De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Lydbøger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Biografier
  • af Anton Tjekhov
    53,95 kr.

    Bittersød historie om kærlighed - mennesker af forskellig art mødes - og mærkelige ting sker.

  • Spar 17%
    af Carsten Jensen
    73,95 - 201,95 kr.

    Året er 1893. Maleren Carl Rasmussen er på vej til Grønland. Han er i en dyb kunstnerisk krise, og nu drager han ud for at genfinde den tabte inspiration. Men rejsen langs den grønlandske vestkyst udvikler sig til et skånselsløst selvopgør. I en årrække har han boet i Marstal og givet en række idealiserede skildringer af søfartsbyens liv. Han har været et åndeligt centrum i byen, men også følt sig stadig mere udenfor.Sidste rejse er ikke blot en roman om en kunstners splittelse mellem ideal og virkelighed, men også om et menneskes kamp for at høre til i et fællesskab, han ikke forstår, om kløften mellem pligt og kærlighed og nødvendigheden af et opbrud. Det er historien om et menneske, hvis livsgrundlag smuldrer under presset fra en ny tid, der river alt det bort, han har troet på. Hvor fører den sidste rejse hen?

  • af Ole Kåre Føli
    73,95 kr.

    Momolydbog skuespiller Sonja Oppenhagen læser denne begavede bog,hvor kropsterapeuten Ole Kåre Føli,manden bag behandlingssystemet BodySDS,fortæller om sit liv,om udviklingen af sit talent og tankerne bag sit behandlingssystem,om sammenbruddet og overvindelsen af angstanfald.Han fortæller også om mødet med Bjarne Riis og behandlingen af hans mangeårige traume,om sine opsigtsvækkende resultater med Tyler Hamilton og Laurent Jalabert og om,hvordan han hjalp Sanne Salomonsen oven på hendes blodprop.Lars Vestergaard er journalist og forfatter til bogen om B.S. Christiansen.

  • af Mary Shelley
    75,95 - 94,95 kr.

    I sorg over sin mors død begraver den unge videnskabsmand Victor Frankenstein sig i et vanvittigt eksperiment og stykker et væsen sammen af kropsdele fra lig. Ved hjælp af lyn i natten gnistrer han liv i skabningen, men da han ser den åbne sine døde øjne, flygter han i rædsel, og det forladte væsen er overladt til sig selv, mens det vandrer rundt i verden i en desperat søgen efter venskab og forståelse. Overalt møder det afsky og frygt, og verdens afvisninger og dets egen ensomhed ender med at gøre dets indre lige så ondt og ækelt som dets ydre."Frankenstein" er ikke bare en gruopvækkende og hjemsøgende gyser. Det er også historien om et væsen, der fødes med potentiale for det gode, men som en uforstående verden forvandler til et hævngerrigt monster, og om et skæbnesvangert bånd mellem skaber og skabning, som ingen af dem formår at bryde.Den engelske forfatter Mary Wollstonecraft Shelley (1797-1851) er bedst kendt for sin roman "Frankenstein" og sit ægteskab med den store romantiske digter Percy Bysshe Shelley, som hun stak af med som 16-årig og levede sammen med frem til hans tragiske død i 1822. Mary Shelley var kun 20 år, da Frankenstein udkom anonymt, og mange antog, at det var hendes mand, der var den egentlige forfatter. Selvom Mary Shelley fortsatte med at skrive gennem hele sit liv, nåede ingen af hendes værker samme succes som "Frankenstein", og efter Shelleys død ernærede hun sig hovedsageligt ved at udgive hans efterladte værker.

  • af Alexandre Dumas
    258,95 kr.

    Dumas udgav Greven af Monte Cristo som føljetonroman (1830'ernes og 40'ernes store dille) fra august 1844 til januar 1846. Den må i dag betragtes som en af de største klassikere, genoptrykt i utallige udgaver og filmatiseret gentagne gange og stadig uhyre populær. Indtalingen er baseret på Einer Hansens fine nyoversættelse i et letforståeligt moderne dansk, der bevarer romanens struktur, uden at beskære den for personer eller scener, i en strammere, mere økonomisk fortælleform."Et episk sus for læsere i alle aldre … i en herlig gendigtning … Et bjergtagende epos om kærlighed, død, straf og hævn, og en rystende beskrivelse af, hvordan en ung og i alle henseender uskyldig mand bliver offer for jalousi, misundelse og politisk rænkespil, og spærres inde på den berygtede fangeø If …" – Jens Andersen, Weekendavisen"Alexandre Dumas’ klassiker holder! Det er en knaldroman, den er kulørt, den er melodramatisk, den er for lang. Men det er og bliver en af verdenslitteraturens allerbedste historier … Over nogle uger har jeg haft Dan Schlossers fortræffelige oplæserstemme i ørerne, når jeg har været på farten og ikke haft mulighed for at læse i en rigtig papirbog. Og det har været en ren fornøjelse." – Kasper Håkansson, K’s bognoter ★★★★★

  • Spar 18%
    af Kristian Ditlev Jensen
    116,95 kr.

    Med udgangspunkt i sin status som både præst og fårehyrde har Kristian Ditlev Jensen skrevet en række fine og vedkommende essays, der med realisme fortæller om livet som fårehyrde med deraf følgende glæder og bekymringer kombineret med overvejelser af teologisk og kulturhistorisk karakter knyttet til fåreholdet og fåreflokken, at hyrde sine får, offerlammet og påskelammet.Da Kristian Ditlev Jensen var sognepræst for Danmarks mest isolerede og forblæste menighed – nemlig for de cirka 130 menneske, der bor tre timers sejlads ude i rum sø på øen Anholt – realiserede han en livslang drøm. Han blev fårehyrde og fik sin egen bestand bestående af 30 Ertebøllefår.I disse essays følger vi i hælene på pastoren – pastor betyder simpelthen også ”hyrde” – imens han passer sine får. Vi er med, imens han fodrer dem, imens han ordner deres klove og klipper deres uld, imens han trækker lam ud af moderdyret under læmningen, imens han slagter de unge væddere, imens han spiser lammekølle med hvidløg og rosmarin.Fårene veksler imellem at være bondens husdyr, jødernes offer, de kristnes symbol for Jesus, højtidskød og helgen i én bevægelse. Først som sidst er fårene dog mest af alt hyrdens kærlighed. For båndet mellem hyrde og får er noget helt særligt. Denne bog viser, hvorfor en af menneskets allerførste måder at drive landbrug på stadig ikke bare er et arbejde, men en livsstil.

  • Spar 17%
    - Et portræt af Claus Jensen
    af Martin Flink
    118,95 kr.

    Claus Jensen – formand for Dansk Metal – er udnævnt til Danmarks mest magtfulde mand, den person i Danmark, der har mest indflydelse på dansk økonomi og arbejdsmarked.Det stod ikke svejset i jern, at Claus Jensen skulle befinde sig i midt i magten. Fra sit middelklassehjem på Fyn fulgte han i sin far og farfars fodspor og blev som tusindvis af andre unge mænd uddannet smed på Odense Stålskibsværft.Han var hverken optændt af en faglig flamme eller politisk ideologi, men en blanding nysgerrighed, evner og tilfældigheder gjorde, at han kom ind i fagbevægelsen. Her arbejdede han sig op, og i 2012 overtog han posten som formand for Dansk Metal. Og med den post følger magt. Meget magt. ?Claus Jensen er en uomgængelig person, når der skal træffes store beslutninger i det politiske og organisatoriske Danmark. Han er som hovedforhandler for 600.000 privatansatte en central figur på det danske arbejdsmarked, og som medlem af et væld af råd, nævn, kommissioner og bestyrelser er hans netværk og indflydelse enestående i dansk erhvervsliv.?Modsat sin magt, netværk og indflydelse er metalformanden med det pæredanske navn dog langt fra en person, der vækker genkendelse i den brede befolkning.Men det burde han. Bogen her er Martin Flinks historie om ham.

  • af Pelle Hvenegaard
    218,95 kr.

    Da Pelle Hvenegaard og hans kone Caroline for syv år siden adopterede Ukhona, var det en livsdrøm, der gik i opfyldelse. Et barn at tilbringe livet med – et barn at give alt det videre til, som man selv har oplevet og erfaret.Pelle Hvenegaards bestseller Kære Zoe Ukhona handlede om alt det, det krævede, før drømmen gik i opfyldelse. Læserne tog imod den med storm.KÆRE UKHONA Det her skal du vide, hvis jeg skulle dø i morgen … er en bog til det barn, han siden har lært at kende. For tænk, hvis man ikke får tid til at give sit barn alt det, man gerne vil?Bogen er Pelle Hvenegaards livssyn som underholdende litterært testamente. Her er tankevækkende, tænderskærende, morsomme og rørende tekster og alt det, man gerne vil give sit barn videre på livets rejse.Selvom bogen er skrevet til hans datter, vil man som læser komme til at tænke over, hvad livet går ud på, og hvad det egentlig er, man giver videre. Er man den, man gerne vil være, og lever man det liv, man ønsker sig?Pelle Hvenegaard er journalist og har arbejdet i TV-branchen og udgivet flere bestsellerbøger. På @pellehvenegaard deler han sit liv og verdenssyn med mere end 90.000 følgere.

  • - Richard Jensen og den røde underverden
    af Lars Halskov
    188,95 kr.

    Den dramatiske skæbnefortælling om en af Danmarks ledende kommunister, Richard Jensen, der op gennem 1930’erne levede et dobbeltliv som Kominterns og Moskvas mand i Danmark.Flere landes efterretningstjenester overvågede Richard Jensen og opbyggede hemmelige arkiver om hans aktiviteter. Mangeårig journalist og forfatter Lars Halskov har gennem en dybdeborende research fået adgang til fortrolige dokumenter, der afslører den sande historie om ham.Richard Jensen, der blev født i 1894, var med i ledelsen af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), formand for Søfyrbødernes Forbund og senere medlem af Københavns Borgerrepræsentation.Men Richard Jensen levede et dobbeltliv. Han arbejdede i al hemmelighed også for Komintern, den internationale sammenslutning af kommunistiske partier, der var styret af Sovjetunionen. Han smuglede våben og penge til revolutionære aktiviteter og producerede falske pas til partikammerater og flygtninge.Under besættelsen blev Richard Jensen efter en magtkamp smidt ud af DKP, men han fortsatte sit illegale arbejde og havde tæt kontakt til den kriminelle underverden.Grænserne var ofte flydende, og den ene tjeneste var den anden værd.Manden med de mange ansigter er en dramatisk skæbnefortælling om en mand, der blev født i ekstrem fattigdom, kom på opdragelsesanstalt og oplevede to verdenskrige, totalitære regimer, revolutioner og en kold krig. Det er en historie om en usædvanlig og kontroversiel skikkelse i 1900-tallets danmarkshistorie og den røde skyggeverden, som han færdedes i.

  • Spar 13%
    af Flemming Møldrup
    123,95 kr.

    Da Flemming Møldrup i 2017 tager til sin fars begravelse i Israel, får han en lyserød plastikpose med billeder, som faren har gemt fra deres sporadiske møder i Danmark og Israel.De to har aldrig boet sammen, og efter begravelsen kan Flemming pludselig mærke, hvordan den manglende relation til faren trænger sig på. Hvem var han egentlig? I sin søgen efter at lære sin far bedre at kende rejser Flemming Møldrup tilbage i familiehistorien. Herved får vi den store historiske fortælling fortalt gennem én families kontrastfyldte historie: mellem danske Flemming Møldrups opvækst hos en enlig mor i Aarhus og hans velhavende israelske familiemedlemmer, der i dag bor i London, Paris og New York og tager hjem til Israel på ferie i deres store villaer. Mellem hans bedsteforældre, der som arabiske jøder flygtede fra Marokko til Israel og drømmen om et frit liv i en jødisk stat til det nutidige Israel, der er hårdt mærket oven på terrorangrebet 7. oktober.Bogen er Flemming Møldrups forsøg på at finde fodfæste i sit ophav. For hvem er man egentlig, når man hører til to steder? Det er en hyldest til alle børn af to kulturer og en lidt besværet kærlighedserklæring til Israel.

  • - Jeg vil leve, før jeg skal dø
    af Karina Dahl-Olsen
    178,95 kr.

    Lægen er klar i spyttet, da Karina efter længere tids smerter i kroppen søger svar på sine symptomer. Den 35-årige mor til to har arvet samme bindevævsygdom, som langsomt tog hendes egen mor fra hende i en alt for tidlig alder. Den livsændrende dom tvinger hende til at lægge en ny plan for livet – Plan B, som går ud på at skabe så mange gode minder sammen med familien som muligt, inden sygdommen overtager hendes liv. Med sejlbåden Evy tager Karina og hendes familie på en jordomsejling, der skal ændre alt. Plan B er den virkelige historie om 1000 dages eventyr, som fører den danske familie gennem troperne, til møder med indfødte stammefolk og lander dem midt i en kartelkrig i de mexicanske gader. Undervejs må de lære at overgive sig til det uventede, kæmpe med overvejelserne om at give op og rejse hjem, ligesom de må indse, at turen til paradis langt fra altid kan gå efter planen.

  • - Karakter slår talent
    af Johan Sundstein & Jacob Mignon
    138,95 kr.

    Dramatisk fortælling om, hvordan Johan Sundstein erobrede esporten, fik hævn og blev mangemillionær.Han synker og lukker øjnene kort. Da han åbner dem på klem, fosser euforien ud i fingrene. Han banker tastaturet itu med næverne og tager sig til hovedet. De gjorde det fandeme. De vandt det hele. Sammen. Johan ’N0tail’ Sundstein er et af de mest prominente navne på den globale esportsscene. Med sin ukuelige tro på egne evner er han blevet den esportsstjerne, der har tjent flest præmiepenge i verden på tværs af alle spil. Nu fortæller han om den dramatiske rejse fra snuskede netcaféer på Frederiksberg til et liv i enorme arenaer med tusindvis af skrigende fans. En rejse fyldt med venskaber, svigt og hævn. Fremfor alt har turen til tops lært Johan, at talent alene aldrig kan give dig succes. Det kræver karakter. N0tail – Karakter slår talent er Johan Sundsteins fortælling om esportsscenens skyggesider, om troen på sig selv og om vrede som drivkraft i en tid, hvor hans tætteste forlod ham, da han havde allermest brug for dem.

  • - En øbropiges hemmeligheder
    af Gitte Søby Madsen & Jenni Maria Nielsen
    178,95 kr.

    Jenni er fra det andet Østerbro, langt fra spelt og snedkerkøkkener.Hun er født på antabus og opflasket med rejeost og discountcola, omgivet af fulde og dopede voksne.Kort efter sin mors selvmord er hun første gang udsat for jævnaldrende drenges overgreb. Hun er otte, og overgrebene bliver hurtigt hyppigere og hyppigere, drengene flere og flere.”Det bliver ligesom en Ydre Østerbro-ting,” fortæller Jenni i denne bog, der giver et uafrysteligt indblik i, hvad udsatte unge skal overkomme for at skabe deres eget liv.JENNI PÅ GADEN er en kompromisløs coming of age-fortælling om opvækst på stenbroens skyggeside. Om misbrug, vold og overgreb. Om hjemløshed. Om at kravle op fra bunden. Og om kampen for at blive en helt almindelig voksen.JENNI MARIA NIELSEN (født 1998) er pædagogstuderende og arbejder på et opholdssted for udsatte unge. GITTE SØBY MADSEN (f. 1988) er uddannet cand.mag. i dansk og er forfatter til bøger om børn og unge, der lever som udsatte.

  • - Et essay om taleskrivning, sprog og statsministre
    af Anita Furu
    138,95 kr.

    Gennem 14 år har Anita Furu skrevet taler for fire forskellige statsministre, og i denne bog samler hun sine erfaringer. Furu reflekterer over, hvordan man skriver med en andens stemme, dykker ned i taleskrivningens historie og kommer desuden med praktiske råd til, hvordan man skriver en god tale. "Flygtige ord" giver et unikt indblik i hverdagen som taleskriver i Statsministeriet – men også i de store begivenheder som statsministerens nytårstale og et helt særligt pressemøde om corona i foråret 2020, hvor hele landet pludselig lyttede med. Om forfatteren:Anita Furu (f. 1962) arbejdede som taleskriver i Statsministeriet i 14 år. Hun debuterede i 2017 med romanen "Mit halve liv", som modtog Bogforums Debutantpris. I 2019 udkom den selvstændige opfølger" Jeg er en, der kan sige sådan!".

  • af Louise Juhl Dalsgaard
    178,95 kr.

    Hvad gør man, når naboen dør uden varsel, når kæresten finder en anden, og når man står tilbage med et hoved fyldt med tanker og en krop, der står i vejen for dem? For den unge kvinde i Om en hals bliver svaret at holde op med at spise og fokusere på alt, der kan måles og vejes. På kilo og meter, på skridt og stavelser. På alt det, der er til at stole på, og som hverken svigter eller forsvinder. Om en hals er en både voldsom og poetisk roman om at blive voksen og forsøge at finde en måde at være i verden på. Med livet som indsats. LOUISE JUHL DALSGAARD (f. 1973) debuterede i 2011 og skriver såvel romaner og noveller som digte og dramatik. Hun bor i Skanderborg og arbejder til daglig som underviser i kreativ skrivning.

  • Spar 13%
    af Lise Nørgaard
    123,95 kr.

    I Et liv med Matador gør Lise Nørgaard den ikoniske tv-serie og alle de berømte karakterer levende. Hun tager os med tilbage til 1970’ernes Danmark, hvor Matador blev skabt og giver os et enestående indblik i den kreative proces, hvor karaktererne tog deres form og hvordan historierne blev til.Bogen er et must-read for enhver Matador-entusiast og for alle, der ønsker at dykke ned i et stykke dansk tv-historie. Det er en hyldest til en serie, der har givet os uforglemmelige øjeblikke og karakterer, der har berørt os dybt.Et liv med Matador er en klassiker og har i denne nye udgave fået tilføjet kapitler om tilblivelsen af Matador-musicalen, som Lise Nørgaard selv var med til at skabe før sin død med blandt andre Susanne Bier.

  • Spar 13%
    - En førstehåndsberetning fra al-Hol-lejren
    af Maria Milland
    123,95 kr.

    Fødselslæge Maria Milland beretter om sin ni måneder lange udstationering i Syrien, hvor hun arbejdede i al-Hol-lejren. Midt i en grum virkelighed med vold og mord var hun med til at bringe børn til verden – børn, der fødes til et liv uden fremtidsudsigter. Bogen giver et unikt og ærligt indblik i lejrens barske leve- og sundhedsforhold og i udfordringerne, der er forbundet med at udføre humanitært arbejde under særdeles anspændte og uforudsigelige forhold. Den er et velfunderet vidneudsagn fra helvedes forgård, hvor forfatteren blev strakt til det yderste både professionelt og personligt.

  • - Nye europæiske erkendelser
    af Jeppe Bentzen
    133,95 kr.

    KRIG I EUROPA – PÅ SPORET AF EN GENERATIONDe unge europæere har svært ved at indfri maskeballets løfte om de gyldne tiders genkomst. Udenfor vajer Ukraines flag i Rigas gader. Tre timers kørsel mod øst begynder Rusland, og det nye jerntæppe skygger for festen. En ung kvinde i en hvid kjole danser hele natten for sig selv. ”Nu længes jeg mest efter frihed,” siger hun.Europas yngste voksne er født efter Murens fald og har kun kendt til forventningen om fred og fremgang, indtil krigen i Ukraine vendte op og ned på deres verden.Erkendelsen har gjort journalist Jeppe Bentzen tvivlende på sine egne og sin generations vegne og i sin tro på det gamle Europas overlegenhed – naiv, selvoptaget, svøbt i nostalgi uden nye ideer. Eller hvad?Han køber et interrailkort og stiger på toget ud på det kontinent, han troede var kortlagt. Målet er at håndtere sit sortsyn og spørge sine jævnaldrende til råds om, hvordan vi skal komme videre.På sin lange rejse tegner han et portræt af en skelsættende europæisk generation og dens samtid. En journalistisk fortælling om uskyldstab, identitet, ånd, pligt, nye alliancer og bristede illusioner.Historien er genåbnet, og de næste kapitler afhænger af dem – De vingeskudte.

  • - Historien om Steen Juul
    af Anders Stoffer
    138,95 kr.

    Steen Juul (født 1950) er et nulevende ikon i dansk travsport. Ud over Tarok er det ham folk nævner, når snakken falder på sulkysporten. Kusken fra Skive, der kom fra beskedne kår, har vundet Dansk Trav Derby 11 gange. Trods pensionsalderen tænker han hele tiden på at vinde den næste sejr, og på at gøre hestene klar til verdenseliten. Intet kan stoppe Steen Juul. Hver eneste gang ulykker eller sygdomme har sat ham tilbage, har han haft et mål om at komme stærkere tilbage. Han er gjort af et helt særligt vindergen og kan sætte alt andet til side. Han ved, hvad der skal til for at skabe en vinderhest. Et nøgleord er hestens velfærd. Gennem 50 år i sporten har han om nogen ændret dansk travsport – og sat hestene fri. Det var også evnen til at fokusere på et mål, der reddede ikke bare ham, men også hans tætteste ven i land, da et fly i 1993 forud for et travløb i Sverige styrtede ned i søen Väneren. Den tragedie sætter stadig den dag i dag dybe spor hos travtræneren. Sygejournalen er alenlang. Alligevel står han hver dag op, for at gøre det han elsker. At træne sine heste.

  • Spar 13%
    - Roccamore-stifter, ceo, cirkusprinsesse, opfinder, kreativ direktør, hustler, debattør og feminist
    af Frederikke Antonie Schmidt
    123,95 kr.

    Frederikke Antonie Schmidt har sat sig for at hjælpe kvinder til at stå stærkere – i sko. Som hun siger: Man kan måle min egen usikkerhed på højden af mine hæle. Jo højere hæle desto mere usikker. Hun har derfor udviklet sko med hæle, som man faktisk kan holde ud at gå i. Her er historien om kvinden bag Roccamore, som insisterer på at bære lyserødt, at larme, og at gøre tingene på sin egen måde. En indsigtsfuld og morsom beretning om livet som kvindelig iværksætter.

  • Spar 12%
    af Annie Ernaux
    73,95 kr.

    I Den unge mand fortæller Annie Ernaux om et kærlighedsforhold, hun havde til en tredive år yngre studerende i slutningen af 1990’erne. I nogle måneder lever hun, som da hun var ung: sover på en madras i et iskoldt værelse, frekventerer sin studietids caféer og føler sig for en kort periode – og med en ny følelse af sejr – forvandlet til den ”skandaløse pige”, hun var engang. Hun er på én gang uden for tiden og tættere på døden end nogensinde. Forholdet bringer hende til at tage et afgørende skridt i sit forfatterskab. Den unge mand udkom i Frankrig i 2022. Bogen udkrystalliserer Annie Ernaux’ forhold til tid, klasse, erindring, begær og først og fremmest til det at skrive.

  • af Katarina Widholm
    133,95 kr.

    Det stærke portræt af Bettys kvindekamp begynder i 1930'ernes Stockholm.Året er 1937, da syttenårige Betty forlader sit simple hjem for at blive tjenestepige hos en fin doktorfamilie i Stockholm. Betty får det svært fra begyndelsen med urimeligt lange arbejdsdage og nedladende arbejdsgivere. Heldigvis finder hun trøst i nye venner, såsom den muntre tjenestepige Viola, der inddrager Betty i den spirende tjenestepigebevægelse, som kæmper for bedre arbejdsforhold.Gennem sin kærlighed til litteratur møder Betty universitetslektoren af jødisk oprindelse Martin Fischer, som fører hende ind i bøgernes verden. De indleder et på mange måder umuligt kærlighedsforhold og forlover sig. Men Bettys lykke bliver afløst af magtesløshed og tvivl, da Martin pludselig forsvinder under uklare omstændigheder.Tæl hjerteslag er første bind i kvartetten om Betty, som vi følger gennem forelskelse og kærlighedssorger, moderskab og karriere fra 1930-1960ʼerne.

  • Spar 10%
    - En fortælling om frihed, sandhed og vrede mænd
    af Mikkel Fønsskov
    208,95 kr.

    Da Mikkel Fønsskov en dag finder en gammel slidt bog, går det op for ham, at der engang foregik en religionskrig i hans lille fynske hjemby. En fattig daglejer har mødt Gud og er blevet hellig. Men han er oppe imod landsbyens egenrådige præst, der vil ændre verden med fornuft og undervisning. Fanatikerne skal udryddes. Konflikten på Fyn var ikke bare lokal. I 1800-tallet begynder oprørske bønder og fattigfolk over hele landet at kræve frihed, lighed og ret til at tro på deres egen måde. De samler sig i en folkelig bevægelse og går imod præstestanden trods trusler om udstødelse og fængselsstraffe. Oprør er beretningen om en kamp, der både splittede og forenede danskerne i en tid præget af ulighed og undertrykkelse. Det er historien om oplysning og fromhed, om land mod by – og om had, magtspil og indre splittelser.

  • af Helle Bertram & David Arnholm
    198,95 kr.

    Da Hassan Torabi kom til Danmark som flygtning fra Iran, blev han hurtigt den lokale brydeklubs store håb. Da han stillede op i Danmarks første realityshow, Robinson Ekspeditionen, blev han kendt i hele landet som den varme og hjælpsomme mand, der medbragte et foto af sin indiske guru. Og da DR2 bragte dokumentarudsendelsen ”Hassans Hænder”, blev han kendt som ham, der kan give syge nyt håb.Nu fortæller han om sit liv. Om at være et stille og indadvendt barn, der voksede op i et land med revolution og henrettelser. Om flugten og mødet med danskernes skepsis over for en mand med mørkt hår og accent. Og om sit arbejde med nogle af verdens største idrætsstjerner og en rejse til Indien, der ændrede hans liv.”Never give up - historien om Hassan Torabi” er også en række portrætter af de mennesker, der på egen krop har oplevet, hvordan Hassan har spillet en afgørende rolle i deres liv og givet håb, når ingen andre kunne.

  • - Et opgør med en usund politisk kultur
    af Karsten Lauritzen
    248,95 kr.

    Da Karsten Lauritzen efter knap 15 år, heraf fire som minister for det udskældte skatteområde, forlod politik, stod han tilbage med en afgørende erkendelse: Der er noget helt galt i det danske folkestyre. Det er ikke bare enkeltstående politikere, der i stadigt større omfang får stress, det er selve systemet, som er stressramt. Politikernes iver efter at vise handlekraft trumfer alt for ofte eftertænksomhed og langsigtet tænkning. Resultatet er hovsaløsninger, sjusket lovgivning og en voksende tillidskrise i befolkningen.Men der findes en vej frem. Vi har brug for en reform af folkestyret. Tempoet skal sættes ned, så der er tid til, at dem der lovgives om og for, kan tages med på råd. Vi skal desuden gentænke alt fra samspillet mellem medier og Christiansborg til rekrutteringen af politikere – og vi skal se på en modernisering af grundloven."Lad det gå langsomt" er en debatbog. Den handler nok om alt det, der ifølge forfatteren er galt, men i lige så høj grad om alt det, vi sammen kan gøre bedre.

  • af Iselin C. Hermann
    218,95 kr.

    Kunst er som feberkurven over patientens seng.BERNINIS ØJE er en roman om vidunderbarnet og barokbilledhuggeren Gian Lorenzo Bernini, der som 12-årig overgik sin far på værkstedet og som voksen endte med at blive gejstlighedens stjerne og byens store mand. Han udførte de berømte fontæner og springvand, der stadig risler igennem Rom, men berømmelsen krævede i sidste ende sin pris hos kunstneren med den martrede sjæl.EN ROMAN om erotisk besættelse, kunstens storhed og et menneskes fald i 1600-tallets Rom. I de store omvæltningers Europa, hvor Galileis verdensbillede ændrede universet, paven havde magten, og Bernini skabte evigt liv i sten.ISELIN COSMAN HERMANN debuterede med brevromanen Prioritaire, som blev oversat til 17 sprog, siden har hun blandt andet skrevet romanerne Der hvor månen ligger ned, Dampe, erindringsbogen Træer sår sig selv, Domino og en række romaner for børn.Berninis øje er forfatterens første romanbaseret på historiske begivenheder.

  • Spar 13%
    af Morten Søndergaard
    123,95 kr.

    Morten Søndergaard skriver i digtsamlingen TIL om forbindelsen mellem sprog og verden, om tilblivelsen, tilsynekomsten og tilfældets betydning for den kunstneriske skabelse.Digteren opholder sig på et bjerg i Pietrasanta i Italien, hvor han på skråningerne passer oliventræer, vinranker og bier. Med hundrede procent lydhørhed og sanselig omgang med verden skriver han sig ind på dagene, begivenhederne og tilfældet som noget, man kan vælge at gribe og gå ind i. TIL åbner et kunstnerisk rum, på en gang intimt og verdensvendt.Morten Søndergaard har i hele sit forfatterskab kredset om, hvordan ordene bliver til, hvordan kunstnerisk skabelse bliver en central del af digterens forsøg på at gå i forbindelse med verden, få adgang til den og få lov at være i den.  "Permesso?Ja.Kom indkom nærmere. Gå gennem dørender er en dørklokkeder er bankenpå træpå stilheden. Marmorarbejderne slår på blokkenfor at høre om den er sund. Må jeg komme ind? Må jeg være her? Det lille italienske ord permesso bliver sagt på dørtærsklendet siges det ud i luftenog man venter på svar før man går over den.Også selv om der ikke er nogen at se.Selvom du godt vedat du gerne må komme ind.For ordet er en lille værdighed i sprogetsom at få lov til at komme indi det hele taget. At der gives tilladelse et sted:Ja, du må gerne komme ind.Som brevsprækken der altidholder en sprække åbenselvom døren er lukkethvis nogen vil sige dig noget." - Uddrag fra åbningsdigtet ”Permesso”

  • - Tanker fra et umage venskab
    af Lars Hjortshøj & Benjamin Koppel
    188,95 kr.

    I flere årtier har komiker Lars Hjortshøj og jazzmusiker Benjamin Koppel været på farten og optrådt i hver en sal, spillested og forsamlingshus. De har kendt til og hilst på hinanden på landets hoteller, men ikke mere end det. Indtil de for et par år siden indledte en samtale i en hotelbar i Århus og uventet fik etableret begyndelsen på nyt venskab. Samtalen fortsætter i denne bog, hvor de to mænd går på opdagelse i hinandens liv og sind med den nysgerrighed, flid og humor, de også begge lægger til grund for deres professionelle virke på scenen.Er der et låg til hver en gryde? Hvad er egentlig glæden ved small talk? Skal alt nødvendigvis nytte noget? Kan man virkelig samle på savsmuld – og tørsvømme? Er angsten for at miste større end kærligheden til New York? Og kan man dø på scenen?Der er så mange ting, Lars og Benjamin ikke forstår. Men gennem personlige fortællinger, undrende spørgsmål og filosofiske refleksioner over alt fra kærlighed, forfængelighed og mobning til hunde, kaskethår og gospelsnitter udforsker de to (nye) venner venskabets betydning og kompleksitet.De vender det tunge og det lette, det fysiske og det mentale og deler generøst ud af historier og tanker om barndom, ungdom, ægteskab, scenen, verden og livet. Alt sammen for at undersøge, hvordan det egentlig er at få et vigtigt og øjenåbnende venskab på et tidspunkt i livet, hvor de fleste ellers har de venner, de har brug for.

  • af Rasmus Dahlberg
    93,95 kr.

    Hvad gør du, når katastrofen rammer?I december 2012 vender Lisbeth Storm hjem til sin lejlighed på Nørrebro efter endnu en opgave for en international hjælpeorganisation i et af verdens katastrofeområder. Oplevelserne har givet hende ar på sjælen, og hun har besluttet at skifte spor og lægge tragedierne bag sig. Men snart får Lisbeth brug for al sin viden om overlevelse, når strømmen i hele Danmark forsvinder efter en voldsom solstorm. Et svært genkendeligt København er kulissen, som Lisbeth og hendes papbarn, Halfdan, vandrer rundt i. De flytter ind til Lisbeth far, en pensioneret kommandørkaptajn fra flåden, som har forskanset sig i sit store hus på Frederiksberg med nødgenerator og konserves i kælderen. Mens samfundet falder fra hinanden, går jagten på Halfdans far, Lisbeths ekskæreste, som er forsvundet under en opgave for de danske myndigheder. Samtidig går Lisbeth ind i det frivillige hjælpearbejde og udfordres både på sin erfaring og sine følelser.SOLSTORM viser med skræmmende klarhed, hvad der sker, når katastrofen skræller det tynde lag af civilisation væk og slipper vildskaben og uforudsigeligheden løs i vores moderne samfund.

  • af Eva Grübl
    144,50 kr.

    Wien, 1873: Som 29-årig bliver Bertha guvernante i baron von Suttners hus og forelsker sig i Arthur, familiens yngste søn. Da baronessen opdager denne skandaløse forbindelse, bliver Bertha fyret, giver slip på Arthur og flytter til Paris for at arbejde som sekretær for den berømte kemiker Alfred Nobel. Et venskab udvikler sig mellem de to, selvom deres positioner ikke kunne være mere forskellige: Alfred tjener sine penge på dynamit. Bertha ved, at hun vil kæmpe mod våben og for fred. Men så dukker Arthur op ...Bertha von Suttner (1843-1914) var underviser, pacifist, kvindesagsforkæmper og forfatter. Hun bevarede et nært venskab til Alfred Nobel hele livet, og i sine breve opfordrede hun ham utrætteligt til at oprette en stiftelse for fred. I 1905 modtog hun som den første kvinde Nobels Fredspris for romanen ”Ned med våbnene”, der blev trykt i 37 oplag, solgt til udgivelse i 12 lande, og som i 1915, kort efter hendes død, blev filmatiseret af den danske instruktør Carl Th. Dreyer.”Historiens enestående kvinder” er en serie fra Gutkind, som i romanform fortæller om en række bemærkelsesværdige kvinder, der – udover at være enestående på hvert deres område – har skabt historie, der inspirerer den dag i dag.Om forfatteren:Eva Grübl-Widman er uddannet folkeskolelærer og underviser i dag på et kompetencecenter for hørehæmmede børn. Hun har tilbragt en del år i Stockholm og Milano, men er i dag bosat i Wien, hvor hun også er født. Hendes fritid er dedikeret til tre passioner: hendes familie, at skrive romaner og at rejse til fjerne lande.