De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Lydbøger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Biografier
  • Spar 17%
    af Gabriel Garcia Marquez
    73,95 kr.

    Nobelprisvinderen Gabriel García Márquez hylder fortællingen om den store og altfortærende kærlighed, men fremviser stadig den trussel, som tiden og hverdagen udgør mod den. Kærlighed i koleraens tid (1985) er historien om en kærlighed, der kunne vente 53 år, 7 måneder og 11 dage. Så langt tilbage ligger koleraens tid, hvor Florentino begyndte at elske Fermina, der dog giftede sig med en anden. Men han dør ... endelig. Da doktor Juvenal Urbino pinsedag falder død ned af en stige, under et forsøg på at fange sin undslupne papegøje, står en anden mand parat til at dele bord og seng med enken, Fermina Daza. Florentino Ariza har elsket hende lidenskabeligt – om end langt fra trofast – gennem hele livet. I deres ungdom forsmåede hun ham til fordel for doktoren. Det var på den tid, da koleraen hærgede. Og symptomerne på kærlighed og kolera er i alt væsentligt de samme. Bogen udkommer som en del af Rosinantes klassikerserie. »En fabelagtig fejring af de mange former for kærlighed, der eksisterer mellem mænd og kvinder.« – The Times »Genistreg af en bog« – Information

  • - Vores vrede, ansvar og potentiale
    af Sebastian Lynggaard
    178,95 kr.

    Det er på tide at indse, at vores kønsfællesskab trænger til en extreme home makeover. Hvis vi ikke selv er med til at fortælle hvad mænd er – og hvad mænd kan blive – så bliver det bestemt for os. Det er vigtigt, at man som mand ikke tager afstand fra andre mænd, men tager ansvar og bliver en del af løsningen på de udfordringer, der præger den moderne mandearena.I 2019 oprettede Sebastian Lynggaard den anonyme instagramprofil @Herligesvend, hvor han poster memes fyldt med glimmer, pastelfarver og nuttede dyreunger. Nogle af opslagene er harmløse, relaterbare memes om tømmermænd og modvind på cykelstien, men mange af dem tager fat på aktuelle, politiske emner som MeToo og ulighed. Hver gang profilen postede politisk indhold, blev indbakken fyldt med nedladende og direkte aggressive beskeder fra mænd, der gik ud fra, at en kvinde stod bag profilen.Det blev noget af en øjenåbner for Sebastian Lynggaard, som i denne bog dykker ned i, hvorfor nogle mænd bliver så vrede, at de sender nedladende beskeder til en memeprofil, opfører sig voldeligt eller begår overgreb. Han kigger indad og ser tilbage på de følelser, der opstår i unge drenge, efterhånden som de bliver mænd; mindreværd og skam, vrede og ensomhed.Sebastian Lynggaard aka @Herligesvend oprettede i 2019 sin memeprofil, der i dag har nået over 50.000 følgere. I 2021 stod han frem som profilens ejer, og har i den forbindelse været interviewet af DR, Femina, m.fl.

  • af Annie Ernaux
    108,95 kr.

    Hændelsen er en rystende fortælling om en abort og en udforskning af forholdet mellem krop, køn og klasse af den franske stjerneforfatter Annie Ernaux. Som 23-årig noterer Annie Ernaux følgende i sin notesbog: ”Jeg er gravid. Det er et mareridt.” Året er 1963, og abort er forbudt. At fortælle sine forældre om graviditeten er utænkeligt. Hun har heller ikke noget ønske om at få et barn, hun har livet for sig. Hændelsen er en fortælling om en illegal abort i et køkken i Paris. Fyrre år senere dykker Annie Ernaux ned i dagbøger og minder fra tiden omkring aborten. Samtidig reflekterer hun over forholdet mellem krop, klasse, køn og skrift og viser, hvordan en enkelt hændelse kan præge et helt liv. ”Et oprørende, dybt relevant værk – såvel kunstnerisk som menneskeligt. Burde være obligatorisk læsning.”Financial Times

  • - en liga for sig
    af Michael Søvsø
    139,95 kr.

    Selv om Danmark ikke er verdens største ishockeynation, leverer vi stadig stjerner til verdens bedste ishockeyliga, den amerikanske National Hockey League (NHL).Siden Frans Nielsen blev den første dansker i amerikansk ishockey i 2007, har 13 andre danskere spillet sig til en plads i verdenseliten. I DANSKERNE I NHL går ishockeyskribenten Michael Søvsø tæt på den danske succes i USA og fortæller spillernes egne historier om at udleve drømmen på ishockeyens øverste hylde.I bogen kan du bl.a. møde Lars Eller, Nikolaj Ehlers, Frans Nielsen, Frederik Andersen, Jannik Hansen, Mikkel Bødker, Peter Regin, Oliver Lauridsen og Oliver Bjorkstrand.

  • Spar 16%
    af Vanessa Springora
    74,95 kr.

    Bogen der har sendt chokbølger gennem Frankrig og totalt har ændret #metoo-debatten. Nummer 1 på de franske bestsellerlister siden udgivelsen i januar 2020. V. var 13, en usikker og lidt forsømt pige; G.M. var 50, en celeber forfatter, der var kendt for sine seksuelle forhold til purunge piger. De to mødes til et middagsselskab, han bestormer hende med kærlighedsbreve, hun er duperet over denne kultiverede mands interesse for hende, og snart fortolker hun hans rutinerede forførelseskunst som udtryk for den store kærlighed. Hendes mor giver sin tilladelse til forlaget, og V. flytter ind på G.M.'s hotelværelse, installeret i rollen som 14-årig elskerinde til en pædofil forfatter. 30 år efter at forholdet er slut, beskriver Vanessa Springora det smertefulde kapitel af sin ungdom, der endte med et psykisk sammenbrud, og som trak lange destruktive spor ind i hendes voksne liv. Hun skildrer ambivalensen omkring det oplevede, hele det sammenfiltrede følelseskompleks af smerte, afmagt, skam og skyld og vrede. "Samtykket" er en bog om et seksuelt og litterært overgreb på en ung pige, om at miste kontrollen over sit liv, men også til sidst få den igen ved at fortælle historien om dette overgreb. "Chokerende (...). Her giver en klog og harmonisk stemme ordet til dem, der alt for længe har levet i stilhed. Det gør lige så godt, som det gør ondt." - Berlingske, 5 stjerner"Selvbiografisk, rå, skarp, subtil og dyb."- Le Parisien

  • Spar 17%
    - Nøglen til Palme-mordet
    af Jan Stocklassa
    148,95 kr.

    Stieg Larssons arv er en nervepirrende true crime om et af nyere tids mest spektakulære mordsager og viser samtidig en helt ny side af den svenske succesforfatter, og hvordan hans arbejde med Palme-mordet og de implicerede parter sneg sig ind i hans romaner og romanfigurer. I 2014 fik svenske Jan Stocklassa ad omveje fingre i Stieg Larssons private arkiv. Kasserne, der havde stået uberørt hen i ti år siden forfatterens død, viste sig blandt andet at indeholde en omfattende undersøgelse af mordet på den svenske statsminister Olof Palme, der blev skudt på åben gade i det centrale Stockholm. Mordet er aldrig blevet opklaret, på trods af at efterforskningen har stået på i adskillige årtier og hører til blandt verdens mest omfattende kriminalsager. Efterhånden som Stocklassa dykker ned i materialet og stykker Larssons brikker sammen, tegner sig imidlertid konturerne af en holdbar teori om, hvad der virkelig skete op til den februaraften i 1986. Pressen skriver: »Han har i hvert fald forvaltet arven fra Stieg Larsson tro mod ophavsmanden og givet den en dramatisk og actionpræget dimension, der holder hele vejen igennem alle 480 sider […] han kommer i den grad i mål med en fortælling om et enkelt skud, der ramte Sverige i hjertekulen.« **** – Bo Maltesen, Politiken »Inspirationen fra Stieg Larsson er tydelig, bogen er skrevet som en roman; det lykkes stort set Stocklassa at holde spændingen oppe og skepsissen nede – og næsten at udrede trådene i det yderst komplicerede spil.« – Bo Bjørnvig, Weekendavisen »Jan Stocklasse har skrevet en dybt fascinerende bog om alverdens teorier i forbindelse med mordet på Olof Palme.« – Københavneravisen

  • Spar 17%
    - På sporet af Vitus Bering
    af John Andersen
    73,95 kr.

    Alle kender til Beringstrædet. Det smalle stræde, der adskiller Sibirien og Nordamerika, men de færreste kender historien bag navnet Bering. Danskeren Vitus Bering blev ansat i den russiske flåde i 1703 under Zar Peter den Store, og i 1725 fik han til opgave at lede Første Kamtjatka Ekspedition fra Skt. Petersborg gennem Rusland og Sibirien til Stillehavet. Den 12.000 km lange transport foregik på floderne både sommer og vinter, og John Andersens ide var at følge den samme rute og undervejs beskrive byer, landskaber, floder og ikke mindst mennesker. Bogen er et fascinerende tripelportræt af Vitus Bering, John Andersen og Rusland samt en medrivende fortælling om en utrolig rejse på motorcykel. John Andersen er arkitekt og mangeårigt medlem af Eventyrernes Klub. Han har roet i kajak rundt om Grønland og gennem Nordvestpassagen samt foretaget mange rejser på motorcykel i det meste af verden, og mange af hans rejser er blevet til bøger.

  • af Andreas Fugl Thøgersen & Rasmus Tantholdt
    78,95 kr.

    Siden 2003 har Rasmus Tantholdt som korrespondent for TV 2 kompromisløst flyttet sig selv hen i begivenhedernes centrum – han er rejst ind, når alle andre er rejst ud. Undervejs har han sendt historier hjem om Boko Haram, Al-Qaeda, Taleban og Islamisk Stat, om landkrige og luftkrige, om soldaterliv og flygtningelejre, om revolutioner og terrorisme, og om oversvømmelser, udbrud af ebola og orkaner. I denne bog fortæller han om alt det, han har oplevet. Især beretter han om krigene i Irak og Afghanistan og om Det Arabiske Forår – og om de kvinder, mænd og børn, der i kølvandet på de konflikter er efterladt i et kaos. Det er hans fokus: Det menneskelige. At krigen altid er konkret for den enkelte. Også for ham selv, for det her er oveni historien om en mand, der har måttet stille sig selv et svært spørgsmål: Hvor mange gange kan man stå midt i en katastrofe uden at gribe ind?

  • Spar 18%
    af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    116,95 kr.

     ”Hildegard II” er en selvstændig fortsættelse af romanen ”Hildegard”. I den første bog fulgte vi en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179), gennem den tidligste barndom og det isolerede klosterliv på Disibodenberg, indtil hun som 49-årig endelig fik mod til at fortælle om de visioner, hun havde modtaget, så længe hun kunne huske. Den første bog om Hildegard sluttede, da hun netop havde fået pavens altafgørende tilladelse til at fortælle verden om det, hun så.   I ”Hildegard II” bliver Hildegard stillet over for udfordringer, som hun ikke ved, om hun kan magte. Det trygge og velkendte liv på Disibodenberg må ophøre, da hun er nødt til at følge sin Guds ord og grundlægge et nyt kloster på et udsat og trøstesløst sted. Den indesluttede, sarte og overordentligt viljestærke Hildegard må træde i karakter som bygmester, strateg og leder for nonnerne. Samtidig kæmper hun sin egen smertelige kamp, da hun i sin stræben efter at indfri sine visioner skilles fra de to mennesker, der betyder mest i hele verden: hendes fortrolige hjælper, munken Volmar, og hendes elskede nonne Richardis. Tidligere længtes hun efter retten til at tale med sin egen stemme. Nu viser det sig at kræve mere af hende, end hun nogensinde havde forestillet sig. Det nye liv bliver fuldt af strid og sygdom, men også af nye visioner, skaberglæde og triumf.   Hildegard af Bingen var nonne, visionær, forfatter, komponist og lægekyndig. Historien om hende rækker ud over hendes skrift og samtid. Romanerne om hende er et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder, og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.   Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.

  • af Puk Damsgård
    188,95 kr.

    I 2008 ringer talibanere til den danske bataljon i Helmand og laver telefonfis. I 2021 fejrer de sig selv som sejrherrer med selfies i Kabuls præsidentpalads. Desperate mænd forsøger forgæves at klamre sig til amerikanske militærfly, før de endegyldigt letter fra afghansk jord. Kvinder fikseres til køkkentaburetten, og piger må fortsætte deres undervisning i hemmelige hjemmeskoler. Taliban er blevet fremtiden, og Puk Damsgård må skrive igen. Hun rejser ad ringvejen Highway 1, der ved indvielsen blev udråbt som vejen til velstand, men som i krigsårene forvandlede sig til Helvedes hovedvej. Et monument over Vestens deroute i Afghanistan, hvor avancerede hære led samme skæbne som dragen Shamar i pashtunernes kærlighedsmyte.Drageland er en mosaik af forfatterens knap tyve års dækning af landet og NATO’s største fiasko. En flerstemmig epilog fra en krigsmartret nation og danske soldaters endestation. En personlig fortælling om afghanernes liv under de nye, gamle magthavere. Om kvinders insisteren på at blive set og hørt og om hellige krigere, der nu sidder på kontorstole. Nogle kun med et enkelt øje tilbage.Hvad ser de? Hvad så vi?

  • af Peter A.G. Nielsen
    188,95 kr.

    Siden 1989 har Peter A.G.’s sang Når jeg bli´r gammel været en af Danmarks mest elskede sange. I teksten lover han os, at han på sine gamle dage vil sidde på en bar og ”dele rødvin og memoirer med de andre gamle i solen”. Det gør han nu.Peter A.G. fortæller levende og humoristisk og vidt og bredt. Om livet som barn og ung i Vestjylland, om at realisere drømme og starte Gnags sammen med sin storebror. Om udlængsel idealer og chancer, der skulle gribes undervejs for at få Danmarks nu ældste rockorkester til at fungere i næsten 60 år og hele tiden komme med nyt til den danske sangskat.Peter A.G. fortæller i erindringerne også om alle de mange skuldre, han har lænet sig op ad, og som bar Gnags frem. Ildsjæle, kollegaer og venner, som alle er en vital del af dansk rockhistorie. Det er beretninger fra bagsiden af scenetæppet om alle de menneskelige og umenneskelige indsatser, der skulle til for at lykkes med at få showet til at køre. Peter A.G. beskriver ikke bare sine egne og bandets op- og nedture, men også alle de livgivende og produktive pauser ind imellem, hvor fiskene fanges.Rødvin & memoirer er en personlig og ærlig fremstilling af et levet liv som Danmarks Mr. Swing King, hvor succeserne undervejs har været store og nederlagene få. Men hvor begge dele har haft personlige omkostninger. Bogen er samtidig en odyssé gennem kunstens verden og danskernes mentale landskab siden 1966, hvor Peter med sit band har pløjet hver en fure gennem landet, så enhverdialekt kan efterlignes til perfektion. Den er en kærlighedserklæring til hver og én, både dem fra barndommens land, dem som har stået og klappet foran scenerne, og dem som har knoklet bagved, så drømmen om livet som rockpoet kunne blomstre.Rødvin & memoirer er et stykke oplevet danmarkshistorie fra 1952 og helt frem til Gnags’ nyeste album og turné i sommeren 2022.

  • af Carsten Norton
    188,95 kr.

    Engle og sjakaler – Hells Angels i Danmark er andet bind i den dokumentariske fortælling om den mest magtfulde rockerklub herhjemme.Bogen dækker perioden 1998-2022, hvor Hells Angels igen står over for nye fjender, der udfordrer rockernes position i underverdenen. Mens slaget i 1990’erne stod mellem HA og Bandidos, er det nu gadebanderne, der har vokset sig stærke og udfordrer rockerne på deres hjemmebane. I begyndelsen er rivalerne fra Blågårds Plads, Mjølnerparken og Tingbjerg løst sammensat, men senere samles de i mere organiserede og stærke grupperinger som Loyal to Familia og Satudarah.HA svarer igen og danner den voldsparate støttegruppe AK81, og Engle og sjakaler skildrer detaljeret rockernes strategi, Jønkes omdiskuterede programskrift ’Sjakalmanifestet’, den blodige bandekrig i slutningen af nullerne og myndighedernes aktioner mod den organiserede kriminalitet. Og tilvæksten af nye grupperinger – med og uden rygmærker – herhjemme og i Norden, der de seneste år har fået konflikterne i underverdenen til at blusse op igen.Med nedslag i konkrete begivenheder, blodige opgør og retssager portrætteres markante figurer fra AK81 og Hells Angels som Jønke, Blondie, Brian Sandberg, Mazdak Fabricius, Martin Fryd og Thor Koba, ligesom politiets mangeårigeefterforskning rulles op.Bogen er rigt illustreret, blandt andet med ikke tidligere offentliggjorte fotos.

  • Spar 11%
    - Fortællinger fra et liv
    af Per Schultz Jørgensen
    158,95 kr.

    At fortælle et menneskeliv. Om de inderste værdier og prægninger, om sårbarhed, kamp og den dybe karakterdannelseHvilke møder og mennesker er med til at forme og danne et menneske? Hvilke stærke fortællinger overtager man, og giver man videre? Hvad bidrager man selv med? Per Schultz Jørgensen opsamler og undersøger i sin lysende erindringsbog et langt livs møder med mennesker, begivenheder og situationer, som blev til betydningsfulde vendepunkter – personligt som professionelt. Alt fortættes og tegner sig skarpt, når man som forfatteren kæmper den sidste store kamp: mod livstruende sygdom. I barndommen satte besættelsestiden dybe og varige spor i Per Schultz Jørgensen og hans familie. Som ung mand mødte han stærke fællesskaber i sin søgen efter en vej gennem livet. Studiet af sociale relationer blev det faglige vende- og holdepunkt som socialpsykolog. Og først som sidst har han i årtier markeret sig som børnenes ubestridte advokat.PER SCHULTZ JØRGENSEN, født 1933, er dr.phil., professor emeritus i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Tidligere formand for Børnerådet og Socialpolitisk Forening. Forfatter til en lang række populære bøger, senest "Broen til det andet menneske" (2016), "Robuste børn" (2017) og "Opdragelse til livsmod og bæredygtighed" (2020). Gift og har tre voksne børn og ti børnebørn.

  • Spar 13%
    af René Fredensborg
    123,95 kr.

    På den filippinske ø Panglao ligger et lille stykke Danmark. Icebear hedder baren, Bjarne hedder ejeren. Han er egentlig VVS’er fra Vamdrup ved Kongeåen, far til Dennis, Kenneth og René. For René, hans ældste søn og mulige arving til det filippinske barrige, hedder han kun en ting: Don Bjarno, og han er og bliver et mysterium.Bjarne fra Vamdrup kan tæve rockere og tømme fadølsankre. Han lærer den unge René at score kvinder, og han lærer ham, at man må være kold for at klare sig gennem tilværelsen. Måske er det derfor, han efter skilsmissen fra Renés mor aldrig er til stede; altid på farten, altid lige flyttet ud af en lejlighed, pludselig bosat på Thule-basen og  så, da han bliver træt af skandinavisk middelmådighed, hotelejer på Filippinerne.Da René i 2010 rejser til Filippinerne for at fejre Don Bjarnos 60-års fødselsdag, har de begge flere forliste ægteskaber bag sig. Don Bjarno har giftet sig igen, filippinsk, og det viser sig med årene, at der er også mulighed for giftermål for René. Men er livet med et hotel og filippinsk storfamilie så ukompliceret, som Don Bjarno beretter?Romanen Sjuft af René Fredensborg er en fortælling om en lang rejse fra Sønderjyllands grå tåge til den bagende sol på Filippinerne. Om at blive den far, man havde svoret ikke at være. Det er arbejderklassens våde, men uglamourøse globalisering, en kuldslået roman om at begå sig i verden som en sjuft.

  • - Samtaler om livets patina
    af Bo Østlund
    148,95 kr.

    Hvis du ikke kunne få nok af 1’eren, så er der mere snak om livets patina her! Modne Mænd 2, tager os igen på en rejse, gennem den rige visdom af de ældre herre, der er hudløst ærlige i deres snak om livets patina.De modne mænd sidder endnu engang, på “sandheds” sofaen, hvor vi får muligheden for at lærer af visdommen. Samtalerne handler om det som mænd har svært ved, at sætte ord på i hverdagen, her tager de et skridt tilbage og tager sig tiden til at snakke om de svære og gode oplevelser i livet. Modne Mænd 2, er en kanon bog, at have ved hånden til de dage, hvor du mangler input i livet. Modne Mænd var desuden i 2016 et af årets største og mest anmelderroste værker med hele fem røde hjerter i Politiken! Bogens forfatter Bo Østlund, er personen bag samtalerne, han snakker med de kendte modne mænd og bringer de her ellers unormale samtaler for mænd til livs. Det var blandt andet i bogen Modne Mænd, at Troels Kløvedal, afslørede sin dødelige sygdom for omverdenen. Bo Østlund har desuden også skabt bogen ‘Modne Kvinder’ som også har fået stor ros! En fantastisk forfatter med en klasse evne for at holde disse samtaler kørende. Forfatteren er igen i bogen tilbage i det intime herreværelse hvor han sidder i chesterfield-stolen, og bringer emner til livs, der er svære at snakke om. Med 29 spændende kendte danske mænd i alt, får du de første 14 i Modne Mænd 2! De sidste 15 i Modne Mænd 3, kommer med udgivelsen af bogen d. 12 oktober i 2021. Modne Mænd 3 fuldender trilogien, så hvis du kan lide 1 og 2, så glæd dig til Modne Mænd 3!

  • af Annie Ernaux
    108,95 kr.

    I Simpel lidenskab dokumenterer Annie Ernaux et kærlighedsforhold, hun havde til en gift mand, da hun var omkring halvtreds år. Forholdet varer to år, og i den periode forbinder hun alt, hvad der møder hende, med den mand, hun elsker og begærer. Simpel lidenskab er et litterært og antropologisk studie af et hjerte i brand. Med præcision og mod undersøger Ernaux sin egen tilstand i en periode af sit liv, hvor hun ikke foretog sig andet end at vente på en mand. ”Et værk af lyrisk præcision og diamanthård klarhed.”New Yorker

  • af Lasse Skou Andersen, Sebastian Abrahamsen & Anton Geist
    158,95 kr.

    Som teenager bliver Samia sendt på genopdragelsesrejse til Pakistan. I årevis lever hun indespærret hos sin onkel. Flere gange forsøger hun at flygte, men først da hun underkaster sig totalt, åbner der sig en spinkel chance for, at hun kan slippe væk.Forud for genopdragelsesrejsen ligger mange års konflikt mellem Samia og hendes far. Hun vil leve et almindeligt dansk ungdomsliv med venner, kærester og fester, og hun drømmer om en karriere i mediebranchen. Men faren kræver, at hun indordner sig og efterlever familiens traditionelle værdier.Genopdragelsen er en dokumentarisk beretning om social kontrol og sammenstød mellem kulturer. Og det er en fortælling om en ung kvindes viljestyrke og hendes kamp for frihed.”Alt i Samia skreg, at hun skulle spæne så hurtigt, hun kunne, og ikke kigge sig tilbage. Men hun tvang sig selv til at gå i et roligt tempo. Nu gjaldt det om ikke at vække opsigt. Først da hun nåede grusvejen, der ledte ud gennem markerne, øgede hun gradvist takten og satte til sidst i løb. Denne gang var ingen efter hende. Denne gang havde hun en chance, tænkte hun. Men så så hun den. Omkring hundrede meter foran hende drejede en hvid minibus rundt om hjørnet. Hendes ældste fætter Zahids minibus. Den kom direkte imod hende.”– fra bogenAnton Geist er indlandsredaktør på Information og har blandt andet modtaget Cavlingprisen.Lasse Skou Andersen er journalist i Informations gravergruppe og har været nomineret til Cavlingprisen.Sebastian Abrahamsen er journalist i Informations gravergruppe og har været nomineret til Cavlingprisen.

  • Spar 13%
    - Jeg håber, jeg har gjort en forskel
    af Anne Knudsen & Steen Valgreen-Voigt
    123,95 kr.

    Jeg håber, jeg har gjort en forskel er et nærværende portræt af Danmarks første kvindelige juraprofessor. Eva Smith er datter af tidligere justits- og indenrigsminister Hans Hækkerup, men allerede som ung besluttede hun sig for, at hun ville kendes som sig selv, og ikke som ministerdatter. Derfor tog hun navnet Smith, da hun blev gift første gang som 22-årig i Tel Aviv med amerikaneren Ranny Smith.Alle kvinder i hendes slægt er døde i en tidlig alder af kræft. Derfor regnede Eva Smith heller ikke med, at hun ville blive særligt gammel. Men hun er her endnu, med sin mand Ole, sine seks egne børn, to delebørn og 20 børnebørn. Som mangeårig formand for Det Kriminalpræventive Råd og Europarådets Kommission mod Racisme og Intolerance, ECRI, har hun utrætteligt kæmpet for, at vi i Danmark og Europa lever op til menneskerettighedernes bestemmelse om, at alle er født frie og lige og derfor skal sikres de samme rettigheder og muligheder. Hun er stadig aktiv i medierne, når hun står fast på, at retssikkerhed handler om at beskytte den enkelte borger mod overgreb fra myndighederne og ikke – som mange politikere tror – om at beskytte folk mod dem, vi ikke bryder os om.

  • af Jesper Steinmetz
    188,95 kr.

    USA er verdens største magt og afgørende for Danmark. Men hver gang vi tror, vi forstår amerikanerne, overrasker og chokerer de os. Tag på en rejse gennem det enorme land sammen med Jesper Steinmetz, der har boet og arbejdet der i mere end 10 år. Han har besøgt samtlige 50 stater og mødt amerikanerne – fra præsidenten til de hjemløse, fra filmstjernerne til farmerne. Se supermagten indefra, når Steinmetz rapporterer fra de seneste 10 års aktuelle brændpunkter og samtidig giver et indblik i tilværelsen som korrespondent. Fra sit liv i hovedstaden Washington, D.C., og fra sine rejser i staterne, beretter han personligt om raceuroligheder, skoleskyderier, fattigdom, illegal immigration, tyfoner og oversvømmelser, politisk uenighed og en stigende splittelse i befolkningen. Men også om amerikanernes usædvanlige viljekraft og sammenhold og om deres ukuelige stolthed og kærlighed til forfatningen og fædrelandet.

  • - Klummer, essays og tekster
    af Maria Gerhardt
    133,95 kr.

    Maria Gerhardts klummer og essays fra bl.a. Cover, Information og Københavner er for første gang samlet i bogform.”Hun observerede alt på en hundrededel af et sekund, det var ikke muligt at gemme sig for hende. Hun kunne sende et blik.” Martin Kongstad”Maria Gerhardt var ikke bange for at lange ud efter andre, men mest af alt var hun ikke bange for at blotte sig selv – i sine tekster.” Chris PedersenInden Maria Gerhardt sprang ud som skønlitterær forfatter, rapporterede hun i flere år fra nattelivet i dagbladet Information, skrev essays til modemagasinet Cover og startede magasinet Københavner sammen med forfatteren og kammeraten Martin Kongstad. I sine klummer og essays spiddede Maria Gerhardt sin samtid, vores omgangsformer, parforhold og måder at feste på – men lod aldrig sig selv gå fri. Maria havde et præcist øje for menneskers måder at agere i kunstmiljøer og klubmiljøer, og for storbymenneskets higen efter likes både på de sociale medier, på dansegulvet og hjemme hos mor. Klummerne giver et koncist tidsbillede af 00’ernes kompromisløse optursfølelse og 10’ernes søgen efter mening – de er et bevis på Maria Gerhardts lynende skarpe blik på sin verden og vidner om det enorme litterære potentiale, hun i sin levetid nåede at udfolde i sine tre værker, Der bor hollywoodstjerner på vejen, Amagermesteren og Transfervindue. Med Sommeren er ikke helt forbi er for første gang samlet hovedparten af de tekster, Maria i øvrigt fik udgivet som klummeskribent for en række tidsskrifter og som redaktør for sit eget magasin, Københavner.

  • - En retsmediciners erindringer
    af Hans Petter Hougen
    139,95 kr.

    Gennem 30 år har Hans Petter Hougen beskæftiget sig med levende og døde inden for retsmedicinen. I denne bog fortæller han om et liv, der har ført ham fra fødelandet Norge via Spanien til Danmark. Han tager os også med til USA, hvor han uddannede sig til retsmediciner og fik set sin del af skudofre og narkorelaterede dødsfald. Gennem sin karriere har han udført eller superviseret tusindvis af obduktioner i Danmark og i mange andre dele af verden, bl.a. et krigshærget Balkan i 1999, et tsunami-ramt Thailand i 2004 og et smadret Gaza i 2014, som er noget af det værste, retsmedicineren har oplevet. I bogen reflekterer Hans Petter Hougen over livets skyggesider, som har udgjort så stor en del af hans arbejdsliv. Han fortæller om mange af de sager, der har gjort indtryk på ham undervejs. Fra den menneskelige ondskab, som folder sig ud i krige og kriminalsager, til naturkatastrofer og trafikulykker, som brat kan smadre familiers liv. Hvordan vænner man sig til det, og bliver det aldrig for meget?

  • Spar 17%
    - Om mor, mig og demensen
    af Ina Kjøgx Pedersen
    44,73 kr.

    Forfatter og antropolog Ina Kjøgx Pedersen har været på feltarbejde i sin egen familie. Hendes ide var på nærmeste hold at følge sin mors demenssygdom; den sygdom, som er udråbt til at være en af vor tids største personlige og verdensøkonomiske katastrofer, som i ringe omfang lader sig behandle, og som i sundhedsvæsnet kun kan måles negativt: i form af rask tilbagegang. Men ville det også opleves sådan for hende i virkeligheden? Hen over fire år har Ina Kjøgx Pedersen opsøgt gerontopsykologer, erindringsforskere, neuropsykologer, antropologer, andre pårørende, morens naboer, familie og venner. Men bogens bærende skelet bliver den logbog, som hun begyndte at føre i efteråret 2013 for at fastholde det, der forsvandt. Ned i detaljer dokumenterer logbogen de bevidsthedsverdener, hendes mor går ud og ind af. Den viser de faser, hun gennemgår, der er fokus på sproget, humoren, afmagten, sorgen – også Inas, når hun som datter kommer til at gøre alt det forkerte, selv om hun ikke vil. Det bliver derfor også en meget konkret bog: en nysgerrig, somme tider rasende famlen, båret af Ina Kjøgx Pedersens personlige trang til at blive klogere på noget, hun – og mange andre med hende – ikke kan undgå at forholde sig til.

  • - Med Bering og Spangsberg i Sibirien og Stillehavet 1725-1743
    af Morten Hahn-Pedersen
    78,95 kr.

    På zarens befaling fortæller historien om de to danskledede ekspeditioner, der i 1700-tallet på den russiske zars ordre tog på opdagelsesrejse i et tyndt befolket og særdeles barskt hjørne af verden: Sibirien, Kamtjatka og det nordlige Stillehav. Mange ekspeditionsdeltagere gik til af kulde og skørbug, heriblandt den øverstkommanderende, flådeofficeren Vitus Bering. Efter ham er Beringstrædet posthumt opkaldt, for dette stræde, der adskiller Asien og Amerika, var en af de afgørende opdagelser, som rejserne kastede af sig på en tid, hvor det geografiske kendskab til denne region var meget begrænset. Bogens anden hovedperson, kaptajn Martin Spangsberg, der var en af Berings to næstkommanderende, overlevede ganske vist, men rejserne endte heller ikke ubetinget lykkeligt for ham, da han fik lagt sig ud med zar-regimet og de russiske embedsmænd. Resultaterne af anstregelserne, de mange rapporter, kort, logbøger osv., imponerede ikke i samtiden og samlede støv i en tid, før man begyndte at forstå omfanget af dem: De førte til helt ny viden om områdets geografi, biologi og etnografi, og siden hen har de ekstreme og voldsomme vilkår, som ekspeditionsdeltagerne var underlagt, i mange generationer fascineret og inspireret til historiefortælling. På zarens befaling er smukt og pædagogisk gennemillustreret med farvebilleder og kort fra et perspektiv, som de færreste danske læsere er vant til at se dem.

  • af Michael Rasmussen & Klaus Wivel
    133,95 kr.

    MICHAEL RASMUSSEN har fortalt myndighederne om sit eget dopingmisbrug. Og om andre rytteres. Han er efterfølgende blevet kaldt stikker – af folk, som samtidig hævder, at de ønsker en ren sport. Holdningen synes at være, at man skal fortælle alt, men endelig ikke det hele.Argumentet er lige så korrupt som cykelsporten selv, men symptomatisk for en sportsgren, hvor rytterne bliver stigmatiseret, ligegyldigt hvad de gør. Holder de kæft, er de løgnere, der dækker over doping og ødelægger sporten. Går de til bekendelse, bliver de også kaldt løgnere og udstødt af cykelverdenen. MICHAEL RASMUSSEN har besluttet sig for at gøre op med tavshedskulturen. Kun den egentlige fortælling kan bringe cykelsporten videre.Nu er han klar til at fortælle sin historie.

  • Spar 17%
    af Kristian Ditlev Jensen
    73,95 kr.

    Genudgivelse af Kristian Ditlev Jensens 12 år gamle rystende beretning om pædofili set fra ofrets synsvinkel, forsynet med et ca. 50 sider langt, nyt efterskrift, hvori han fortæller, hvad der er sket siden udgivelsen i 2001.Som ni-årig blev forfatteren krænket seksuelt, og overgrebene fortsatte i tre år, uden at familien greb ind og stoppede dem.Dette er historien om Kristian Ditlev Jensens personlige kamp for at overleve, for at få familien til at erkende problemet, for at få det danske socialsystem til at give ham den fornødne hjælp og om de mange års psykoterapi, der skulle til for at rette op på de psykiske men. 

  • Spar 17%
    - En torturbøddel og hans kvinder
    af Peter Øvig Knudsen
    73,95 kr.

    Et billede af den lovløshed, der prægede Danmark i tiden efter politiets internering i september 1944. Øvig Knudsen tager udgangspunkt i den utrolige historie om den velbegavede og charmerende århusianske grosserersøn Ib Birkedal Hansen, der endte som torturbøddel for Gestapo: Den person, tyskerne henvendte sig til, når der var virkelig hårdføre benægtere blandt de modstandsfolk, der skulle forhøres. Og han svigtede aldrig. Med eksempelløs råhed og brutalitet, loyale kammerater og kvindelige lokkeduer spredte han skræk og rædsel omkring sig. Illustreret. "Et brag af en bog. Måske en af de bedste af de mange, der er skrevet om besættelsestidens helte, skurke og forvredne skæbner." Jens Holsøe i Politiken "En skelsættende dokumentarisk beretning." Thomas Thurah i Information Se også hjemmesiden Peter Øvig Knudsen

  • af Søren Baastrup & Johnny Robin Jørgensen
    218,95 kr.

    PÅ GRÆNSEN er en øjenåbnende, forargende og underholdende historie om et utraditionelt politiliv bag kulisserne i KØBENHAVNS LUFTHAVN. Som veteran fra den navnkundige Uropatrulje mavelandede JOHNNY ROBIN JØRGENSEN i lufthavnen i 1992, på nederste hylde i politiets hierarki. Men han fandt ud af, at man kan gøre den største forskel, der hvor ingen andre gider at være. Han blev en del af den SPECIALENHED I POLITIET, som forvaltede den stramme danske udlændingepolitik i et pivåbent EU. Han blev ekspert i at profilere illegale immigranter og MENNESKESMUGLERE. Han spottede falske pas og papirer. Og fik dyb indsigt i de ofte groteske forhold bag de tonede ruder på DANMARKS MÅSKE VIGTIGSTE POLITISTATION. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Søren Baastrup, der står bag flere true crime-bestsellere.

  • - Den sande historie om storstikkeren Sven Hazel
    af Martin Q. Magnussen
    248,95 kr.

    I 1953 udkom De fordømtes legion, en krigsknaldroman om skyttegravslivet i et strafferegiment, baseret på forfatterens egne oplevelser som frivillig soldat i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Gennem de næste ti år blev Sven Hazel et af Danmarks mest berømte forfatternavne. Hans romaner solgte millioner af eksemplarer og udkom på 25 sprog.Men det hele blev afsløret som en løgn.I virkeligheden var Sven Hazel identisk med Børge Willy Redsted Pedersen, en hipomand og storstikker, som efter befrielsen havde siddet fængslet og var straffet for landsforræderi. Forfatterskabet blev udråbt som et fupnummer, og Hazels navn har siden været skandaliseret som dansk litteraturs svar på Baron von Münchhausen.Men nu tager Hazel-affæren endnu en drejning.En arkivkasse dukker op på Rigsarkivet i 2017 efter et tyveri omgærdet af stor mystik. I kassen ligger en adoptionssag, Werner Bests mentalerklæring, straffesagen mod barnemordersken Dagmar Overby – og en 734 sider lang krigsdagbog, skrevet af Børge Willy Redsted Pedersen, samt en omfattende straffesag mod samme mand, inklusive underliggende bilag fra dansk politi og nazityske militærmyndigheder.I denne bog dykker tidligere politimand og forfatter MARTIN Q. MAGNUSSEN som den første ned i arkivkassen. Ud kommer en af de mest utrolige – og uhyggelige – historier, du har læst om Anden Verdenskrig.

  • Spar 19%
    af Kurt Jacobsen
    308,95 kr.

    Novo Nordisk er i dag Danmarks største industrivirksomhed og et af verdens mest værdifulde selskaber. Selskabet er globalt ledende inden for lægemidler til behandling af diabetes, blødersygdomme og fedme, ligesom det er førende inden for social ansvarlighed, miljøbeskyttelse og bæredygtighed. For første gang fortælles den fulde historie om udviklingen fra kældervirksomhed til global lægemiddelkoncern. Det startede i 1922, da insulinet kom til Danmark og førte til stiftelsen af to virksomheder, Nordisk Insulinlaboratorium og Novo Terapeutisk Laboratorium. Efter årtiers indædt rivalisering fusionerede de to selskaber i 1989 for at kunne klare sig i den globale konkurrence, men få år efter indledtes årelange fusionsforhandlinger, hvor Novo Nordisk var tæt på at flytte til udlandet. Historien om Novo Nordisk er en fortælling om banebrydende forskning og store satsninger, men også om tilbageslag og kriser. Om stærke ledere og personligheder, men også om familiestridigheder og interne personopgør. Bogen bygger på fuldstændig og uhindret adgang til selskabets arkiver.

  • af Hanne Sindbæk
    188,95 kr.

    Enestående biografi om forskerparret August og Marie Krogh - pionerer i den danske medicinske verden.Der findes mennesker, der trods deres storhed, indsigt og resultater insisterer på, at det ikke handler om dem. Sådan nogle mennesker var Marie og August Krogh. Hun blev Danmarks kun fjerde kvindelige dr. med. i 1914, året før kvinder fik stemmeret. Han fik Nobelprisen i 1920. Sammen gik de op imod den etablerede videnskab og løste lungernes gåde. Og sammen skaffede de insulinopskriften til Danmark, hvor de lagde grunden til Novo Nordisk.Parret var for dansk videnskab, hvad Pierre og Marie Curie var for den franske, men der er ikke rejst nogle statuer til deres ære. Der er ikke så meget som et maleri i den nationale portrætsamling på Frederiksborg, selvom deres opdagelse af iltens vej fra lungerne ud i blodet var lige så betydningsfuld for forståelsen af menneskekroppen, som opdagelsen af radioaktivitet var for fysikken.Historien om August og Marie Krogh er et stykke danmarkshistorie, der nu endelig bliver fortalt. Det er en fortælling om to helt særlige mennesker, der med ydmyghed og stoisk ro tog livets tildragelser på sig under mottoet: Kærligheden til mennesker og kærligheden til sandheden er livets hovedhjørnesten.