Lydbøger
-
94,95 kr. I 1923, på vej fra Grønland til Danmark med skibet "Teddy", forliser Peter Tutein og resten af besætningen. De 21 mænd driver gennem Polarhavet ned mod Grønlands kyst på en isflage, og gennem tre måneder tyndslides nerverne, mens adrenalinen pumper i kroppene. Utallige faretruende situationer får det til at gyse i læseren, men selv når det ser sortest ud, og mændende er ved at give op, finder styrken, humoren og håbet vej. "Dramaet i storisen" er en forrygende fortælling fra det virkelige liv om at se døden i øjnene og kæmpe sig ud af den mest umulige situation.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Han kendes især for debutromanen "Fangstmænd", der blev en stor succes og er oversat til flere sprog. Peter Tutein står også bag mange andre romaner, artikler og hørespil.
-
94,95 kr. "Og hvorfor søger vi stadig mod nye pashøjder, solnedgange og lejrbål? Det er ikke for at vinde ære og letfunden rigdom, thi derude findes ikke så meget som en betryggende pension at hente. Men bestiger man de rette tinder, ser man med de rette øjne, og lytter man til de rette toner, så har man chancen for at finde sin egen lykkesten."Tag med eventyreren Henning Haslund-Christensen på en øjenåbnende rejse til Asien og ind i Mongoliet, dengang republikken endnu var uudforsket af europæere. Læs om mongolernes hverdag, skikke og tro. Mød shamaner, viftemalere og nomadefolk, der har overlevet og oplevet mere end de fleste.Henning Haslund-Christensen (1896-1948) var en dansk løjtnant og opdagelsesrejsende med talent for at formidle sine oplevelser skriftligt. Han tilbragte store dele af sit liv i Asien, hvor han især interesserede sig antropologisk for stammefolk i Mongoliet. Hans observationer og beretninger fik stor betydning for senere tids forskning i mongolsk historie, kultur og etnografi, og en del af et kulturarvsmateriale, han indsamlede på sine rejser, findes i dag på Nationalmuseet. I dokumentarfilmen "Fædre og sønner" fra 2018, undersøger Henning Haslund-Christensens søn og barnebarn en mere mørklagt side af opdagerens historie. For måske levede han et dobbeltliv som britisk agent og våbensmugler.
-
120,95 kr. Den danske forfatterinde Lis Andersen rejste i 1967 rundt i Kina for med egne øjne at se nærmere på de nye sociale strukturer, som var resultatet af Formand Maos politiske og kulturelle revolutioner. Selvom hendes opfattelse ofte står i modstrid med den, der også på det tidspunkt herskede i Vesten, er der for Lis Andersen ingen tvivl om, at Maos styre har været en solopgang over Kina.Lis Andersen (1918-2001) var forfatter, globetrotter, fysioterapeut og naturterapeut. Som barn rejste hun med sin familie rundt i verden på sejlskibet Monsunen, hvilket lagde grunden for et langt livs rejselyst. I 1940 blev hun uddannet fysioterapeut, men efter en voldsom ulykke i 1953 med flere alvorlige knoglebrud til følge, fik hun øjnene op for den alternative behandling. Det førte til et brud med det offentlige sundhedssystem, hvorefter hun etablerede sig som selvstændig. Også hendes nysgerrige søgen efter et religiøst ståsted fyldte meget i hendes liv og i hendes forfatterskab.
-
94,95 kr. Den danske forfatter Lis Andersen forstod at rejse med et åbent sind, og hun kunne beskrive de steder, hun besøgte, på en levende og medrivende måde. Hun rejste til Syd- og Mellemamerika i begyndelsen af 1980‘erne, og mødet med de oprindelige folkeslag, de mange arkæologiske seværdigheder og de uløste gåder fra fortiden gjorde et stort indtryk på hende. Det skinner tydeligt igennem her i "Mit latinamerikanske eventyr".Lis Andersen (1918-2001) var forfatter, globetrotter, fysioterapeut og naturterapeut. Som barn rejste hun rundt i verden med sin familie på sejlskibet Monsunen, og det lagde grunden for et langt livs rejselyst. I 1940 blev hun uddannet fysioterapeut, men efter en voldsom ulykke i 1953 med flere alvorlige knoglebrud til følge, fik hun øjnene op for alternative behandlingsformer. Hun søgte væk fra det offentlige sundhedssystem og etablerede sig som selvstændig terapeut. Udover de mange fysiske rejser søgte Lis Andersen også altid efter et åndeligt ståsted, og det religiøse fyldte meget i hendes liv og forfatterskab.
-
94,95 kr. "Godt. Anne Grethe havde bestemt, vi skulle til Australien, mens tid var. Men ville hun kunne forliges med sin svigermor under ekstreme forhold, og ville hendes voksne sønner kunne affinde sig med indimellem at lade sig lede af en far, der knap er begyndte at tænke, før de har handlet. Tre generationer og seks individualister på farten sammen med en satellittelefon. Ville eventyret overleve det, og ville vi overleve eventyret?"Hvornår er man for gammel til at tage på eventyr? Ikke når man er 91, hvis man spørger Helge Rude Kristensen og hans mor, der som 91-årig tager med familien til den australske vildmark, hvor hun sover i slangesikret telt, bader blandt krokodiller og springer ud med faldskærm. Turen i Australien byder på en masse spændende oplevelser, nærvær og kærlighed mellem tre generationer.Helge Rude Kristensen (f. 1948) er en dansk forfatter og eventyrer. Han har skrevet en lang række bøger om sine rejser rundt i verden sammen med sin familie.
-
94,95 kr. Mødet med Mexico gjorde et stort og varigt indtryk på den danske globetrotter og forfatter Lis Andersen. I denne bog fortæller hun om sine personlige oplevelser på rejsen, og hun berører også de problemer, der findes i landet. Lis Andersens rejseskildring er som altid præget af stor nysgerrighed og glæde over al den skønhed, der findes i naturen såvel som i kulturlivet.Lis Andersen (1918-2001) var forfatter, globetrotter, fysioterapeut og naturterapeut. Som barn rejste hun rundt i verden med sin familie på sejlskibet Monsunen, og det lagde grunden for et langt livs rejselyst. I 1940 blev hun uddannet fysioterapeut, men efter en voldsom ulykke i 1953 med flere alvorlige knoglebrud til følge, fik hun øjnene op for alternative behandlingsformer. Hun søgte væk fra det offentlige sundhedssystem og etablerede sig som selvstændig terapeut. Udover de mange fysiske rejser søgte Lis Andersen også altid efter et åndeligt ståsted, og det religiøse fyldte meget i hendes liv og forfatterskab.
-
94,95 kr. "På vej ned gennem Sønderjylland blomstrer gederamsen, et sikkert tegn på, at sommeren er på sit højeste, men for mig også en påmindelse om, at noget godt lakker mod enden. Snart vil blomstringen have bevæget sig ud til spidsen på de lange blomsterranker, og hen på sensommeren vil det flotte rødviolette blomsterhav sidde som frø på forpjusket vat og vente på, at efterårets storme skal blæse dem væk, så de kan spire og blive til nye gederamser."Helge Rude Kristensen og hans familie sætter igen kurs sydpå for at komme ud at opleve verden. Børnene er blevet store nok til at køre i deres egen bil, men eventyrlysten lever i bedste velgående i hele familien. Denne gang kører de blandt andet gennem de tidligere sovjetstater Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan og Turkmenistan, de møder Mongoliets nomader og genser Iran, Pakistan og Indien, som de kørte igennem ti år tidligere.Bogen er både en beretning om mødet med den store verden og livet i et lille rullende hjem med dem, man holder allermest af.Helge Rude Kristensen (f. 1948) er en dansk forfatter og eventyrer. Han har skrevet en lang række bøger om sine rejser rundt i verden sammen med sin familie.
-
94,95 kr. Karl Eskelunds liv var præget af rejser til alverdens eksotiske og smukke lande, men et land, han i lang tid følte stærk modvilje overfor, var USA. Modviljen opstod efter et par uheldige rejser til USA, hvor han fandt mange af de amerikanere, han mødte, irriterende og griske. Men da hans egen far beskyldte ham for at være konservativ og forstokket i sit forhold til USA, besluttede han sig for at tage dertil igen med åbent sind og sænkede parader. Der kom en underholdende og interessant rejsebog ud af Eskelunds nye oplevelser i mulighedernes land.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.
-
94,95 kr. "Brevene vælter ud fra computeren på kontoret i Paris, uden at jeg rigtig er der. I mine drømme er jeg hele tiden på rejse, og det liv, jeg drømmer om, er så langt fra det jeg lever. Mit liv er gået ind i en bane jeg ikke engang kan kalde kompromis, men blot er en konstant kamp for at overleve, hvorimod mine drømme er en uudtømmelig kilde af spændende oplevelser. Jeg rejser i alle mulige lande – selv planeterne kender jeg ganske godt. En dag kommer solen ned til mig – varm og rund, den smiler til mig, og jeg føler mig mindre ensom."Hanne Moll fortæller levende om, hvordan hun overvandt vanens magt og fik udlevet sin store drøm om at køre gennem Afrika i en ombygget 2CV. Bogen handler om mødet mellem vidt forskellige kulturer, om nedbrydelse af fordomme, om mødet med skøn natur og om en indre forvandling.Hanne Moll er en dansk forfatter. Hun står bag bogen "Rejse mod... Østafrikansk fata morgana" om sin rejse til Afrika.
-
94,95 kr. Italienerne kendes både for deres nære familiesammenhold og gode mad, men også for deres problemer med mafia og politisk korruption. Italien har med andre ord noget af det hele, og det er denne sammensathed, som journalist og tidligere korrespondent i Italien, Morten Beiter, indfanger, når han kører fra landets nordlige del mod Napoli i syd gennem 11 regioner. Undervejs fører han bilen ad ukendte veje og møder italienere fra forskellige områder og lag af samfundet. Gennem deres beretninger og de bjergtagende landskaber former Beiter en stemningsmættet og mangefacetteret reportagebog om Italien.Morten Beiter (f. 1964) er en dansk freelancejournalist og forfatter. Han har blandt andet arbejdet for Weekendavisen og Danmarks Radio og virkede i mange år som korrespondent for Berlingske i Italien. Morten Beiter har skrevet flere bøger om Italien.
-
94,95 kr. Toscana er – med sine gamle renæssancebyer, sit smukke landskab og sit gode køkken – et af Italiens mest populære turistmål. I "Forår i Toscana" fortæller Hans Gregersen om den midtitalienske regions historie og kulturskatte og kommer med gode tips og praktiske oplysninger til rejsen.Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche til sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.
-
75,95 kr. Når Søren Ervig bevæger sig ud i verdens vildmarker med riffel og fiskestang, handler det ikke kun om at nedlægge dyr, men også om at opleve. I "I bålets gløder" fortæller han om sine vildeste, mest dramatiske og humoristiske møder med både vildtet, naturen og mennesket på sine mange rejser i Afrika, Canada, Alaska, Sibirien og Norge.Søren Ervig er en dansk vildmarkseventyrer, naturvejleder, forfatter og foredragsholder. I over 30 år har han levet i eller tæt på den vilde natur i blandt andet Canada, USA og det nordlige Norge. Søren Ervig er uddannet zoologisk konservator med speciale i store pattedyr og har senere taget eksamen som guide/outfitter i Canada, hvor han i en periode slog sig ned som guide for udenlandske jægere, der ønskede at jage storvildt.
-
94,95 kr. På sine utallige rejser var den danske verdenskvinde Birgitte Valvanne allermest fascineret af de mennesker, hun mødte. Særligt kendskab fik hun til de asiatiske folk i Kina, Thailand, Japan og Indien. I et udvalg af rejseartikler fra Tidens Kvinder beskriver hun levende sine oplevelser i en del af verden, der var de færreste forundt i midten af 1900-tallet.Birgitte Valvanne (1899-1979) var en dansk billedkunstner og forfatter. Gennem sit liv rejste hun som ambassadørfrue og skribent til dele af Asien som de færreste vesterlændinge havde besøgt i hendes tid, blandt andet det tidligere lukkede land Nepal. Fra hendes yderligere rejser til andre lande som Indonesien, Thailand, Burma og Indien samlede hun genstande til et museum på den præstegård hun boede på i Ronæs. Desuden skrev hun en række bøger om sine rejser, hvor hun med en sjælden indsigt beskrev en hidtil ukendt verden for danskerne.
-
94,95 kr. En regnfuld septembermorgen i 1981 begav Thyge Christensen sig ud på en eventyrlig cykeltur fra Hinnerup i Østjylland til Gorom-Gorom i Burkina Faso, der dengang stadig hed Øvre Volta. I "Man kan ikke vaske én hånd" fortæller han om den to måneder og 4200 kilometer lange rejse og om sit et år lange ophold hos en familie i den afrikanske landsby.Thyge Christensen (f. 1947) er uddannet socialrådgiver og har i mange år virket som forfatter, foredragsholder og rejsearrangør. Han har besøgt det vestafrikanske land Burkina Faso mere end 60 gange, og han har skrevet flere bøger om sine rejser og sine besøg i landet.
-
94,95 kr. Grønland er kendt for sine slæder og slædehunde, der gør det muligt at rejse gennem det sne- og isfyldte landskab. I bogen "Slæderejser i Grønland" guider den danske friluftsvejleder Torbjørn Ydegaard læseren til de bedste byer og steder at besøge i Grønland, hvis man har besluttet sig for en slæderejse. Han giver desuden praktiske tips om udstyr, kulde og kuldeskader og fortæller detaljeret om Grønlands kultur og befolkning.Danske Torbjørn Ydegaard (f. 1958) er uddannet vejleder i friluftsliv fra Norges Høgfjellsskole og er cand.mag. i antropologi og pædagogik. Han har udgivet flere bøger om disse emner.
-
94,95 kr. Den danske globetrotter Birgitte Valvanne tilbragte næsten 10 år i Indien, hvor hun blev betaget af både den farverige kultur, indernes hverdag og traditionel filosofi. Gennem årene kom hun i kontakt med alle lag i det indiske samfund. I denne bog giver hun et unikt indblik i det 20. århundredets Indien, som de færreste danskere havde førstehåndsadgang til dengang.Birgitte Valvanne (1899-1979) var en dansk billedkunstner og forfatter. Gennem sit liv rejste hun som ambassadørfrue og skribent til dele af Asien som de færreste vesterlændinge havde besøgt i hendes tid, blandt andet det tidligere lukkede land Nepal. Fra hendes yderligere rejser til andre lande som Indonesien, Thailand, Burma og Indien samlede hun genstande til et museum på den præstegård hun boede på i Ronæs. Desuden skrev hun en række bøger om sine rejser, hvor hun med en sjælden indsigt beskrev en hidtil ukendt verden for danskerne.
-
158,95 kr. Vil du med på en løbetur i elleve lande i Afrika? Den beskriver Christian Sørensen, som på sine mange Afrikaophold altid har haft løbeskoene med til løbernes kontinent. Med en løbefilosofi, som fokuserer på oplevelse, beskrives Afrika i øjenhøjde. Forfatteren løber om kap med en æselkærre i Sudan, møder bjerggorillaer i Østcongo og Bob Marley i Zimbabwe. Bogen er en god vejledning til en løbeturist, som vil prøve titlen af – at tage løbesko med i kufferten på en rejse til Afrika. Med løbesko i Afrika er også en indsigtsfuld beskrivelse af udviklingen fra 1980’erne i Afrika op til i dag; fejlslagne revolutioner, selvstændighed, krig, globaliseringens indflydelse, middelklassens fremvækst, de unge flygtninge. Eritrea fylder meget, fordi det er det land, som forfatteren er blevet mest integreret i. Christian Sørensen er udviklingsarbejder og er en hyppig skribent til Løbemagasinet og Globalnyt. Uddrag af bogen Man hører flaskeraslen inde fra Carlsbergs gamle bryggeri. Det er nok natholdet, som stadig arbejder derinde i tappehallen, mens jeg løber forbi denne tidlige søndag morgen. Man kan få en green eller en special på alle barer i Malawi. Carlsberg er stort set enerådende på det lokale ølmarked. Øl og fodbold smelter sammen i de store plakater på lygtepælene med billeder af Malawis landsholdsspillere – My country, My Carlsberg! Min løberute slutter tilbage i bymidten. Nogle mænd har fjernet et dæksel midt på et fortov og tapper vand fra et vandrør, som kan skrues løst. Der står række af plasticspande langs fortovet. En time senere er alle væk og dækslet lagt på plads. Efter at have lavet stræk-ud-øvelser i hotellets have tager jeg bad på mit værelse – bruger som en selvfølgeligved rigeligt med vand. Underligt, at nogle er tvunget til at stjæle sig til det, vi andre betragter som en menneskeret. Om forfatteren Christian Sørensen er født i 1948 i Himmerland. Som udviklingsøkonom har han arbejdet i forskellige afrikanske lande i 30 år. Han har været motionsløber hele sit liv, er eritreansk gift og bor i Farum. Christian Sørensen har skrevet adskillige kronikker og er en hyppig skribent til Globalnyt og Løbemagasinet.
-
75,95 kr. "Mit Provence er ukompliceret og livsnært, og her fandt jeg det, som jeg søgte. Mit Provence er ikke noget paradis i kulørt forstand, og paradis findes næppe her på jorden, men det er et sted, hvor man har mulighed for at tilbringe et nogenlunde ukompliceret liv i de omgivelser, man drømte om.""Mit Provence" er Erik Poupliers kærlighedserklæring til en del af Frankrig, som så mange både franskmænd og udlændinge har forelsket sig i. Bogen giver både inspiration til en rejse i Provence, men kan også læses med stor fornøjelse, hvis man sidder derhjemme i Danmark og drømmer sig tilbage til den dejlige region.Erik Pouplier (f. 1926) har ved siden af sit arbejde som journalist skabt sig et omfattende og mangfoldigt forfatterskab. Mange af Erik Poupliers romaner foregår i Provence i Frankrig, og han har endvidere skrevet flere uformelle og hyggelige guidebøger om regionen baseret på hans mange ferier og ophold der.
-
75,95 kr. "Det er en myte, at solen altid skinner i Provence, som den nobelprisbelønnede digter Fréderic Mistral kaldte for solens rige. Det er en myte, at der ikke kan falde sne i et subtropisk klima, og at man på disse breddegrader ikke risikerer at opleve en kulde, som bider i kinder og næse.Hvis man vil elske Provence, denne mangfoldige sydfranske provins, må man lære også at elske eller i det mindste tolerere et klima, som undertiden kan være mere omskifteligt og lunefuldt, end man forestiller sig."Erik Pouplier kender Provence ud og ind, og han nyder at dele ud af sin viden om det skønne område. I "Årets gang i Provence" viser han, hvordan Provence forandrer sig i løbet af et år, og hvordan området formår at være skønt på en ny måde måned efter måned."Der er meget at berette om årets gang i Provence – når man holder øjne og ører åbne og har sjælen med – og de gør Erik Pouplier i denne bog, som han også har gjort det i tidligere." – Vendsyssel Tidende"Provinsielt og provencalsk og meget hyggeligt." –Berlingske Tidende"Smuk og farverig collage af det Sydfrankrig Pouplier elsker så højt og beskriver så glimrende." – Jyllands-PostenErik Pouplier (f. 1926) har ved siden af sit arbejde som journalist skabt sig et omfattende og mangfoldigt forfatterskab. Mange af Erik Poupliers romaner foregår i Provence i Frankrig, og han har endvidere skrevet flere uformelle og hyggelige guidebøger om regionen baseret på hans mange ferier og ophold der.
-
94,95 kr. "Siden jeg første gang for en menneskealder siden besøgte Burma og forelskede mig i dette skønne, charmerende land og dets smilende, sorgløse befolkning, har jeg ofte drømt om engang at vende tilbage; men årene gik, og skæbnen førte mig mod andre kyster. Da drømmen nu er ved at blive til virkelighed, er jeg forberedt på at møde et nyt Burma, et frit land på godt og ondt, med lys og skygge, endnu skrammet og skælvende efter krigens ragnarok."Aage Krarup Nielsens rejseskildring fra Burma er en personlig og hjertevarm historie fra et land, der endnu er stærkt præget af borgerkrigens rasen, med en befolkning, der stadig er lige gæstfri og elskværdig i et omfang, den berejste skibslæge sjældent har oplevet. Han møder ilddansere med læber og tunge gennemboret af sølvspyd, gamle kvinder, der med stok i hånd bærer flere kilo af frugt i en bylt på hovedet, og børn, der i al fattigdommen og de frygtelige minder stadig formår at danse mellem de brune bambushytter."De gyldne pagoders land" er skrevet i 1958 ud fra samtidens verdensbillede og reflekterer ikke nødvendigvis forlagets holdninger.Aage Krarup Nielsen (1891-1972) var en dansk skibslæge og forfatter, der er kendt for sine spændende rejseskildringer. Han udgav over 20 bøger om rejser til lande som Burma, Rusland og Karriol, hvor han mødte alt fra kannibaler til paradisfugle. Gennem sit liv blev Aage Krarup Nielsen tildelt en lang række arbejdslegater, blandt andet Gyldendals Boglegat, Kaptajn H.C. Lundgreens Legat og Statens Kunstfonds prestigiøse livsvarige ydelse.
-
- På rejse med kvindelige eventyrere
44,73 kr. Fra Grønland og ismasserne ved Nordpolen, over verdens højeste bjerge og dybeste dale til Afrikas vidtstrakte kontinenter og sandede helvede. Til hest, kamel, bus, bil, motorcykel, til fods, tæt ved skyerne, på havene og i fængslernes mørke ...Vi kommer langt ud i verden med 18 seje kvinder fra Kvindelige Æventyrers Klub: Lene Frøslev Elsebeth Finnick Bettina Aller Anne-Marie Vang Gretelise Holm Pernille Kløvedal Helweg Mette Forum Birthe Thagesen Christina Gundgaard Pedersen Sidse Simonsen Vibeke Spangsberg Danna Corke Anne-Mette Nørregaard Viveke Goddard Dorte Stilling Karen Hammer Birgith Sloth Judith Forbert PetersenBogen er en hyldest til drømmen - at tage den alvorligt og give den liv, sætte ud og måske nå målet gennem en masse spændende oplevelser. I dette øjeblik, hvor du læser, er der et eventyr i gang et sted. Lad denne bog være en inspiration til at gøre drømme til virkelighed, uanset hvor skøre de måtte være.
-
94,95 kr. Aage Krarup Nielsen har rejst verden tynd, og han har oplevet de mest utrolige egne og fantastiske befolkninger. Burma er et af de lande, der aldrig har sluppet grebet om ham. Da han i 1942 vender tilbage til "landet med de lykkelige smil", er meget forandret. Anden Verdenskrig er til stede i Burma ligesom i hele resten af verden. Aage Krarup Nielsen begiver sig ikke desto mindre ind i landet og taler igen med dets befolkning for at opleve, hvordan landet har forandret sig i løbet af den tid, han har været væk. Hans beretning er et rørende portræt af et land i krise og en befolkning, der bevarer sin livsglæde selv i nødens stund.Aage Krarup Nielsen (1891-1972) var en dansk skibslæge og forfatter, der er kendt for sine spændende rejseskildringer. Han udgav over 20 bøger om rejser til lande som Burma, Rusland og Karriol, hvor han mødte alt fra kannibaler til paradisfugle. Gennem sit liv blev Aage Krarup Nielsen tildelt en lang række arbejdslegater, blandt andet Gyldendals Boglegat, Kaptajn H.C. Lundgreens Legat og Statens Kunstfonds prestigiøse livsvarige ydelse.
-
139,95 kr. I "Rundt om Annapurna" beskriver forfatter og litteraturforsker Knud Wentzel sine oplevelser fra sin vandring i Annapurna-bjergene i Nepal. I dagbogsfragmenter reflekterer han over stedet og rejsen som udtryksform.Knud Wentzel (f. 1941) er en dansk essayist, litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. Knud Wentzel har de sidste mange årtier spillet en afgørende rolle på dansk litteraturforsknings scene. Knud Wentzel modtog Dansk Forfatterforenings H.C.Andersen Legat i 2015.
-
120,95 kr. "Jeg har valgt at skrive om de af mine rejser, som har haft med nogle af verdenshistoriens (og pressehistoriens) mysterier at gøre, store såvel som små. Vi drages mod det ukendte, mod det mystiske, som ulve efter bytte. Havde man fortalt mig, at jeg skulle få mulighed for at undersøge disse og andre mysterier på stederne, hvor de havde udspillet sig, ville det have forekommet mig lige så usandsynligt, som at menneskene nogensinde skulle kunne lande på månen."I "Klodens forunderlige mysterier" tager eventyrer Arne Falk-Rønne os med til nogle af de steder, der altid har fascineret mennesket ved deres mystik. Hvorfor og hvordan lykkedes det ægypterne og mayaerne i Sydamerika at bygge de gigantiske pyramider? Er Atlantis sagn eller sandhed, og hvor kan det have ligget? Findes der virkelig zombier på Haiti, og hvad sker der med de skibe, der sejler ind i Bermuda-trekanten og aldrig bliver set igen?Arne Falk-Rønne (1920-1992) var en dansk forfatter, journalist, rejseleder og eventyrer. Han har udgivet både rejsehåndbøger og rejsebeskrivelser, og slog for alvor igennem internationalt med en række værker, hvor han følger i flere bibelske personers fodspor. Heraf kan nævnes "Abrahams vej til Kanaáns land" (1971), "Moses' vej gennem ørkenen (1973) og "Du er Peter - en rejse i apostelen Peters fodspor" (1976).
-
75,95 kr. "Vi sneg os over til det Centrale tempel, hvor vi fandt tunneller, der var gravet ind under anlægget. Med kroppen klemt ned i et hul, hvor blodtørstige vampyrflagermus fløj rundt om mine ben, var vi nær blevet opdaget, da jeg var nødt til at råbe efter hjælp."I 1986 og 1988 drog Christian Lygum Christensen som leder af ekspeditioner ind i Guatemalas jungleområder for at udforske Mayaindianernes tempelbyer. Efter hårde strabadser fandt man frem til hidtil ukendte tempelbyer og mayagrotter.Jagten på den forsvundne tempelby beskriver både eventyrlysten og de arkæologiske interesser, som er forbundet med sådanne ekspeditioner.Christian Lygum Christensen, f. 1957. Gennemrejste Central Amerika under borgerkrigene 1976, 1979, 1982. Organiserede 6 ekspeditioner i Guatemala årene 1986, 1988, 1990, 1992, 1998, 2010 og 2011 med fund af flere mayabyer og hellige mayagrotter. Field Director for California State University, Riverside, i Guatemala 2001 som den første danske videnskabelige ekspedition i 66 år efter arkæologen Frans Blom. Yderligere videnskabelige ekspeditioner i år 2004, 2006, 2007 og 2008. Organiserede ekspedition i 2013 i Guatemala, i samarbejde med AAG Guatemala (Atlas Arqueolàgico de Guatemala) ved arkæolog Enrique Chocèn, med fund af 4 ikke registrerede tempelbyer. Deltog som pilot i Atlantisk flyvning fra USA til Danmark i et 1-motors fly. Er medlem af Adventurers Club of Denmark. Forfatter og foredragsholder.3. juli 1988 skrev Jyllands Posten: "Tempeljæger. På tors-dag indleder den 31 årige Christian Lygum Christensen fra Kolding sin 5. store rejse i Maya-folkets fodspor".21. juli 1990 skrev Fyns Stiftstidende: "Den danske Indiana Jones, han leder efter gåden om det forsvundne mayafolk".11. august 2013 skrev Jyllands Posten: "Danmarks svar på Indiana Jones. Der er ikke mange danskere, der kan konkur-rere med Indiana Jones. Men Christian Lygum Christensen gør hvad han kan for at overgå eventyr-helten".
-
75,95 kr. "Ferier kan rette noget op på det, der brydes ned. Der gives imidlertid ingen recept på den ideelle ferie, ingen patentanvisninger på, hvorledes man får det fulde udbytte af en ferie. Det er nogenlunde en individuel sag. Men man tør nok uden videre anlægge den forsigtige betragtning, at det i hvert fald for mange kan være ganske sundt og forfriskende at blive udsat for problemer, der er helt anderledes end dem, man er vant til."Med det udgangspunkt kører Erik Pouplier med sin kone og datter rundt i Frankrig bjerge og byer, og det er ikke så lidt, den lille familie kommer ud for i denne meget muntre og ganske utraditionelle rejseskildring.Erik Pouplier (f. 1926) har ved siden af sit arbejde som journalist skabt sig et omfattende og mangfoldigt forfatterskab. Mange af Erik Poupliers romaner foregår i Provence i Frankrig, og han har endvidere skrevet flere uformelle og hyggelige guidebøger om regionen baseret på hans mange ferier og ophold der.
-
94,95 kr. I Arne Falk-Rønnes rejsebog "Machetebrødre" kommer vi med på en tur rundt på det mangfoldige sydamerikanske kontinent samt til Cuba. På sin rejse interviewer Ane Falk-Rønne blandt andre den nu afdøde amerikanske forfatter Ernest Hemmingway, besøger diamantsamlere i Paraguay og møder oprørslederen, Che Guevara i Bolivia.Arne Falk-Rønne (1920-1992) var en dansk forfatter, journalist, rejseleder og eventyrer. Han har udgivet både rejsehåndbøger og rejsebeskrivelser, og slog for alvor igennem internationalt med en række værker, hvor han følger i flere bibelske personers fodspor. Heraf kan nævnes "Abrahams vej til Kanans land" (1971), "Moses' vej gennem ørkenen (1973) og "Du er Peter - en rejse i apostelen Peters fodspor" (1976).
-
75,95 kr. "Kan du ikke skrive ned, hvad der ville være sket? Bare et par brudstykker. Så er det næsten, som om det kommer til at ske?" spørger Solveig sin veninde Emilie, der er forfatter. De har været veninder hele livet, og sammen er de to kvinder taget på road trip i Californien. Rejsen er en slags afslutning, for Solveig lider af den dødelige sygdom ALS. Indimellem storslåede rejsebeskrivelser får vi i tilbageblik den levende fortælling om de to kvinders tætte, men ikke ukomplicerede, venskab op igennem barndom og ungdom - samt rørende scener fra den fremtid, som aldrig kommer. Emilie er eftertænksom og forsigtig, mens Solveig har et lyst sind og en sorgløs tilgang til livet. Solveigs sygdom sætter ikke blot deres relation, men begge deres liv i relief. For hvad sker der, når man stilles ansigt til ansigt med de helt store spørgsmål? Hvordan håndterer man det faktum, at livet hører op - og i dette tilfælde alt for tidligt? Romanen kaster ikke blot lys over disse evige og universelle temaer, der fortælles samtidig en livsbekræftende historie om venskab og kærlighed, sygdom og død, tilfældighedernes spil, ægteskab, børn og erindring.
-
139,95 kr. "Jeg sidder med slangekranierne som en rosenkrans og kan ikke lade være med at undre mig. I morges ganske tidligt, før solen endnu var kommet over skovranden, sloges jeg med moskitoerne i en kano på Amazonfloden efter aftenen i forvejen at have taget afsked med høvdingen, der gav mig denne kæde ... I morges ved Amazonfloden! Tanken vender tilbage til mig som en besættelse herude over Atlanterhavet.""I morges ved Amazonfloden" er en samling af eventyrer Arne Falk-Rønnes indtryk fra sine 12 rejser i Latinamerika. Bogen fører os op ad Amazonflodens bifloder, på hesteryg i Andesbjergenes kulde, præsenterer os for de få tilbageblevne danskere i danskerkolonien i Venezuela og giver os et unikt indblik i Latinamerikas afkroge, som de så ud i 1950‘erne og 1960‘erne, og som i dag er for længst forsvundet.Arne Falk-Rønne (1920-1992) dansk forfatter, journalist, rejseleder og eventyrer. Han har udgivet både rejsehåndbøger og rejsebeskrivelser, og slog for alvor igennem internationalt med en række værker, hvor han følger i flere bibelske personers fodspor. Heraf kan nævnes "Abrahams vej til Kanaáns land" (1971), "Moses' vej gennem ørkenen (1973) og "Du er Peter - en rejse i apostelen Peters fodspor" (1976).
-
94,95 kr. Den berømte franske forfatterinde George Sand rejste i vinteren 1838 fra det pulserende Paris til Mallorca sammen med sine to sønner og den unge polske komponist Frédéric Chopin for at nyde øens varme og stilhed. De blev nogle af øens første turister, men den modtagelse de fik, ligner ikke den, man er vant til i dag. Ikke alene ramte de øen midt i en borgerkrig, men beboerne var skeptiske og fremmedfjendske, og vinteren blev kold på flere forskellige måder. "En vinter på Mallorca" fortæller om regn, kulde, uhygge og konflikter med øboerne, som alt sammen står i skarp kontrast til det uberørte landskabs umådelige skønhed.George Sand er pseudonym for den franske forfatterinde Amantine-Lucile-Aurore Dupin (1804-1876), som er lige så kendt for sine romaner og erindringer, som hun var for sine affærer med blandt andre den polske komponist Frédéric Chopin og den franske forfatter Alfred de Musset. George Sand er også berømt for at klæde sig i mandetøj og ryge tobak, hvilket på hendes tid ikke var tilladt for kvinder end ikke af hendes høje stand.