De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Lydbøger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Biografier
  • - Harmoni i job, familie og fritid
    af Jan Løfberg & Arne Nielsson
    133,95 kr.

    Den tidligere topatlet og verdensmester i toerkano, Arne Nielsson, ved hvad personlig træning kan gøre for én. Som eliteidrætsudøver må man arbejde målrettet med sig selv. Men det samme bør man gøre som erhvervsmand m/k, partner og forælder. Hvis man vil opnå harmoni i tilværelsen. Kodeordene er begejstring, mental træning og coaching. Arne Nielsson trækker på egne erfaringer og går i denne ærlige og direkte bog imod dansk hængemulekultur, jantelovsmentalitet og notorisk berøringsangst over for problemer og forandringer. I stedet taler han indtrængende om værdien af troen på egne evner og modet til at sætte overliggeren højt. Om at anvende drømmen som kickstarter og optimismen som motor i den personlige udvikling. Viljen til sejr henvender sig til alle, der ønsker at blive bedre til det, der er vigtigt i deres tilværelse. Hvad enten det er jobbet, karrieren, parforholdet eller familien – eller det hele på én gang – giver den teknikker og gode råd, der er let anvendelige i den personlige træning. På mange forskellige niveauer, for lægfolk og professionelle. Principperne er de samme.

  • Spar 13%
    af Simone de Beauvoir
    123,95 kr.

    "En velopdragen ung piges erindringer" er en medrivende og øjenåbnende, øm og vred selvbiografi af en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige litterære stemmer, Simone de Beauvoir."En velopdragen ung piges erindringer" er på en gang et intimt og eksistentielt portræt af, hvordan det er at vokse op i en borgerlig fransk familie og som ung pige gøre oprør mod de sociale konventioner for til sidst at bryde ud af de stramme bånd.Simone de Beauvoir beskriver sit liv fra fødslen i 1908 til studentertiden på Sorbonne, hvor hun møder Jean-Paul Sartre og drives af en ukuelig frihedslængsel og eksistentielle og intellektuelle ambitioner."En velopdragen ung piges erindringer" er en klassiker inden for erindringslitteraturen og en fængslende fortælling om en ung, intellektuel piges udvikling fra at være dybt religiøs til at blive en af de mest frihedssøgende kvinder i sin generation.Nyoversat af Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen.

  • af Siri Hustvedt
    139,95 kr.

    I sin nye essaysamling kombinerer Siri Hustvedt stærke personlige erindringer om sin familie med sit altid skarpe feministiske mindset. Hun beskrives som det 21. århundredes Virginia Woolf af the Literary Review, og den Man Booker-longlistede forfatter udstiller sit intellekt og sin store spændvidde på tværs af videnskabelige discipliner i denne samling, der bevæger sig ubesværet mellem essays om hendes mor, hendes bedstemor og hendes datter, til kunstner-mødre som Jane Austen, Emily Brontë og Louise Bourgeois. Hun beskriver og analyserer det kvindelige, skabt i en kultur, hvor kvindehad og fantasier om den mandlige autoritet er absolut fremherskende.Mødre, fædre og andre er en bevægende, kraftfuld og ofte ganske morsom bog, og den stiller relevante spørgsmål om den kærlighed og det had, der bor i familien, menneskers fordomme og ondskab og den helende kraft, man kan finde i kunsten.

  • Spar 13%
    - Med dna-forskeren på sporet af mennesket
    af Eske Willerslev
    123,95 kr.

  • Spar 10%
    - 9. april 1940 - 9. april 1945
    af Thomas Harder
    208,95 kr.

    Da tyskerne 9. april 1940 besatte Danmark, følte Anders Lassen sig kaldet til at melde sig til britisk krigstjeneste. Han var 19 år. Fem år senere faldt han i kamp, få uger inden hans fædreland atter blev frit. I krigen fandt den rastløse Anders et formål med sit liv og en anvendelse for sine talenter. Den styrke og de færdigheder, han udviste i aktiv krigstjeneste, skulle blive legendariske.Med Small Scale Raiding Force og senere Special Boat Service – forløbere for vore dages specialstyrker – deltog Anders Lassen i dristige operationer mod tyske og italienske styrker i Vestafrika, langs den franske kanalkyst, i Grækenland, Jugoslavien og Italien. Anders Lassen modtog Military Cross hele tre gange, og efter sin død blev han hædret med Victoriakorset, Storbritanniens fornemmeste tapperhedsdekoration. Dette er hans eventyrlige historie.

  • Spar 17%
    af Kerstin Ekman
    73,95 kr.

    En af nordens største fortællere, Kerstin Ekman, skriver en ung kvindes liv og verden frem fra en fjern fortid. Med skønlitterære og personlige nedslag er Tullias verden en fortælling om kvindeliv på tværs af årtusinder, krige og magtkampe. Tullia levede i det antikke Rom som datter af Cicero.Kerstin Ekman finder spor af Tullia i faderen Ciceros breve og af det antikke kvindeliv mere generelt hos blandt andre Ovid, Lukrets, Properts og Catul. Det var mænd, der skrev for evigheden i det antikke Rom, kvinder levede tavse liv. Tullias verden bliver derfor til i et møde mellem en nutidig kvindelig forfatters fantasi og antikkens mandlige digteres overleveringer. Tilsammen bliver det til et troværdigt, rørende og sine steder stilfærdigt rasende portræt af Tullia - og de myriader af kvinder, der levede omkring hende. Tullias verden løfter sløret fra antikkens skjulte kvindebilleder. Det autobiografiske element, Ekmans egen historie, lyser samtidig ned over siderne.Tullias verden handler om retten til at få fortalt sin egen historie. Og retten til at forstå hvordan kvindeliv blev levet den gang det kun var mænd, der tog ordet. De tavse kvinder fra Antikken hvisker deres historie til Kerstin Ekman, der puster liv i myterne og knytter bånd mellem en ung enke i Cæsars Rom og en aldrende forfatterinde i det 21. århundredes Sverige.

  • Spar 13%
    - Bund eller resten i håret
    af Mette Lisby & Maise Njor
    123,95 kr.

    Hvordan er det egentlig gået med livet, siden man blev voksen? Og endnu vigtigere: Hvordan sikrer man sig, at resten bliver, som man gerne vil have det?Det er 22 år siden, at Mette Lisby og Maise Njor arbejdede sammen hver dag. Med den indsigt, som de to har nu, ser de tilbage, men mest frem – der er sket meget på 22 år. Eller er der? Gentager man i  virkeligheden sine handlemønstre, og er der brug for at ryste posen, som man siger til banko? Og apropos banko: Hvordan sørger man for, at man får fuld plade, inden spillet er slut?Maise Njor og Mette Lisby står begge midt i grundlæggende beslutninger: Skal Mette flytte tilbage til Danmark fra Los Angeles? Hvordan har hun – og Danmark – forandret sig, siden hun forlod landet for 16 år siden på højden af sin karriere som populær tv-vært og standupkomiker? Maise har skrevet et par bestsellere, men nu er hun ikke bare “between jobs” og ”between husbands”, men også ”between lives” … som det føles, når man siger sit job op, sælger sin lejlighed, pludselig mister sin mor og alligevel skal finde en vej frem.Mette og Maise begynder at skrive sammen for at opklare, hvad de egentlig har lært om sig selv og livet, i erkendelse af at man nogle gange skal se tilbage, inden man kan se frem. 

  • af Lars-Martin Sørensen
    139,95 kr.

    Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted. Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels? propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden. Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

  • Spar 17%
    af Kristina Stoltz
    148,95 kr.

    Claude Cahun er en kunstnerisk pseudonym, der delvis dækker over Lucy Schwob, født i Nantes i 1894 – død 1954 på øen Jersey, og som blev en af de få kvindelige skikkelser i den franske surrealistiske bevægelse. Efter Første Verdenskrig indgår hun i et kunstnerisk og privat partnerskab med Suzanne Malherbe, som også delvis bliver en del af Cahun-pseudonymet. Kristina Stoltz roman skildrer frit meddigtende og legesygt Cahuns tilværelse som kunster og modstandskvinde op til og under Anden Verdenskrig. Læserne præsenteres for et levende drama, hvor kærlighed, livseksperiment, identitet og politisk modstand indgår i en forunderlig skæbnefortælling – med djævelen og forfatteren selv mellem linjerne. Kristina Stoltz er helt sin egen og fornyer sig fra bog til bog, men skriver sig ofte ind i en international litterær tendens: det autobiografiske i Som om, den politisk engagerede behandling af flygtninges vilkår i Æsel, det grænsesøgende erotiske i Et kød og aktuelt det ”eksobiografiske”, den fiktive behandling af en historisk skikkelse, i romanen Cahun. Kristina Stoltz når i disse år nye kunstneriske højder. Hun kan sammenlignes med Christina Hesselholdt, Merete Pryds Helle og en Josefine Klougart, som i kraft af kunstnerisk kvalitet og integritet høster anerkendelse, møder et publikum og får en vis international interesse. Pressen skriver: »Stoltz styrer showet sikkert… Cahun er ambitiøst altfavnende og vil ikke kun være en historisk roman, men også en historie om krig… den giver et bud på, hvorfor fantasien får kraft, når fascismen gør.« – Information »Kristina Stoltz' nye roman handler om den franske avantgardekunstner Claude Cahun (1894-1954), der legede med identitet og køn og var en af de få kvinder i surrealismen og en tidlig queer-figur. Romanen er langt fra traditionelt fortalt… Der er en forløsende selvironi på spil i fortællerens grublerier...« – Politiken »»Cahun« er meget andet og mere end endnu et feltstudie i queer-biologien… et mesterværk… mest af alt er »Cahun« et rørende velskrevet, velproportioneret og ambitiøst manifest for fantasien og den fri fabulerens tyngdekraft. Det er gisnen, men Claude Cahun ville næppe have ønsket det anderledes.« – Berlingske »At læse " Cahun" er at komme med på en drømmerejse ind i en verden, hvor vi kan være dem, vi gerne vil, og hvor hverdagen og normalitetens evigt kværnende maskine sættes på pause… Kun fantasien bør sætte grænsen, og så bliver der dejligt højt til himlen. Tak for det, Stoltz og Cahun.« ****** – Avisen Danmark

  • af Danni Travn & Preben Kristensen
    133,95 kr.

    Du har sikkert ofte stillet dig selv spørgsmålet om, hvordan det hele egentlig hænger sammen. Hvordan endte du, hvor du gjorde og hvilke mennesker var med til at bane vejen for dig. Det er netop det, Preben Kristensen søger svaret på i "Husk at være glad". Den folkekære skuespiller er gået på opdagelse i sit eget liv for at undersøge, hvordan en arbejderdreng fra Skive ender på de bonede gulve i landets største koncertsale og cirkusbygninger. Hvordan kan man være en folkelig komiker den ene aften og en højtagtet karakterskuespiller den næste? Hvordan bærer man sig ad med at være et yderst privat menneske, når man konstant er i offentlighedens skarpe spotlys?  Preben Kristensen fortæller levende og reflekteret om sin barndom og om grundværdierne: Livsglæde. nysgerrighed og flid. Han inviterer læseren ind i sine mange årtier som solid dansk underholder og fortæller om sin kamp for anerkendelse og for altid at anskue livet fra den lyse side. En rørende og tankevækkende fortælling fra en af Danmarks mest elskede skuespillere.

  • af Bart Van Es
    139,95 kr.

    En hjertegribende historie om medmenneskelighed og splittelse i en hollandsk familie og om en jødisk piges skæbne under 2. Verdenskrig. Under 2. Verdenskrig skjuler en hollandsk familie den jødiske pige Lien. Efter krigen adopterer de hende, men der bliver stridigheder mellem Lien og hendes adoptivmor, familien splittes og Lien bliver skåret ud af familiens historie. Halvtreds år senere opdager Bart Van Es, der er barnebarn af Liens adoptivmor, at der har været et skjult medlem af familien. Han får kontakt med den 83-årige Lien og kan sammenstykke beretningen om hendes liv og hans egen familie.

  • af Bettina Aller
    78,95 kr.

    Bettina Aller rev et år ud af kalenderen for at sejle jorden rundt med familien, på deres fantastiske skib Lady Emily. Midt i planlægningen om køb af båd, rutevalg – samt overhovedet at lære at sejle – kom tvillingerne Marco og Louis til verden. Det gjorde bare turen endnu mere farverig og udfordrende. Undervejs stødte venner og familie til, og turen blev en dramatisk men også fantastisk oplevelse. Bettina Aller er direktør i Aller Holding og eventyrer af hjertet. Hun har rejst over det meste af verden. Hun er den første dansker, der har gået på ski med pulk fra Sibirien til Nordpolen i 2004. Det blev til 58 dage på isen. I 2006 krydsede hun Polarhavet fra Sibirien via Nordpolen til Canada på 99 dage med hendes mand Jean-Gabriel. Begge ekspeditioner blev til dokumentarfilm på National Geografic Channel. Desuden har hun besteget bjerge, krydset jungler og dykket ned i eventyrlige have. Hun har løbet maraton og er ivrig klatrer. I 2012/13 sejlede hun den halve jord rundt med sin mand og sine fire børn. På daværende tidspunkt var tvillingerne Marco og Louis kun halvandet år. Det blev et fantastisk år, med en masse spændende oplevelser fra Frankrig til Tahiti. Samt med en masse dejlige dag- og nattevagter med sine to store børn under en million stjerner med dybe samtaler om livet og nye horisonter.

  • Spar 15%
    af Anders Roslund & Stefan Thunberg
    82,95 kr.

    Nomineret til ÅRETS BEDSTE SVENSKE KRIMI Da Leo som fjortenårig bliver efterladt som ansvarlig for sine yngre brødre, mens hans far er i fængsel og hans mor på hospitalet ved han, hvordan han skal skaffe penge nok til at tage sig af brødrene: Han vil maskere sig og begå sit livs første kup. Mange år senere bliver Leo løsladt efter at have afsonet sin straf for en serie brutale bankrøverier. Nu har han ét mål, at begå den perfekte forbrydelse. Denne her gang vil han ikke involvere sine brødre. Men han begår en fejltagelse, der vækker politikommissær John Broncks’ opmærksomhed. Og det ændrer spillereglerne: hvis du trækker min bror med, trækker jeg din bror med. "Bogen er fyldt af eminent timing, eminent iscenesættelse, hjerteskærende indfølelse af brødrenes komplicerede forhold og en rasende inspiration til at få læsefølelsen "vi vil ha' mere, mere og mere" op at stå." 4 ud af 6 stjerner, Randers Amts Avis "Det er en inciterende og insisterende historie! Den sætter sig på krop og sjæl med sin barske skildring af et dysfunktionel familieliv...bogen er stærk læsning." Drustrupsbogblog.dk "… en spændende og velskrevet psykologisk krimi… " Lektør "Tre brødres sammenhold stilles på den ultimative prøve i denne velskrevne og nervepirrende spændingsroman, der går lige i både hjerte og mave." Litteratursiden.dk ”En krimi af karat (…) Følelsesmæssigt er bogen nervepirrende rammende.” Dagbladet Holstebro ”En bror at dø for” er en svensk krimi af meget høj kvalitet. I bogens 410 sider får man et helt fantastisk indblik i en familie, der er præget af vold og kriminalitet gennem mange år." findalskrimiside.dk, 5 ud af 5 stjerner

  • Spar 17%
    - En brevveksling 1971-2002
    af Astrid Lindgren & Sara Schwardt
    73,95 kr.

    En brevveksling mellem teenagepigen Sara Schwardt og den verdensberømte forfatter Astrid Lindgren. Pubertetspigens sorger og glæder med dårligt selvværd, ustabile familieforhold, kærlighed og fremtidsdrømme - og den modne og erfarne Astrids direkte og imødekommende svar og hendes ærlige betroelser om egne sorger og bekymringer. Fx om alle kvalerne med at skrive afslutningen på Brødrene Løvehjerte.

  • af Andreas Fugl Thøgersen
    73,95 kr.

    "Simon Spies var en original, der med sit vældige liv fremtvinger spørgsmålet: var han for meget, eller er det os andre, der er for lidt? Han var sjov og generøs, brutal og kynisk, økonom og psykolog, og en knalddygtig forretningsmand, som gjorde Spies Rejser til en succes, mens han eksperimenterede med stoffer, sex og psyken. I denne bog oprulles Simon Spies’ liv, fra driftig baggårdsknægt til excentrisk rejsekonge. Det er en farverig historie om jagten på lykken, om kvinder, kapitalisme og krig, og om Danmark fra 1920’ernes fattigdom over 1960’ernes velfærdsstat til 1980’ernes nyborgerlighed. Via arkivmateriale og samtaler med et utal af kilder, der var tæt på, gives et nyt og nuanceret billede af en ener. Blandt bogens mange stemmer er Simon Spies’ enke, Janni Spies, som her for første gang deler ud af sine oplevelser med en mand, der af og til var for meget, men altid var mere end de fleste."

  • af Axel Holm
    95,95 kr.

    Det er kommet adskillige bøger om Danmarks frihedskamp. Denne bog er ikke som de andre. Det er bogen om kromanden og nogle bønder og håndværkere i Hvidsted, som dannede Hvidsten-Gruppen, hvoraf tyskerne skød de otte. Det er bogen om det største drama i Danmarks kamp mod besættelsesmagten.Axel Holm har fortalt denne historie med den ro og det lune, som karakteriserede Hvidsten-folkene, men også med den spænding, kampen gav. Vi lærer nogle ualmindelige danskere at kende, elskere af livet, modige i døden.Forfatteren har løftet beretningen op i et plan, så den er mere end Hvidsten. Den er i sammentrængt form forudsætningen for og forløbet af den danske modstandsbevægelse.Bogen slutter med offentliggørelsen af de henrettedes sidste breve - meget gribende dokumenter.Hvidsten-Gruppen spillede en afgørende rolle under den danske modstandskamp. Gruppen opererede fra 1942-44, indtil den blev afsløret og taget af tyskerne.Axel Holms bog om Hvidsten Gruppen står som en af de stærkeste fortællinger om modstandskampen i Danmark. Den udkom første gang i november 1945, og blev i løbet af det første år trykt i over 30.000 eksemplarer.Lydbogen er konverteret fra lydbånd til mp3-fil. Bemærk at lydbogen er fra 1960’erne - kvaliteten svarer derfor ikke til en nutidig indlæsning.

  • Spar 13%
    - En sand historie om at overleve
    af Lasse Spang Olsen
    123,95 kr.

    Dette er den sande historie om to mænds heroiske, men tilsyneladende umulige kamp for at overleve. En skibskok er strandet i en luftlomme i vraget af et sunket skib 34 meter under havets overflade. Med næsten ingen ilt og uden at nogen aner, at han er i live. Men nogen kommer ham alligevel til undsætning.Tre dage senere ankommer et redningsskib for at bjærge de døde. En nyuddannet dykker bliver som den første sendt ind, og til sin skræk og store overraskelse finder han kokken i live, dybt inde i det sunkne skib.Men det er først nu problemerne virkelig begynder, og de er begge i livsfare.Bogen bygger på Lasse Spang Olsens nye dokumentarfilm; på Lasses interviews med alle involverede samt blandt andet på de utrolige autentiske optagelser fra dykkerhjelme, kameraer og radiokommunikation. Og bogen er rigt illustreret med Lasse Spang Olsens egne stills, framegrabs og fotos.

  • af René Dahl Andersen
    218,95 kr.

    Ny bog af forfatteren til bestsellerne HÆRDET og HELHJERTET, tidligere narkobetjent René Dahl Andersen.Narkobetjenten René Dahl Andersen befandt sig i den ultimative livskrise, efter han blev dømt for tyveri ved Københavns Byret. Han kom på forsiden af tabloidaviserne og mistede sin indkomst, sin identitet, sin drengedrøm, sin far, en vigtig del af sit netværk – og sit ægteskab, som han valgte at forlade, da han mødte en anden. I dag har René fundet en ny retning i tilværelsen. En, hvor han arbejder med sig selv – og med lortesagerne, man må lære at tage ansvar for, når man selv er deres ophavsmand. Han lever et liv, hvor han omfavner sine nærmeste med kærlig kritik og ægte opmærksomhed. Og er bevidst om, at man er de valg, man tager.Du kan også blive dine. I bogen kan du møde et væld af ekstraordinære personligheder fra René Dahl Andersens fortid og nutid. Læs blandt andet om Mor Lene, Far Ejgil og Søster Helle fra Hørby. Politilegenderne Store Bjarne og Flemming Betjenten. Kaliffen og Panteren fra den københavnske underverden. 17-årige Emil fra Struer og Kenno fra Djämes Braun, der begge har kæmpet med narkomisbrug.

  • af Elisabeth Saugmann
    138,95 kr.

    Biografien tager læseren med ind bag den berømte og fascinerende facade på blomsterkunstneren Tage Andersen. Københavns sidste original med hestehale, Mozart-dragt og et langt og eventyrligt liv. Om rejsen fra mors dreng i et beskedent barndomshjem i den barske jyske natur til prominent blomsterkunstner på en af Københavns fineste adresser. Han har smidt irriterende kunder ud, skabt foldevasen på Dronningens bord ved de årlige Nytårstaler og sat landet på den anden ende med kontroversielle udstillinger.

  • - Drabschefens sager
    af Stine Bolther & Jens Møller Jensen
    188,95 kr.

    Personlig beretning om efterforskning af nogle af Danmarks mest spektakulære forbrydelser.Den tidligere drabschef Jens Møller Jensen fortæller om nogle af de mest tragiske og dramatiske kriminalsager, han har været tæt på som garvet efterforsker – sager om alt fra røveri, brand og terror til vold, voldtægter og drab.Han beretter om opklaringen af likvideringen af tre sovende mænd på Frederiksberg, indsatsen mod en række bordeller i København og Aarhus, efterforskningen af østeuropæiske røverbander, drab begået i familier, eftersøgning af pyromaner og opklaring af terrorsager.Jens Møller Jensen giver et unikt og personligt indblik i politiets arbejde, og fortæller om de overvejelser og svære beslutninger, han og medarbejderne måtte træffe i jagten på sandhed og retfærdighed.Efterforsket – drabschefens sager er en selvstændig efterfølger til bestselleren Opklaret – drabschefens erindringer fra 2018.

  • - 50 år med Shu-bi-dua
    af Jacob Wendt Jensen & Jan Poulsen
    133,95 kr.

    I 50 år har danskerne lyttet til Shu-biduas fængende popmelodier og originale tekster. Alle kender bandet, og de fleste har sunget med på sangene og gør det stadig. Shu-bi-dua har en snes plader på samvittigheden, mere end tusind koncerter og utallige hits fra 1973 og frem. For ethvert syng-med-super-hit som Stærk tobak, Hvalborg, Vuffeli-vov og Den røde tråd er der skæve perler som Generatorbouillon, Zeppe Deppe, Irene Mudder og Costa Kalundborg.På baggrund af godt 50 nye interviews med Shu-bi-duas mange medlemmer og folk omkring bandet fortælles nu for første gang nogen sinde den ucensurerede historie om alle tiders bedst sælgende band herhjemme. Som baggrund for fortællingen er også ”The Lost Tapes” med Michael Bundesen samt familiens scrapbøger.Du får hele historien om hits og skæverter, livet på landevejen, interne boksekampe, opture og nedture, og om hvordan Bundesen, Hardinger, Bosse, Jens Tage, Claus Asmussen, Kim Daugaard og alle de andre levede og åndede for den tossede tekst og den fede rock.

  • af Walter Isaacson
    181,95 kr.

    Forfatteren af "Steve Jobs" og andre storsælgende biografier går tæt på en af vor tids mest fascinerende og kontroversielle opfindere – Elon Musk, en grænseoverskridende visionær, som har bragt verden ind i en æra af elbiler, privat rumforskning og kunstig intelligens.Walter Isaacson har fulgt Musk og menneskerne omkring ham gennem to år. Resultatet er blevet en fyldestgørende biografi om en excentrisk personlighed, der deler vandene med sin radikale risikovillighed og i sidste ende rejser spørgsmålet: Er Musks dæmoner også en forudsætning for nytænkning og fremskridt?Om forfatteren:Walter Isaacson (f. 1952) er professor i historie, journalist samt forfatter og er især kendt for at være en af vor tids største biografister med fokus på at portrættere visionære og innovative personligheder, der har sat deres præg på verden.

  • - Frontfortælling om storhed og fald i en gadebande
    af Peter Graae
    218,95 kr.

    Man må ændre sit liv, hvis man har taget en andens.Hovedpersonen i denne bog blev i 2018 dømt for drab efter et drive by-skyderi, som var kulminationen på en blodig konflikt om 500.000 euro. Under sin afsoning gik han i exit, uden at gå til politiet, og i denne bog fortæller han sin egen historie. Om en rodløs barndom med kriminel debut som 14-årig. Om rødderne fra Ydre Nørrebro, der printede navnet Brothas på deres T-shirts, blev kvarterets førende gadebande og gik i krig mod resten af det kriminelle København – i en uendelig konflikt om underverdenen, udkæmpet af unge mænd, der kaldte sig brødre, indtil de vendte pistolerne mod hinanden.BRØDRE er en brutal og øjenåbnende fortælling om uløselige kriminelle regnskaber, der først går op, når den ene part ender i en kiste, og den anden sidder i en fængselscelle. Bogen er dokumentarisk, baseret på sagsakter og journalistisk research. Men også dybt personlig, baseret på over 100 timers samtaler med en mand fra miljøet, der levede femten år som fuldtidskriminel og betaler prisen, nu hvor hver dag er en kamp for ikke at falde tilbage til gamle vaner. Han har mistet venner og folk, som han kaldte brødre. Nogle er døde, andre blev fjender. Han har kappet båndene for at leve et liv uden kriminalitet. Bogen viser, at kampen er lang og ensom, men at exit er den eneste udvej for en gammel gangster.

  • - Otte år i Kina
    af Philip Khokhar
    188,95 kr.

    Kom med korrespondenten ind bag facaden i Kina og få et kærligt og kritisk blik ind i et land fuld af modsætninger. Et land, som de færreste i virkeligheden kender.Philip Khokhar har boet i Kina i otte år, først i Beijing og senere i Shanghai, hvor han som DR’s Asien-korrespondent har rapporteret hjem til Danmark fra supermagten, der kun får større betydning i fremtiden.I bogen Rød nat møder vi tre vidt forskellige kvindeskæbner. Den velhavende forretningskvinde i Shanghai, der støtter regimet trods dets til tider barske fremfærd over for befolkningen. Kvinden, der mister sin bror i Wuhan i begyndelsen af coronapandemien og efterlades uden tillid til systemet. Og den unge kvindelige aktivist i Hongkong, der bliver ansigtet på demokratibevægelsen, efter at hun kravler op på byens skyskrabere for at rejse det britiske koloniflag – den ultimative provokation mod kommunistpartiet.Med udgangspunkt i disse tre skæbner fortæller Philip Khokhar om Kinas enorme modsætninger, landets komplekse historie og hans egne oplevelser gennem otte år. Han fortæller om de vanskelige arbejdsvilkår som journalist i Kina, hvor ytringsfriheden og hensynet til individet har trange kår. Et land, hvor overvågning af udenlandske journalister er et vilkår, men hvor hverdagslivet for indbyggerne ofte er friere, end det bliver opfattet af omverden.Rød nat er et ærligt portræt af Kina med kærlighed for dets folk og et skarpt blik for livet i en autoritær verden.

  • af Sigurd Barrett
    188,95 kr.

    Den folkekære Sigurd har vendt sin kærlighed mod det fynske og skrevet denne skønne bog fyldt med historier fra Fyns land. Historierne er blevet til ved at spørge børn overalt på Fyn, hvad der er særligt ved deres by og område. I samarbejde med Odense Symfoniorkester og en række lokalkendte har Sigurd samlet de bedste historier og fortalt dem, så både små og store kan være med. Det er blevet til en herlig, humoristisk og hjertevarm fortælling om øen midt i Danmark, og i samarbejde med Odense Symfoniorkester har Sigurd skrevet sange til alle de fynske byer lige fra Kerteminde til Nyborg, fra Svendborg til Faaborg, fra Ærø til Langeland.Med denne bog på bilens bagsæde skal der nok blive fre' på de lange køreture. Et must for alle fynboer – og andet godtfolk, der skal besøge eller gerne vil vide mere om Fyn.

  • af Espen Strunk & Iben Hjejle
    188,95 kr.

    Iben Hjejle er en af sin generations mest markante skuespillere.Skuespilleren Iben Hjejle var en del af det store nybrud i dansk film i 1990’erne, hun indspillede Hollywood-film og var en hjørnesten i det populære Klovn-univers. Privat udgjorde hun halvdelen af ”Danmarks celebritypar nummer to” – efter kronprinsparret.De senere år har hun skabt en af landets mest lyttede podcasts, den hudløst ærlige Sitter, hvor hun er vært sammen med veninden Signe Lindkvist. Men undervejs har livet taget nogle dyk, og hun er flydt væk fra det, hun er rundet af. Både privat og professionelt. I En gylden korkprop fortæller hun om at finde vej til overfladen og træde i karakter i sit livs vigtigste rolle: Rollen som sig selv. Det har krævet nogle markante valg – og fravalg – i bestræbelsen på at blive tro mod sig selv og genfi nde sine grundværdier.Fortællingen tager sit udspring en dag, Iben smider en kasse med gamle manuskripter i en container. Det bliver første skridt i en længere selvransagning, som fører hende hele vejen tilbage til barndomshjemmet i 1970’ernes Søborg. Hun følger sit spor gennem skiftende familieformer, nedslående tab, tætte venskaber og svære brud frem til i dag, hvor hun har fundet tilbage til fordybelsen og åbnet et nyt kapitel.Bogens tone har den balance, der også kendetegner Iben som menneske og skuespiller – der er lige dele humor og eftertanke. Som en kollega har sagt: "Hos Iben ligger Dostojevski og pruttepuden lige ved siden af hinanden."

  • - I mine heltinders fodspor
    af Mia Kankimaki
    188,95 kr.

    Mia føler sig udenfor. Hun er over 40, har hverken mand eller børn, har sagt sit job op og solgt lejligheden. Hvad nu? Dette spørgsmål stiller den prisvindende forfatter Mia Kankimäki sig. Med humor og selvironi tager hun på rejse til Tanzania, Italien og Japan, i fodsporene på ti historiske kvinder, som hun beundrer, og som hun gør til sine skytsengle. Det er kvinder, som har levet helt exceptionelle liv som opdagelserejsende, kunstnere og forfattere. Bogen er fyldt med fascinerende historier. Vi møder Nellie, som i 1890 rejste jorden rundt på 72 dage, den italienske kunstner og alenemor Artemisia Gentileschi, som blev voldtaget og måtte gennem en ydmygende retssag, inden hun malede et af barokkens mest kendte værker. Og ikke mindst dykker Mia ned i Karen Blixens fantastiske livshistorie. Resultatet er en gribende blanding af biografi, historie, rejseskildring, dokumentar og selvudforskning. Og svaret på, hvad livet har at tilbyde en kvinde på 40+ uden børn, er selvfølgelig: Alt!

  • af Christina Englund
    139,95 kr.

    Intenst og følsomt romanportræt af den amerikanske fotograf Francesca Woodman, der tog sit eget liv som 22-årig.Woodman-familiens lejlighed er fuld af krukker og kander, bøger og lærreder. Francesca har indrettet badeværelset som mørkekammer. Her søger hun hen, når forældrenes kunstnervenner bliver for højrøstede over middagsbordet, eller ideerne hober sig op. At det er en kamp at overleve i 80'ernes New York, overskygges af begejstringen over det ene kunstneriske eksperiment efter det andet.Som datter af en keramiker og en maler har Francesca fået kunsten ind med modermælken, men da hun er færdig med sine studier og skal til at stå på egne ben, virker meningen med det hele pludselig mere flygtig end nogensinde.Slugt er en roman om at lade sig opsluge og i sidste instans fortære af det man elsker. Om lidenskab, forelskelse, tab og sorg. Med indlevelse og nerve tegner Christina Englund et portræt af et enestående og vildt kunstnersind og indkredser ét af de sværeste spøgsmål overhovedet, nemlig selvmordet.

  • - Historien om Sisters Barrison – det dansk-amerikanske popfænomen, der rystede 1890’ernes europæiske storbyer og udfordrede synet på køn, krop og moral
    af Hans Henrik Appel
    120,95 kr.

    (6 stjerner) "Historikeren Hans Henrik Appel har lavet et scoop af en bog ved at fortælle søstrenes historie og kaste lys over en tid, hvor moralen blev udfordret af frække danse- og syngepiger ... Det er helt igennem strålende skrevet og illustrationerne yder de frække piger fuld retfærdighed" – Berl. T.»Bogen emmer af omfattende kildestudier og fortællelyst og er rigt illustreret. Fra første til sidste side er den en ubetinget fornøjelse.« – Information”Min kulturanbefaling i denne uge er en helt fabelagtig – jeg var lige ved at bande – jeg gør det alligevel – skidehamrende god bog (undskyld) som hedder Barrison-feberen" – Adam Holm, "4. division", P1Fin de siècle – på tærsklen til det 20. århundrede. Gamle værdier står for fald. Nye opfattelser af køn, krop og moral slår igennem. Forlystelsesindustri og forbrugerisme blomstrer, særligt i Paris, Wien, Berlin, Budapest og Bruxelles.Midt i det hele bryder Barrison-feberen ud. Folk strømmer til storbyernes varieteer for at opleve den populære pigegruppe Sisters Barrison, fem næsten identiske dansk-amerikanske søstre, der begejstrer og forarger med vovede benspjæt og tvetydige sange. Sisters Barrison skaber mode og sætter sindene i kog. Fans køber billeder af Barrisons, klæder sig som Barrisons, opfører sig som Barrisons, og den ene kopigruppe efter den anden ser dagens lys. Men i avisspalterne raser den gamle ordens forkæmpere, og kristne, konservative modbevægelser begynder at organisere sig – i deres øjne inkarnerer Sisters Barrison tidens uvæsen med kvindefrigørelse og eskalerende forlystelsessyge. I pigernes fødeland, Danmark, bliver de helt forbudt, ikke mindst på grund af deres impresario, den erklærede anarkist William Fleron, der tidligere har siddet fængslet i København for revolutionær virksomhed. I denne bog følger historiker Hans Henrik Appel Barrison-feberens udbrud og forløb i de forskellige storbyer i 1890’erne og tegner et sansemættet billede af kulturlivet og værdikampene i Europa under fin de siècles brydningstid.

  • Spar 17%
    af Dorte Hygum Sørensen & Razan Haugaard
    73,95 kr.

    Razan Haugaard blev som kun 13-årig gift med en kurdisk frihedskæmper. Hun måtte forlade sin hjemby i Irak og flytte til hans tilhørssted i bjergene. Her føder hun sit første barn. Men kort efter må den lille familie flygte, fordi Saddam Husseins tropper efterstræbte kurderne. De kommer først til fods til Iran, hvor deres andet barn bliver født, og senere ved hjælp af menneskesmuglere til Europa – til Nykøbing Falster.For Razan var en stor lykke at komme til Danmark. Hun lærte hurtigt sproget, kom i skole og begyndte at uddanne sig. Det var sværere for hendes mand. Han trivedes ikke med den udadvendte kone, og deres ægteskab udviklede sig efterhånden til et mareridt.Parret bliver skilt og Razan begynder for alvor udvikle sig som menneske. Hun bliver både gift, mor og skilt igen og ligner på den måde mange af de danske kvinder, hun omgiver sig med. Men hun bærer på en tungere bagage end de fleste. Bogen fortæller om flugt, kærlighed, svigt, sorg og familie samt om at stå delt mellem to kulturer.Razan arbejder i dag selv med at integrere flygtninge- og indvandrerkvinder i det danske samfund. At bruge sine egne erfaringer og sin stærke livskraft til at hjælpe andre kvinder er i dag Razans store glæde.