De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Lydbøger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Krimi og spænding
  • af Søren Sveistrup
    208,95 kr.

    En fraskilt kvinde meldes savnet af sin datter og eksmand på en sneklædt valentinsdag i København. Efterforsker Naia Thulin er efter sin seneste store drabssag begyndt at arbejde i NC3, Nationalt Cyber Crime Center, for at få mere tid til sin nye kæreste og familie.Thulin kommer ved et tilfælde på sagen om den forsvundne kvinde og opdager, at kvinden gennem længere tid er blevet stalket. En anonym person har sendt hende beskeder og fotos. Hver gang med den tilhørende sms-besked: ’Fundet’.Thulin sættes endnu en gang sammen med efterforsker Mark Hess, og sammen går det op for dem, at de er på sporet af en gerningsmand, der tvinger sine ofre ind i en gemmeleg på liv og død.De sætter alt ind på at opklare sagen, men snart forsvinder endnu et menneske i en sag, der trækker tråde tilbage til en gemmeleg, som nogle børn legede på en forårsdag for mere end 30 år siden.Et kapløb imod tiden er begyndt, og de to efterforskere må under stort pres forbinde fortid og nutid, hvis det skal lykkes dem at forhindre flere bestialske drab.

  • af Lars Kepler
    153,95 kr.

    "En nat anmeldes et indbrud på en vinterlukket campingplads, og da politiet ankommer, er der lys i en afsidesliggende campingvogn. Her bliver de mødt af et forfærdeligt syn. Et menneske er blevet dræbt og sønderlemmet med en økse. En ung mand sover på gulvet med en afhugget arm som hovedpude. Det viser sig, at han lider af en sjælden form for søvngængeri. Han kan enten være gerningsmand eller vidne, men han hævder, at han ikke husker noget fra den nat. Joona Linna sættes på sagen, og må kontakte sin gamle ven Erik Marie Bark for at bruge hypnose i jagten på en morder, der netop er gået ind i en yderst aktiv fase. Om forfatteren: Lige siden det sensationelle gennembrud i 2009 med Hypnotisøren, bind I i Joona Linna-serien, har forfatterparret bag pseudonymet Lars Kepler haft gigantisk succes og er elsket af læsere hele verden over. Serien har solgt mere end 17 millioner eksemplarer og er oversat til 40 sprog. Duoen er også forfatterne bagved en ny serie under navnet Alex Ahndoril."

  • af Sara Blædel
    188,95 kr.

    Alt, der kan gå galt, går galt.Ilka vender hjem er fjerde bind i den populære serie om bedemandens datter. Ilka er blevet smidt ud af USA og er nu tilbage i København. Men livet er ikke let for Ilka. Hun bliver grebet i at låne penge fra kassen på den bar, hvor hun arbejder og bliver derfor fyret. Heldigvis kommer hendes gamle ven John hende til undsætning og tilbyder husly og en hjælpende hånd. John skaffer hende et nyt job som bedemand, og hendes første opgave bliver at transportere en død godsejer til Lolland.Mødet med godsejerens familie byder på både hestesvindel, forelskelse, mord og dramatik i vanlig Ilka-stil.

  • af Michael Katz Krefeld
    188,95 kr.

    Drevet af hævntørst øjner Ravn muligheden for langt om længe at fange sin kærestes drabsmand, lejemorderen Samuel Arentzen.Det er mere end ti år siden, at Eva blev dræbt. Ravn har så småt lagt fortiden bag sig, da han bliver kontaktet af sin tidligere kollega, Mikkel. En ung kvinde er omkommet efter en tragisk faldulykke, men noget tyder på, at det ikke var et uheld. Nogle af kvindens skader er identiske med de skader, Eva pådrog sig, og Ravns hævntørst vækkes til live igen.Efterforskningen afslører hurtigt, at kvinden ikke var helt uskyldig, men involveret i en international hvidvaskningssag, og da Ravn på eget initiativ tager til Berlin, hvor endnu et mord har fundet sted, hvirvles han uforvarende ind i den aldrende lejemorders sidste job.Samuel Arentzen har fået til opgave at slå en række personer ihjel, før han vil trække sig tilbage, men Ravns indblanding og en begyndende demens sender også Arentzen tilbage i fortiden, til hans opvækst på Færøerne og de dramatiske begivenheder, som har formet ham til den koldblodige dræber, han erHævneren er en klassisk krimi, der med lige dele uhygge, spænding, varme og humor ligger i tråd med de tidligere bøger i serien. Som altid er Ravn omgivet af vennerne fra Christianshavn, og naturligvis indtager også Møffe sin vante plads ved hans side.Hævneren er niende selvstændige bog i Ravn-serien.

  • Spar 19%
    af Jo Nesbø
    144,50 kr.

    Brødrene Roy og Carl Opgard har for så vidt haft succes i livet. Så meget succes, som man nu kan have i en lille by som Os. Carl er direktør for byens flotte spahotel, mens Roy driver benzintanken og har en plan klar til en forlystelsespark med en gigantisk rutsjebane. Men da det ser ud til, at den nye hovedvej vil blive anlagt for langt væk fra Os, må noget gøres, selv om det kræver beskidte metoder. Heldigvis har brødrene en vis erfaring med den slags.KONGEN AF OS tager os med til en bygd i krise og fortæller historien om to brødre, der er i fare for at miste alt, hvad de har kæmpet for.KONGEN AF OS er en selvstændig fortsættelse til KONGERIGET.

  • af Sissel-Jo Gazan
    188,95 kr.

    I en dråbe er første bind i Sissel-Jo Gazans nye romantrilogi.Året er 1989. I Næstved går Merethe ud for at poste et brev efter et skænderi med sin 17-årige datter Mia, og kommer ikke tilbage. Dagene går, og hun er sporløst forsvundet. Hun efterlader sine to døtre, Mia og Lea, og sin mand, Finn, i chok over, hvad der kan være sket. En storstilet politiefterforskning går i gang, og efterhånden peger pilen på Finn. Hvor var han, den aften Merethe forsvandt, og hvorfor lyver han så meget?Mia står sin far last og brast, overbevist om hans uskyld. Først da hun selv går i gang med at pille i sandheden om sin mors forsvinden, indser hun, at hun ikke kender sin egen virkelighed - eller sin families.I første bind af Gazans nye krimiromantrilogi lægges der spor ud til en stor fortælling om familieskæbner i flere generationer, om tilhørsforhold og blodets bånd, om traumer, der går i arv og om kampen for retfærdighed i en uretfærdig verden. I en dråbe er en episk familieodysse, en krimiroman om at være på kant med samfundet, om at gå sine egne veje og om at bryde med omverdenens forventninger, og om at finde hjem.

  • af Jussi Adler-Olsen
    233,95 - 238,95 kr.

  • Spar 19%
    af Jan Guillou
    144,50 kr.

    Efterretningsofficer Carl Hamilton og hans gamle ven, journalistveteranen Erik Ponti, er ikke hvilke som helst pensionister. I deres livs efterår har Carl Hamilton en deltidsstilling som underviser på Søværnets specialuddannelse, og Erik Ponti arbejder på en historisk tv-serie om den svenske flådes største sejr mod Rusland.Deres stille liv tager en uventet og farlig drejning, da ukendte højreekstremister begynder at true en række kvindelige journalister. De to venner iværksætter et avanceret spil katten efter musen med en fjende, som de på alle måder har undervurderet, netværket Faklen.NOTATER FRA AFTENSANGEN er tredje selvstændige bog i serien om Jan Guillous to populære romanpersoner Carl Hamilton og Erik Ponti, der har slået sig sammen for at bekæmpe uretfærdighed i samfundet.

  • af Dennis Jürgensen
    188,95 kr.

    Tredje bog i Dennis Jürgensens populære serie trækker et blodigt spor efter en gal knivmorder.46. Så mange knivstik er en ung kvinde skamferet med, da hun bliver fundet en smeltende varm sommerdag på Vestre Kirkegård i København. Et opsigtsvækkende bestialsk drab, men også bemærkelsesværdigt, fordi andre besynderlige dødsfald har ramt de europæiske hovedstæder. Fællesnævneren viser sig at være et ur. Det populære Clock Queen armbåndsur, skabt af det danske familieforetagende Watch It. Rygterne løber stærkt på nettet. Ejere af Clock Queen-ure risikerer at dø eller rammes af tragisk ulykke. Overtro, vandrehistorier eller blodig sandhed?Kriminalassistent Lykke Teit og hendes tyske kollega fra Flensborg, Rudi Lehmann, sættes på sagen.Sideløbende med dette bliver Lykke kontaktet af en mand, der påstår at kende den person, som var skyld i hendes datters død seks år tidligere. Et traume, der forståeligt nok har hjemsøgt hende. Nu øjner hun en mulighed for endelig at få retfærdigheden til at ske fyldest og lagt fortiden bag sig. Men det koster. Ikke mindst på det personlige plan. For hvor langt er Lykke villig til at gå? Og har hun Rudis opbakning?

  • Spar 17%
    - Agnes Hillstrøm 1
    af Lars Kjædegaard
    73,95 kr.

    "– Hvad har vi?– Den tager du med Otto. I skal til Jylland. Hun kastede et blik over på den blanke bordeauxfarvede rullekuffert for enden af sofaen.– Jeg er klar, sagde hun."Seniorefterforsker Agnes Hillstrøm og hendes assistent Otto Vang kaldes til landsbyen Bejdrup i Midtjylland, hvor en dreng er fundet dræbt på heden. Drengen identificeres som søn af ejeren af Lyneborg Gods, Alf Skjødt-Holm. Da Agnes og Otto skal underrette forældrene, finder de dem døde – tilsyneladende har godsejeren skudt sin kone og derefter sig selv.Dødsfaldene er uforståelige. Drengen har været borte fra hjemmet i nogle dage, uden at forældrene har slået alarm. Hvad ligger bag tragedien? Gennem efterforskning i området, afhøringer af de lokale beboere og indsamling af tekniske spor, samler Agnes og Otto langsomt men sikkert et billede af forbrydelserne, indtil de kan pågribe de skyldige og yde den døde dreng retfærdighed.Liget i lyngen er første bog i Lars Kjædegaards nye krimiserie Agnes Hillstrøm.

  • af Leif Davidsen
    166,95 kr.

    Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag. Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan. Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner. I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i Putins Rusland. I 2024 er det 40 år siden, at Davidsen debuterede med Uhellige Alliancer. ”Jeg fandt min vej, da jeg opdagede, at det var verden, der skulle levere baggrunden til mine historier,” som han selv skriver i et nyt forord til jubilæumsudgaven og tilføjer, at verden stadig er leverandør af råstof til spændende beretninger fra vor tid. Så selv om der blandt hans mere end 20 bogudgivelser også er rejseberetninger og erindringer, har den tidligere DR-journalist og Moskva-korrespondents romaner gang på gang taget udgangspunkt i vores samtids store internationale og sprængfarlige problemstillinger.

  • Spar 17%
    af Maria Rørbæk
    73,95 kr.

    Miller, Elly, Signe, Malik og hunden Kat var aldrig blevet venner, hvis de ikke var kommet i gruppe sammen på lejrskolen. Her får de til opgave at lave videoer om de gamle smykker på Sydkøbing Slot.Mens de alle prøver at finde deres rolle i gruppen, kæmper Malik også med savnet af sin far, der er meget optaget af sit arbejde som journalist. Men da en masse juveler og et værdifuldt gammelt sværd en nat bliver stjålet fra slottet, får de fem mulighed for at vise, hvad de duer til – og Malik kan måske imponere sin far. Først skal de dog lige lære at arbejde sammen, så de kan opklare den mystiske sag …Smaragder og subscribers er første bog i en sjov og spændende krimiserie, hvor historierne er inspireret af virkelige forbrydelser.

  • af Julie Hastrup
    188,95 kr.

    Fremmed er tiende selvstændige bind i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm – en nervepirrende krimi om tilhørsforhold og identitet, og om hemmeligheder så dybe, at mord kan synes eneste udvej.Den danske billedkunstner Estrid Mørk findes hængt i sit hjem på Isle of Skye, og det lokale politi fastslår, at hun har begået selvmord.Ramt af sorg over sin mors død rejser hendes unge datter Lea til den skotske ø for at bringe orden i morens efterladte ejendele og få solgt huset, Oona’s Place. Lea har svært ved at finde ro, føler sig iagttaget og utryg i den rå og vilde natur, og hun kæmper med at forstå hvorfor moren, der oplevede stor succes med sine landskabsmalerier, skulle tage livet af sig i det hus, hun har talt så begejstret om. Da Lea tilfældigt finder et trusselsbrev sendt til moren, opsøger hun Rebekka Holm, som hun har mødt i flyet på vej mod Skotland.Rebekka er sendt på tvungen orlov af Politigårdens nye drabschef, og får en stærk mistanke om, at det lokale politi har lukket sagen for hurtigt, og at Estrid sandsynligvis er offer for en forbrydelse. For hvem er den gådefulde mand, der dukker op ved Oona’s Place uden at give sig til kende overfor Lea? Og hvorfor påstår øens beboere, at der hviler en forbandelse over det lille afsidesliggende stenhus? Rebekka Holm kaster sig over sagen, der måske trækker tråde tilbage til et ungt pars død på øen mere end tredive år tidligere.

  • af Birgitte Wulff
    158,95 kr.

    En sen fredag aften i oktober forsvinder en enlig mor fra sit hjem i et roligt rækkehuskvarter i Svendborg på Fyn. Sporene ender blindt, og politiet kommer ingen vegne ved at bede offentligheden om hjælp.I Aarhus bliver journalist Anne Velin fyret fra sit elskede job på Danmarks Radio. Ydmyget søger hun tilflugt i et lille fiskerhus ved Svendborg Sund og starter en skyggetilværelse som hjemmearbejdende freelancejournalist ved Fyens Stiftstidende.Anne Velin forsøger at finde ro i de naturskønne omgivelser ved sundet. Men hun hungrer efter oprejsning. Efter at gøre et scoop.Hun sætter sig for at undersøge, hvad der er sket med den forsvundne kvinde. Hvem var hun? Er der nogen, der ville hende ondt? Og ikke mindst: Er hun endnu i live? Pludselig er Anne Velin viklet ind i en familiehistories dybe hemmeligheder, og hun indser, hvordan fortielser og en ødelagt fortid kan få tragiske konsekvenser for nutiden. En indsigt, der snart truer med at koste hende livet.TÅRNSPRINGEREN er den første bog i serien om journalist Anne Velin og en fortælling om at springe ud i drømmen om den store kærlighed, men lande i en i virkelighed, hvor enhver er sig selv nærmest.Birgitte Wulff (født 1968 i Svendborg) er uddannet journalist og har bl.a. været kriminalreporter og skrevet biografier for fremtrædende danskere. Birgitte bor i dag i Aarhus, hvor hun dyrker sine passioner for springhesten Odd Molly, den gule blandingshund Merete – og sit lille sidefirma, der producerer fyldte chokolader af fineste kvalitet.

  • Spar 11%
    - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    78,95 kr.

    Da politiet finder menneskeknogler i saltmarksen udenfor King’s Lynn i Norfolk, tror de, de tilhører Lucy Downey, en lille pige som blev kidnappet ti år tidligere, og arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway bliver tilkaldt. Men Ruth konstaterer til kriminalinspektør Harry Nelsons skuffelse, at knoglerne er mere end tusind år gamle. Lige siden Lucy forsvandt, har Nelson modtaget mystiske breve med referencer til rituelle ofringer. Da endnu en pige forsvinder, beder han Ruth om at hjælpe med at tolke brevenes indhold. Mens Nelson og Ruth nærmer sig hinanden, viser det sig, at Ruth er i livsfare, fordi hun hjælper politiet. Jagten på kidnapperen bliver en kamp mod uret – både for den forsvundne pige og for Ruth selv. Pigen under jorden er første bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

  • af Mari Jungstedt
    133,95 kr.

    17. bind i den populære serie om politikommissær Anders Knutas.Da højsæsonen på Gotland nærmer sig, bliver en kvinde fundet myrdet i Lummelunda- grotten. Aftenen forinden har hun deltaget i en velbesøgt natterundvisning i grotten. Hvordan har morderen båret sig ad med at slå hende ihjel? Og hvorfor har ingen opdaget noget?Politikommissær Knutas leder efterforskningen, og det viser sig, at der for mange år siden var en lignende sag i Norrland, som aldrig blev opklaret. Knutas' kollega og kæreste Karin Jacobsson er højgravid og burde gå hjemme, men hun kan ikke lade sagen ligge, og det får store personlige konsekvenser ...

  • af Jacob Weinreich & Lars Findsen
    188,95 kr.

    En afvigelse i normalbilledet.Sådan kalder de det hos Forsvarets Efterretningstjeneste, når noget er værd at kigge nærmere på. En kinesisk delegation er på vej til Danmark, da FE-analytiker Daniel Hartmann opdager, at en af deltagerne skjuler sig bag en falsk identitet. Føringsofficer Maja Birk sættes på sagen, mens Daniel forsøger at hverve den kinesiske ph.d.-studerende Jia Ling til at infiltrere gruppen indefra. Men Jia er måske allerede hvervet af andre, som har en særinteresse i et dansk forskningsprojekt om havbunden i Østgrønland. Hvad er deres agenda? Kan Daniel stole på Jia, som synes at være fanget i et livsfarligt dobbeltspil? Og kan Jia stole på den danske efterretningstjeneste, hvis hun vælger at satse alt og skifte side?Skygger på Silkevejen en højaktuel, nervepirrende, dansk spionthriller om kyniske interesser og de mennesker, som sætter livet på spil for Danmark og Grønland.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    188,95 kr.

    Robert Danius har i syv år siddet fængslet for drabet på en 11-årig dreng, da nye oplysninger får ham løsladt. Signe Kristiansen og Martin Juncker, der efterforskede sagen i sin tid, er imidlertid ikke overbeviste om Danius’ uskyld – langt fra – og stik imod chefernes ordrer indleder de i al hemmelighed en ny efterforskning af manden.Få dage efter Danius’ løsladelse forsvinder Asser Larsen. Han er advokaturchef ved Københavns Politi og en af hovedkræfterne i en storstilet operation rettet mod den albanske mafia. Juncker og Signes unge kollega, Nabiha Khalid, bliver sat til at finde ham, og efterhånden som hun dykker ned i sagen, viser der sig nogle sammenfald. Blandt andet, at Asser Larsen tidligere i sin karriere har været forsvarsadvokat for Robert Danius.Løgner er femte bind i Faber & Pedersens succesfulde og anmelderroste krimiserie.

  • - Iben og Jonas bliver gift
    af Anna Grue
    157,95 kr.

    En geskæftig kvinde findes død under forberedelserne til et bryllup på en herregård. Og der er ikke tale om et hvilket som helst bryllup, for det er den selvbestaltede privatdetektiv Anne-Maj Mortensens datter, der skal giftes. Da Anne-Maj går i gang med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet, opdager hun hurtigt, at der måske er tale om mord. Og snart følger flere …BLODIGT BRYLLUP er en MINI-KRIMI baseret på Familiejournalens føljeton om den ukonventionelle efterlønner Anne-Maj Mortensen, der opklarer forbrydelser midt i hverdagens tumult.

  • af Lee Child & Andrew Child
    158,95 kr.

    En række mystiske dødsfald. En længe hemmeligholdt mission. En ung militærpolitibetjent, der intet har at tabe.1992. På tværs af USA dukker ligene af retskafne, respektable borgere op. Disse dødsfald kunne være ulykker, og der lader ikke til at være nogen sammenhæng mellem dem – indtil et dødbringende fald fra et vindue tiltrækker uventet opmærksomhed.Opmærksomheden kommer fra forsvarsministeren. Lige pludselig vil han have en tværinstitutionel indsatsgruppe til at undersøge dødsfaldene, og han vil have Jack Reacher til at repræsentere hæren. Hvis Reacher opnår resultater: godt. Hvis ikke: så er han en belejlig syndebuk. Men kontorpolitik er ikke noget for Reacher. Tre spørgsmål dukker hurtigt op hos ham: Hvem er med ham? Hvem er mod ham? Og vil den retfærdighed, han skal sikre, sker fyldest være den officielle slags … eller hans egen?”Sandheden om Reacher bliver bedre og bedre … Den her serie [er] yderst afhængighedsskabende.” - The New York Times”Jack Reacher er nutidens James Bond, en thriller-helt vi bare ikke kan få nok af. Jeg læser hver og én, så snart de udkommer.” - Ken Follett”Reacher er mytisk … En af dette århundredes mest originale og tillokkende popkultur-helte.” - The Washington Post ”Jeg er en fan.” - James Patterson”Reacher-romanerne udgør klart den bedste thrillerserie lige nu.” - NPR”Reacher er en mand, for hvem vendingen ’moralt kompas’ blev opfundet: Hans kodeks afgør hans retning … Du har brug for Jack Reacher.” - The Atlantic”Jeg tager fat i Jack Reacher, når jeg er i humør til, at en stor mand løser mine problemer.” - Patricia Cornwell”[En] glohed spændingsserie … Du kan altid regne med bragende action.” - Miami Herald

  • af Bent Haller
    94,95 kr.

    I Bent Hallers genfortolkning af en af verdenslitteraturens største værker, Homers "Odysseen", følger vi den græske helt Odysseus på hans lange rejse hjem fra krigen i Troja. Der er nu gået 20 år siden krigen om den skønne Helene, og hjemme på øen Ithaka sidder Odysseus’ kone Penelope og spejder efter sin mand. Hun er belejret af bejlere, som alle håber, at de ved et giftemål med dronningen, kan overtage kongemagten på Ithaka, men Penelope elsker stadig sin mand og har ikke opgivet håbet om at se ham igen. Odysseus’ unge søn Telemakos får besøg af krigergudinden Athene i forklædning. Athene, der har et blødt punkt for krigerkongen Odysseus, fortæller Telemakos, at Odysseus stadig er i live og lover at hjælpe den unge mand.Odysseus har i syv år været taget til fange af den skønne nymfe Kalypso, men Athene beordrer Kalypso at frigive manden. Hendes list bliver dog opdaget af havguden Poseidon, der har svoret hævn over Odysseus, fordi denne blindede hans søn, kyklopen Polyfemos, og Odysseus må nu kæmpe en brav kamp mod både guder og mennesker for at komme hjem til sin elskede Penelope og deres søn, inden det er for sent.Bent Haller (f. 1946) er en dansk forfatter og billedkunstner. som debuterede i 1976 med romanen "Katamaranen", der handlede om en gruppe børns opvækst i et socialt boligbyggeri. Selvom han har skrevet bøger for voksne, er han dog mest kendt for sin børne- og ungdomsbøger som "Blåfolket" (1986), "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1990), "Silke" (1991) og "Kaskelotternes sang" (1983), der er hans til dato mest berømte bog. Haller har vundet flere priser for sine romaner, deriblandt Kulturministeriets Børnebogspris i 1978 og Nordisk Børnebogspris i 2000.

  • Spar 10%
    - En Ruth Galloway-krimi
    af Elly Griffiths
    188,95 kr.

    Arkæolog Ruth Galloway er i London for at rydde op i sin afdøde mors ejendele, da hun gør en overraskende opdagelse. I hendes mors gemmer ligger et gammelt foto af Ruths hus i Norfolk, taget længe før Ruth flyttede ind. Den eneste ledetråd er en kort tekst skrevet på bagsiden af billedet: ”Dawn, 1963”. Ruth vender tilbage til Norfolk fast besluttet på at løse mysteriet om det mystiske billede, men Covid-19 rammer verden og sætter alt i stå, og Ruth må holde sig hjemme under myndighedernes nedlukning af samfundet. Heldigvis er der flyttet en ny, venlig lejer ind i nabohuset, en kvinde ved navn Zoe, som Ruth falder i snak med hen over hækken. Samtidig efterforsker kriminalkommissær Nelson en række sager, hvor en række kvinder tilsyneladende har begået selvmord. Da disse dødsfald viser sig at være forbundet med et arkæologisk fund, opsøger Nelson Ruth. Uden for hendes hus møder han naboen Zoe, som han straks genkender: Zoe er identisk med en sygeplejerske, der engang var tiltalt for at have slået sin arbejdsgiver ihjel. Dengang hed hun bare ikke Zoe. Hun hed Dawn. Det låste rum er 14. bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 450.000 eksemplarer i Danmark. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. “Denne nye tilføjelse til Elly Griffiths’ fremragende serie om Ruth Galloway er en intelligent og gribende genskabelse af de første uger af nedlukningen under Covid-19 i 2020.” – Daily Express “En fremragende historie, der tillader Galloway og Nelson at komme tættere på hinanden, end de har været i flere år.” – The Times

  • af Niels Krause-Kjær
    165,95 kr.

    En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister. Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene? JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.

  • Spar 15%
    - 8. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 kr.

    PANSERHJERTE er bind 8 i den populære serie om antihelten Harry Hole. PANSERHJERTE er en thriller, som foregår i Oslo, Congo, Leipzig, Hongkong og på det norske højfjeld. Det er en historie om had, kærlighed, smerte og grådige hjerter. Om Harry Hole og folkene, han arbejder sammen med, og om mennesket de jager. "Den nye fremragende udgivelse er på over 600 sider ... En krimi af betydelige dimensioner, både kvantitativt og kvalitativt." /Jyllands-Posten "Søvndræbende spændingsroman, hvor siderne vender sig selv, mens læseren er på nysgerrighedsmaraton." /Politiken Panserhjerte [er] den bedste krimi, jeg har læst, siden 'Millennium'-trilogien. /Ekstra Bladet

  • Spar 15%
    af Jan Guillou
    82,95 kr.

    Arn er 27 år og allerede en æret veteran blandt tempelridderne. Meget har han lært i de ti år, der er gået, siden han red fra Arnäs for at gøre bod som Kristi stridsmand i Det Hellige Land. Nu sidder han som borgherre i Gaza med den opgave at opretholde lov og orden i området. Hjemme er Arns ungdomskærlighed, Cecilia, til straf for deres elskov blevet anbragt i Gudhem Kloster, hvor den strenge Moder Rikissa hersker, og uden for klostrets lukkede verden strides de sverkerske og erikske ætter. TEMPELRIDDEREN er 2. bind i Jan Guillous romanserie fra korstogstiden.“Tempelridderen” er på samme tid spændende som en gammeldags ridderroman og klog på både politik, historie og religion.Ekstra BladetFint og formidabelt researchet og med et stædigt drive om at fortælle en god historie med et fast anker i det historiske.Politiken

  • af Leif Davidsen
    139,95 kr.

    Vi er i 1930’erne med økonomisk depression og optakt til verdenskrig. 25-årige Magnus Meyer er efter fem år og en blodig hændelse på det amerikanske kontinent flygtet tilbage til barndomsbyen i Danmark – blot for at finde ud af, at hans elskede lillebror, den følsomme idealist Mads, er taget til Spanien for at deltage i borgerkrigen på Folkefrontens side. På deres storesøsters anmodning drager Mads til Spanien for at hente lillebroren hjem. Dermed indledes en rejse, der fører Mads gennem det borgerkrigshærgede, men også smukke, støvede og solbeskinnede Spanien, hvor han møder sit livs kærlighed – og kommer på sporet af en forsvundet Inka-skat fra kolonitiden. Det bliver en lang rejse, som på dramatisk vis kulminerer i Stalins Sovjetunionen.MIN BRODERS VOGTER er en roman om krig og kærlighed, om kampen mellem ideologier - og mellem den kynisme og idealisme, som det indimellem kan være svært at skelne fra hinanden.

  • af Michael Katz Krefeld
    139,95 kr.

    Den unge danske læge Maja Holm er fra Norge vendt hjem til Danmark - til barndommens kvarter for at give sit eget barn en tryg opvækst. Men intet er som før. Idyllen er brudt i kvarteret, hvor der på bare tre måneder er blevet dræbt tre drenge. En uhyggelig profil af Danmarks første seriemorder tegner sig: alle tre drenge er blevet fundet med et glansbillede med Peter Pan-motiv i hænderne. Vil Peter Pan snart igen flyve ind ad vinduet til et nyt børneværelse?Maja Holm bliver hurtigt involveret i de dystre begivenheder på allernærmeste hold ...

  • Spar 17%
    af Søren Hammer & Lotte
    73,95 kr.

    En tidlig mandag morgen gør to børn et grusomt fund: I gymnastiksalen på deres skole i Bagsværd finder de ligene af fem nøgne og stærkt maltrakterede mænd, som med matematisk præcision hænger ned fra salens loft. Det ligner mest af alt en offentlig henrettelse.Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen ankommer fra København. Og afhøringer blandt skolens personale kaster hurtigt mistanken på skolens pedel: Den lettere alkoholiserede, men begavede Per Clausen. Tilsyneladende kender han mere til de bestialske drab, end han vil ud med. Men hvad er motivet, og hvorfor dette spektakulære sceneri? Og kan Per Clausen have handlet helt på egen hånd?   Hurtigt bliver det klart for Konrad Simonsen, at der må lægges låg på sagen for at hindre en blodtørstig dagspresse og menneskehob i at spolere efterforskningen. Men andre - stærkere - kræfter synes at have anden dagsorden ...   SVINEHUNDE er første bind i en helt ny dansk krimiserie med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans efterforskningsteam.

  • Spar 15%
    - 5. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 kr.

    En hedebølge har slået sig ned i Oslo. En kvinde bliver fundet dræbt i sin lejlighed. En af hendes fingre mangler. Kriminalbetjent Harry Hole får en sidste chance for at bevise, at han kan håndtere drikkevarer, temperament og personlige hævnmotiver. Og som om det ikke er nok med varmen; Harry er nødt til at arbejde sammen med kollegaen Tom Wahler, som Harry stadig mistænker for at have været indblandet i mordet på hans tidligere makker, Ellen Gjelten. Da en kvinde meldes savnet, og hendes finger kort efter dukker op hos politiet, begynder Harry at se nærmere på sagen og finder et mønster - tegn, der tyder på, at morderen ikke er færdig med at dræbe. MAREKORS er femte selvstændige bind i Jo Nesbøs serie om Harry Hole - den charmerende, drikfældige og på sin egen måde meget samvittighedsfulde kriminalbetjent. Han er den store og klodsede, melankolske individualist med hang til selvplageri.

  • Spar 15%
    af Jo Nesbø
    82,95 kr.

    Norges mest succesfulde headhunter hedder Roger Brown. Han er en mand, der tilsyneladende har alt: Han er charmerende, er gift med den alt for smukke Diana, har en stor luksusvilla – og lever så meget over evne, at en risikofyldt sidegeschäft som kunsttyv er en nødvendighed. HEADHUNTERNE er Jo Nesbø for fuld udblæsning i en grotesk svindlerhistorie med de mest udspekulerede drab, vanvittige forfølgelsesscener og opfindsomme forsvindingsnumre, som genren kan byde på.Tjekket velskrivende og godt kørende i tunet, fræsende firehjulstrækker med et tempo, hvor alle plottets hjørner tages på to hjul. [...] Tarantino møder brødrene Coen i Nesbø-krimi.PolitikenHeadhunterne er en forrygende, begavet og vittig svindlerkomedie.Jyllands-Posten Spænding, gedigne gys, makabre mord og en stor bunke humor ... En af årets bedste.Vejle Amts FolkebladHeadhunterne er som Nesbøs andre romaner stærkt velskrevet. InformationHeadhunterne er en hæsblæsende krimi med svindel og mord i internationalt perspektiv, og Jo Nesbø kan både holde på spændingen og gemme på nogle tørre overraskelser. MetroXPressNesbø kan skrive bukserne af de fleste af sine skandinaviske kolleger … smart skrevet og vellykket komponeret, og du kan nemt komme til at råsluge den i et svimlende læseri. Og sikken en film, der kunne blive ud af den. Nordjyske Hatten af for den norske skælm, der åbenbart kan det hele. Fra krimier med tyngde til en virtuos legen med genren. Weekendavisen