De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Lydbøger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Biografier
  • - Kunsten at leve med sine døde resten af livet
    af Esben Kjær
    78,95 kr.

    "Min Usynlige Søn" er en bog om at leve med sine døde. De går nemlig ikke væk. Som den nyeste sorgforskning viser, er sorg med os resten af livet. Bogen beskriver Esben Kjærs erkendelsesrejse gennem sorgen, efter at han mistede sin syvårige søn Sebastian. Men den er samtidig fyldt med research og interviews med eksperter og andre, som breder perspektivet ud. Sorg er ikke noget, vi skal kureres for, skriver Esben Kjær - sorg er en kæmpe kraft, en livslang transformation af, hvem vi er som mennesker. Bogen hjælper med at svare på det måske vigtigste spørgsmål for nuværende og kommende efterladte: "Hvem vil jeg være, når sorgen rammer mig?" For det gør den. Esben Kjær er forfatter og journalist, han er gift og far til tre børn – to på jorden og ét i himmelen.

  • af Mich Vraa
    120,95 kr.

    1787. På slavefregatten Haabet bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte i lastrummet. Under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid. HAABET er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Et kapitel i rigets historie som i mange år blev fejet ind under gulvtæppet, er her blevet til en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.

  • af Birgithe Kosovic
    73,95 kr.

    Birgithe Kosovic modtager i 2019 Politikens Litteraturpris for Den inderste fare, hendes biografiske roman i to bind om Erik Scavenius. Den inderste fare er et politisk-personligt romanportræt af Erik Scavenius, den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand. I sommeren 1940 i et Danmark, der magtesløst er blevet besat af Nazityskland, vender kongen og statsministeren sig mod den mand, de tror kan føre landet mest sikkert gennem krigen: Erik Scavenius. Flere gange afviser han at lede samarbejdsregeringen, men indvilliger til sidst og forærer Danmark til tyskerne. Få statsledere har haft så klar og så vanskelig en opgave som ham. Få har bragt deres land så uskadt igennem en verdenskrig. Få har været så forhadt.

  • - Det store i livet
    af Tom Buk-Swienty
    78,95 kr.

    Thomas Dinesen (Tommy) indgår som 14-årig en pagt med sin syv år ældre søster: De skal finde ’Faders Gud, det store i livet’. Faderen er Wilhelm Dinesen, død ved selvmord i 1895, søsteren er Karen Blixen, i familien kaldet Tanne. Søskendeparret glemmer aldrig det fælles løfte. Tanne bosætter sig i Afrika som storvildtsjæger og kaffefarmer, og Tommy melder sig under 1. Verdenskrig som soldat på allieret side og sendes til Vestfronten. Finder han så ’Faders Gud’? Svaret, han giver sin søster, da han ved krigsafslutningen gør status, er højst overrumplende. Bogens hovedspor er skildringen af de makabre triumfer, uhyrlige rædsler og altopslugende kærlighedseventyr, som Tommy oplever i krigens sidste år, men Tanne er konstant nærværende i den biografiske fortælling. Tom Buk-Swienty har fået adgang til et aldrig tidligere offentliggjort familieejet kildemateriale, herunder en omfattende korrespondance, som gør det muligt at kaste nyt lys over en af Danmarkshistoriens store slægter.

  • Spar 17%
    - Du har ikke en chance - tag den! Et familiedrama
    af Peter Øvig Knudsen
    73,95 kr.

    Peter Øvig skriver stor dokumentarisk bog om 80’ernes vigtigste oprørere – BZ-bevægelsen Først besatte de en gammel rugbrødsfabrik ved navn Rutana i efteråret 1981. De næste ni år drev BZ’erne gæk med politi og myndigheder med den ene kreative aktion efter den anden – som da de gravede en tunnel under Korsgade fra det besatte hus Allotria, så en politistyrke på op mod tusind mand kæmpede sig ind i et tomt og forladt hus. Flere hundrede unge tilsluttede sig bevægelsen, som mange af dem betragtede som en ny familie, og i medierne blev BZ uden konkurrence den mest omtalte politiske gruppering i 80’erne. Efterhånden blev sammenstødene mellem BZ og politi mere voldelige, og brosten blev suppleret med brandbomber og slangebøsser med stålkugler. Hele Danmark holdt vejret, da BZ’erne i efteråret 1986 belejrede et helt boligkvarter omkring Ryesgade på Østerbro, og de følgende år opgav politiet til sidst helt at komme i nærheden af de besatte huse. I 1990 blev det sidste besatte hus ryddet, men da Peter Øvig 25 år senere gik i gang med researchen til en bog om BZ, skulle det vise sig, at familien stadig levede. Allerede før forfatteren havde besluttet sig for at skrive bogen, rejste en voldsom modstand sig i inderkredsen af det gamle miljø, som opfordrede alle til at boykotte bogprojektet. ”Du har ikke en chance – tag den!” var et af BZ-familiens mottoer, og Peter Øvig valgte at inddrage modstanden i sin bog. Bemærkelsesværdigt nok var de mest indædte modstandere blandt BZ’ere de samme, som gennem de seneste 35 år oftest selv har fortalt historien i bøger og på film.

  • af Fredrik Backman
    148,95 kr.

    Ting, min søn skal vide om verden er en fars forsøg på at forberede sin søn på den verden, der venter derude. En lille bog med fabelagtig udenomssnak og rørende råd om hverdagens ulidelighed og livets højdepunkter. Om IKEA, mand(l)ighed, bilnøgler, fodbold, mødre, kvinder, kærester og plastikgiraffer. Og mest af alt om at forsøge at være en god far!Fredrik Backman tegner med stor komisk træfsikkerhed denne generations forældre med alle deres svagheder og styrker. Med hudløs ærlighed og ubetinget kærlighed går Backmans skriv til sin søn direkte i hjertekulen, hvad enten du er barn, forælder eller bedsteforælder.

  • af Thomas Korsgaard
    139,95 kr.

    Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske

  • - Videre
    af Tom Kristensen & Dan Philipsen
    133,95 kr.

    Tom Kristensen er en af Danmarks mest berømte racerkører. Han hardeltaget i utallige racerløb og oplevet lidt af hvert inden for sit fag. ”TomKristensen – Videre” er den første selvbiografi om legenden, der hele 18 gangedeltog i racerløbet Le Mans. ”Tom Kristensen – Videre” kommer helt tæt påracerkøreren og mennesket, der ikke er bange for at drømme stort. Tom Kristenbeskriver således, hvordan han allerede som barn brændte lidenskabeligt forracerløb, og drømte om selv at køre rundt på banerne en dag. Derudoverbeskriver han også de lidt mere barske sider af gamet, der blandt andet tællerkynisme og ekstreme krav. Det er ikke nemt at være en af Danmarks bedstesportsmænd og Tom Kristensen har haft mange personlige omkostninger iforbindelse med jagten på respekt og anerkendelse. ”Tom Kristensen – Videre” eren fantastisk bog fyldt med skarpe og underholdende fortællinger samt smukkebilleder, der både dokumenterer højdepunkterne fra karrieren samt livet udenfor racerbanen. ”Tom Kristensen – Videre” er skrevet i samarbejde med DanPhilipsen, der blandt andet har skrevet bøgerne ”Licens til at vinde” fra 2006og ”Over stregen” fra 2010. Dan Philipsen er håndboldredaktør på TV2 Sporten ogtidligere sportsjournalist på Jyllands-Posten. De mange års erfaring inden forsport og journalistik har sat sit præg på ”Tom Kristensen – Videre”, der bådeer velkomponeret, spændende og interessant. ”Tom Kristensen – Videre” er denideelle bog for alle sportsinteresserede læsere, der ønsker at stiftebekendtskab med, eller komme tættere på, en af Danmarks bedste racerkører.

  • af Petter Stordalen
    133,95 kr.

    I Min hemmelighed fortæller den norske hotelmogul og storentreprenør Petter Stordalen, hvordan han gik fra at være Norges bedste jordbærsælger til at opbygge en af Skandinaviens største hotelkoncerner med 180 hoteller og 13.000 ansatte, som i dag ejes af hans holdingselskab Strawberry. Stordalen er en stærkt karismatisk og inspirerende figur, som forstår at gør sin entré, f.eks. da han på et pressemøde i København i 2016 iført flamboyant dannebrogsblazer og et stort smil, der gik fra øre til øre, annoncerede sit indtog på det danske marked. I bogen deler han rundhåndet ud af sine erfaringer og alle de tips og tricks, som har gjort ham til den, han er i dag – både som ægtemand, far og erhvervsleder. Hvad er nøglen til succes? Og er det prisen værd? Stordalens historie er en historie om at turde, hvor andre tøver. En historie man kan leve efter og lære af. Vordende iværksættere kan begynde her. Petter Stordalen (f. 1962) er en norsk hotelejer, ejendomsudvikler, investor og kunstsamler – og en af Norges rigeste. Stordalen er gift med Gunhild A. Stordalen og har tre børn, Emilie, Henrik og Jakob fra sit tidligere ægteskab med Ingrid Stordalen.

  • Spar 17%
    af Helle Hedegaard Hein & Mads Davidsen
    73,95 kr.

    Sammen med en lang række af Danmarks absolut bedste sportsfolk undersøger forfatterne – en fodboldtræner og en ledelsesforsker – hvad det har af konsekvenser, når man ikke primært er motiveret af at vinde, men føler sig forpligtet af sit talent til at sætte sig spor på anden måde. Ofte bliver de misforstået med et potentielt talenttab til følge.Vi tror ofte, at topatleters primære drivkraft er at vinde. At de sætter sig mål, og at deres karriere og motivation kulminerer, når de løfter trofæet eller får guldmedaljen om halsen. Men langt fra alle har det sådan. De atleter, hvis primære drivkraft ikke er at vinde, bliver ofte misforstået i en verden, der hylder de ydre præstationer. Når de bliver mødt med præstationskrav og resultatmål, mister de motivationen, de mister meningen med at dyrke deres sport, og de mister sig selv. I mødet med præstationskulturen indstiller nogle karrieren, før den overhovedet er kommet i gang, mens andre præsterer ringere og ringere, fordi deres flamme ikke længere brænder rent. Nogle bliver sat af holdet, fordi de bliver opfattet som arrogante, fordi de ikke motiveres af de målsætninger, de mødes med. Alt i alt er der risiko for et ødelæggende talenttab, hvis man ikke forstår, hvad disse atleter er drevet af, og hvordan de skal ledes.Talent tabes dog ikke kun i sportens verden. Det tabes også i erhvervslivet og i skolesystemet og andre steder, hvor den målstyrede præstationskultur dominerer. Målstyring motiverer nogle, men langt fra alle, og den motiverer slet ikke originalerne og de kreative og innovative talenter. Bogens casestudie af elitesport skal derfor illustrere et større talenttab: Det talenttab, vi som samfund ikke har råd til og derfor er forpligtet til at forhindre. Forfatterne viser gennem interviews med atleterne og arketypeanalyser, hvor store forskelle der er i, hvad der motiverer den enkelte atlet til store præstationerDeltagerne i bogen er Mikkel Kessler (boksning), Rikke Møller Pedersen (svømning), Frederik Løchte Nielsen (tennis), Pierre-Emile Højbjerg (fodbold), Rasmus Henning (triatlon), Sara Slott (hækkeløb), Rene Holten Poulsen (kajak), William Kvist (fodbold), Lisbeth Seierskilde (dressurridning), Michael Maze (bordtennis).

  • Spar 17%
    - Ungdomserindringer
    af Michael Falch
    73,95 kr.

    Michael Falch spoler ved hjælp af gamle dagbøger og hundredevis af gemte breve tilbage til sin ungdomstid i grænsebyen Tønder. Han inviterer åbenhjertigt inden for i teenageværelsets kombination af lyst- og tugthus, vi hører om kæresterne og den første erotik, om venskabet med den uvorne præstesøn, om forældrenes misbrug og hjerteskærende kriser, og vi hører ikke mindst om den svære relation til faren. I samme bevægelse skildrer han Tønder som et mentalt landskab og illustrerer, hvordan 70’ernes oprørske ungdomsdrømme prægede tilværelsen i en fjern provins.

  • af Puk Damsgård
    148,95 kr.

    Puk Damsgård har flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold. Den ni måneder lange offensiv mod terrororganisationen Islamisk Stat var den mest omfattende militæroperation i landet, siden den amerikansk-ledede invasion i 2003 – og foregik i den største by, IS nogensinde har kontrolleret. I Den sorte kat i Mosul fortæller hun en række gribende menneskehistorier fra et land, hvor borgerkrig, militser og terrorgrupper siden den amerikansk ledede invasion i 2003 og senere Irak-krigen har sat dagsordenen for millioner af irakere. De seneste år har de forsøgt at opretholde en form for hverdag under terrororganisationen Islamisk Stats kontrol. Med en nærværende og personlig stemme sætter hun ord på, hvad der sker med et land, hvor alle sjæle er til salg i en konstant overlevelseskamp. Hvor tillid bliver ædt op af korruption og krig. Men hun skildrer også de usynlige hverdagsrevolutioner og de mennesker, der søger lyset snarere end løber efter døden. Over en længere periode har Puk Damsgård opholdt sig med en gruppe irakiske soldater for at komme helt ind bag krigens facade. I bogen portrætterer hun blandt andet en ung mands rejse fra tiden efter invasionen, hvor han mistede sine venner i et selvmordsbombeangreb, til den dag han selv tager hævn over fjenden. Hun beskriver en families skæbne under IS herredømme i Mosul og en kunstners fund af en hemmelig violin mellem pistoler og militæruniformer i IS-basaren. Og så jagter hun en sort huskat i Mosuls murbrokker. Endelig tråder Puk Damsgård sin egen historie med Irak, der går langt tilbage. Hun var kun 24 år gammel, da hun i 2003 besøgte Bagdad for første gang og landede midt i en konflikt, der fik betydning for hendes ønske om at dække Mellemøsten. Den sorte kat i Mosul er en fortælling fuld af overraskelser, modsætninger – og mest af alt et vidnesbyrd om menneskets kraft. Om forfatteren Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), samt bestsellerne Hvor solen græder (2014) og Ser du månen, Daniel (2015). For sidstnævnte modtog hun blandt andet dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015 samt Dansk Institut mod Torturs Dignity pris 2016. Hun har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris 2015. Ser du månen, Daniel er indtil solgt til 18 lande og er udkommet i blandt andet USA, Sverige, Japan og Holland.

  • - Fire år i Bandidos
    af Peter Graae
    133,95 kr.

    René Vestergaard var 44, weekendfar og slagter på attende år, da han søgte ind i Bandidos for at finde meningen med sit liv. Han sagde sit gode job op, meldte sig ind i en støttegruppe til rockerklubben Bandidos, og gennem fire år lærte han alt om organiseret kriminalitet på Sydsjælland og Lolland-Falster. Han deltog i røverier, indbrud, narkokriminalitet, hævnaktioner, voldelige konflikter og våbenkriminalitet. Han viste sit værd, blev prøvemedlem og rykkede ind i inderkredsen omkring nogle af de mest magtfulde personer i Bandidos.Han fik domme, og han tog dem for klubben, uden at tøve. Men han forblev rocker på nederste trin. Skuffet over livet som Bandidos-rocker kastede René Vestergaard en sommermorgen i 2014 sin pistol i vandet fra Frederik d. 9’s Bro i Nykøbing Falster og stak af. Da Bandidos efterfølgende opsøgte hans familie, besluttede han sig for at fortælle alt til politiet.BAD COMPANY er en grotesk krimidokumentar om en mand, hans midtvejskrise og rockerklubben Bandidos’ danske gren. Med udgangspunkt i en unik insiderberetning, talrige kilder og retsbøger fra stribevis af kriminalsager tegner journalist Peter Graae et upoleret portræt af verdens næststørste rockerklub, der gennem mere end tre årtier har opereret i Danmark, samlet under parolen »Bad Company«.

  • Spar 17%
    - Fortællingen om en familie
    af Camilla Stockmann & Janus Køster-Rasmussen
    73,95 kr.

    Pia fra Vestamager er 16 år, da hun i 1978 bliver kærester med det kriminelle bandemedlem Makrel. To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret sammen: Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge. Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels. Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret. BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.

  • af – Diverse
    46,95 kr.

    Københavns Vestegns Politi modtog fredag d. 10. januar 2014 kl. 14.19 en anmeldelse om en savnet person, 28-årige Niklas, der var selvstændig tømrer, som boede i Karlslunde sammen med sin kæreste Lotte og to børn. Familien havde ikke haft kontakt til Niklas siden onsdag d. 8. januar 2014 om aftenen, hvor Niklas havde sendt sin kæreste Lotte en SMS, hvori han meddelte, at han kom sent hjem. Niklas var aldrig kommet hjem. Han havde aldrig før været væk hjemmefra i længere tid, og han sendte altid en morgen-SMS til kæresten, når de ikke var sammen om morgenen. Niklas' kæreste Lotte havde derfor allerede om morgenen efter den 9. januar forsøgt at anmelde Niklas savnet, men var blevet afvist af politiet, idet der var tale om en voksen mand, som endnu ikke havde været savnet i 1 døgn. Familien vidste, at Niklas den 8. januar 2014 om aftenen havde været på besøg hos en arbejdskollega, 29-årige Tim, som også var selvstændig tømrer og boede i en 2. sals lejlighed på Lyngby Hovedgade i Lyngby.Navne i artiklen er anonymiserede.

  • af Hella Joof
    185,95 kr.

    Hella Joof puster nyt liv i de gamle fortællinger fra Bibelen, når hun fortolker og digter og trækker paralleller til i dag. Undervejs kommer hun dejlig vidt omkring emner som armhulehår, omskæring, overspringshandlinger, gamle mænd med unge kvinder, stening, ekstremsport, ligestilling, sex, hvordan badminton opstod osv.? "Båven om Gud" er Hella Joofs charmerende fortælling om, hvordan det hele begyndte. Gud, som er en sød gammel mand med hentehår, savner kærlighed i en grad, der fører til Big Bang og skabelsen. Han skaber verden, som vi ikke længere kender den, og han skaber Adam og Eva og dermed hele menneskeheden. Da Adam og Eva spiser af æblet og efterfølgende som selvpålagt straf beslutter at forlade Paradiset, er han nødt til at sætte dem fri. Og så begynder balladen, for så er det ikke længere Gud, der laver reglerne. Med fortvivlelse iagttager Gud, hvordan menneskene forvalter den frie vilje og gang på gang gør sig selv og hinanden ondt. Det er, som om de har glemt, at kærlighed er det vigtigste af alt, og ondskab blot et råb om - kærlighed.?

  • Spar 13%
    - Mit autodidakte liv
    af Troels Kløvedal
    123,95 kr.

    Man kunne kalde denne bog et livstestamente: Troels Kløvedal skriver om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om skønne kvinder, hvoraf han fik børn med fire, om dem og om børnebørn; om sit arbejde på teatre og andre steder i København, om årene i kollektivet Maos Lyst, om sine venner og veninder både der og andre steder, om hofballer og dannebrogsorden, og han skriver selvfølgelig om Nordkaperen, om, hvordan han ad mange omveje fandt skibet og købte det, han skriver om sine rejser jorden rundt, om dem, der var om bord – der er mange vidt forskellige skæbner, og Kløvedal har spillet en rolle i hver og en. Bogen er skrevet i lyset af den livstruende sygdom, der ramte Troels Kløvedal for et par år siden. Den er et vidnesbyrd om et levet liv, den lyser af taknemlighed over den rige og mangfoldige tilværelse, der blev ham til del: Der er ikke en gnist af bitterhed eller vrede over sygdom og svækkelse, kun glæde over livet, over kvinderne, over rejselivet, litteraturen, over verdens mangfoldighed, over alle hans smukke morgener på jorden.

  • af Leonora Christina Skov
    133,95 kr.

    Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst endelig over. Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden. Leonora Christina Skov (f. 1976) har senest udgivet den anmelderroste, autofiktive bestseller Den, der lever stille, som beskriver Leonoras opvækst og et barns higen efter forældrenes kærlighed og anerkendelse. Tidligere har Leonora skrevet romanerne: Hvor intet bryder vinden, Førsteelskeren, Silhuet af en synder, Champagnepigen og Rygsvømmeren. Hendes forfatterskab er oversat til tysk, hollandsk, tjekkisk, norsk og spansk. Hun er litteraturanmelder ved Weekendavisen, mag.art. i litteraturvidenskab og har modtaget Kunstfondens treårige arbejdslegat. Leonora Christina Skov blev i 2019 tildelt boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær, blandt andet for sin roman Den, der lever stille. Leonora har en populær Instagram-profil, hvor hun deler tanker og fotos fra sit forfatterskab.

  • af Stéphanie Surrugue
    73,95 kr.

    Enegænger - portræt af en prins af Stephanie Surrugue er den anmelderroste biografi om H.K.H. Prins Henrik fra 2010. I Enegænger beskriver Stéphanie Surrugue diplomaten og verdensborgeren fra Frankrig, der kom til landet for at gifte sig med tronfølgeren af Danmark for mere end 50 år siden.Bogen blev til i et tæt samarbejde med Prins Henrik selv, og dermed gav Stéphanie Surrugue med bogen i 2010 danskerne et nuanceret, ærligt og kærligt portræt af dronningens mand med den gådefulde skæbne for første gang, mens hun samtidig belyste spørgsmålet: Hvordan var livet som prins af Danmark? I Enegænger kan du læse om Prins Henriks originalitet, hans store kærlighed til familien, forholdene til kulturmøderne med danskerne samt hans insisteren på og samtidig hans enestående evne til at være sig selv både i sin officielle rolle og som medlem af den kongelige familie i Danmark. Stéphanie Surrugue (f.1977) er bedst kendt som DRs internationale korrespondent i Paris. Hun blev uddannet journalist ved Roskilde Universitetscenter, og hun har tidligere arbejdet som journalist på Politiken. Stéphanie Surrugue skrev i 2005  bogen Det store bogtyveri sammen med Lea Korsgaard. I 2015 udgav hun bogen om den daværende amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, med titlen Ambassadøren, mens denne biografi om H.K.H. Prins Henrik Enegænger - portræt af en prins udkom for første gang i 2010.

  • af Pelle Hvenegaard
    133,95 kr.

    "Kære Zoe Ukhona" er en fantastisk fortælling om hvor lykken og meningen med livet ligger, når man har været igennem en følelsesmæssig rutsjetur. Pelle Hvenegaard er på blind date med Caroline en smuk dansk sommeraften. En date som faktisk var tæt på at blive aflyst, men hvor noget som ligner skæbnen alligevel lader daten finde sted. Pelle Hvenegaard ved med det samme at Caroline - HUN skal være mor til hans børn!En stormende forelskelse gør det til en selvfølge, at de to skal stifte og skabe en familie sammen. Men som for flere og flere par - kom denne familie ikke så let endda. De var ufrivilligt barnløse! Efter flere mislykkedes fertilitetsforsøg, tager Pelle og Caroline beslutningen om at adoptere - en beslutning som skulle føre dem videre på den følelsesmæssige rutsjetur. Pelle Hvenegaard beskriver i bogen, på den mest ærlige, komiske, sørgelige og hjertevarme måde, hvordan han og hans kone skal igennem et adoptionshelvede, inden de kan låse op for døren til deres hjem på Christianshavn, med deres lille datter Zoe Ukhona på armen. Vigtigst fortæller bogen om partnerskab og hvordan man tackler livet når det ikke går som planlagt, men også hvilken ubeskrivelig glæde og lykke det er, når meningen med livet viser sig - når man endelig bliver forældre. Pelle Hvenegaard blev som barn verdensberømt for sin rolle som Pelle i Billie Augusts film " Pelle Erobreren". Pelle Hvenegaard er udannet journalist og har gennem flere år arbejdet som en fast del af TV-branchen på flere forskellige TV-kanaler. 

  • af Thomas Korsgaard
    94,95 kr.

    ’En dag vil vi grine af det’ er endnu en fantastiske roman fra danske Thomas Korsgaard. Thomas Korsgaard tog både læsere og anmeldere med storm med sin spændende debutroman ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’. ’En dag vil vi grine af det’ af Thomas Korsgaard er en fortsættelse af den stærke og sørgmuntre fortælling om Tue.  Som vi bevidner i ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’, er Tue vokset op i et hjem, hvor børn bliver overladt til dem selv, og hvor de voksne ikke rigtig har overskuddet til at være forældre. Thomas Korsgaards fortælling beretter om ensomhed og om fysisk og psykisk vold som en del af hverdagen. Thomas Korsgaard formår på enestående vis at gøre sine bøger både lune og ikke-fordømmende, hvilket også er kendetegnende for  tonen i ’En dag vil vi grine af det’. Bogen er en karakteristik af det at være en del af en hårdt prøvet familie, og et liv hvor realiteterne sjældent lever op til intentionerne. ’En dag vil vi grine af det’ stiller spørgsmål ved, hvad sker der med en familie, der altid har været i underskud, når de pludselig kommer til penge, og som endelig kan få alt det, som de altid har drømt om. Betyder pengene nu, at alt langt om længe vil blive godt i hjemmet for enden af den lange grusvej lidt uden for Skive? Tues mor har fået en arbejdsskade, og hun har derfor fået en stor erstatning. Derfor skal alt nu blive godt. Men er det virkelig penge, der skal til, for at familien kan ryste sig fri af den følelse af opløsning og rod, der hidtil sat sit præg på deres dagligdag? Og hvad sker der egentlig, når Tue ikke længere er et barn – men derimod en ung voksen, der opdager, at der er en helt anden verden uden for hjemmet, der ligger for enden af grusvejen?’En dag vil vi grine af det’ af Thomas Korsgaard er en den perfekte opfølgning til hans fænomenale debut debutroman ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’. 

  • af Steffen Jacobsen
    64,91 kr.

    Mange års frustrationer over den udvikling det offentlige sundhedsvæsen har gennemgået, blev fundamentet for overlæge i ortopædkirurgi, Steffen Jacobsens erindringsbog “Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen”. Gennem selvoplevede anekdoter serverer overlægen et morsomt og til tider tragikomisk indblik i et sundhedsvæsen, der beskæftiger sig mere med regneark end med dets patienter.Det er tydeligt at mærke, at Steffen Jacobsen er en erfaren samfundsdebattør, og den debatterende forfatter og erfarne læge lægger ikke fingre imellem, når han leverer sin knivskarpe analyse af de danske sygehuse. Bogen er ikke bare god underholdning, den er fyldt med tankevækkende beretninger om et system, vi selv er med til at fastholde, og den kan klassificeres som vaskeægte samfundssatire.

  • Spar 17%
    - Livet i skovene
    af Henry David Thoreau
    44,73 kr.

  • af Knud Romer
    139,95 kr.

    I Kort over Paradis bliver læseren mindet om, hvorfor Knud Romer var på alles læber, da han skrev “Den der blinker er bange for døden”. Vi er tilbage i forfatterens barndomsmiljø på Falster, hvor vi langsomt forberedes på en deroute og det totale forfald. I smukke vendinger og poetisk billedsprog, tager Knud Romer sin læser med på en rejse gennem 70’ernes solidaritet, 80’ernes kynisme og 90’ernes reklametid med flygtige drømme og livet i overhalingsbanen. Bogen bliver kaldt en omvendt dannelsesroman og med sin sproglige udsøgthed sikrer Knud Romer endnu en gang, at hans læser rejser med ham lige lukt ned i helvede.

  • af Mich Vraa
    120,95 kr.

    Mich Vraa tog sine læsere med storm med første bind i Dansk Vestindien-trilogien HAABET, hvori vi blandt andet fulgte de tragiske skæbner og barske vilkår for slaverne under kolonitiden. Året efter fulgte PETERS KÆRLIGHED, som særligt fortæller historien om generalguvernør Peter von Scholtens mærkværdige liv. Nu er forfatteren klar med FAITH, fortællingen om den unge fotograf Faith Netlock fra Charlotte Amalie. Faith er bosat  i Charlotte Amalie mens overdragelsen af De Vestindiske Øer finder sted. Hun overværer overdragelsen af dem fra Danmark til USA med meget blandede følelser. Hun har nemlig aldrig følt, at hun var dansker, med hun ved samtidig også, at hun aldrig vil blive amerikaner. Faith er arving til Solitude-plantagen, men magtskiftet skal vise sig at få meget voldsomme konsekvenser for den unge kvinde. FAITH er beretningen om Danmarks koloni i Vestindien og tabet af samme, men endnu mere er det en intens fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien.

  • Spar 17%
    - Erindringer om en barndom og opvækst
    af Troels Kløvedal
    44,73 kr.

  • af Stine Bolther & Jens Møller Jensen
    133,95 kr.

    Jens Møller Jensen har oplevet mørke sider af vores samfund. Ubådssagen, skuddramaet på Christiania, hvor blandt andre to betjente blev ramt, og terrorangrebene i København ved Krudttønden og den jødiske synagoge er nogle af de forbrydelser, drabschefen i Københavns Politi har stået i spidsen for at opklare. Han fortæller her detaljeret om en række af sine største sager, giver et unikt indblik i arbejdet med efterforskningen og beskriver de svære overvejelser og afgørende valg, han må træffe undervejs. Med stor åbenhed fortæller den garvede efterforsker også om, hvordan han tackler tanker og følelser i jagten på gerningsmændene.

  • af Henrik Qvortrup & Lars Trier Mogensen
    133,95 kr.

    Du kender formentlig allerede Henrik Qvortrup, som den skarpe politiske kommentator i TV. Nu er han klar med bogen "Statsminister for enhver pris", hvor han inviterer sin læser med bag kulisserne i Lars Løkke Rasmussens regering og deres allerhelligste rum. Henrik Qvortrup har haft samtaler med magtens elite og gennem disse samtaler tilbyder han et helt unikt indblik i magtkampe, spin og politisk drama. Hvad foregår der egentlig inde bag magtelitens vægge? Hvordan står det til i toppen af dansk politik? Og kan man egentlig undgå at give køb på sig selv og sine holdninger, når man gerne vil nå til tops på Christiansborg? Alt dette giver Henrik Qvortrup forskellige perspektiver på i sin kritiske skildring Danmarks regering.

  • - Mit første år som uperfekt mor
    af Julie Ugleholdt
    128,95 kr.

    Da Julie blev mor oplevede hun på egen krop, hvor vanskeligt det er at leve op til egne og omverdenens forventninger til, hvad moderrollen indebærer. Meget er på spil, du skal føle det rigtige, du skal gøre det rigtige og du skal vise omverdenen, hvor lykkelig du er. I Projekt Baby gør Julie op med de rosenrøde, romantiske tanker om moderskabet. Bogen er en personlig fortælling, som går tæt ind på livet og Julie leverer sine oplevelser ærligt og uden filter. Siden bogens udgivelse har Julies brud med det tabu, der følger med den uperfekte moderrolle, medvirket til mediernes interesse, og du vil måske kunne genkende hende fra diverse artikler og udsendelser, deriblandt Go' Morgen Danmark.

  • af Michelle Obama
    139,95 kr.

    I kender hende selvfølgelig allerede. Michelle Obama er en ganske særlig kvinde. Hun blev elsket for sin rolle som USAs førstedame, hvor hun viste, hvordan en præsidents hustru kan være med til at forandre verden. Det var fra denne position, den inspirerende kvinde etablerede sig som intelligent og passioneret fortaler for kvinder og piger – ikke blot i USA, men også i hele verden. Hun stod ved sin mands side gennem USAs krisetider, og hun formåede at bevare begge ben på jorden og hjertet på rette sted. Som det hele menneske, hun er, har hun vist verden sine dansetrin, sit sangtalent og sin humor, som er blevet udfoldet i samspil med journalister fra diverse tv-shows. I MIN HISTORIE inviterer hun læseren helt ind og byder på erindringer og betragtninger fra livet før Det Hvide Hus. Hun fortæller om sin barndom, om livet som karrierekvinde og om at finde balancen mellem moderskab og arbejde. Hendes fortælling leveres med den ærlighed og humor, der kendetegner den forbilledlige kvinde.