De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Vinter Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Deborah Levy
    148,95 - 178,95 kr.

    Genrebrydende erindringstrilogi om at skrive og finde sin plads i verden. Deborah Levy befinder sig i en livskrise. Hun er begyndt at græde, hver gang hun står på en rulletrappe og beslutter sig for at rejse til Mallorca for at komme lidt væk. Fra den vinterkolde ferieø tænker hun tilbage på sit liv. På barndommen i Sydafrika under apartheid, hvor hendes far bliver fængslet for sin støtte til ANC. På ungdomslivet i England, hvor forfatterdrømmen begynder at spire. Og på hvordan man som kvinde er nødt til at finde sin stemme, tale højt og kræve sin plads i verden. TING JEG IKKE VIL VIDE er et feministisk modsvar til George Orwells berømte essay WHY I WRITE fra 1946 og er første del af Deborah Levys prisbelønnede erindringstrilogi, hvor hun med udgangspunkt i sin egen historie og sit liv i 40’erne, 50’erne og 60’erne reflekterer indsigtsfuldt og levende over fortid og nutid, kvinderoller, familie, politik, litteratur, kærlighed og venskab. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder hun den for ’A Living Autobiography’, en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.

  • - Om at blive mor
    af Rachel Cusk
    148,95 - 228,95 kr.

    Omrids-trilogien gjorde Rachel Cusk verdenskendt som en blændende observatør og stilist. I denne bog vender hun blikket indad og beskriver sine oplevelser med at blive mor - på godt og ondt. En fortælling om at sige farvel til frihed, søvn og tid til at skrive, og en lektion i ydmyghed, hårdt arbejde og afgrundsdyb kærlighed. Bogen vakte stor forargelse, da den udkom i 2001, og gjorde Rachel Cusk til en af Englands mest kontroversielle forfattere. I dag regnes Et Livsværk for en milepæl i moderskabslitteraturen og har for længst fået klassikerstatus.”Cusk viser med stor styrke, hvor ømt og brutalt moderskab er.” - Independent ”Rachel Cusks bog om hendes første år som mor, er noget af det skarpeste, jeg har læst om moderskab.” - Berliner Zeitung

  • af Michel Houellebecq
    128,95 - 173,95 kr.

    Et manifest, en poetik og en nøgle til forfatterskabet. Med denne bog præsenteres en samling af Michel Houellebecqs essays for første gang på dansk. Foruden det radikale manifest At holde sig i live – en rasende og sorthumoristisk manual til, hvordan man overlever som ung digter, oprindelig udgivet i 1991 – kaster forfatteren i disse veloplagte tekster et skarpt og nådesløst blik på sin tid. Her foregribes de temaer, som senere skulle blive fuldt udfoldet i romanerne i en ætsende kritik af det moderne vestlige samfund. Niels Lyngsø har oversat og forsynet bogen med et uddybende forord. ”I Houellebecqs tidlige essays fødes den stemme, der fortæller i romanerne. Den brutalt misantropiske samfundskritik, forfatteren senere lod sine jegfortællere fremføre, lægger han her selv navn til, og den leveres i det samme mistrøstige, lakoniske – indimellem komisk-lakoniske – tonefald man kender fra for eksempel Underkastelse, der for alvor gav Houellebecq et gennembrud i Danmark.” - Fra bogens forord

  • af Michel Houellebecq
    188,95 - 353,95 kr.

    Kort før præsidentvalget i 2027 bliver en ildevarslende video af økonomiministeren Bruno Juge delt på nettet. En video, hvor han halshugges i en guillotine. Topembedsmand og Juges mest fortrolige, Paul Raison, involveres i det politiske spil op til valget. Hans ægteskab med Prudence er ved at falde fra hinanden, og da hans far, en tidligere efterretningsagent, rammes af en hjerneblødning, må han mod sin vilje tage tilbage til sit barndomshjem. Men hurtigt indtræffer en ny katastrofe, der indleder tilbagekomsten af et intimt, men dog skrøbeligt bånd til hans kone.Den franske provocateur Michel Houellebecq er tilbage med ny stor storroman om samfundets tragiske elendighed, der er både spiddende, satiriske glimt og nærmest håbefuld.

  • af Marieke Lucas Rijneveld
    168,95 - 248,95 kr.

    Vinder af den Internationale Bookerpris 2020 - en enestående debutroman om en families sorg og en piges dystre fantasier. Tiårige Jas bor på en gård med sin strengt kristne familie. Hun har sin helt egen måde at sanse verden på: følelsen af kopattesalve på huden som beskyttelse mod de hårde vintre; de grønne tudsers kaperslignende vorter; lyden af ”rødmeord” der ikke står i Bibelen. Men da hendes bror under et skøjteløb går gennem isen, står Jas og hendes gudfrygtige familie alene tilbage med sorgen og tabet, som ingen må tale om, og ingen vil kendes ved. Jas ser til – og vender aldrig blikket væk. Og mens forældrene trækker sig ind i sig selv, og familien langsomt falder fra hinanden, bliver Jas og hendes søskende, Obbe og Hanna, mere og mere opslugt af deres egne mørke og farlige fantasier. “Aftenens ubehag” er en radikal og enestående debutroman fuld af vild og egensindig skønhed midt i sorgens opslugende univers. Marieke Lucas Rijneveld (f. 1991) er selv vokset op i en reformert kristen landbrugsfamilie i Nordbrabant i Holland, og bor i dag i Utrecht. Forfatteren debuterede i 2015 med digtsam­lingen, Kalfsvlies (Kalveskind) og udgav i 2018 “Aftenens ubehag”, som blev en bestseller i Holland og belønnet med både ANV Debutantprisen og den fornemme Internationale Bookerpris – som den yngste forfatter nogensinde. Ved siden af sin forfatterkarriere arbejder Rijneveld som medhjælper på en gård. Pressen skrev: “Skaber en uovertruffen stemning.” ***** - POV International “Vidunderlig smuk og vild.” - Guardian “Enestående, en intens, rå og mindeværdig debut.” - Financial Times “Chokerende god... En klassiker.” - Max Porter, forfatter til “Sorg er et væsen med fjer” og “Lanny”

  • af Michel Houellebecq
    168,95 - 248,95 kr.

    Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham. Her forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer. Bogen rummer desuden en række personlige samtaler og interviews, som giver et interessant og tankevækkende indblik i Houellebecqs overvejelser om sit eget forfatterskab, om inspirationskilderne og bevæggrundene til at skrive. Det er underholdende og oplysende læsning, og for de fleste vil der nok være et par overraskelser undervejs.

  • af Michel Houellebecq
    108,95 - 165,95 kr.

    Da vores navnløse fortæller indser at nytårsaften sandsynligvis vil blive fuldstændig mislykket, præcis som den plejer, beslutter han sig for at booke en uge sydpå i solen. Han har begrænsede midler og bryder sig ikke om arabiske lande, så til sidst foreslår rejsebureauet et sted fuld af moderne bekvemmeligheder og masser af frisind midt i et underligt månelandskab: vulkanøen Lanzarote. Her møder han Pam og Barbara, et tysk lesbisk par, og Rudi, en livstræt politibetjent fra Belgien, der især er optaget af den mystiske sekt, der har slået sig ned på øen, mens den venter på at menneskeheden vil blive regenereret af rumvæsener. Lanzarote er en sorthumoristisk rejsefortælling fra den tidlige del af forfatterskabet. En roman om små og store forførelser og om turisme og hedonisme i det 21. århundrede.

  • af Emilie Pine
    158,95 - 206,95 kr.

    Lysende beretning om kvindeliv i det 21. århundrede. Emilie Pine er en af de irske forfattere, der puster nyt liv liv i essay-genren. I denne prisbelønnede debut skriver Emilie Pine om de oplevelser, der har formet hendes liv. Hun skriver med radikal ærlighed om liv og død, om sorgen ved barnløshed, om at passe sin syge, alkoholiserede far, om kvindekroppens tabuer, om barndom, skilsmisse, misbrug og overgreb. Noter til mig selv består af seks dybt personlige essays – rå, modige, bevægende og forunderligt opløftende. Tilsammen tegner de et portræt af et moderne kvindeliv, som med sit personlige udgangspunkt har ramt en hel generation. En indsigtsfuld og vedkommende bog, som alle kvinder vil genkende sig selv i, og alle mænd bør læse for bedre at forstå dem. Emilie Pine (f. 1977) er kritiker og lektor i moderne drama på University College i Dublin. Noter til mig selv er hendes skønlitterære debut. Bogen udkom oprindeligt på det lille indie-forlag Tramp Press i 2018, men blev på få uger en ægte word of mouth-succes. Den blev siden en bestseller, vandt syv priser og blev kåret både til årets debut og årets bedste bog. Pressen skrev: ”Læs ikke denne bog offentligt: Den får dig til at græde.” - Anne Enright “Mageløs, modig, fuldkommen brillant.” - Financial Times “En bog du har lyst til at forære til alle.” - Irish Times

  • af Michel Houellebecq
    178,95 - 298,95 kr.

    Paris 2022. Litteraturprofessoren François lever et liv med færdigretter, købesex og halvhjertede forhold til yngre kvindelige studerende. Det eneste han for alvor går op i er den dekadente forfatter Huysman, som han har skrevet afhandling om. Men med det forestående præsidentvalg begynder hans liv lige så stille at kæntre. For at undgå at det højreekstremistiske parti Front National kommer til magten går de øvrige partier i koalition med Det Muslimske Broderskab, og den karismatiske Mohammed Ben Abbes indsættes som landets nye præsident. Han indfører sharia-light, og efterhånden begynder det franske samfund at ændre sig: Kvinderne trækker sig fra arbejdsmarkedet, arbejdsløsheden falder markant og de universitetsansatte konverterer til islam - og også François må tage sit liv op til revision.

  • af Michel Houellebecq
    173,95 kr.

    Ny bog fra Frankrigs måske største nulevende forfatter om en kort, men sindsoprivende periode i sit liv, der bød på to uafhængige skandaler. Den ene udsprang af hans mere eller mere frivillige medvirken i en hollandsk 'pornofilm', den anden af en række heftige verbale udfald mod Frankrigs muslimer. Her fortæller han med egne ord, hvad der skete, og hvordan det kom så vidt - om anklagerne for racisme og islamofobi, truslerne, bedraget, de juridiske kampe og om hans forhold til film og pornografi. »Ingen anden forfatter ville slippe ustraffet fra så kedsommelig en titel: Nogle måneder af mit liv – oktober 2022 -marts 2023. Men når titlens forfatter er Michel Houellebecq, ved man, at man nok kan vente sig både saft og kraft. Skip de kritiske franske anmeldelser, der har kaldt ham alt fra »klam« til »navlepillende«, og læs i stedet hans seneste flammeskrift, for i denne anmelders øjne er det både intimt, afslørende, afsindigt groft og eksplicit malende – grænsende til det direkte frastødende. Kort sagt: en stærkt underholdende bandbulle.« Weekendavisen

  • af Constance Debré
    138,95 - 213,95 kr.

    Friheden kommer altid med en pris. Kompromisløs autofiktiv roman om frihed, seksualitet og moderskab fra en af Frankrigs mest interessante nye litterære stemmer.Constance Debré har forladt sit topjob som jurist, sin store lejlighed midt i Paris og sin mand gennem tyve år. Da hun fortæller sin eksmand, at hun er begyndt at se kvinder, trækker han hende ind i en absurd strid om forældremyndigheden, og hun mister retten til at se sin lille søn, Paul. Mens hun venter på rettens afgørelse, kaster hun sig ud i sit nye liv med en lidenskabelig og trodsig intensitet.I en intens og rytmisk prosa kredser Constance Debré om seksualitet og frihed, kærlighed og moderskab. For hvem dikterer vilkårene for kærlighed? Findes der virkelig noget rigtigt og forkert, når det kommer til at elske nogen? Og hvad vil det sige at leve sandt og frit?

  • af Deborah Levy
    148,95 - 228,95 kr.

    Prisbelønnet trilogi om at skrive og om at finde sin plads i verden. I andet bind af sit anmelderroste erindringsværk undersøger Deborah Levy, hvad det vil sige at være fri – som kunstner, som kvinde, mor og datter. Levy er nu i 50’erne, og hendes liv er i opbrud. Ægteskabet er gået i stykker, moren er ved at dø, og døtrene er på vej ud i verden. Selv leder Levy desperat efter et sted at skrive og finder det til sidst – i et redskabsskur under et æbletræ i en venindes have. Med ubesværet elegance bevæger Deborah Levy sig mellem fortid og nutid, mellem små hverdagssituationer og skarpe litterære iagttagelser, og resultatet er et sprudlende portræt af en skrivende kvindes liv, fuld af vid, dybde og menneskelig indsigt. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil, også af danske anmeldere, og er blevet kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys. Deborah Levy (f. 1959 i Sydafrika) er prisbelønnet forfatter, digter og dramatiker. Hun romandebuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række romaner, novellesamlinger, digtsamlinger og skuespil. Hun har to gange været shortlistet til den prestigefulde Bookerpris for sine romaner Swimming Home (2013) og Hot Milk (2016). Hun har modtaget flere priser for sin trilogi, bl.a. den fornemme Prix Femina.

  • af Deborah Levy
    168,95 - 273,95 kr.

    Tredje bind af Deborah Levys enestående og prisbelønnede erindringsværk. Deborah Levy nærmer sig tres, børnene er fløjet fra reden, og skilsmissen ligger bag hende. Hun bruger sin nyvundne frihed til at forlade sin faldefærdige lejlighed i London og rejse ud i verden. Til New York for at rydde sin afdøde stedmors lejlighed, til litteraturfestival i Mumbai, på skriveophold i Paris og rejser til Berlin og Grækenland. Imens drømmer hun om sit næste hjem - et prægtigt gammelt hus med svungne trapper, hvælvede lofter og et granatæbletræ i have - og funderer skarpt og fuld af humor over alle de forestillinger, vi knytter til ideen om et hjem, over vores forståelse af ejendom og besiddelser, og vores måde at opgøre værdien af en kvindes intellektuelle og personlige liv. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.

  • af Claudia Durastanti
    152,95 - 228,95 kr.

    Prisvindende og anmelderrost familieportræt fra en af italiensk litteraturs nye store stjerner. Med udgangspunkt i sin egen ukonventionelle familie undersøger Claudia Durastanti de mytologier, der har formet hendes liv og gjort hende til den, hun er. Alle familier har deres egne mytologier, men i denne familie hænger historierne ikke sammen. Moren mor påstår, at hun mødte Claudias far, da hun reddede ham fra at springe ud fra en bro, mens faren påstår, de mødtes, da han reddede hende fra et røveri. Begge forældre er døve, men det er også det eneste, de har til fælles - og de lærer aldrig deres børn tegnsprog. Det er i dette konfliktfyldte miljø, at Claudia og hendes bror vokser op, i en verden præget misforståelser, frustration og stilhed. Fremmede jeg kender er en hybridroman om familie, opvækst og tilhørsforhold, der på forunderligvis fusionerer udviklingsromanen med memoirer og essayformen, en bog i konstant bevægelse og en udforskning af, hvordan sproget former vores identitet og gør os til dem, vi er.

  • af Bryan Washington
    168,95 - 248,95 kr.

    Memorial er et nærstudie af familie og kærlighed i alle dens former. En roman om fædre og sønner, intimitet og maskulinitet i det 21. århundrede fra en af de mest spændende nye stemmer i amerikansk litteratur. Benson og Mike er midt i tyverne og bor sammen i Houston. Mike er kok med japansk baggrund, Benson er sort og arbejder i en daginstitution. De har været sammen i nogle år, men står ved et vadested i deres forhold. Bedre bliver det ikke, da Mike finder ud af, at hans far, som forlod familien for mange år siden, er døende, og han beslutter sig for at tage til Osaka. Samtidig melder Mikes mor sin ankomst fra Japan, og Benson lades alene tilbage med Mikes kølige mor, Mitsuko, som han aldrig før har mødt. Romanen fortælles fra skiftevis Benson og Mikes perspektiv. I takt med, at Benson og Mike opdager nye sandheder om sig selv og deres familier, må de begge tage deres forestillinger om kærlighed og tilhørsforhold op til revision.

  • af Christina Hesselholdt
    228,95 kr.

    Christina Hesselholdt er tilbage med en både morsom og alvorlig roman om at være gået i stå i en verden der kalder på forandring. Gustava er flyttet ind hos sin lillebror Mikael i huset ved skoven. Hun er arbejdsløs psykiater, han lever af aktiehandel på nettet. Gustava fordriver tiden på Mikaels sofa, kun afbrudt af de lejlighedsvise gåture med hunden. Gustava føler sig som en parasit, og hendes tilstedeværelse går i stigende grad Mikael på nerverne. Begge drømmer de om at gøre noget, at udrette noget i verden, men de er gået i stå, overvældet af indre og ydre kriser. Til sidst bliver det for meget for Mikaels hushjælp, Bruno. Noget må ske. Gennem et filter af rødt er en roman om at gå i stå midt i livet, men stadig være fuld af længsel og begær efter mere – og at forandring altid er en mulighed.

  • af Constance Debré
    213,95 kr.

    Playboy er en kompromisløs skildring af forfatteren Constance Debrés forvandling fra topadvokat og mor i en kernefamilie til lesbisk playboy og forfatter. Constance Debré er født ind i den franske overklasse, hun er topjurist, barnebarn af en fransk premierminister og bor med sin mand og søn i en luksuslejlighed midt i Paris. Men en dag bryder hun op, forlader det hele – ægteskab, karriere, det stabile liv gennem tyve år – for at springe ud som forfatter og lesbisk. I en række korte, skarpe vignetter beskriver forfatterens sine første møder med kvinder og reaktionerne fra eksmanden, sønnen og faren. Fortælleren ser på verden med nye øjne og må stille spørgsmål ved alt, hvad der ligger under overfladen i hendes tidligere så velordnede liv. I en skrift der er både lakonisk, aggressiv, provokerende og radikalt sandhedssøgende undersøger hun størrelser som køn, ægteskab, egoisme, selvopofrelse, penge og familie – og det privilegium, der ligger i at kunne bevæge sig ned ad den sociale rangstige. Constance Debré skriver sig mod sin egen frigørelse, en ny identitet og seksualitet. Resultatet er en rå og kompromisløs dokumentation af den forvandling, der har gjort hende til en af de mest interessante stemmer i ny fransk litteratur. Playboy er forhistorien til den anmelderroste Love Me Tender som udkom på dansk sidste år

  • af Rebecca Solnit
    246,95 - 273,95 kr.

    Betagende og tankevækkende bog om George Orwell og om at plante roser. Rebecca Solnit, en af USA’s bedste og mest markante essayister, går bag om mennesket George Orwell. På en gang en personlig biografi om forfatteren George Orwell, et kulturhistorisk essay om roser og en smuk og tankevækkende meditation over forholdet mellem natur og politik. Bogen bringer os vidt omkring, fra Orwells reportager fra kulminerne i England og Den Spanske Borgerkrig over Stalins besættelse af at dyrke citroner til nutidens sydamerikanske rosenfarme og cellofanindpakkede roser. Bogen slutter med en genlæsning af 1984, der fuldender portrættet af en mere håbefuld Orwell - og med en refleksion over hvordan nydelse, skønhed og glæde også kan være en modstandshandling. »En vidunderlig meditation over naturens glæde og skønhed.« The Times »Ny bog argumenterer overbevisende for det politiske potentiale i at plante roser … bør læses af alle, der interesserer sig for forholdet mellem natur og politik.« Information

  • af Deborah Levy
    152,95 - 258,95 kr.

    Augustblå er et blændende portræt af melankoli og metamorfose og en virtuos fortælling om en kvinde, der er nødt til at forsvinde for at kunne fortælle sin egen historie. På højden af sin karriere forlader koncertpianisten Elsa M. Anderson scenen midt under en koncert i Wien. Tre uger senere sidder hun i Athen og betragter en ung kvinde i færd med at købe et par mekaniske, dansende heste. Kvinden ligner i uhyggelig grad hende selv, er nærmest hendes dobbeltgænger. Elsa følger efter kvinden, men mister hende af syne og driver i stedet ned til færgehavnen. Da hun rejser videre gennem Europa, på flugt fra sin historie og sit talent, er det med skyggen af den mystiske kvinde som følgesvend.

  • af Mariana Enriquez
    228,95 kr.

    Smukke og grusomme fortællinger fra en af vor tids største og mest dristige latinamerikanske forfattere. Shortlistet til Booker-prisen.Velkommen til Buenos Aires, hvor forsvundne børn vender tilbage fra de døde og opgravede knogler bærer på frygtelige forbandelser. I disse fortællinger fra det moderne Argentina giver forfatteren stemme til kvinderne – de udstødte, de undertrykte og de glemte – i en storby gennemsyret af vold og vanvid.Fortællingerne er befolket af uregerlige teenagere, mystiske hekse, hjemløse spøgelser og udsultede kvinder og formår på original vis at forene klassisk horror, feminisme og moderne samfundskritik med stor skønhed og underfundig humor.Mariana Enriquez (f. 1973) er kritiker, journalist og forfatter, regnes for en af Argentinas største nulevende forfattere og en moderne arvtager til Julio Cortázar og Jorge Luis Borges. Hun debuterede 21-årig i 1994 og har siden udgivet adskillige romaner og novellesamlinger.Hun fik et stort internationalt gennembrud med den anmelderroste novellesamling Ting vi mistede i ilden (da. 2017), og hendes seneste store romanværk Nuestra parte de noche blev belønnet med den prestigefulde Herralde-pris, den største litterære pris i den spansktalende verden, og blev en romanen indtil videre udkommet i 24 oplag.Anmelderne skrev: »Dronningen af Latinamerikansk goth.« Financial Times »Som sin chilenske nabo, afdøde Roberto Bolaño, skriver Mariana Enriquez om de mørkeste afkroge af menneskesindet, men med en præcision og en poesi, som efterlader læseren forunderligt opløftet.« The A.V. Club

  • af Lucas Rijneveld
    152,95 - 273,95 kr.

    Sommeren 2005. I en lille hollandsk landsby er den 49-årige dyrlæge Kurt blevet fuldstændig forblændet af nabogårdens 14-årige datter. Et følsomt, trist barn med en vild fantasi, som længes efter opmærksomhed – en mand som ovenikøbet har samme navn som hendes idol. Han vinder hendes fortrolighed, og snart vokser noget, der ligner et venskab, frem. Kurt lytter fortryllet til hendes historier om alt, hvad der sker i hendes liv: musik, tab, venner og drenge. I en hypnotisk ordstrøm suges læseren ind i dette skrigende skæve forhold. For det er Kurt, der fører ordet, og igennem sprækkerne i hans fortælling, siver en anden frem: fortællingen om et overgreb. En rystende smuk og grum fortælling om en dyrlæge og hans udvalgte, om en ensom mand og hans destruktive lidenskab og en ung kvindes rastløse længsel efter at høre til. Lucas Rijneveld (f. 1991) voksede op i en stærkt kristen landbofamilie i Nordbrabrant og vandt den internationale Bookerpris for sin debutroman Aftenens ubehag som den yngste nogensinde.

  • af Vibeke Grønfeldt
    273,95 kr.

    Hvad er der tilbage, når alt er brudt sammen? Vibeke Grønfeldts nye roman Lufthavet er en optimistisk dystopi om at finde meningen i det enkle liv. Når Petra Jakobsen står op om morgenen, går hun ud for at drikke en kop fra regnvandstønden. Der er ikke længere vand i hanen, ingen strøm i huset. Alt det, der holder et samfund sammen, er brudt ned. Mobiltelefoner ligger ubrugelige i store bunker. I det dunkle, ubemandede supermarked henter Petra mad til sig selv og sine venner. Hvad der er sket, nævnes ikke. Men døde svaner er drevet i land ved kysten som et dystert symbol på et ubeskrevet sammenbrud. I Lufthavet vender Vibeke Grønfeldt tilbage til et omdrejningspunkt i sit forfatterskab: Menneskers enkle livsvilkår, følelser og refleksioner i en fremmed og gådefuld verden. Med en sjælden evne til at holde sprog og sanser åbne for alle de modsætninger og erindringsspor, der udgør et menneskeliv, skildrer hun virtuost et menneske i dets kompleksitet og nuancer. Lufthavet er en roman om livet efter sammenbruddet. Hvad er der tilbage? Sansernes rigdom, naturens farverige mangfoldighed og menneskers hjælpsomhed. Med sit lyriske og sanselige sprog manifesterer Vibeke Grønfeldt sig som er en af dansk litteraturs største prosaister.

  • af Deborah Levy
    228,95 kr.

    I Skeens placering inviterer Deborah Levy læseren inden for i sit private bibliotek. Gennem bøger, breve, erindringer og nedslag i eget liv fortæller hun om de forfattere og kunstnere, der har formet hende og gjort hende til den, hun er. Deborah Levy skriver veloplagt om Marguerite Duras, Colette, Ballard og Barthes. Hun tager os med på café i Wien og betragter gæsterne gennem Freuds briller. Hun ser på kunstværker og kunstnere som Méret Oppenheim, Lee Miller og Francesca Woodman. Levy skriver poetisk, klogt, varmt og nogle gange surrealistisk, men altid med et skarpt og kærligt øje for detaljer. For hvad hvis det faktisk betyder noget, hvilken vej skeen vender, mod det kogte æg eller væk fra det? Hvad afslører sokker og sko om dem, der bærer dem? Hvis det faktisk betyder noget, hvem og hvad vi er opmærksomme på. Skeens placering er en indirekte selvbiografi af forfatteren Deborah Levy med klare referencer til erindringstrilogien.

  • af Tabitha Lasley
    168,95 - 273,95 kr.

    Tabitha Lasley er journalist og midt i trediverne, da hun efter et kaotisk brud tager til Aberdeen i Skotland. Hun har altid været fascineret af de barske mænd fra boreplatformene, der befolker byens gader og barer, og hun beslutter sig for at interviewe dem for at finde ud af, hvordan mænd er uden kvinder i nærheden. Men allerede første aften smider hun alle journalistiske principper overbord og forelsker sig hovedkulds i den første mand, hun interviewer. Gennem de næste seks måneder interviewer hun mere end 100 mænd fra boreplatformene om deres tanker om penge, kvinder og klasse, alt imens hendes eget liv spinder mere og mere ude af kontrol i et på alle måder eksplosivt miljø. Havtilstand er en autobiografisk roman om olieboreplatforme og de mænd, der arbejder på dem. På en gang kærlighedshistorie og en dybt personlig udforskning af maskulinitet, klasse og kvindeligt begær.