stavanger Aftenblad ”Dag Solstads seneste bog er en fuldt opladet energibombe! Han holder sit eget høje niveau hele vejen igennem.”VG

  • Spar 12%
    af Marianne Zangenberg Lynggaard & Sara Juul Østergaard
    218,95 kr.

    Du må ikke genopvarme persille... Der findes et væld af husmorråd om madvarer, og du bruger måske flere af disse råd i dit eget køkken. Men kan man nu stole på dem alle sammen? I denne bog går to ernæringseksperter bag om 100 af de mest udbredte myter om tilberedning og smag af fødevarer, hygiejne og økologi og undersøger, om de har hold i virkeligheden. Du finder blandt andet svar på, om økologiske fødevarer er sundere end konventionelle, og om det er sandt, at honning kan holde sig for evigt. Man skal nemlig ikke tro på alt, hvad man hører – så gør som forfatterne, og spis brød til! Om forfatterneMarianne Zangenberg Lynggaard er cand.scient. i human ernæring og lektor på Ernæring og sundhedsuddannelsen, VIA. Derudover underviser hun i madkundskab på læreruddannelsen. Hun er oplægsholder, skriver på bloggen Ernæringskommentaren på folkeskolen.dk og arbejder for bedre rammer for mad i folkeskolen. Sara Juul Østergaard er klinisk diætist og cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi.Hun arbejder som lektor på Ernæring og sundhedsuddannelsen,VIA. Derudover underviser hun i madkundskab på læreruddannelsen, holder foredrag og er inkarneret madentusiast.

  • - En guide til dine gode bakterier
    af Helle Forum
    133,95 kr.

    Probiotika handler om at styrke de velgørende bakterier, som bor i og på dig. Alle dine bakterier tilsammen er mere talrige end dine egne celler, og de seneste års forskning har vist, at de har stor betydning for at holde dig sund og i balance, fysisk som psykisk. Her får du et overblik over det vigtige samarbejde mellem dig og dine mikrober, ligesom du vil lære, både hvordan du gør noget godt for dem – og hvorfor det er sådan en god idé.

  • af Christian Geo Heltboe
    75,95 kr.

    En underholdende, livsbekræftende og rørende historie om at hage sig fast i livet og insistere på at være lykkelig. Komikeren Geo blev i 2012 erklæret rask efter at have haft kræft to gange - en kæmpe lettelse, der dog hurtigt blev afløst af spørgsmålet: Hva' så nu? Vejen tilbage til en almindelig hverdag har været lang og udfordrende. Geo sammenligner sig med bjergbestigeren, der minutiøst har planlagt, hvordan han når toppen, men ikke er forberedt på turen ned ad bjerget. Og det er netop på den krævende nedstigning, de alvorlige ulykker sker. I denne bog fortæller han hudløst ærligt om sine op- og nedture. Om kriser og kærlighed. Om angsten for kontroldatoer og den evige frygt for, at sygdommen kommer igen.

  • af Nick Littlehales
    139,95 kr.

    Der er noget galt med vores søvn. Vi er konstant online, vores kalendere er fyldt op, og vi holder os gående på kaffe og sukker for at følge med. Noget må gå galt på et tidspunkt, og det noget er i stigende grad diabetes, hjertesygdomme, depression og Alzheimers. Hvordan er det gået så galt? Nick Littlehales er sovecoach for nogle af verdens største sportsstjerner. Han har opfundet metoden "R90", som handler om at tænke i søvnperioder frem for i timer, og som vil revolutionere den måde, vi tænker på søvn og hvile. Han har hjulpet med at omdefinere sovevaner for engelske fodboldspillere, Tour de France-cykelryttere og olympiske atleter – og han vil gøre det samme for alle andre i denne bog. Det er lige meget, om man er ung eller gammel, nybagte forældre eller et par, der skal købe en seng for første gang, en sygeplejerske med skiftende vagter eller en topchef – alle kan få glæde af de erfaringer og den forskning, der er samlet i denne bog. Læse bl.a. hvordan du får nok søvn uden nødvendigvis at sove otte timer hver nat. Hvordan du kan drikke et ekstra glas vin, en kop kaffe eller spise sent uden at bekymre dig om din nattesøvn. Hvordan du køber den rigtige madras (og den behøver ikke koste en formue). Hvordan du forholder dig til jetlag, små børn, snorken og andre natlige udfordringer. Nick Littlehales er Englands førende søvncoach med mere end 30 års erfaring fra arbejdet med især sportsfolk. Blandt hans klienter er topfodboldklubber, cykelryttere og olympiske atleter.

  • af Eve Bengta Lorenzen & Stine Reintoft
    95,95 kr.

    Mindfulness handler, meget kort fortalt, om at leve sit liv med fuld tilstedeværelse. Stressklinikker og universitetet i USA bruger mindfulness som redskab til bl.a. at håndtere stress og depressioner. Også i DK er der stærkt stigende interesse for mindfulness.Bogens første del består af forfatternes betragtninger over de vilkår, det moderne menneske lever under. Om perspektiver på tid. Om det nok så anvendte ord "stress". Forfatterne anskueliggør bogens ærinde og hvordan læseren bruger bogen optimalt.I bogens anden del forklares tredelingen: Mindfulness som tilstand, mindfulness som teoretisk begreb og mindfulness som psykologisk retning. Hvilke tankegange er mindfulness inspireret af? Hvilke psykologiske retninger/metoder kobler det sig på?I bogens tredje del forklares nødvendigheden af en praksis i hverdagen. Her gives læseren nogle værktøjer til, hvordan man helt konkret kan træne sine evner i opmærksomt nærvær på jobbet såvel som privat.Teksten eksemplificeres hele bogen igennem ved hjælp af cases, hvor mennesker fra forskellige ervherv og med forskellig baggrund fortæller om arbejdet med mindfulness og den forskel, det har gjort for dem.

  • - Hvorfor vi spiser mere og mere, som ikke er mad ... og hvorfor vi ikke kan lade være
    af Chris van Tulleken
    181,95 kr.

    Meget af det, vi spiser, er mere kemi end mad. Men hvorfor spiser vi det så? Denne internationale bestseller har de rystende svar og giver os noget at tænke over.For første gang i historien stammer hovedparten af vores kalorier nu fra ultraforarbejdede fødevarer. Emulgatorer, stabilisatorer, aromastoffer, farvestoffer og modificeret stivelse lyder ikke som ingredienser til et lækkert måltid, men syntetiske stoffer som dem findes i 50-60 procent af de madvarer, vi sætter til livs her i den vestlige verden.De ultraforarbejdede fødevarer er designet, så vi bliver afhængige af dem og kommer til at overspise, og markedsføringen skubber på. Men vi kan ikke tåle dem. Ny forskning viser, at ultraforarbejdet mad er hovedårsag til en lang række livsstilssygdomme og alt for tidlig død.Chris van Tulleken, britisk tv-læge og forsker, fortæller med udgangspunkt i den seneste forskning om en kynisk fødevareindustri og dens produkter, der ødelægger vores sundhed. Han skriver personligt og engageret om, hvordan den ultraforarbejdede mad snyder hjernen og kroppen, så vi får lyst til mere uden at få den næring, vi har brug for.Resultatet er en medrivende, letlæselig bog om en kompleks trussel mod vores sundhed, der alt for længe er gået under radaren – også herhjemme.

  • Spar 17%
    - De neuroaffektive kompasser
    af Susan Hart
    73,95 kr.

    Trilogien, Neuroaffektiv udviklingspsykologi, handler om, hvordan børn udvikler deres følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale potentiale. Børn fødes med et enormt udviklingspotentiale, og for at kunne realisere dette potentiale har de brug for stimulation.Neuroaffektiv udviklingspsykologi 1,2 og 3 følger en progressiv beskrivelse af de samme fem menneskeskæbner, fra de bliver født, til de når ind i voksenalderen, men bøgerne kan også læses enkeltvis.På bøgernes hjemmeside ligger videoklip, der illustrerer centrale psykologiske begreber.Neuroaffektiv udviklingspsykologi 3, De neuroaffektive kompasser beskriver et navigationsredskab til støtte for menneskets personlighedsmodning, uanset alder, og behandler de udfordringer, barnet stilles over for i løbet af hjernens modning - så det udvikler sig fra at være en sansende til en følende og til sidst til en mentaliserende person. Bogen har fokus på, hvordan unge kan drage fordel af støtte til udvikling af psykiske selvreguleringskompetencer, forudsat de mødes i deres nærmeste emotionelle udviklingszone. Kompasserne giver et overblik over, hvordan udviklingen ideelt set bør foregå, men illustrerer også, hvor let børn kan slås ud af kurs på deres udviklingsvej.

  • af Meg Mason
    188,95 kr.

    Højtryk og lavtryk er en kærlighedsroman, en sædekomedie, en coming-of-age for voksne om dysfunktionelle familier, venskab, psykisk sygdom og om at starte forfra to sekunder før det er for sent.Der er noget galt med Martha, og det har der været længe. Da hun var sytten eksploderede en lille bombe i hendes hjerne, og eft er utallige lægebesøg, uendelig meget terapi og alverdens medicin ved hun stadig ikke, hvorfor det kan tage hende en hel dag at komme ud af sengen, eller hvorfor hun støder både vildfremmede og sine nærmeste fra sig.Engang arbejdede hun for Vogue og drømte om at skrive en roman. Nu producerer hun indhold til et website, hun foragter. Engang boede hun i en taglejlighed i Paris. Nu bor hun i Oxford på en lukket villavej i et hus, hun ikke kan fordrage, men som hun ikke magter at flytte fra. Men det er hun nødt til, især nu hvor hendes mand Patrick – søde Patrick, der aldrig har ønsket andet end at gøre hende lykkelig – har forladt hende.Martha har ingen steder at tage hen, bortset fra barndomshjemmet – et bohemeagtigt (læs: faldefærdigt) byhus i en autentisk (læs: nedslidt) del af London – for at bo med sine forældre og prøve på at overleve uden sin elskede søster, som er den eneste, der altid har kunnet gøre tilværelsens kaos udholdelig for Martha, og som nu enten har for travlt eller bare har fået nok.Men måske kan Martha skrive en bedre slutning for sig selv ved at starte forfra – måske er hun alligevel ikke helt færdig.

  • Spar 13%
    - Efter elektrochokket: Mellem mirakler og mareridt
    af Peter Øvig Knudsen
    123,95 kr.

    På forhånd frygtede han elektrochok som sit værste mareridt. Men behandlingen viste sig mirakuløs.I januar 2018 blev Peter Øvig helbredt fra en svær psykotisk depression på Rigshospitalets lukkede afdeling. Først bagefter gik det op for ham, hvor store omkostninger sygdommen havde haft for ham selv og hans nærmeste. I en lang periode ville hans fjortenårige søn ikke se ham.I de tre år siden helbredelsen har Peter Øvig gravet i, hvad depression og elektrochok har gjort ved ham. Undersøgelsen fører ham fra hans ungdoms antipsykiatri til tredivernes slagtehaller i Rom og videre over CIA’s eksperimenter med hjernevask frem til den nyeste forskning i erindring. Han opdager, at vi måske selv digter, hvad vi husker.Under arbejdet med Jeg er hvad jeg husker må Peter Øvig ændre sit syn på ikke bare psykisk sygdom, men også sine nærmeste – og sig selv. ”Jeg er blevet en anden”, konstaterer han i bogen, ”og jeg kan bedre lide ham.”Jeg er hvad jeg husker er en selvstændig fortsættelse af Min mor var besat.

  • - Udfordringer og indsatser
    af Anne Vibeke Fleischer & Käte From
    248,95 kr.

    Forestillingsevnen er central for vores kommunikation og møde med andre. Det er svært, når den er mangelfuld. Men der er hjælp at hente ... Børn og unge med autisme har to væsentlige fællestræk: For det første har de svært ved at indgå i sociale situationer. Og for det andet har de et begrænset udvalg af handlemuligheder, hvorfor de foretrækker forudsigelighed og faste strukturer. Begge træk indgår i autisme-diagnosen. Og disse primære fællestræk har begge baggrund i børnenes mangelfulde forestillingsevne. Den er mangelfuld, men ikke manglende. Det er vigtigt at være opmærksom på. Bogen giver let tilgængelig viden om denne gruppe børns neurologiske og neuropsykologiske anderledeshed, præsenterer en række teoretiske begreber og sætter fokus på, hvilke konsekvenser det har i praksis. Bogen retter sig mod de voksne, der i dagligdagen omgås børn og unge med autisme i alderen 4-17 år. Det er først og fremmest forældre og familie, pædagoger og lærere, men også fysio- og ergoterapeuter og andet sundhedspersonale. Formålet med bogen er at give de voksne, der er tæt på barnet i hverdagen en forståelse af, hvad forestillingsevne er. Og hvordan forestillingsevnen påvirker børn og unges opfattelse af omverdenen, af sig selv og af andre mennesker. Og endelig: Hvordan man kan arbejde med at udvikle forestillingsevnen i dagligdagen.Forestillingsevnen hos børn og unge med autisme handler primært om autisme og om nedsat evne til at danne forestillingsbilleder. De fleste kapitler i bogen vil imidlertid også være relevante for dem, der møder børn og unge med andre slags udviklingsforstyrrelser eller psykiatriske lidelser end autisme. Ved de fleste udviklingsforstyrrelser eller psykiatriske lidelser ses nemlig overlappende mønstre og fællestræk, herunder nedsat evne til at danne forestillingsbilleder, tænke fleksibelt og acceptere nye måder at gøre tingene på..Om forfatterne:Anne Vibeke Fleischer er cand.pæd.psych. og cand.comm., autoriseret psykolog og specialist i neuropsykologi og pædagogisk psykologi. Har i mange år arbejdet med børn og unge med og uden diagnoser og udviklingsforstyr­relser. I sin private praksis beskæftiger hun sig med undersøgelse, rådgivning og supervision. Forfatter og medforfatter til adskillige bøger, bl.a. Jeg vil ikke i skole og Eksekutive funktioner hos børn og unge.Käte From er cand.psych., autoriseret psykolog, specialist i klinisk børneneuropsykologi. Hun er privatpraktiserende psykolog og beskæftiger sig især med terapi og udredning af børn og unge med særlige udfordringer, udviklingsforstyrrelser og anderledeshed. Hun superviserer og underviser i mange forskellige sammenhænge, og har blandt andet været ekstern lektor i børneneuropsykologi på Københavns Universitet. Hun er også forfatter og medforfatter til flere bøger, bl.a. Den sårbare hjerne og Eksekutive funktioner hos børn og unge.

  • Spar 13%
    - At overvinde en svær barndom
    af Camilla Schou
    123,95 kr.

    Over en halv million danskere er vokset op i et alkoholiseret hjem. Er du en af dem?Var dine forældre venner med flasken, kæmper du ganske givet med ensomhed, stress, en følelse af forkerthed, en jagt på anerkendelse eller en frygt for at blive forladt.Ofte er de problemer, voksne børn af alkoholikere kæmper med, oversete, fordi mange udefra set lever et liv med styr på job og familie. Men bag facaden er livet rigtigt svært.I Vores forældre drak guider Camilla Schou dig til at bryde dine mønstre, føle, at du er god nok, og lære dine grænser at kende, så du kan leve uden stress, konflikter og kaos. Bogen hjælper dig trin for trin med øvelser og refleksioner, der gør dig i stand til at skabe kærlige, rolige relationer – også til dig selv.Vores forældre drak har ærlige samtaler med blandt andre psykolog Marie Brixtofte, DJ Jean Von Baden og skuespiller Ditte Hansen, der alle har skullet overvinde en svær barndom med alkohol. I alt for­tæller mere end 40 voksne børn af alkoholikere om barndommens barske oplevelser – om at leve med dem og gøre sig fri af dem.

  • Spar 13%
    - Slip for oppustet mave, inflammation og træthed
    af Mette Bender & Louise Rindel Gudbergsen
    123,95 kr.

    Suveræn fordøjelse giver dig en 6-ugers kur, der helbreder ubalancer og mærkbart forbedrer fordøjelsen og dit generelle velvære. Gennem ugerne vil du få mere energi og bedre humør. Efter de 6 uger vil du være godt i gang med at helbrede eventuelle tarmsygdomme og forebygge andre sygdomme.Bogen er inddelt i fire dele: Bogens første del klæder dig på til at forstå din fordøjelse ved at beskrive fordøjelsens mange trin og de problemer, der hyppigst opstår i fordøjelsens mange delfunktioner. Anden del er en test, der hjælper dig med at afklare, hvor i fordøjelsessystemet dine mavetarmproblemer kommer fra, og hvilke sammenhænge der er i forhold til kroppens øvrige funktioner. Bogens tredje del er selve kuren, der forvandler din fordøjelse, så du opnår optimal trivsel og suveræn fordøjelse. Fjerde del er opskrifter, gode råd, inspiration og eksempler på, hvordan du kan spise efter kurens anvisninger.Kuren eliminerer mad og kemi, der belaster. Den tilfører vigtig næring, genopretter tarmens mikrobiom og barrierefunktion og forbedrer kroppens samlede stressrespons og restitutionsevne, så du kan vågne hver morgen med følelsen af en stærk og smertefri krop.

  • Spar 13%
    - Et gennemprøvet eksperiment, der virker
    af Annie Grace
    123,95 kr.

    Afhold dig fra at drikke I tredive dage og find ud af hvordan du har det. Annie Grace væbner sine læsere med forskningsbaseret information for at gore noget ved den kulturelle og følelsesmæssige programmering, vi udsættes for i forbindelse med alkohol. Resultatet er en opmærksom fremgangsmåde, som giver læseren kontrollen tilbage og permanent standser trangen. Der er et kapitel viet til hver dag i eksperimentet - der er visdom, testede strategier, og provokerende ny information, som supplerer planen og støtter den trinvise succes, når man opdager, hvad der føles rigtigt.

  • af Søren Gosvig Olesen
    98,95 kr.

    Kærligheden er størst af alt. Den kan også være svær. Det betyder ikke, at den er umulig, men måske er kærligheden ikke lige der, hvor du venter den. Måske er den noget andet end forventet. Filosoffen Søren Gosvig Olesen skriver klogt og personligt om kærligheden. Han inviterer dig til at tænke over den - både næstekærligheden, kærligheden som venskab og kærligheden som elskov. Du bliver ikke snydt for konkrete råd og vejledning, men fortolkningen er, som forfatteren skriver, din egen. Bogen kan læses af såvel den forelskede teenager, dem med kærestesorg, dem i parforhold, par med rod i parforholdet, par i åbne forhold, homoseksuelle som heteroseksuelle, singler, unge, der ser frem, og gamle, der ser tilbage.

  • Spar 11%
    - Brug positiv psykologi i dit liv
    af Marci Shimoff & Carol Kline
    44,73 kr.

    En bog, der ligeud og med varme og lethed forklarer, hvordan vi kan blive mere lykkelige. Bogen er baseret på videnskabelig research og interviews med 100 virkelig lykkelige mennesker. Marci Shimoff samler alle tråde fra positiv psykologi, den nyeste lykkeforskning, samt meditations- og mindfulness-teknikker på en overskuelig, enkel og brugbar måde. Hun kommer vidt omkring, og der er teknikker for enhver, der ønsker at udvide lykken og livsglæden her og nu, og vi har alle et lykkepunkt, som vi kan udvikle.Lykkelig uden grund er logisk opbygget i 7 trin til mere livsglæde, og pointerne i hver enkelt indfaldsvinkel til lykken bliver underbygget med casestories, praktiske teknikker, illustrationer og spørgeskemaer, som læseren kan lade sig inspirere af.Bogen udkom i dansk oversættelse i 2009 - året efter den engelsk-amerikanske Happy for no reason.

  • - Skab mere nærvær, mindre stress og smukke øjeblikke med dit barn
    af Iben Sandahl & Sarah Zobel
    78,95 kr.

    Flere og flere børn viser symptomer på stress. Her er hjælp til forældrene. Ingen løftede pegefingre, men historier fra forfatternes eget liv og psykologiske praksis om betydningen af nærvær og sårbarhed.

  • Spar 17%
    - Om at lede sig selv og andre
    af Morten Albæk & Stig Matthiesen
    73,95 kr.

    “Op igennem 1990’erne og 00’erne har vi skabt en kultur, der alene har opfordret mennesket til at definere sig selv ved sine ambitioner, drømme og fantasier. En kultur, der reproducerer folks manglende evne til nøgternt at vurdere egne evner ved at anspore dem til konsekvent at overvurdere dem”. Så kontant er meldingen fra Morten Albæk her i bogen.Albæk gør op med folks indbildte tro på, at deres talent bare skal opdages og langer ud efter den manglende selverkendelse, der nærer X Factor og andre lignende konstruktioner i vores omgivelser. For efter Albæks mening er de fleste af os helt gennemsnitlige, fejlfyldte mennesker, som skal arbejde flittigt og gøre vores bedste hver eneste dag, hvis vi skal opleve succes og bidrage positivt til verden.Morten Albæk er Group Senior Vice President i Vestas, anerkendt som en af de mest innovative marketingdirektører i verden og adjungeret professor i Anvendt Filosofi ved Aalborg Universitet.I bogen deler han sine tanker om vigtigheden af at være et helt menneske i en moderne og omskiftelig verden. Han forklarer, hvorfor man hverken kan være en god leder, en god medarbejder eller et godt menneske, hvis man ikke er ærlig i omgangen med sig selv og med andre. De kontante refleksioner sættes løbende i relief med Albæks fortælling om sin egen opvækst og sine personlige erfaringer fra ungdoms- og voksenlivet.

  • Spar 13%
    - Forstå hvordan de unge Z'ere skaber vores fremtid
    af Emilia van Hauen
    123,95 kr.

    Generation Z, der er født mellem 1995 og 2010, er for alvor ved at etablere sig på arbejdsmarkedet. Det udfordrer både deres ledere og kollegaer, fordi den yngre generation er så markant anderledes end dem selv. Z’erne er nemlig opdraget til ligeværd og forhandling, de udtrykker deres kreativitet og følelser, de søger en meningsfuld karriere med god work-life-balance, og så er de den mest sårbare og fællesskabsorienterede generation, vi nogensinde har haft. Men hvorfor er Generation Z så forskellig fra andre generationer, er der en generationskløft og hvad kan vi lære af dem?I denne bog giver kultursociolog Emilia van Hauen både en indgående analyse af de unge, der er ved at revolutionere vores arbejdsmarked og kommer med en personlig beretning om, hvordan hun selv har oplevet et samfund under hastig forandring. Med lune og nysgerrighed tager van Hauen et opgør med generationsbashingen og ser i stedet med optimisme på forskellene mellem generationerne og viser, hvordan vi bedre kan forstå hinanden og skabe en fælles verden, hvor alle kan leve godt og arbejde sammen på tværs af erfaringer, værdier og alder.

  • Spar 13%
    - Sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne
    af Trine Kolding
    123,95 kr.

    Trine Kolding – tidsekspert og -coach – hjælper dig til at lægge tankemylder, uro, overspringshandlinger og multitasking bag dig, så du kan finde, styrke og fastholde dit fokus.Længe har vi jagtet tiden og forsøgt at skabe mere af den. Men tid som en knap ressource er overhalet af evnen til at fokusere. Det er nemlig uinteressant at få mere tid, hvis du konstant er ufokuseret og mentalt fraværende.Vi lever i en verden fuld af stimuli. Døgnet rundt er der på arbejdspladsen, i fritiden og i familielivet kamp om vores opmærksomhed. Vi bliver fodret med informationer døgnet rundt, mens distraktioner og afbrydelser står i kø for at stjæle vores fokus.Vores hjerner er ikke gearede til dette konstante bombardement. Vi bliver ganske enkelt overstimulerede og får svært ved at koncentrere os, være opmærksomme og lære nye ting.Med hjælp fra denne bog kan du blive bedre til at fokusere og koncentrere dig. Du vil også opleve, at du får mere overskud i din hverdag, bliver mere effektiv, bedre til at styre dine tanker og får tingene afsluttet.

  • Spar 17%
    - Om at have en og være en
    af Lise-Lotte Hergel & Helle Henning
    73,95 kr.

    Denne fortælling om den kærligste og sværeste relation kommer omkring emner som familiers glansbilledhistorier om sig selv og fordomme over for andre, om halvskjulte alliancer i familien, om at give sin datter et godt selvværd med på vejen, om at skulle give omsorg til både sin store datter og sin ældre mor, om forventninger, skuffelser, konflikter, bekymringer, skyld og skam, og bag det hele ønsket om at skabe nære, givende relationer til vores mødre og døtre.En både stærk og rørende fortælling til mødre og døtre i alle aldre.