Lydbøger
-
- Søvnplejerskens putteritualer til dit 0-3 årige barn
73,95 kr. Drømmer du om, at dit lille barn får en god og tryg søvnrytme, som hele familien trives med?Med 'Tryg søvn - Søvnplejerskens putteritualer til dit 0-3 årige barn' får du al den indsigt og praktiske hjælp, du har brug for. Med trygheden og tilknytningen for øje giver Danmarks førende søvnekspert dig en veldokumenteret og veloplagt guide til dit barns søvn samt værktøjer til at håndtere den. Med udgangspunkt i Søvnplejerskens putteritualer kan du hente inspiration i en række konkrete, guidende eksempler, der viser, hvordan du kan lave et forudsigeligt og trygt ritual for dit barn. Du kan hente hjælp med udgangspunkt i dit barns alder, eller du kan få vejledning i forhold til en udfordring, som du ønsker hjælp til at håndtere nu og her. Det kan være at vænne dit barn af med at få mælk om natten, at lære det at falde i søvn i barnevognen, at mindske antallet af opvågninger el. lign. Søvnplejersken giver dig en kærlig håndsrækning, der trækker på årelang, praktisk erfaring med børns søvn og den nyeste viden på området. Bogen lander som et tiltrængt, opdateret bud på, hvordan du kan putte på en tryg og kærlig måde, der altid holder dit barn tæt.
-
148,95 kr. Hvad er ADHD? Hvad sker der, når man har ADHD? Hvorfor får man ADHD? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan foregår behandlingen? Hvad kan man selv gøre? Og hvordan kan man hjælpe, hvis man er forældre eller tæt på et menneske med ADHD?Kort & godt om ADHD henvender sig til dig, der har ADHD eller er tæt på et barn, ung eller voksen med ADHD og gerne vil have mere at vide om emnet, hvordan behandlingen foregår, og hvad man selv kan gøre. I bogen finder du kort og klar viden om ADHD, om symptomer, årsager og behandling, særlige forhold for børn, unge og voksne med ADHD, og om hvordan man kan forholde sig til ADHD i hverdagen. Bogen indeholder viden og råd om opmærksomhed, hyperaktivitet, impulsivitet og andre vanskeligheder som søvn- og spiseproblemer mv.Bogen er også relevant for lærere, pædagoger, behandlere, ledere og andre, der er i kontakt med mennesker med ADHD.Serien Kort & godt:Kort & godt-serien er en række bøger, der beskriver det vigtigste, man skal vide om forskellige emner inden for psykologi, sundhed og det gode liv. Bøgerne er skrevet af førende eksperter på området og formidler den vigtigste viden på feltet i et sprog, der er til at forstå. Kort & godt!
-
94,95 kr. Familielivet! Vi kaster os ud i det med krum hals, stor lyst og en masse håb og drømme om, at netop vores familie vil blive fyldt med kærlighed, nærvær, trivsel og udvikling.For mange af os udvikler familielivet, forældreskabet eller børnene sig desværre langt fra, som vi havde drømt om og glædet os til. I stedet for at skabe en tryg og livfuld familie løber alt for mange af os ind i afmagt og skænderier med hinanden i hverdagen, og børn der ikke trives, uden at vi rigtig ved, hvad vi skal stille op, og hvordan vi kommer videre."Den levende familie" er en bog, der tilbyder helt nye og overraskende måder at se sit forældreskab på. Denne bog handler nemlig ikke om børneopdragelse, grænsesætning eller en særlig kommunikationsform med børn, men om hvordan vores trivsel i parforholdet er helt afgørende for et godt familieliv med trygge og harmoniske børn.Bogens klare budskab er, at det ikke er børnene, der skal forandre sig, for at børn og familie kommer til at fungere - det er forældrene. Og du får praktiske og konkrete redskaber til, hvordan du og din partner kan lære at kommunikere og agere på en accepterende og nærværende måde, så I skaber et klima i familien, der fremmer glæde og vækst.
-
- Hvad med dig, hvad synes du om mig?
168,95 kr. Nok om mig handler om, hvad der sker, hvis vi anskuer livet som et nulsumsspil, hvor vi enten vinder eller taber, og hvor det, som andre opnår, er noget, vi mister.Kollegaen bliver forfremmet, konkurrenten får et bedre årsresultat, eller kæresten vælger at tilbringe sin fridag med sine egne venner – og straks spørger vi os selv og omverdenen: Hvad med mig? Hvorfor skal jeg ikke også have, når de andre får?Det væsentlige svar er: ”Det handler ikke om dig!”I denne bog trækker Vincent F. Hendricks på moralfilosofi, spilteori og adfærdsøkonomi i en skarp og bidende kritik af hvad-med-mig- tankegangen, som han anser for at være en perverteret form for egoisme med gunstige vilkår her i digitaliseringens og forbrugerdemokratiets æra.Hvad-med-mig-tankegangen viser sin tarvelige karakter, når vi hamstrer toiletpapir i krisetider, lader hundelorte ligge eller anskuer offentlige ydelser som et supermarked. Denne indstilling duer ikke som livets rettesnor.Men der er en vej ud. Den kræver et nysgerrigt opgør med os selv og en disciplinering til at erkende, at det hele ikke handler om mig! Det handler om os!Om forfatteren:Vincent F. Hendricks er Dr.phil., ph.d., professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier samme sted. Han er forfatter til en lang række bøger, herunder ’Vend Verden’ og er desuden en afholdt foredragsholder. Vincent F. Hendricks har vundet en række priser for sin forskning.
-
188,95 kr. Man bliver let pessimistisk på lighedens vegne. Over de seneste to generationer er uligheden steget dramatisk i mange dele af verden. Et problem, som Thomas Piketty har belyst i sin forskning og bøger. I "En kort historie om lighed" minder verdens førende ulighedsøkonom om, at historiens store svingninger giver grund til optimisme. Han viser, hvordan vi gennem århundrederne har bevæget os mod større lighed. Piketty guider læseren igennem de store bevægelser, der har skabt den moderne verden på godt og ondt, og argumenterer for, at vi skal føre kampen mod uretfærdighed videre ved at forpligte alle politiske og sociale systemer på lighed.Vi ved, at vi kan gøre det bedre, skriver Piketty. Fortiden viser os hvordan. Fremtiden er op til os. Thomas Piketty (f. 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne "Kapitalen i det 21. århundrede" (2013) og "Kapital og ideologi" (2019) og essaysamlingen "Mod en ny socialisme" (2021)
-
- En fortælling om livet med Alzheimer
139,95 kr. I 2014 fik Bjørn Jacobsen konstateret demenssygdommen Alzheimers, kun 48 år gammel. Blot fem år senere døde han efter nogle år, hvor han forsvandt mere og mere ind i sig selv og mistede evnen til at kommunikere med sin omverden.JEG SER DIG STADIG er hustruen Julie Rubows hjerteskærende, barske og kærlige fortælling om langsomt at miste sin mand til en sygdom, der rammer flere og flere. Bogen er en historie om om at få demens tæt ind på livet i en ung alder og ikke bare skulle kæmpe med sygdommen, men også det system, der burde hjælpe og aflaste de pårørende.JEG SER DIG STADIG er en beretning om omsorg, smerte, sorg, afmagt og en kærlighed, der bliver ramt af forandring, når demensen sætter ind og langsomt skiller mennesker fra hinanden.Julie Rubow og Bjørn Jacobsen blev landskendte, da de for nogle år siden lod DR følge Bjørns kamp mod demens i tv-dokumentarserien "En stille forsvinden".
-
- Ti ting du selv kan gøre
208,95 kr. Sommer 2016 sidder lægen Øyvind Torp på sit kontor og kigger på sit eget MR-scanningsbillede. Udenfor døren venter hans patienter, men han kan ikke samle tankerne. Scanningsbilledet viser kræftsvulster. Lægen er med ét blevet patient. Overlevelsesinstinktet vågner: Findes der noget, han kan gøre for at forbedre sine chancer, når først kroppen er ramt?Efter flere operationer og undersøgelser, smerter og morfin vågner kroppen langsomt op til livet, og en vilje til at kæmpe sig tilbage vokser. Med udgangspunkt i videnskabelige undersøgelser og forskning finder han en række små og store tiltag, som hver for sig og samlet kan være effektive mod kræft, udover den medicinske behandling, han modtager. Et år efter operationerne løber han over målstregen ved Berlin maraton. Der er glæde og lettelse i hvert eneste skridt.I bogen samler forfatteren disse tiltag i 10 praktiske tips og råd til dig, som ønsker at bidrage selv til at forsvare dig mod kræft, bremse sygdommen eller få bedre livskvalitet efter endt behandling.
-
- Et nyt liv med diabetes 2
123,95 kr. I Kristian Ditlev Jensens bog Sukkerchok beskriver han, hvordan han som 45-årig fik et chok, da han stillet diagnosen diabetes type 2. Hele hans liv væltede, men det hele så hurtigt meget lysere ud, da han opdagede, at popcorn faktisk er et fuldkornsprodukt, og at det var den bagte kartoffel og ikke den store, fede bøf, han skulle holde igen med. Flere og flere danskere får type 2-diabetes. Men det behøver ikke at være Jordens undergang. Forfatter og sognepræst Kristian Ditlev Jensen, som selv er ramt af sygdommen, fortæller i denne letlæste bog om, hvordan tilværelsen sagtens kan fortsætte – endda fuld af livsnydelse og med masser af madglæde. Fra at være indlæggelsesparat spiste og drak forfatteren sig ud af sin sukkersyge. Ikke ved at undgå alt det lækre, men tværtimod ved at spise sådan, som man gjorde i gamle dage. Det er først nu, at forskningen er ved at få hold på, at folk med sukkersyge faktisk skal spise på en radikalt anderledes måde, end man har troet tidligere – en måde, som de fleste sjovt nok ofte tror er usund. Bogen er fuld af overraskende tips, ideer og life hacks til dig som lige har fået konstateret sukkersyge.
-
103,95 kr. Charlotte Mandrups bog er en praktisk guide til et mere mindfuldt liv. Den giver dig mulighed for at træne evnen til at være fuldt tilstede i nuet og bryde fri af tankernes tyranni.SMID DE MENTALE LÆNKER. Bogens øvelser og teknikker styrker din selvindsigt ved at give en bedre forståelse af sammenhængen mellem dine tanker, dine følelser og dine handlinger. Det er første skridt på vejen ti l frihed og accept - til at slippe dine negative adfærdsmønstre og nedbryde de barrierer, du hele ti den stiller op for dig selv.VÆK FRA KRAVSTYRANNIET. Vores liv defineres og styres i høj grad af omgivelserne, af fyldte kalendere, af andre menneskers ønsker og ikke mindst af de høje krav, vi ofte stiller til os selv. Gennem mindfulness kan du genfinde kontakten til, hvem du er, og hvad du virkelig ønsker dig. Du vil opleve større frihed, tilfredshed, glæde og effektivitet i hverdagen.NUETS SKØNHED. Din intuition styrkes, fordi du bliver bedre ti l at opsnappe nuets nuancer og får adgang til ubevidste ressourcer og kompetencer. Dine sanser skærpes, især indadtil, og du kan igen mærke livet i de små ting.ÆGTE SELVINDSIGT OG STØRRE GENNEMSLAGSKRAFT. Du bliver mere dit 'ægte' jeg og handler med større autenticitet og gennemslagskraft - både personligt og professionelt.OM FORFATTEREN. Charlotte Mandrup (f. 1960) er rådgiver for en række topledere i både dansk og internationalt erhvervsliv. Hun har trænet yoga og mindfulness hele sit voksne liv. Charlotte Mandrups firma specialiserer sig i organisations- og ledelsesudvikling gennem træning, struktur og selvindsigt.Denne e-bog egner sig bedst til at blive læst på en smartphone eller en farvelæser som fx en iPad eller Samsung Galaxy Tab.
-
- Hvad forskningen viser om, hvorfor du bliver afhængig, og hvordan du holder op med at være det
123,95 kr. Afhængighed kan antage mange former. Bogen Din hjerne snyder dig tager dig med ind i afhængighedens maskinrum, hvor du får at se, hvad der udløser så kraftig en trang til at spille om penge, overspise, drikke, game og meget andet, at du kan blive afhængig.Psykolog Jakob Linnet præsenterer dig for ny forskning, der viser, hvordan din hjerne snyder dig til afhængighed. Bogen afslører, at det er forventningen om f.eks. at drikke, spille eller spise, der gør dig afhængig. Forventningen om et stykke kage fra bageren udløser dopamin i hjernen og driver tvangsoverspiseren til at spise endnu mere - på trods af de negative konsekvenser. Det er altså ikke kagen hos bageren, men “kagen i hjernen”, der fastholder overspiseren i afhængighed.I Din hjerne snyder dig gør Jakob Linnet dig klogere på afhængighedens basale mekanismer. Derudover viser bogen, hvordan du slipper ud af afhængigheden ved at benytte dig af en række simple psykologiske redskaber.
-
- Giv visdom videre
123,95 kr. Den ældre generation har glemt sin rolle som vise gamle og er i stedet endt som forpustede unge.I sin nye bog Arvegods – giv visdom videre kritiserer bestsellerforfatter og pensioneret sognepræst Preben Kok sin egen generation for at have forsømt at videregive et langt livs opsparede erfaringer og indsigter. Han spørger: Har vi virkelig ikke noget arvegods, som de unge bør arve efter os?Som i sine tidligere bøger tager Preben Kok udgangspunkt i det moderne menneskes manglende grænsesætning efter 1968. Han hudfletter vores ensidige fokus på succes og evig ungdom og minder om kvaliteten i det fejlbarlige: At der i menneskets livskriser ligger kimen til forandring. Og at den dybeste frihed består i ”at blive elsket som den, der ikke er god nok".Problemet er, at manglen på visdom og overleveret arvegods giver plads til sygdomme som stress, angst og depression.Med historier fra sit personlige liv og afsæt i over 40 års erfaring som sjælesørger tager Preben Kok livtag med nogle af tidens væsentligste udfordringer som skilsmisse, præstationskultur og stress. Og så deler han det værdifulde arvegods, han selv ønsker at give videre til de yngre generationer.
-
- forurettelse og antiliberalisme i det 21. århundrede
158,95 kr. Sociolog og politiker Henrik Dahl om identitetspolitikken, der fejer ind over den vestlige verden og opløser de rettigheder, vi efter århundreder har fået etableret: frihedsrettighederne og i sidste instans ugyldiggør frihed, lighed og broderskab.Identitetspolitikken har eksisteret længe. Den var en drivkraft i 1800-tallets nationalisme. Men den moderne identitetspolitik er udsprunget af de poststrukturalistiske strømninger på humaniora og samfundsfag siden 1970’erne. På universiteterne har ad-hominem tænkningen nu konsolideret sig, og krænkelsesofrene er begyndt at myldre frem fra universitetsgangene til bypladserne. Der er efterfølgende sket en falsk problemimport i samfundet med fx Black Lives Matter. Nye alliancer er den ekstreme venstrefløj og dele af indvandrermiljøet. Modreaktionen er den ekstreme højrefløj. Hvordan stoppes spiralen mod tilintetgørelsen af fundamentet i vestlige, demokratiske samfund? Med de-funding af humaniora. Med indskrivning af Chicago-principperne i dansk universitetslov og med et forsvar for ytrings- og tankefriheden, hvor krænkelse ikke er en begrundelse for at indskrænke ytringsfriheden, fordi historien hverken kan eller skal redigeres.
-
- Skru ned for din mentale støj og op for din indre ro - et åndedrag ad gangen
168,95 kr. Skru ned for din mentale støj. Kom godt i gang med selv at meditere med denne praktiske bog med masser af konkrete råd til at stresse af og finde roen i en hektisk hverdag. Hvad enten vi halser rundt i deadlineræset, svæver på en spirituel sky eller bare leder efter os selv et sted mellem madpakker, mandagsmøder og onsdagssex, kan meditation hjælpe os til at navigere nærværende gennem tilværelsen. Meditation giver os ro på og forbinder os. Til os selv. Til hinanden. Til livet. Og den gode nyhed er, at alle kan meditere. Hvis vi kan trække vejret, kan vi nemlig også meditere og lære at finde vores indre ro lige der, hvor vi er. Uanset hvor vi er, uanset hvem vi er. Et åndedrag ad gangen. Forskning har fastslået, at meditation udover at mindske stress, angst og depression giver mere energi og bedre humør og forbedrer vores koncentration og evne til at præstere. Og måske vigtigst af alt så hjælper det os til at være nærværende og tilstede i livet og mærke os selv bedre. Men selvom mange af os har hørt om alt det fantastiske, vi kan opnå gennem meditation, kan det alligevel synes svært at få det gjort til en fast del af hverdagen. Den her bog gør det let at komme i gang. Karen Pallisgaard introducerer os for centrale tanker og teknikker til forskellige former for meditation og giver brugbare tips til, hvordan vi kan meditere i vores hverdag. Bogen er ikke et tungt meditationsfilosofisk eller -teoretisk værk. Det er en praktisk bog i øjenhøjde, der henvender sig til både nybegyndere og til dem, der allerede har prøvet at meditere, men endnu ikke har fået det integreret som en praksis i hverdagen. Bogens mål er at gøre meditation hverdagsvenlig og så let tilgængeligt som muligt for så mange som muligt. For alle kan lære at meditere.
-
- En fortælling om arven i de kvindelige slægter
168,95 kr. Dette er fortællingen om arven i de kvindelige slægter – hvor lys, skygger, sår, kærlighed, skam og frygt gives videre generation efter generation, indtil en kvinde SER slægtens arv, vælger at gøre op med den og dermed tager ejerskab over sin kraft. Det er en fortælling om mor-datter relationer, der ikke er kærlige eller velfungerende. Om rovdyr og usunde mødre der ikke magter at elske deres døtre og om døtre, der derfor tilføjes store sår.Uanset om du kan lide det eller ej, er du din mors datter. Det kan være din opvækst har tilføjet dig et dybt mor-sår og du livet igennem har kæmpet for at komme fri af din mors skygge.Måske har du som Snehvide været udsat for angreb og forgiftede æbler fra din mor, som har givet dig en tvivl på din egen eksistens og kraft. Men at have en destruktiv og giftig mor, giver dig også muligheden for at drage dybt ind i mørket, hente visdoms kraniet med ild, bryde arven og blive fri.Vejen til friheden går gennem at stole på dine sanser, din skelneevne og hukommelse. (Forside billedet viser den ufrie datter med det forgiftede æble. Visdomslyset og kraften skinner på hende fra kraniets dyb)
-
- Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring
133,95 kr. I denne rundrejse i børn og unges liv opdager du, at alt, vi gør (eller ikke gør), har afledte effekter. Anette Prehn viser, hvordan de talrige innovationer, vi hastigt integrerer i vores liv, reelt kan betyde tab. Særligt når mange mennesker træffer lignende valg samtidig. Tag skyklapperne af og se de markante følgevirkninger af algoritmer, hyppig fotografering, eliteidræt og en udbredt stempeltrang. Få også øjnene op for, hvad trykte ordbøger, fællessang, ordentlig sengetid, naturoplevelser, sociale færdselsregler og læsning kan gøre af godt for børn og unge. Få konkret inspiration til at træffe værdibaserede valg, der styrker livsmestringen. Bogen henvender sig til alle, der er forældre, eller som har med børn og unge at gøre. En ting er sikkert: Du provokeres til at forholde dig på nye måder til de ringe i vandet, der skabes af menneskers adfærdsvalg. Men åbn kun bogen, hvis du tør udvide dit synsfelt i verden. Der bliver nemlig et før og et efter.
-
- Et oplæg til et mere modigt dannelsesbegreb
133,95 kr. Med debatbogen Tænk vildt – det er guddommeligt at fejle gjorde Rane Willerslev sig til talerør for en mere nysgerrig tidsånd; ud med 0-fejlskultur og rigide styringssystemer overalt i den offentlige sektor. Giv plads til det vilde, det skæve, det skøre – dét, ingen tør tænke frem, når de bliver målt, vejet og evalueret i ét væk. I Rygrad og rummelighed – et oplæg til et mere modigt dannelsesbegreb slår den kendte socialantropolog og direktør for Nationalmuseet endnu engang takterne an til nytænkning. Denne gang af det diffuse dannelsesideal, som mange har en mening om og næsten ligeså mange har deres helt egen definition af. I bogens intro-kapitel hedder det blandt andet: ”Jeg vil (derfor) inderligt plædere for, at vi får genindført noget risikovillighed og vovemod i vores samfund. Der skal være en pointe i, at vi – ind imellem, eller som livprincip, afhængig af temperament – bevæger os derud, hvor vi vitterlig ikke ved, om vi kan bunde. For Fanden, det er jo for enden af badebroen, det sker. Vejen derud er vigtig, men bare optakten. Med andre ord: lad os kollektivt få mobiliseret det kæmpe potentiale, der ligger i at turde turde. At vi gør det til et ideal at have rygrad til at kunne være rummelig i mødet med det endnu ukendte. Rummelig og kreativ. Det er mit bud på et moderne dannelsesbegreb.”
-
78,95 kr. Danskernes mad er historien om et køkken, der i stigende grad er baseret på nemme og hurtige måltidsløsninger, hvor sund kost ikke fylder alverden for flertallet, og hvor vi hygger os med kage, slik og sodavand, hver gang lysten melder sig. Bogen fortæller også historien bag nogle af de mest ærkedanske og mest populære produkter som 3-Stjernet salami, Stryhns leverpostej og KiMs ostepops. Undervejs kan du blive klogere på, hvorfor det er lige præcis er de varer, der ryger i indkøbskurven, og dykke ned i de overraskende regionale forskelle i vores lille madnation.
-
133,95 kr. Mere end nogensinde er det den teknologiske udvikling, der skaber fundamentet for forandringer i vores verden.Vi har gennem de sidste mange år vænnet os til, at digitaliseringen udvikler sig voldsomt hurtigt. Det nye er, at bioteknologi, robotter, kunstig intelligens og meget mere også er blevet digitalt og kommer til at accelerere på samme måde, som informationsteknologi har gjort det de sidste 50 år – eksponentielt.Forstå fremtiden fortæller, hvordan teknologier som bioteknologi, robotter og kunstig intelligens udvikler sig og præsenterer en metode til at forstå og udnytte den teknologiske udvikling. En udvikling, som ikke bare er hurtig. Den er eksponentielt voksende.
-
167,95 kr. At være spirituel er at tro på, at der findes mere end det, vi kan se. Det er fornemmelsen af, at der er en mening med livet, og at vi alle er forbundet til universet, naturen og andre mennesker på et dybere plan. Men hvordan kan man helt konkret bruge det spirituelle i sit eget liv?I "Alt det, vi ikke ser" introducerer Annasophia Petri Holm dig til spiritualitetens verden og til, hvordan du kommer i kontakt med din spirituelle side. Den giver dig spirituelle perspektiver på livet og et overblik over forskellige spirituelle retninger og metoder til, hvordan du kan opleve mere glæde, kærlighed og forbindelse i dit liv.Gennem bogen får du også praktiske tilgange til at bruge astrologi, tarotkort, amuletter, manifestation og meditationsteknikker – alt sammen uddybet med baggrundsviden og eksempler.Annasophia Petri Holm er uddannet TV- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Derudover er hun uddannet yogalærer og astrolog. Annasophia står bag de to podcasts "Det spirituelle hjørne" og "Det astrologiske hjørne".
-
93,95 kr. Denne bog giver nøglen til at forstå, hvad jeres konflikter egentlig handler om og hvordan I kan komme tættere på hinanden igen. Med inspiration fra emotionsfokuseret parterapi, den nyeste og mest underbyggede metode indenfor parterapi, viser Frej, hvordan I finder vej til de mere grundlæggende længsler, som gemmer sig under jeres konflikter. Sidst men ikke mindst gives der et kvalificeret bud på, hvordan det er muligt at fastholde den seksuelle lyst midt i alt presset. Kærligheden sættes i den grad under pres i et parforhold, når børnene melder sin ankomst. Psykolog og parterapeut Frej Prahl giver her et indblik i de mest almindelige problemer, forældre oplever, og hvordan det kan lade sig gøre at forblive kærester på trods. Bogen forløber i tre trin, først undersøges forældrenes rolle, så parrets relation og til sidst deres intime rum. Vi kommer med ind ved middagsbordet i en helt almindelig familie, hvor børnene larmer og frustrationerne banker på. Vi kommer også med ind i soveværelset, hvor søvnmanglen hersker og seksualiteten er gået i stå. Kort sagt vil vi se, hvordan parret kæmper med børneopdragelse, kommunikation og nærhed, se hvordan de fjerner sig fra hinanden og finder hinanden igen.Det er nemt at forstå, hvorfor familielivet hurtigt bliver en slidsom affære. Men rent faktisk skal der ikke så meget til for at ændre det. Frej løfter her sløret for få, men afgørende redskaber, som rent faktisk lader sig omsætte i praksis. De bliver ikke givet med en løftet pegefinger, men med en kæmpe ydmyghed overfor alt det, parret allerede gør på daglig basis.
-
128,95 kr. De fleste mennesker opfatter et parforhold som et lukket kredsløb, hvor de to parter ikke har intime relationer og sex med andre end hinanden. Men passer det mon til alle, og hvad stiller man op, hvis det ikke gør? KÆRLIGHEDSKONTRAKTEN guider jer som par til at finde præcis den definition på samlivet, som passer bedst til jer. Det kan være en friere, men stadig forpligtende aftale, der ikke sætter kærlighed, eventuelt ægteskab og børn over styr.Hvordan bevarer og styrker man kærligheden, hvordan håndterer man jalousi, hvordan sætter man nye grænser, hvordan trækker man i land igen, hvordan gebærder man sig i forhold til omverdenen?KÆRLIGHEDSKONTRAKTEN er en refleksion- og guidebog, der også rummer erfaringer fra mænd og kvinder om deres tanker og udfordringer med åbne forhold.SARA SKAARUP er sexolog og journalist. Hun har de seneste ti år rådgivet folk i forhold til ikke-monogame relationer og deltager jævnligt i debat i medierne.
-
- Hvorfor vi kloge mennesker træffer så mange ukloge beslutninger
123,95 kr. Mennesker er kloge, rationelle og selvstændige. Mennesker er hjælpsomme og omsorgsfulde. Men vi er også flokdyr. Og flokdyr fejler. Vi udtrykker enighed, når vi dybest set er lodret uenige.Vi betaler gladelig overpris for varer og medlemskaber uden værdi.Vi kritiserer, peger fingre og lukker os om os selv – når vi burde samarbejde og inkludere.Vores moral og selvstændighed går fløjten, når vi går i flok. I NÅR FLOKDYRET FEJLER tager psykolog Henrik Tingleff dig med på en rejse rundt i historiens største og mest skelsættende menneskeforsøg – og helt ind i sindets kringlede og krøllede afkroge. Han præsenterer fem foruroligende forklaringer på, hvorfor vi kloge mennesker bliver ved med at gøre så mange ukloge ting. Og ét betryggende bud på, hvordan vi kan undgå det. Hvis vi tager os tid. Undervejs får du forklaringer på alt fra MeToo til priserne på croissanter. Fra hvorfor nogen lader den tomme toiletrulle hænge til hvad der fik almindelige mennesker til at storme den amerikanske kongres. Fra fodboldspilleres trang til tatoveringer til de uendelige strategiprojekter og magtkampe på kontorgangen. Bered dig på at blive både fascineret, forundret, foruroliget – og rigtig meget klogere – på dine kollegaer og dine medarbejdere. På dine medmennesker. Og på dig selv. Bered dig også på en vis modstand. For denne bog afslører nogle knap så flatterende sandheder om mennesket. Men det er selvfølgelig kun de andre, der fungerer som fejlende flokdyr, ikke sandt? Et klogt menneske som dig træffer ikke gentagne ukloge beslutninger … Eller gør du?
-
- Urter, klarsyn og medsøsteri
158,95 kr. ”At være hex er ikke noget, du bliver. Det er noget, du altid har været.”Smuk bog om den historiske heksefigur, den indre magi, der er medfødt hos kvinder, og hvordan man kan dyrke den i sin hverdag.Find ud af, hvilken type hex du bærer på indeni, og skab din egen hexepraksis ved hjælp af magiske redskaber, naturens urter, spells, sexmagi og månens cyklus.Før i tiden havde hver landsby sin kloge kone, der med planter eller hellige ritualer kunne helbrede sygdom eller give gode råd til at holde ulykker for døren. I 1200-tallet startede kirkens jagt på dem, der praktiserede trolddom og heksekunst, og heksen blev en frygtet figur.I dag brændes heksefiguren på bålet hvert år, men hendes magi lever i bedste velgående. Den findes overalt i hverdagen, og enhver, der er villig til at åbne sine sanser, kan benytte sig af den. Ved at tage hekseskikkelsen på sig dag, kan nutidens kvinder påkalde sig den magt, tusindvis af kvinder blev slået ihjel for under heksejagten. Magten til at helbrede, forbande og vælge sin egen vej.I Hex fortæller Sanne Gottlieb om sin egen vej til heksekunsten og viser dig, hvordan du selv kan komme i kontakt med dine medfødte kræfter og benytte dem i hverdagen. Men bogen er også en påmindelse om den undertrykkelse som hekse og andre fritænkende kvinder blev udsat for fortiden, og som trækker tråde til nutidens shaming af frie kvinder og piger.Sanne Gottlieb (1968) er journalist, radiovært, debattør og sygeplejerskestuderende. Hun debuterede i 2017 med romanen Sleep Stalker, efterfulgt af fagbogen Klimakteriesild fra 2019.
-
123,95 kr. Inden 2020 gik i gang, satte Svend Brinkmann sig for at bruge et år på at undersøge og diskutere, hvad tro og religion er i en moderne verden. Hans mål var at finde ud af, om tilværelsens religiøse dimension kan være relevant for et videnskabeligt uddannet og sekulært opdraget menneske som ham selv. Han ville give Gud en chance.Hver måned året og bogen igennem stiller han et nyt spørgsmål til tro og religion og går videbegærligt og åbent til det religiøse univers. Hans mål er at finde en vej mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og skråsikker afvisning af religion på den anden. En mellemvej, der ofte mangler i tidens religionsdebatter, som let ender i velkendte grøfter.2020 udvikler sig som bekendt helt anderledes end ventet. Og undersøgelsen af Gud kommer primært til at foregå hjemme fra skrivebordet, hvor Brinkmann får tid til at dykke ned i såvel Bibelen som i moderne tekster om religion, videnskab, psykologi og filosofi. Ud fra den læsning bliver han klogere på sin egen tro.
-
- en coronakrønike
168,95 kr. En måned før coronaen ramte, mistede Carsten Jensen sin stedsøn, som kun blev 25 år. Carsten forelæste på et universitet i Los Angeles, hvor han var engageret i en tæt dialog med sine unge studerende om deres håb og drømme for fremtiden. Tilbage i selvisolation i et nedlukket Danmark besluttede han sig for at dokumentere pandemien. Hvad tænkte vi, imens den stod på? Hvad er vores forventninger, når den slutter?Øvelser i afsked er en bog om afsked, både den personlige og den globale, hvor vi alle er tvunget ud i en helt ny, udsat position. Sorg er et ukendt land, og det er en pandemi også. Ensomhed, eftertanke og en følelse af tab har de til fælles. Øvelser i afsked er også en bog om livsperspektiver, der lukker sig, mens andre åbner, og en historisk situation, der kræver nye spørgsmål og svar.
-
- Mit vidnesbyrd og min vision for fremtiden
238,95 kr. David Attenborough betragtes som en af de vigtigste naturkendere og videnskabsformidlere i verden. I over 70 år har han fortalt os mennesker om den planet, vi bor på, og de storslåede skabninger, vi deler den med. Han er et af de mennesker, der har været flest steder i verden og set mest af den – og hans eventyrlyst, varme og lysende formidling har i kombination med hans dybe viden og brændende kamp for klimaet, dyrelivet og vores fælles planet, gjort ham til naturens måske vigtigste ambassadør for flere generationer.‘Et liv på vores planet’ er både sir Davids bekymrede, men også håbefulde opfordring til os alle – og hans livstestamente. På én gang vidnesbyrd og vision. Bogen er en opsummering af den viden, han har erhvervet sig gennem et liv på vores planet. En ildnende, påtrængende afdækning af den fremtid, der venter os, hvis vi ikke ændrer kurs. Og en klog, velafbalanceret og mulig plan for, hvordan vi kan bygge en anden og mere levende fremtid. På én gang intim og personlig og baseret på den nyeste forskning. Og sir Davids sidste bog.
-
168,95 kr. En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar. Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder. Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende. Sofie Jama er født i Somalia i 1982 og kom til Danmark, da hun var 14 eller 15 år. Hun har studeret kulturformidling og arabiske sprog på Aarhus Universitet og arbejder i dag som oversætter for de danske myndigheder og som forfatter. Hun skriver jævnligt for Dagbladet Information. Sofie Jama bor i Sydhavnen i København. Et andet menneske, et andet liv er hendes litterære debut.
-
93,95 kr. Nat i april er Caroline Livingstones blottende og intime fortælling om at vokse op side og side med en sindslidelse, at overleve et selvmordsforsøg og om at skulle leve med aldrig at vide hvordan det er ikke at have været på den lukkede. Beretningen trækker læseren med fra den begyndende sårbarhed ned i den dybeste psykose, gennem psykiatriske afdelinger, diagnoser, medicin, og forsøg på fornægtelse og erkendelse. Nat i april er ikke en bog der prøver at give svar eller løsninger, men snarere et unikt indblik i den menneskelige oplevelse det er at miste forstanden.
-
208,95 kr. "På den ene side er bogen en opfordring til at starte den næste bølge i kvindebevægelsen, som er feminin i sin essens, som insisterer på at være lige med mænd – ikke ens, som er uden vrede og kamp, men til gengæld fuld af håb og kærlighed. Bogen er en vækkelse af spiritualitet, hjerte og sjæl. Bogen har et anstrøg af noget universelt, som rækker langt ud over det individuelle, en appel, der taler til et hvert menneskes højere Selv i både mænd og kvinder. Derfor er det en vigtig bog."- Lars Muhl, forfatter og musiker"Jeg giver bogen seks stjerner for dens ærinde. Andre fire store stjerner gives for dens evne til at skubbe til - og rykke på mig."Alexandra Krautwald, Børsen-blogger, Managing director og forfatterDenne bogs ærinde er, at det skal være mere frit at være kvinde og mand. Og at vi skal være bevidste om og have viden om, hvorfor vi lever som vi gør og tager de valg, vi gør. Bogen opfordrer til, at du er med til at starte den næste bølge i kvindebevægelsen, som er:Er feminin i sin essens. Insisterer på at være lige med mænd - ikke ens. Er uden vrede og kamp – og fuld af håb og kærlighed.Vækker din spiritualitet, dit hjerte og din sjæl. Kalder på, at et globalt skift er nødvendigt.Det er tid til, at du finder ind til dig selv igen. Og fra den indre bevægelse kan du skabe en ydre bølge sammen med andre kvinder. En bølge, hvor du og andre kvinder går forrest. En bølge, der gør os bevidste om eksisterende samfundsstrukturer, økonomisk tænkning, religiøse dogmer og en manipuleret verdenshistorie.Birgitte Baadegaard er uddannet cand.merc., NLP master og executive coach. En rejse alene til Peru gav afsæt til et nyt ståsted i livet – og til denne bog.
-
218,95 kr. Dit underliv er med dig overalt. Når du swiper til højre på en cutie på Tinder og får sommerfugle i fissen, når du har menstruationssmerter, når du skal på toilettet, eller når du skal til screening for celleforandringer hos gynækologen …Men det er ikke rigtig noget, vi taler om. Måske fordi underlivet er så godt gemt væk bag blonder og trusseindlæg. Og hvad gør man så, når man føler sig mere liderlig end gennemsnittet? Eller kedelig, fordi man slet ingen lyst har? Hvad sker der lige for, at det nogle gange føles som en fontæne dernede og andre gange som Saharas ørken? Og er man egentlig en dårlig feminist, hvis man faker sine orgasmer? Denne bog er til dig, der også vil beskrive relationen til dit underliv som ”kompliceret”. Med en uidentificerbar usikkerhed lurende lige under trussekanten. Men sådan behøver det ikke at være. Ikke hvis vi blot tør dele vores tanker om lysten, skammen, misforståelserne, længslerne, blodet på lagnerne og den der umiskendelige kløe i bikinilinjen …Emma Libner (f. 1994) er kendt fra Instragram-profilen @kh_underlivet, hvor hun sammen med sine 17.000 følgere snakker åbent og (k)ærligt om underlivet. Emma er uddannet journalist samt cand.mag. i kultur og formidling.