De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Lydbøger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Biografier
  • - I sikkerhedens tjeneste
    af Søren Flott & Asbjørn Thyssen Hansen
    188,95 kr.

  • - Mit liv i Hells Angels – fra broderskab til eksil
    af George Christie
    128,95 kr.

    George Christie er den længst siddende præsident i Hells Angels’ historie. Han var rockerverdenens førende fredsmægler og nummer to i Hells Angels’ internationale hierarki, kun overgået af klubgrundlæggeren og veteranen over dem alle, Sonny Barger. Men i 2010 blev gammelt venskab til fjendskab. George Christie smed rygmærket, som han havde båret i mere end 40 år, og Hells Angels svarede igen. Status: out bad, no contact – forvist til den sorte liste af de tidligere brødre.I sin biografi fortæller George Christie om sit dramatiske liv som outlaw biker i Amerika. Om kampene mod rivaliserende 1%-klubber, de indre magtkampe i Hells Angels og den evige kamp mod politiet. Og om hvordan man slipper ud af miljøet med både livet og æren i behold.Bogen er forsynet med en introduktion af Carsten Norton, journalist og forfatter til ”Engle dør aldrig” om Hells Angels i Danmark.

  • af Christian Henriksen
    268,95 kr.

    8240 Vejlby er et portræt af en by og de mennesker, der bor der. Det er et konkret sted nord for Aarhus med virkelige mennesker og skæbner, men det er også et sted og et persongalleri, som mange andre vil kunne genkende.I en række korte tekster foldes forstadsdanmark ud med hjælp fra Tosse-Tove, slagter Frislev, Karl Jørgensen, Sjørups Bageri, Tanken og Landbrugets EDB Central.Fortællingerne handler om at se og om at huske, så stedet og menneskene bliver levende - lige nu.8240 Vejlby er fortalt af Christian Henriksen og fotograferet af Søren Andersen.

  • - dansk underholdnings skandaler, tragedier og mysterier
    af Jakob Steen Olsen
    178,95 kr.

    Historier om hurtig berømmelse – og fald. Om pyromani, sladder, forræderi, selvmord, druk, bortførelser, narkomani, dødsulykker, knuste hjerter og bristede drømme. Pige træd varsomt er en fabelagtig og skæbnesvanger tidsrejse igennem vores danske underholdningsbranche. I 50 kapitler bevæger vi os ind i skyggerne, om på bagsiden af facaderne, og fortæller både rystende og bevægende skæbnefortællinger om kendte og ukendte navne. Nogle ryddede forsiderne som tidens store skandaler. Andre fik de færreste nogensinde at høre, fordi de blev dysset ned. Pige, træd varsomt, thi scenen er skrå hedder det i en folkekær og køn melodi, men hvordan er det lige, den krast slutter? Alle de sorger, i verden, du ved, dem skal du møde, før tæppet går ned.Jakob Steen Olsen er teaterredaktør og kulturjournalist på Berlingske samt fast paneldeltager i den populære podcast Det, vi taler om. Sammen med Rikke Rottensten er han desuden forfatter bl.a. til biografier om Stig Lommer, Preben Kaas og Lisbet Dahl.

  • Spar 13%
    af Ditlev Tamm
    123,95 kr.

    D.T.’s fashionable veninde, P.F., dukker en dag op hos D.T. med en bunke tekster af og om François-Timoléon de Choisy, en fransk gejstlig fra Solkongens tid, som hun på sin bestemte måde opfordrer D.T., der ved meget om sprog og historie, til at kigge på. D.T. har god tid under coronapandemien, så han begynder, med P.F. evigt kommenterende på sidelinjen, at nørde Choisys liv – som mand og som kvinde, for Choisy var crossdresser og måske noget i retning af gender fluid.SKABT SOM MAND OG KVINDE er historien om D.T., P.F. og den lille Choisy, der blev klædt som en pige af sin mor og voksede op ved Solkongens hof, og som flere gange i løbet af sit voksenliv forsvandt for så at dukke op i elegant kvindeskikkelse – hvad han blandt andet brugte til at orkestrere intriger og affærer, men også bare gjorde for sin egen fornøjelses skyld. Bogen er en moderne refleksion over en tradition for at klæde sig som det modsatte køn, der altså er ældre end man måske skulle tro, og over det maskuline og det feminine og det pirrende i at glide imellem de to poler.

  • Spar 17%
    af Karen Blixen
    44,73 kr.

    I dag kan det måske virke en smule gammeldags at have et motto. Men sådan var det ikke for den store danske forfatterinde Karen Blixen, der havde hele fire mottoer, som vejledte og hjalp hende gennem livet. Selv forklarede hun, at mottoerne hjalp hende med at finde en retning i tilværelsen og forløse de evner og kræfter, der boede i hende. Og af samme grund så hun også mottoet som magisk for den, det tilhørte.  Mit livs mottoer og andre essays er Blixens tale om mottoer til Det amerikanske akademi i 1959 og andre gode essays fra forfatterindes hånd. Bogen udkommer i en smuk indbundet gavebogsudgave med nyt forord af Margrethe Vestager.

  • - hverdagstanker fra en coronatid
    af Pelle Hvenegaard
    128,95 kr.

    I marts 2020 går Pelle Hvenegaard i gang med et simpelt, men også lettere uoverskueligt projekt: at skrive 1 digt hver aften i 100 dage, ud fra de følelser, tanker og oplevelser, der måtte presse sig på. Skæbnen vil, at corona-epidemien 10 dage inde i eksperimentet lukker Danmark ned. Dermed kommer Pelle til at sætte ord på hverdagen under en af danmarkshistoriens største kriser. Pelle skriver om det helt nære. Der, hvor humøret går i sort, når al indtægt pludselig forsvinder, og kroppen svulmer op, når der trøstespises. Der, hvor ”skal vi lege” synes at være hans 4-årige datters eneste ordforråd, nu hvor børnehaven er lukket, og farmor er gået i coronaskjul. Men også der, hvor kærligheden blomstrer, når den lille rødmende er forelsket i William fra MGP - og der hvor mørket forsvinder, og meningen findes, når han leger eller lægger sig i ske med sin datter.Han digter om livet udenfor, hvor der er fællessang og jazz i gården, og hvor man pludselig kan sove en lørdag nat, fordi byen er død og stille. Og om at drages mod naturen, hvor fuglene ikke har opdaget, at der er krise, og stadig synger livgivende videre. Han kigger også ud i verden, ud på de ting, der sætter det hele i perspektiv. Han sender tanker til sine venners børn på Mallorca, der ikke er uden for en dør i seks uger, og videre ned til de syriske flygtninge, der ville ønske, at corona var deres største problem i livet. Og selvom epidemien ikke er så dødelig herhjemme, må Pelle alligevel forholde sig til døden i løbet af de 100 dage. Både Max von Sydow, Yahya Hassan og George Floyd dør og får hver et digt med på vejen, og Pelle står i et dilemma, da han opdager, at han skylder penge til en mand, der nu er død. Pelles digtning er direkte, og hans digte er lette at læse. Han kommer vidt omkring, og bogen er for dem, der gerne vil have et humoristisk, rørende og tankevækkende tilbageblik på en tid, hvor vi alle nok må spørge: hvad fanden skete der lige dér?!"Et stykke Danmarkshistorie!" - Abdel Aziz Mahmoud, Go' Aften Live"Rå. Brutale. Tankevækkende. Ærlige. Rammende. ... Det er en digtsamling, som giver smil på læben, giver en klump i halsen, efterlader dig blæst bagover af følelser" - Julies Bogblog ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5"Pelle kan virkelig et eller andet med ord, og jeg må - lidt halvforbavset - konstatere, at jeg blev fuldstændig fanget af hans digtning og at det ene digt tog det andet" - Dinasbooks ⭐⭐⭐⭐ 4/5"Digte rører mig ofte, men jeg græder sjældent af dem. Men det gjorde jeg denne gang. Jeg græd, jeg grinede, jeg smilede, jeg undredes og jeg blev vred. Og jeg nød rejsen!" - Bogdoktor ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5"Jeg håber mange vil give denne digtsamling en chance, selv hvis de ikke tror, at digte er noget for dem, måske især lige derfor." - The bookchatter ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5"100 dage 100 digte er en øjenåbner. Den skildrer ikke bare danskernes hverdag under Covid-19-tiden. Nej, den sætter hele den gennemsnitlige danskers liv i perspektiv." - Fabulouslybooks ⭐⭐⭐⭐ 4/5"Digtene minder os om, at livet skal leves, og vi skal få det bedste ud af hver dag. Det er en stærk pointe, og den leveres med omsorg og alvor." - Xenias Bogblog ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5

  • Spar 13%
    - 12 drabsdømte om at have slået ihjel og om straf, skyld, soning og tilgivelse
    af Thomas Thurah
    123,95 kr.

    Hvad tænker et menneske, som har taget et andet menneskes liv – om sit offer, om offerets efterladte, om straffens retfærdighed og om udsigten til at sone sin skyld og finde tilgivelse? I bogen SKYLDIG I DRAB fortæller 12 drabsdømte om at have slået ihjel og om at leve med drabet. De drabsdømte, som læseren møder i bogen, afsoner alle lange fængselsstraffe, fra ti år til forvaring og livstid, i Herstedvester Fængsel. Drabene, de er dømt for, repræsenterer tre af de mest almindelige drabstyper i Danmark: drab på nærtstående, drab begået i forbindelse med vold samt seksuelt betinget drab.SKYLDIG I DRAB følger de 12, fra de begik drabet, over mentalundersøgelsen og tiden i arrest til retssag, domfældelse og afsoning. Bogen fortæller de drabsdømtes historie, i deres perspektiv og med deres ord. Om sorg og skam. Om troen på Gud og om fortvivlelse. Om at have mareridt om drabet og om i fantasien at tale med den dræbte. Om at føle sorg over tabet af et menneske, man selv har slået ihjel. Om tomhed og glæde ved livet. Om en mulig og en umulig tilgivelse.

  • Spar 17%
    - Ogsaa indeholdende hans Fodreise fra Nyhavn til Amalienborg med kort Ophold ved Magasin du Nord i Aaret 2020
    af Harald Voetmann
    73,95 kr.

    “Den Fidus er der dog ved Galskaben, at Galskab holde man sin Afstand til! I Quarantaine-Dage burde alle lege Gale.”I Aaret 2020 er H.C. Andersen som alle i Kongeriget gaaet i Quarantaine, men paa sit Kammer i Nyhavn savner han saavel Adsprædelse som aldehaande Fornødenheder. Han holder Aanden rank ved at gjøre Papirèsclip til Prindserne og Prindsesserne, men en dag bliver hans Trang til at se Verden ham for stor, og han beslutter at gaae til Amalienborg og bede om Audiens.I H.C. Andersens Quarantaine-Dagbog faar Danmark sin høiest elskede Digtersøn tilbage for en kort Bemærkning i Nødens Stund.

  • Spar 12%
    - Erindringer i det 21. århundrede
    af Madeleine Albright
    248,95 kr.

    Da Madeleine Albright i 2001 forlod jobbet som USA’s første kvindelige udenrigsminister, spurgte journalister hende om, hvordan hun gerne ville huskes. Hendes svar lød: ”Jeg vil ikke huskes. Jeg er her stadig og har meget mere, jeg gerne vil udrette. Selv om det lyder svært, ønsker jeg at hvert nyt kapitel i mit liv bliver endnu mere interessant end det sidste.”På det tidspunkt overvejede eks-udenrigsministerAlbright sine muligheder: Hun kunne skrive, undervise, rejse, holde taler, starte en forretning, kæmpe for demokrati, hjælpe med at styrke kvinder, lave kampagner for politiske kandidater – og bruge mere tid med sine børnebørn. Hun besluttede at gøre det hele. I næsten 20 år har hun været i konstant bevægelse, mens hun har navigeret i en halv snes forskellige professioner og været op at toppes med præsidenter og statsministre. Hun har på samme tid været pioner og givet stemme til millioner, der længes efter respekt, uanset køn, baggrund og alder.

  • Spar 13%
    - Fremtiden ligger for dine fødder
    af Antoine Griezmann
    118,95 kr.

    "Gør dit liv til en drøm og din drøm til virkelighed. "Citat fra Den lille prins af Saint-Exupery, tatoveret på armen af ​​Antoine GriezmannMange af Tony Grizis holdkammerater er allerede blevet rekrutteret af træningsklubber for at blive professionelle fodboldspillere, men der er ikke nogen klub, der vil have Tony. Ikke fordi, han ikke er dygtig – men fordi, han er så lille af sin alder. Tony er frustreret, men han er fast besluttet på at nå sit mål! Med hjælp fra sin familie og sine venner sætter han alt ind på at opfylde fodbolddrømmen. GOAL-serien er fortalt af den verdensberømte fodboldspiller Antoine Griezmanns og inspireret af hans egen barndom. Han beskriver med masser af humor og sans for spænding og den gode historie, hvordan vejen mod stjernerne har været fuld af bump, men også de vildeste sejre, de tætteste venskaber og ikke mindst en altoverskyggende passion for fodbold.

  • Spar 13%
    - Mit liv med brud og kampe
    af Michael Holbek & Tine Aurvig-Huggenberger
    123,95 kr.

    ”Tine har evnen, men ikke viljen.” Sådan lød skudsmålet i Tine Aurvig-Huggenbergers karakterbog. Et udsagn, hun gennem hele livet har sat sig for at bevise, de tog fejl i. VILJEN ER ALT er en bog om at rejse sig fra det værst tænkelige udgangspunkt. Fra en barndom fuld af vold og svigt, over Tvind og på egne ben som 16-årig, og en opstigning fra pædagogmedhjælper til de inderste cirkler af velfærdssamfundets magtrum. Det er også historien om at være kvinde i en verden af mænd. Det var ved Tines spisebord, at Helle Thorning Schmidt blev kørt i stilling som ny partiformand for Socialdemokratiet. En sjælden og hudløs skildring af en hård livsrejse med magtkampe, drømme, skuffelser, sejre og ikke mindst et smittende blik på den styrke, der ligger i at skabe sit eget liv. Pressen skrev: »Bringer læseren tæt på et imponerende stærkt, men også følsomt menneske. Det fungerer godt.« ***** – Nordjyske Stiftstidende

  • af Sebastian Bune
    94,95 kr.

    Jonathan vokser op i 90?ernes Danmark sammen med sin mor, den afroamerikanske stedfar Leon og halvbroren James. Den udadtil charmerende, men indadtil ekstremt lunefulde Leon ernærer sig som skopudser. Han er skiftevis ekstatisk og voldelig, og familiens trivsel følger hans op- og nedture. Jonathans mor er mere optaget af New Age-religion end af realiteterne, og Jonathan kæmper en kamp for at holde sammen på det hele. Den usædvanlige familie mødes af omverdenen med fordomme og berøringsangst. Vi følger Jonathan og hans familie gennem flytninger, skadestuebesøg, krisecentre og retssager. Samtidig fortælles der også om de gode øjeblikke, oaserne af tryghed; om at sidde bag på morens cykel under en rolig stjernehimmel, film og pizza, musik og basketball og ikke mindst om Jonathans kærlighed til lillebroren James. Sebastian Bunes debutroman giver et følsomt indblik i hverdagen hos en udsat familie og skildrer, hvordan en dreng mod alle odds udvikler sig til at blive et selvstændigt menneske, der tager ansvar for sit eget liv.

  • - - og andre noveller
    af Virginia Woolf
    94,95 kr.

    Forbavsende lidt kritisk opmærksomhed er gennem tiden blevet rettet mod Virginia Woolfs noveller og kortere fortællinger. Den helt store plads i rampelyset er til gengæld blevet hendes romaner og essays til del. Ikke desto mindre spillede disse intense og mættede korte mesterværker på mange måder en væsentlig og perspektiverende rolle i Woolfs rigt varierede forfatterskab.Den engelske forfatter Virginia Woolf (1882-1941) blev i sin egen ret noget så sjældent som et sandt litterært fyrtårn. Hun evnede at tiltage sig den plads som skrivende individ, som ikke automatisk var en kvindelig forfatter forundt i før- og mellemkrigstidens England, og hun fik med sine verdensberømmede værker varig indflydelse på litteraturhistorien samt på kvinde- og kønsforskningen.Endnu i dag står Woolfs forfatterskab som et lysende eksempel på et af de første tiltag på impressionismens spæde stemme i britisk litteratur – og i nærværende bog kan danske læsere stifte bekendtskab med 19 af hendes noveller, der nu for første gang oversættes til dansk.FØRSTE DEL: Tidlig fortælling, 1906JOMFRU JOAN MARTYNS DAGBOG / The Journal of MistressJoan MartynANDEN DEL: 1917-1921MÆRKET PÅ VÆGGEN / The Mark on the WallKEW GARDENS / Kew GardensFASTE GENSTANDE / Solid ObjectsET HJEMSØGT HUS / A Haunted HouseMANDAG ELLER TIRSDAG / Monday or TuesdaySTRYGEKVARTETTEN / The String QuartetTREDJE DEL: 1922-1925MRS. DALLOWAY I BOND STREET / Mrs Dalloway in BondStreetSAMMEN OG HVER FOR SIG / Together and ApartMANDEN, DER ELSKEDE SIN EGEN SLAGS / The Man WhoLoved His KindEN ENKEL MELODI / A Simple MelodyFJERDE DEL: 1926-1941TILVÆRELSENS ØJEBLIKKE: ”SLATERS NÅLE HAR INGEN SPIDS”/ Moments of Being: ’Slater’s Pins Have No Points’DAMEN I SPEJLET: ET GENSKÆR / The Lady in theLooking-Glass: A ReflectionSØENS FASCINATION / The Fascination of the PoolPORTRÆTTER / PortraitsONKEL VANYA / Uncle VanyaARVEN / The LegacySYMBOLET / The SymbolBADESTEDET / The Watering Place

  • Spar 17%
    af Astrid Lindgren & Margareta Strömstedt
    73,95 kr.

    I anledning af Astrid Lindgrens 90-årsdag (i 1997) har Margareta Strömstedt samlet dette lille bind Astrid Lindgrens Klogebog, som næsten er blevet en levnedsbeskrivelse i miniatureudgave - med korte, karakteristiske udpluk af et langt livs forfatterskab og journalistik. Til trods for sit ringe format tegner Astrid Lindgrens Klogebog et levende billede af en enestående og elsket forfatter og en populær debattør, "en gennemklog og tilpas rapkæftet bondepige i sine bedste år".

  • af Helen MacDonald
    78,95 kr.

    Helen Macdonald har altid vidst, at hun ville være falkoner, når hun blev stor. Som barn lærte hun alt, hvad der var at lære om at træne falke og læste alle de bøger, hun kunne opstøve om emnet. Da Helen Macdonalds far pludselig dør, rammes hun af en lammende sorg. Hun bliver besat af tanken om at træne sin egen duehøg. På en øde kaj i Skotland køber hun Mabel og bringer hende med sig hjem til Cambridge. Hun fylder fryseren med mad til høgen, slukker for sin mobiltelefon og isolerer sig så fuldstændigt for at koncentrere sig om det tålmodighedskrævende og mærkværdige arbejde med at tæmme og træne et vildt dyr. H for høg er en bog om dyr og mennesker, om omsorg, fortvivlelse og forvirring - men også en forbløffende beretning om om arbejdet med at tæmme en af naturens mest uregerlige skabnigner. "En bog som tager vejret fra dig." - New York Times Book Review

  • Spar 17%
    - og andre historier om at beskrive virkeligheden
    af Peter Øvig Knudsen
    44,73 kr.

    Gennem femten år har Peter Øvig Knudsen skrevet bøger om nogle af de mest dramatiske og smertefulde begivenheder i nyere tids danmarkshistorie. På den ene side har han høstet anerkendelse og priser fra den brede offentlighed. På den anden side har bøgerne givet anledning til voldsom debat og kritik fra nogle af de involverede personer.I ”Nakkeskuddet - og andre historier om at beskrive virkeligheden” genopsøger Øvig Knudsen nogle af de alvorligste konflikter, han har haft med de levende kilder, og han fortæller om nogle af de kompromiser, han har måttet indgå i sit arbejde med at skrive sig op imod historien. Gennem disse historier giver Peter Øvig Knudsen et indblik i de overvejelser og udfordringer, der er forbundet med at fortælle virkeligheden. 

  • af Jørn Riel
    139,95 kr.

    SANGEN FOR LIVET er en samlet udgave af trilogien Heq, Arluk og Soré, og er en storslået grønlandsk slægtssaga fra de tidligste tider til i dag, hvor båndene i slægtsfølgen knyttes i et mylder af fortællinger gennem et årtusinde."En sang og hyldest til livet i en enkel og glad form. Et enestående stykke fortællekunst i moderne dansk litteratur."INFORMATION"Utrolig smuk og varm, halvt skrøne, halvt myte. Han er bare en gudbenådet fortæller."EKSTRA BLADETDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

  • af Winston Churchill
    139,95 kr.

    I "Mine unge år" deler Winston S. Churchill ud af sine ungdomserindringer, der bl.a. strækker sig over hans opvækst på Blenheim Palace, årene på kostskole og officersskolen Sandhurst, samt adskillige andre eventyrlige oplevelser i bl.a. Indien, Sudan of Sydafrika. "Mine unge år" er en spændende historisk bog, der med Churchill som forfatter, sikrer læseren en god oplevelse. Kunne du god tænke dig at vide, hvordan en af de største og mest markante skikkelser i det 20. århundrede, beretter om sin ungdom? Så er "Mine unge år" lige noget for dig. Winston S. Churchill var ikke kun politikker, men også forfatter, hvilket kan ses på kvaliteten af hans beretninger. I sin levetid udgav han hele 37 bøger og modtog endda, som den eneste britiske premiereminister nogensinde, Nobelprisen i litteratur i 1953. "Mine unge år" er blevet kaldt "Måske århundredets bedste bog" og det er der en grund til! Churchill´s beretninger er både tankevækkende og handlingsrige. De beretter om et ungt menneske med store drømme. De rummer budskaber som alle mennesker og alle tider, vil kunne forstå. "Mine unge år" giver læseren en indsigt i hvordan det hele begyndte og er en unik mulighed for at dyrke længere ned i historien. Kunne du tænke dig at vide, hvordan det tyvende århundredes største statsmand, blev formet? Så læs "Mine unge år", bliv underholdt af spændende beretninger og se om du kan finde ud af, hvad der gjorde Winston S. Churchill, til den mand vi kender i dag.

  • af Leif Davidsen
    95,95 kr.

    UTAHS BJERGE og andre historier udspiller sig i politiske og kulturelle brændpunkter rundt om i verden fra øst til vest: fra efterkrigstidens Danmark til Østeuropa efter murens fald, hvor kommunismen afløses af røverkapitalisme; fra Cambodjas Killing Fields og Malaysias multikulturelle samfund til bjergene i krigens Afghanistan – og i det billedskønne Utah, hvor katastrofen lurer i bjergenes skygge.Tolv dramatiske historier om mennesker, der i den globale landsby kastes ud i moralske dilemmaer og politiske konflikter, hvor deres valg og handlinger kan vise sig at få vidtrækkende og indimellem fatale konsekvenser. Fortiden er aldrig helt forbi …

  • Spar 13%
    - En ældre kvindes liv og bekendelser
    af Lise Ehlers
    123,95 kr.

    Poetisk, ærligt og råt skriver Lise Ehlers om at overleve sin mand og have mange år foran sig, hvor der skal skabes ny mening med livet.Som pensioneret neuropsykolog, sygeplejerske, familiemenneske og veninde kender Lise Ehlers livet, sindet og samfundet. Hun skriver til de mange, der i en uendelighed øser ud af deres omsorg til familien, imens egne længsler lever – i skyggen af andres behov.Løvfald er en hjertevarm og lun fortælling om at være en ældre kvinde, der bliver kørt i sænk af at pleje sin ægtefælle, og alligevel formår at genfinde livsappetitten.

  • Spar 18%
    af Gustav Valdemar Strange
    116,95 kr.

    Som barn ventede han på, at nogen skulle give ham noget at sørge over. Han fantaserede om at blive skilsmissebarn, at få offerets blege, men smukke glød. Det skete bare ikke. Nu er han voksen, hans far er lige død af kræft, og han havde troet, at sorgen ville virke forløsende. At den ville slå ham ud og fylde ham med smukke og stærke følelser. Men sorgen er ikke andet end en lille myg i øret, og i stedet trænger noget andet sig på: Hans mor er pludselig blevet sin egen.Gustav Valdemar Stranges forfatterdebut, "Til alle dem der vil forlade mig", er ballader om savn. Om at bære på en ulige familiehistorie, på en skam, der ikke er ens egen, og på lyster, der lever i det skjulte.

  • Spar 18%
    - En forfatters portræt af Sigrid Undset
    af Ida Jessen
    116,95 kr.

    Sigrid Undset ville være forfatter, ville forelske sig lidenskabeligt, ville have en stor familie, ville sit politiske engagement og sin tro, ville brænde sit lys i begge ender.Ida Jessen er dybt fascineret af den norske forfatter. Hun vil forstå, hvordan Sigrid Undset skabte sine bøger, der førte frem til Nobelprisen i 1928, og hvordan hun prøvede at forene liv og arbejde i en virkelighed, der både indeholdt seks børn, skilsmisse, stort hushold, samfundsmæssigt engagement og skrivning om natten.

  • af Carolyne Kaddu Rasmussen
    167,95 kr.

    En fortælling om at være mor, kvinde og en del af en større familiehistorie med både de lyse og mørke sider. Det handler om stærke kvinder, der bærer sig selv og en hel familie; om kvinder, der kører safari-rally og tager chancer, men også om kvinder, der må følge nogle normer, der ikke altid tilgodeser dem selv. På en rejse til sit hjemland Uganda udforsker Carolyne kvindernes historier i sin familie. Historier, som trækker røde tråde frem til hendes eget liv, og som hun giver videre til sine egne børn og børnebørn. For hvad er det, vores mødre betyder for os? Og hvad er det for en historie, de giver os med på vejen?

  • - Et liv med kunst, kærlighed og fortielser
    af Kristoffer Zøllner & Patricia Asbæk
    248,95 kr.

    "Skal åbnes ved min død" er Patricia Asbæks eventyrlige erindringer. En fortælling om et liv i bevægelse. Om fransk overklasse og danske 68’ere. Om kunstnere og kongelige. Om eventyr og overlevelse. Om skønhed og sandhed. Og om sent i livet at modtage et brev, der forandrer alt.Patricia Asbæk blev født i Casablanca i 1945. Hendes mor var korsikansk, hendes far dansk. Hun voksede op i Marokko, Frankrig, England og Danmark, hvor hun mødte sit livs kærlighed, Jacob Asbæk, uddannede sig, blev galleriejer, fik tre sønner og i godt fem årtier har været et kraftfuldt samlingspunkt – i sin familie og i kunstverdenen.

  • af Sigurd Barrett
    188,95 kr.

    Sigurd fortæller om Grundloven udkommer i anledning af Grund - lovens 175-års fødselsdag i 2024 og fortæller på vanlig humoristisk Sigurd-vis om demokrati, folkestyre, medbestemmelse og frihedstanker til både børn og voksne.I en tid, hvor demokratiet er under pres mange steder i verden, er Sigurds nye bog et tiltrængt lyspunkt, idet den beskriver demokratiets og folkestyrets væsen i et sprog, som alle kan forstå, og med skønne illustrationer af Jørgen Eivind Hansen.Med bogen følger der QR-koder og tekster til sange, ligesom der findes aktivitetsafsnit til hvert kapitel af Mette og Rasmus Welling. Sigurd kommer til at spille og fortælle om Grundloven og dens fejring i 2024 ved koncerter rundt om i hele landet. På den måde ligger Sigurd fortæller om Grundloven som en naturlig fortsættelse ovenpå Sigurds bestsellere om bl.a. Danmarkshistorien, Genforeningen og Kongerækken.Bogen er gennemillustreret og indeholder både trykte tekster og links til indspilninger af sangene, bl.a. Sigurds helt nye Grundlovssang ”Frit at tale”

  • af Jens Anton Bjørnager & Ahmed Samsam
    158,95 kr.

    I seks år sidder Ahmed Samsam fængslet med en dom som terrorist for Islamisk Stat. I virkeligheden har han været agent for de danske efterretningstjenester, der vil forebygge terrorangreb i Danmark. Anholdelsen af ham bliver begyndelsen på en af de største efterretningsskandaler i nyere tid. Ahmed Samsam fortæller for første gang den samlede historie om sit voldsomme liv og de opsigtsvækkende begivenheder til en af de journalister, der har fået sagen frem i offentligheden. Som bandekriminel finder Ahmed Samsam sit kald som kriger i Den Syriske Borgerkrig. Han tager til forældrenes hjemland for at bekæmpe en brutal diktator. En dag bliver han opsøgt af to mænd fra PET, og han indleder et samarbejde, som kommer til at koste ham dyrt.Samsam-sagen bliver en del af et spind af opsigtsvækkende sager, der blandt andet tæller fængslingen af den tidligere FE-chef Lars Findsen og sigtelserne mod en række efterretningsfolk og den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

  • af Anders Bo Rasmussen
    184,95 kr.

    I begyndelsen af 1870’erne var Louis Pio – Socialdemokratiets grundlægger – en så alvorlig torn i øjet på de danske myndigheder, at han blev arresteret og smidt i fængsel.Da Pio – på dødens rand – blev løsladt i 1875, begyndte han straks at planlægge socialistiske eksperimenter i Amerika. Bestukket af politiet tog Louis Pio flugten til Amerika to år senere og kastede sig ind i kampen for et mere retfærdigt samfund på den anden side af Atlanten. I tæt ved et årti var Pio en del af den amerikanske arbejderbevægelse og oplevede som arbejderleder, forfatter og journalist nogle af verdens største arbejderslag – og arbejderbevægelsens racemæssige spændinger – på tætteste hold.”Pio – Flugten til Amerika” er fortællingen om en ildsjæl og fantast, hvis kamp for retfærdighed fik en enorm betydning for både samtiden og eftertiden.Anders Bo Rasmussen (født 1978) er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet og forfatter til de anmelderroste bøger ”I krig for Lincoln” og ”Civil War Settlers” (vinder af DAHS Book Award). Han har i en årrække været redaktør på tidsskriftet ”American Studies in Scandinavia”, og hans bidrag til danske og internationale medier inkluderer The Washingtong Post, NDR, TV 2 og flere andre.

  • Spar 13%
    - Claus Hjort Frederiksen
    af Susanne Hegelund
    123,95 kr.

    Han er blevet kaldt problemknuser, landsforræder, grand old man, bulldog, psykologen fra Humlebæk, livvagten. Han har spillet en nøglerolle i dansk politik de sidste 25 år og står i dag anklaget i en af de mest spektakulære retssager i Danmarkshistorien.Forfatter og Christiansborg-journalist Susanne Hegelund fortæller her hele historien om Claus Hjort Frederiksen. Om retssagen, hvad der ligger bag, og hvad sagen har gjort ved ham. Om et liv i politik, først som Anders Fogh Rasmussens højre hånd, som Lars Løkke Rasmussens beskytter, som Venstres partisekretær og partistrateg, der ved at tegne et midterprojekt bragte Venstre til magten. Længe stod han i skyggen af andre, som en slags livvagt, men siden beklædte han flere ministerposter – senest forsvarsministerposten.Vi kommer tæt på mennesket Claus Hjort Frederiksen; barndommen på Frederiksberg og hustruen, Christina, som har spillet en kolossal rolle i Hjorts liv, men som i dag sidder dement på et plejehjem. Til familien hører også to sønner, der står ham meget nær, og to hunde, som sørger for, at Hjort kommer ud på sine daglige gåture ved Øresund.Han fortæller åbent om sit liv og sine stærke holdninger – til Venstres nuværende krise, til dem, der har forladt partiet, og til det nye samarbejde med den gamle ærkefjende.

  • Spar 13%
    - En kærlig hånd til dig, der er gravid
    af Josephine Kuhn & Nanna Elizabeth Hovgaard
    123,95 kr.

    Nanna Hovgaaard og Josephine Kuhn, duoen bag succes-podcasten Fries Before Guys, giver i Min mave en kærlig hånd til dig, der er gravid og ny mor.I Min mave er Fries-duoen grebet af den såkaldte ’hønefølelses’ forskellige faser, og de deler ud af deres tanker, drømme, mareridt, vittigheder og indsigter fra en periode af deres liv, hvor de begge er førstegangsgravide/førstegangsmødre. Min mave er et humoristisk og omsorgsfuldt fællesskab med plads til alle følelser – alt overskyggende er forundringen, glæden og skrækken over at være gravid og blive mor. Min mave rummer dagbogsnoter, erindringer, to-do-lister, not-to-do-lister, sms-beskeder, SoMe-opslag, interview og dialoger – det er en collagebog til en livsfase med mange flagrende følelser og tanker, der skal finde et ståsted og blive til en ny identitet som nogens mor. Fyld-ud-sider gør også Min mave til læserens egen scrapbog.