Lydbøger

I Huset uden ende vender Mathilde Walter Clark tilbage til det mord som blev begået i hendes families hus i USA. I sin research finder hun ud af hvem der var morderen og ledes ind i en seriemorderindustri, som i et endeløst hus med meget mørke korridorer. Hun rejser rundt med sin notesbog og forsøger at følge sine tanker med pennen. Hvad er det vi ser, når vi ser? En gorillafigur i en lille texansk by på den anden ende. På de støvede bjergveje i Himalaya bliver hun mødt som et rumvæsen, for kvinder kan da ikke rejse alene? I New York plages hun af Kierkegaards spøgelse. Hun prøver at beskrive drømmen om verdens lykkeligste folk uden selv at vågne. Hvem mener vi egentlig, når vi siger 'jeg'? Og hvem er vi uden forestillingerne om os selv og hinanden? Der er altid nye rum at gå ind i. Og huset viser sig hele tiden at være større end vi forestiller os. Huset uden ende forankrer kulturkritikken i det personlige. Mathilde Walter Clark låner os et sultent og generøst blik, hvor mennesker er vigtigere end ideer, og hvor tvivlen kommer alle til gode.

Norge, 1494: 15 år gammel indgår Ingerd ægteskab med en meget ældre mand. Ingerd skoles i både kærlighed og politik, i alle tænkelige former. Da ægtemanden dør, kastes hun ud i 1520’ernes uro: reformation, personstrid og Unionens opløsning.  Som Norges førstedame befinder Ingerd sig midt i konflikterne, med sin store formue og yderligere fem gode kort på hånden: sine fem giftemodne døtre. Bryllupsnætter, barselsenge, dødslejer og henrettelser. Flygtninge, plyndrende ærkebiskopper, oprør og en verden i hastig forandring. Og så er det oven i købet en sand historie.

Sanne Gottlieb med Birthe Neumann, Søs Egelind, Hella Joof, Anna Thygesen, Karin Jagd, Dorte Kandi, Vibeke Windeløv, Charlotte Sachs Bostrup, Lone Theils, Pia Kjærsgaard og Liv Utzon. Journalist Sanne Gottlieb tager livtag med et af kvindelivets store tabuer: overgangsalderen. Gennem en række samtaler med stærke, svage, kendte, elskede, vidunderlige og sjove danske kvinder undersøger Klimakteriesild, hvordan det er at være en sild – når man ikke længere kan få børn, når sexlysten gemmer sig, og når kroppen skriger på hormoner. ”Har du spurgt din mor om, hvordan det var at være i overgangsalderen?” spørger Sanne alle sine medvirkende. Det er der næsten ikke nogen af dem, der har. Og det skal der laves om på!

Morten Sabroe er taget til Thailand for at skrive. Med sig har han en røvfuld piller, to hævede ben, et hjerte, der kører på halv kraft og en sort notesbog. Næsten tyve år er der gået, siden han på skrift slog sine forældre ihjel på ny efter deres død. Tyve år, hvor drengen fra sit skjul i forfatterens indre har raset over de svigt, han er blevet udsat for. Men drengen er ved at finde vej ud af mørket og ind i Mortens sorte notesbog. En historie presser sig på, båret af angst for at begå samme fejltagelse, som han hele sit liv har bebrejdet sin mor: at slå hånden af den der står ham allernærmest.

Torsdag den 10. august 2017 begav Kim Wall sig ud på sit livs sidste rejse. Hun gik ombord i ubåden UC3 Nautilus med ubådskaptajnen, Peter Madsen, og da hendes torso drev i land ved Klydesøen på Amager, stod det klart for politiet, at der her var tale om en ondskabsfuld bevidst handling. Kim Wall var en passioneret og engageret journalist, som dækkede historier om alle andre, men denne historie skal handle om hende. Den er fortalt af de mennesker, der stod hende nærmest, og de tegner et billede af en ung, kløgtig og udadvendt kvinde. Historien fortælles fra det øjeblik, hvor hendes forældre modtager det livsændrende opkald, som skal blive starten på deres livs største mareridtet. Vi følger Ingrid og Joachim Wall gennem tragedien, forvirring og i den endelige retssag mod Peter Madsen. Dette er den sande historie om Kim Wall.

Autentisk roman om den store pestepidemi, der ramte London i året 1665 og kostede cirka 100.000 mennesker – knap en fjerdedel af indbyggerne – livet. Bogen beskriver med stor detaljerigdom og indlevelse sygdommen og dens virkninger, indbyggernes reaktion på den og myndighedernes desperate forsøg på at inddæmme den. Som sådan er der tale om en enestående beretning om en historisk og sygdomshistorisk begivenhed, som nok er værd at skele til i vore dage, hvor vi ganske vist har langt større muligheder for at inddæmme og bekæmpe smitte, men hvor den enorme mennesketrafik, terrortrusler og antibiotika-resistens igen og igen får frygten for det store udbrud – pandemien – til at blusse op. Romanen inspirerede Albert Camus til hans Pesten og bringer mindelser om andre moderne postapokalyptiske skildringer. DANIEL DEFOE (1660-1731), britisk forfatter, er i dag mest kendt for romanen Robinson Crusoe, men var en uhyre produktiv skribent, der foruden en lille halv snes romaner skrev i hundredvis af pamfletter, digte, avisartikler mv., hvoraf en del havde et klart politisk indhold. Det er var et af disse skrifter, en stærkt satirisk pamflet, der i 1703 resulterede i en tur i gabestokken og et efterfølgende fængselsophold. Ud over skribentvirksomheden forsøgte Defoe sig i flere omgang som købmand, men opnåede aldrig større succes hermed. Defoes litterære blomstringstid faldt i de sidste godt ti år af hans liv. I 1719 udkom Robinson Crusoe, og i løbet af de næste fem år udgav han hele syv romaner mere, heriblandt den her foreliggende A Journal of the Plague Year (1722).

Den danske forfatter og polarforsker Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) blev især berømt for de to grønlands-ekspeditioner, som han planlagde og deltog i: Den Litterære Ekspedition, der gik langs Grønlands vestkyst op til Thuledistriktet, og Danmark-ekspeditionen på den nordøstgrønlandske kyst. Ud hvor livet frister er fortællingen om hans fantastiske liv og død i 1907 under Danmark-ekspeditionen skrevet af forfatter og polarekspert Janni Andreassen. Bogen er illustreret med enestående og ikke tidligere offentliggjorte fotos.

Tidl. minister og folketingsmedlem for de konservative Per Stig Møller fortæller i Dage og kampe om sit private og politiske liv. Om hvordan det var at vokse op på Frederiksberg, som søn af to markante politiske forældre, og om slægtens betydning for familiedynastiet Møller. Men bogen er også beretning om de mørke sider af livet. Dage og kampe fortæller om de dramatiske år i Det Konservative Folkeparti, om politiske sejre og nederlag, og ikke mindst om de mange kulturkampe forfatteren har deltaget i, med markante kulturpersonligheder som bl.a. Klaus Rifbjerg, Villy Sørensen og Henrik Stangerup.

Karl Stegger var stor og rund, men på film spillede han den lille mand. Den rolle havde han lært af livet, opvokset som han var på bunden af Danmark. Faren skred, inden sønnen blev født, moren døde tidligt. 10 år gammel måtte Karl lære tilværelsens ubarmhjertighed at kende, alene i verden på et børnehjem lidt uden for Aarhus.Peer Kaaes biografi er historien om dansk films ydmyge arbejderhelt. Skuespilleren, der kom fra ingenting og kæmpede sig til en plads i en verden, hvor en klodset figur med håndbajer og tung jysk accent ikke var hverdagskost.Bogen er også fuld af muntre anekdoter fra dengang, dansk film var fuld af farverige originaler som Dirch, Ove Sprogøe og Jens Okking. Med 160 film på 30 år var Karl Stegger tidens mest benyttede "fjæs", som han selv sagde med stolthed. Han blev en levende legende, både på lærredet og på optagelserne, hvor han var kendt for sit snorlige skuespil – og sin hang til jydewhist.

BILLEDHUGGERENS DATTER er er Tove Janssons barndomserindringer fra opvæksten i et frisindet og fantasifuldt kunstnerhjem i Helsingfors. Hun genskaber det ydre miljø, kunstner- og familielivet, som domineredes af faren, billedhuggeren Viktor Jansson. Men frem for alt indfanger hun barnets oplevelse af livet og verden: det mystiske og magiske midt i hverdagen, spændingen mellem sikkerhed og terror, den grænseløse fantasi – elementer, der udgjorde byggestenene i hele Tove Janssons forfatterskab.Tove Jansson (1914-2001) er bedst kendt som skaberen af Mumitroldene. BILLEDHUGGERENS DATTER var hendes første bog for voksne og er en af de klassiske barndomsskildringer i svensk litteratur.

Flemming Sloth Andersen var indbegrebet af jysk politimand.Med moderigtigt overskæg og stonewashed jeans slog han sit navn fast som ”Betjenten” i Københavns Politis Uropatrulje og blev kendt for sit dedikerede politiarbejde. Flemming Sloth Andersen var landet på rette hylde i dansk politi. Men den 18. maj 1993 forandrede alt.For 30 år siden udbrød de værste uroligheder, der havde ramt Danmark siden krigens tid. I en regulær gadekamp endte desperate betjente med at affyre 113 skud mod demonstranter og ballademagere ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, og siden fulgte hele seks officielle undersøgelser, som skulle afdække forløbet og ikke mindst den famøse skydeordre, som siden er gået over i Danmarkshistorien: "Skyd efter benene."En af dem, der trak sit tjenestevåben – og brugte det – var Flemming Sloth Andersen. Han kom på avisernes forsider i cowboyjakke og med pistolen hævet. Han blev selve symbolet på 18. maj 1993. Som manden, der havde startet det hele.I denne bog fortæller Flemming Sloth Andersen sin version. Hvad der gik forud for den dag, og hvad der gjorde ham til den, han er i dag. Om efterspillet, eksponeringen i pressen og de mange voldsomme hændelser, som i sidste ende gjorde, at han gik ned med PTSD – og fandt ud af, at man også kan have et meningsfuldt liv uden for dansk politi.

At Bent Jensen (f. 1938) lærte russisk og læste historie, var en tilfældig beslutning – Modløber er fortællingen om, hvordan det kom til at forme resten af hans liv. Og det er Bent Jensens personlige erindringer om, hvad han er rundet af, hvad der har formet ham og optaget ham – fra barndommens indremissionske miljø i Kjellerup til et nutidigt blik på det Rusland, han har fulgt tæt i årtier.Som historiker har han været med til at forme vores fortælling om Danmark og Sovjetunionen i årtierne under den kolde krig, og som aktiv og fremtrædende debattør har han gennem et langt fagligt liv stået i til tider stormfulde offentlige debatter om denne tid og facetter af dens til tider omstridte historie.Dermed bliver erindringerne også et blik ind i den tid, hvor holdninger og handlinger gennem den kolde krig skulle graves ud af arkiverne og bringes ud i lyset – en kulturkamp, hvor fortiden ikke var på så lang afstand af tidens aktører, at det ”bare” var historie. Og det bliver et aktuelt blik ind i Ruslands historie og nutid, en fortælling om Rusland, rejser, møder og mennesker, og de tanker, Bent Jensen gør sig om det Rusland, vi ser i dag.

Sidst i marts 2021 dræber en 61-årig mand sin 62-årige ekskone i Horsens. Den dræbte er forfatteren Niels Franks søster, Elin. Knap tre måneder tidligere har Elin forladt sin mand gennem 30 år og faren til deres to voksne sønner. De næste uger flytter hun rundt mellem hemmelige adresser i Horsens, inden hun til sidst flytter ind på et krisecenter – hele tiden i frygt for, hvad hendes eksmand, der har brugt de sidste mange år på at ydmyge og skælde hende ud, kan finde på.Den dag bodelingen skal foregå, ringer Niels Franks telefon klokken 8.32, og så ved han, at det er gået galt.FANDEN TAGE DIG af Niels Frank er beretningen om tiden op til drabet og om tiden bagefter – om sorgen, vreden og afmagten, begravelsen, efterforskningen og retssagen. Om hvorfor mænd dræber kvinder, og hvorfor det er  så forbandet forudsigeligt.

Den Yderste Grænse handler om de mest fascinerende danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere. Bogen samler historien om en række mænd og kvinder, som gik til den yderste grænse og nogle gange ud over den. Nogle drog ud for fædrelandet eller videnskaben, andre for berømmelsen og eller for at udfordre sig selv, men de ligner også hinanden: De brød med, hvad folk troede var muligt. De gjorde det på deres egne måder og tegnede selv stregerne på kortet. I bogen følger vi de første, som krydsede Indlandsisen på ski, vi er på hest fra Mongoliet til Danmark og ulovligt i luftballon over Moskva. Vi er med tømmerflåde over Stillehavet, med inuit-kvinden Arnarulunnquaq på verdens længste slæderejse og meget, meget mere.

10. juni 2020 døde Chimamanda Adichies far, James, pludseligt i Nigeria. I dette fintmærkende og stærke erindringsværk, mindes hans datter, en erklæret ’fars pige’, sin elskede far. Noter om sorg er en hyldest til et levet liv, en fortælling om en datters uforbeholdne kærlighed til en forælder og et studie i forskellige former for tab, og i sorgens natur.Bogen er en udvidet og bearbejdet version af en tekst bragt i The New Yorker. Lysende. The Times, UKSkarp, kærlig og rå. Los Angeles TimesDybt gribende … en enestående læseoplevelse. AftonbladetChimamanda Ngozi Adichie debuterede med romanen Lilla hibiscus. Opfølgeren En halv gul sol vandt the Orange Prize (nu the Women’s Prize for Fiction) og blev i 2020 udråbt som deres ”Winner of winners”, den bedste roman til at have modtaget prisen i de 25 år, den er blevet uddelt. Romanen Americanah vandt US National Book Critics Circle Award, og novellesamlingen Det du har om halsen samt de to essays Vi burde alle være feminister og Brev til en nybagt forælder: Et feministisk manifest i femten punkter har allerede status af moderne klassikere. Hun er modtager af et MacArthur Fellowship og deler sin tid mellem USA og Nigeria.

Nr. 1. New York Times-bestseller.En enestående bevægende og ærlig bog, som giver indblik i, hvem Joe Biden, Demokraternes præsidentkandidat til det amerikanske præsidentvalg 2020, er.Med varme fortæller Joe Biden om det mest personlige, familielivet, og om det allerstørste tab, et menneske kan lide, tabet af et barn. Velskrivende og menneskelig giver Biden indblik i sit legendariske venskab og samarbejde med Barack Obama, og i hvorfor han valgte ikke at stille op til præsidentvalget i 2016, et valg som Donald Trump endte med at vinde. Og man forstår gennem bogen, hvorfor han nu er klar til at stille op i et af de præsidentvalg, som vil gå over i historien som mest afgørende for verdens fremtid.I 2015 - da Biden sad som vicepræsident under præsident Obama - mistede han sin søn, Beau, til kræft. I bogen fortæller Biden om det voldsomme tab, og om hvordan det påvirkede hans beslutning om ikke at stille op til præsidentvalget i 2016, som utallige opfordrede ham til. ‘Menneske først, siden politiker’ er Joe Bidens tilgang til livet og til politik.

Ti uledsagede flygtningebørns egne beretninger om flugten fra hjemlandet og op gennem Europa – for nogen blev det en flugt væk fra krig mod fred og familiesammenføring, for andre blev det til afslag og et liv under jorden i bl.a. Italien. Vidt forskellige baggrunde og personligheder, vidt forskellige ressourcer og drømme ... Fælles for fortællingerne er sorgen over at måtte rejse og den voldsomme. livsfarlige kamp, flugten var/er.Alle involverede i dette projekt (forfattere, fotograf, redaktører, grafiker og forlag) arbejder gratis og overskuddet går ubeskåret til De Uledsagedes Rejsehold.

Paulus har spillet en central rolle for tænkningen i vores del af verden. Vi får her en introduktion til hans tanker og ideer. Paulus tilbyder nemlig – helt løsrevet fra den kristne ramme, han befinder sig i – løsninger på problemer, vi også står med i dag. For at forstå den betydning, Paulus har på vores tanker, må vi forstå Paulus på hans egne, historiske præmisser. Paulus var et geni. Men han var også en konkret og levende person. Han skabte ene mand et nyt og altomfattende livsgrundlag for hele sin samtid. At følge dette arbejde og se, hvordan hans indsats folder sig ud, er i sig selv spændende. Det gennemgåede tema i Paulus’ breve er identitet. Og her bliver Paulus særdeles relevant, for identitet er kommet for at blive. Men identitet rummer også en udfordring. Hvordan kan vi hver især vinde anerkendelse af vores særlige identitet? Og hvordan kan vi samtidig leve i det nødvendige fællesskab? Troels Engberg-Pedersen giver en helt moderne analyse af identitet og identitetspolitik og viser, at en kerneidé hos Paulus leverer en løsning på vor tids identitetspolitiske spørgsmål.

En underholdende, livsbekræftende og rørende historie om at hage sig fast i livet og insistere på at være lykkelig. Komikeren Geo blev i 2012 erklæret rask efter at have haft kræft to gange - en kæmpe lettelse, der dog hurtigt blev afløst af spørgsmålet: Hva' så nu? Vejen tilbage til en almindelig hverdag har været lang og udfordrende. Geo sammenligner sig med bjergbestigeren, der minutiøst har planlagt, hvordan han når toppen, men ikke er forberedt på turen ned ad bjerget. Og det er netop på den krævende nedstigning, de alvorlige ulykker sker. I denne bog fortæller han hudløst ærligt om sine op- og nedture. Om kriser og kærlighed. Om angsten for kontroldatoer og den evige frygt for, at sygdommen kommer igen.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. -- BIND 1: NJALS SAGA dateres til sidste fjerdedel af 1200-tallet. Sagaen, som er den længste islændingesaga, er berømmet for sin kunstneriske komposition og sine uforglemmelige scener. Den handler blandt meget andet om det ubrydelige venskab mellem Gunnar og Njal og deres hævngerrige koner, og den viser hvordan en konflikt, der starter mellem enkelte individer til sidst ender med at udfordre hele retssystemet og bringe samfundet på randen af borgerkrig. I sidste ende bliver redningen den kristne tilgivelse. Men før det sker, har mange helte ladet livet: Gunnar, der ene mand angribes på sin gård og svigtes groft af sin kone, Halgerd, og Njal, der brænder inde med hele sin husstand.

Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.

I denne bog åbner Margrethe Vestager for nye indgange til at forstå, hvem hun er, og hvad der driver hende. Hun giver sin personlige beretning om Europas og hendes egen rejse mod en ny tid. Fra sine møder med statsledere, udenrigsministre og direktører for store techvirksomheder. Fra de intense dage omkring Ruslands angreb på Ukraine. Fra en verden i omvæltning på flere måder.Den anerkendte historiker Morten Møller har fulgt Margrethe Vestager i hendes afsluttende tid som kommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen. Været med hende på arbejde i Bruxelles. Vandret med hende i gaderne omkring hjemmet på Amager. Kørt med hende i kommissærbilen til grundlovstale i Rødding. Gået i hendes fodspor under havevandring i barndomshjemmet i Ølgod. Og gentagne gange interviewet hende om hendes liv i og uden for Danmark. Margrethe Vestager fortæller om sit personlige engagement i flere af de spørgsmål, som har præget hendes år i europæisk politik, og som fortsat optager hende i dag: teknologi, klima, flygtninge og krig. Og hun forklarer, hvorfor hun insisterer på at være optimist.

”Behold I bare Tordenskjold, hvis vi må få Kaj Birksted,” sagde den norske kong Haakon VII angiveligt ved en officiel middag i København kort efter Anden Verdenskrig. Da Danmark blev besat og Norge angrebet i april 1940, flygtede den danske marineflyver Kaj Birksted (1915-1996) til Norge for at kæmpe mod tyskerne. Efter få dage ved fronten blev Birksted evakueret til Storbritannien, hvor han – efter et halvt år som krigssejler – blev jagerpilot i det frie norske flyvevåben. En kammerat sagde om Birksted, at han ”fløj som en engel og skød som Wilhelm Tell,” og med 10 nedskydninger blev Birksted et af luftkrigens ”esser”. Birksted var også en blændende taktiker og en fremragende leder, først af en norsk Spitfire-eskadrille og derefter af en wing med tre eskadriller. 1944-1945 var Birksted højt placeret i den RAF-stab, der planlagde jageroperationerne i forbindelse med landgangen i Normandiet. Han sluttede krigen som chef for en wing, der fløj langtrækkende Mustang-jagere som eskorte for bombefly. I alt fløj han mere end 300 togter over fjendtligt territorium. Efter krigen blev Birksted en central skikkelse i den danske forsvarsdebat. Han havde stjernestatus i offentligheden og var højt anset i Norge og Storbritannien, men krigserfaring og moderne ideer var ikke i høj kurs i det danske militære system. Efter nogle frustrerende år i Flyvevåbnet kom Birksted til NATO, hvor han sluttede karrieren som civilt ansat ekspert i 1980. Som pensionist boede han i London og besøgte nødig Danmark. I 2009 blev der opstillet en buste af Kaj Birksted ved siden af busten af Anders Lassen uden for Frihedsmuseet i København.

I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie. Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge. Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige. Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.

Mange danskere kender Carolyne som komikeren Melvin Kakoozas mor. I denne bog fortæller hun sin egen historie om at flygte til Danmark som 21-årig med to små børn og bygge et nyt liv op. Det er en barsk, men også humoristisk fortælling om mødet med en fremmed kultur, hvor mange ting er anderledes, mens noget er meget genkendeligt - som f.eks. den danske humor, der kommer til at spille en stor rolle for Carolyne og hendes families integration.Carolyne er født i Uganda under Idi Amin-tiden og måtte flygte med sin familie til Kenya, hvor hun er vokset op. Hun bliver forelsket i en politiker, som må flygte ud af landet og kommer til Danmark, hvor han får politisk asyl. Da Carolyne et år senere følger efter ham, finder hun sin mand nedbrudt og syg af flugten og af tabet af sin identitet. Men Carolyne er fast besluttet på at slå rødder her med sin familie og lære den danske kultur at kende. Hun melder sig som besøgsven for Røde Kors og bliver social- og sundhedshjælper. Da ægteskabet senere ender i skilsmisse, må Carolyne starte forfra med sine nu fire børn. Hun bliver sygeplejerske og videreuddaner sig med bl.a. en kandidatgrad i sygeplejevidenskab fra Aarhus Universitet.

Bogen følger Mikkel Frey Damgaard, fra han køber sin første fiskestang og lidt over et år frem. Mikkel kaster sig over fiskeriet med kæmpe entusiasme og glæde. Han fisker med stigende vanvid og stiller hele tiden sig selv nye udfordringer. Først fisker han efter torsk og hornfisk, så gedder for til sidst at blive helt opslugt af ørreder og fluefiskeri. Han øver sig i kast og køber grej for tusindvis af kroner. Hvor end han vender sig, møder han fisk; i havet, i åer, i musikken, i litteraturen, i sine barndomserindringer og i mødet med andre mennesker. Han udvikler ritualer og ser varsler alle steder i jagten på den perfekte fisk eller det perfekte fiskested. Euforien griber om sig, men frustrationen over mislykkede fisketure begynder også at fylde. Hans sind er fyldt op af tanker om kommende fangster så vel som af kommende fiaskoer. Og både de reelle fiaskoer og forestillingen om dem kan sende ham på dybe nedture, hvor han i sine trængsler glemmer at sove og spise. Og selvom hans møder med naturen byder på øjeblikke med ægte lykke, ro og lise for sjælen, er naturen også skueplads for hallucinationer og rædsel og en dyb og ensom angst for, at succesen aldrig skal indfinde sig. Langsomt går det op for ham, at besættelsen af fiskeriet og hans håndtering af den, afspejler den tilgang, som han har haft til sit eget liv og forvaltningen af det, og det lykkes ham at træde et skridt tilbage og reflektere over og gentænke denne tilgang.

”Jeg spurgte aldrig mig selv om betydningen af frihed, før den dag jeg krammede Stalin. Tæt på var han meget højere, end jeg havde regnet med.” - fra bogenLea Ypi er vokset op i det kommunistiske Albanien. Det var et land præget af knaphed, politiske henrettelser og hemmeligt politi. Og der, Ypi havde hjemme. Folk var lige, naboer hjalp hinanden, og man forventede, at de nye generationer ville skabe en bedre fremtid.Efter murens fald forandrede alt sig. Statuerne af Stalin og Hoxha blev væltet, og folk kunne nu stemme og tilbede de guder, de ville. Men arbejdspladser forsvandt og tusinder forsøgte at flygte til Italien. Pyramidespil fik landet til at gå statsbankerot og ledte til voldelig konflikt.Efterhånden som en generations forhåbninger blev afløst af en ny generations desillusion, begyndte Ypi at sætte spørgsmålstegn ved, hvad frihed overhovedet vil sige. Fri er et fængslende erindringsværk om at blive voksen midt i voldsomme politiske omvæltninger.Lydbogen er indlæst af Thea Boel Gjerum.

Alex Schulman har skrevet en meget personlig bog om medafhængighed og længslen efter at forsone sig med sin alkoholiserede mor. Glem mig var en anmelderrost bestseller i Sverige og blev kåret som Årets bog 2017.Det er sommer. Alex Schulman er på familiens ødegård og forsøger at overtale sin mor til at lade sig indlægge på en afvænningsklinik. For nu er det nok. Han vil have sin mor tilbage, men hvad gik der egentlig galt mellem dem? Med et smertefuldt tilbageblik på sin barndom følger læseren det problematiske forhold mellem mor og søn og Alex' desperate længsel efter at forstå og reparere forholdet."Det her er virkelig godt." - Dagens Nyheter"Fantastisk skrevet, Schulman tager os med helt ind i smerten." - Svenska Dagbladet"Sørgelig og gribende." - Expressen"Hjerteskærende, skarp og stærk." - Aftonbladet"Jeg har sjældent læst en så skarp skildring af medafhængighedens modbydelige mørke." - Accent Magasin"Kan ikke stoppe med at læse ... Det er en fortælling, som virkelig går ind under huden. Det er virkelig godt. Så stærkt og gribende." - Bokspegeln

Rasmus Seebach udgiver sin første børnebog og debuterer som forfatter. Da Rasmus Seebach blev far for snart fire år siden, fandt han hurtigt ud af, at far-rollen ikke kun indebærer ubetinget kærlighed, søvnløse nætter, masser af havregrød og utallige afledningsmanøvrer. Far-rollen giver også selvtillid. For det er kun dit lille barn, der kigger på dig med store, beundrende øjne, når du tryller et kinder-æg frem, eller når du får tøjdyr til at tale. ”Helt derop fra mine skuldre kan du se – hele verden, den kan bare komme an – for du ved, der findes ik’ et monster, som din far ikke kan slå”, synger han i omkvædet på sin nye single ”Supermand”. En sang, der handler om at være supermand i sin søns øjne. Selv når Rasmus føler sig allermest utilstrækkelig. Sangen skulle blive startskuddet til Rasmus’ første børnebog, Holgis og far, som han har skabt sammen med Merlin P. Mann og tegner Thomas Hjorthaab, og er første bog i en kommende serie. I bogen går farmand og Holgis med hinanden i hånden ud i en verden fuld af madpakker, fejlbarligheder, glemte fastelavnskostumer og betingelsesløs kærlighed. Selvom far bare er et menneske fra en svunden tid med kassettebånd, så er han også Holgis’ evige hverdagshelt. Og det er kernen i Rasmus’ bog, som de små vil elske, og de voksne vil trække på smilebåndet ad. For hvem genkender ikke de alt for tidlige morgener, glemte aftaler og magiske nødløsninger.

Ny revideret udgave. Baseret på aldrig tidligere benyttede primære kilder var Tom Buk-Swienty i 2005 manden bag den første fuldstændige biografi om den legendariske dansk-amerikanske journalist, sociale reformist og dokumentar-fotograf, Jacob Augustus Riis (1849-1914). Nu udkommer bogen i forfatterens reviderede udgave. Riis’ historie er både en dramatisk udvandrerhistorie og en storslået kærlighedshistorie. Og så er det historien om en mand med en klar, stædig vision og en drøm om at skabe et bedre samfund – en drøm, han sågar evnede at realisere i praksis. På trods af dårlige odds lykkedes det Riis at blive en af New York Citys mest indflydelsesrige journalister, og han opnåede at blive mentor for den senere præsident Theodore Roosevelt, der ved Riis' død i 1914 kaldte ham for 'New Yorks nyttigste borger'.