De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Ulven og Uglen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 17%
    af Christina E. Ebbesen
    138,95 - 248,95 kr.

    Gavin har måske en chance for at vinde den royale turnering og ende sammen med den dejlige prinsesse Isolde. Grev Erek og de andre rivaler vil dog bruge alle tænkelige kneb for at vinde, og i finalen er det tilladt at skade såvel modstandere som deres væbnere.Robin har lovet at hjælpe Gavin færdig med konkurrencen, men han bringer sin ven, hans familie og hele hovedstaden i fare ved at udskyde sin flugt fra Damian som er i hælene på ham. Han tør slet ikke tænke på hvad der vil ske hvis den jaloux ildvæver opdager Robins følelser for det unge menneske.Gavins og Robins venskab er risikabelt, men de er stadig hinandens eneste chance.

  • af Brandon Sanderson
    188,95 kr.

    ”Far,” sagde Adolin, mens han gik frem og tilbage i Dalinars opholdsstue. ”Dette er vanvittigt.””Det er sandelig passende,” svarede Dalinar tørt. ”Da jeg – lader det til – også selv er det.””Jeg har aldrig hævdet, at du var vanvittig.””Rent faktisk,” konstaterede Renarin, ”mener jeg nu nok, at du gjorde.” De tre var alene i Dalinars opholdsstue og afventede dagens højstorms komme. Der var gået en uge, siden Dalinar havde gjort sine sønner bekendt med sin plan om at træde tilbage som Højfyrste. Dalinar ser syner, og hans fjender griner af ham bag hans ryg. Hans sønner frygter for hans helbred. Der er kun en løsning: at træde tilbage som Højfyrste. Shallans brødre sælger familiens ejendele og holder de kreditorer hen, som de kan. Men tiden løber ud. Shallan må snart eksekvere deres plan, eller overlade sin familie til dens dystre skæbne. Jo længere tid hun arbejder for Jasnah, jo mere elsker hun sit nye liv, og tyveriet vil sætte alting over styr. Nederst i samfundet kæmper Kaladin for at overleve, for at samle Bro 4 og for at finde en vej ud af deres dødsdom. Men hans overordnede har bemærket ham, og når man er bromand, er det det sidste, man ønsker.En konges vej del 2 er anden del af den danske oversættelse af Brandon Sandersons episke serie Stormlysfortællingerne.

  • Spar 13%
    af Christina E. Ebbesen
    38,95 kr.

    Rubin er fanget i et farligt forhold med rigets patron, en forlovelse der ikke sådan er til at hæve. Patronens kærlighed er blevet en besættelse, og i skyggerne lurer en rådgiver med egne interesser.

  • Spar 17%
    af Christina E. Ebbesen
    158,95 - 248,95 kr.

    Hvis Gavin vil redde sin families fremtid og sit len fra grev Ereks kløer, må han deltage i den royale ridderturnering. Men konkurrencen byder på en lang og farlig rejse gennem landet, og Gavin mangler både penge og en væbner. Rubin vil for alt i verden flygte fra sin fortid og en sindssyg ildvæver. Det sidste sted, nogen vil lede efter ham, er i det elverfjendtlige menneskerige Karbon, men uden en beskytter vil han blive gjort til slave, så snart menneskene ser hans lange ører. Gavin og Rubin er hinandens eneste chance. Serien TIL ARETZ' ENDE er historien om et umage pars rejse over planeten Aretz, en verden med mennesker, elvere, orker og harpyer, som du ikke har set dem før. I SUMPBARONENS REJSE må Gavin og Rubin ikke blot kæmpe for deres overlevelse, men også for hinanden, for Karbon er ikke klar til et komplekst forhold mellem to kammerater fra hver sin race.

  • Spar 17%
    af C.A. Wolters
    138,95 - 248,95 kr.

    Siden hun var spæd, har Shiroin været hjemsøgt af en stemme der forlanger at blive hørt. Hun kalder den »ormen« fordi hun kan mærke hvordan den snor sig rundt i hendes krop.Hun ønsker sin fader, Storkejseren, død så hun kan kræve sin plads på imperiets trone, men først må hun overbevise de ti konger om at hendes køn ikke gør hende svag. Da ormen byder hende at flå kejserens strube ud, må hun dog sætte en alternativ plan i værk for at nå sin trone.Imens ulmer den profeterede dommedagskrig, og nekromantiske dæmoner lurer i Ødelandet. Shiroin og hendes elsalvianske livvagt, Kiel, må krydse kongerigerne for at komme til fronten, og sammen bevæger de sig ind i både hinandens og bjergskovenes allermørkeste skygger.

  • af Lene Krog
    298,95 kr.

    Wien, 1899.Adam Montanari er paranormal efterforsker og den eneste i Wien, som kan uddrive de skyggedæmoner, der i årevis har hærget byen.Hans nye lærling, Cornelia Holm, ved ikke, hvor hendes synske evner kommer fra, men rygtet siger, at selveste Djævelen stod bag, da hun og hendes tvillingebror som børn strandede på den nordjyske kyst.Da medlemmer af det bedre wienerske borgerskab får revet deres hjerter ud af besatte slægtninge, vikles Adam og Cornelia ind i jagten på en usædvanlig morder. En morder på hævntogt gennem fremtrædende slægtstræer. Måske også Adams …Sødt og råddent er første bind i serien om Algizjournalerne, en samling af paranormale mysterier.

  • af Travis Baldree
    102,95 - 278,95 kr.

    Efter et liv fuld af blodsudgydelser og dusørpenge hænger Viv sværdet på væggen for sidste gang.Den krigstrætte ork vil starte på en frisk og åbner den første kaffebutik i storbyen Thune. Men vejen til succes er brolagt med både gamle og nye fjender – og så er der den mindre detalje at ingen i byen har nogen anelse om hvad kaffe er.Hvis Viv skal lykkes med at lægge sit gamle liv bag sig, har hun brug for hjælp. Heldigvis synes skæbnen at byde hende lige præcis hvad hun har brug for, og Vivs liv bliver bedre end hun nogensinde turde drømme om.Man ved bare aldrig hvornår skæbnen vender."Legender & latte" er en New York Times-bestseller og nomineret til bedste fantasyroman ved Goodreads Choice Awards 2022, Nebula-prisen for bedste roman 2023 og Hugo-prisen for bedste roman 2023.

  • af Line Lybecker
    124,95 - 288,95 kr.

    Hvis tænderne gik gennem hendes hud, ville de lave mærker … Ar ligesom dem på hendes arme. De smukke ar … Grunden til at hun var hos ham, beviset på at hun var i live.For to måneder siden mistede Tina sin flok. Uden dem har hun intet at leve for. Døden kalder, og hun vil følge den.Frederik bor alene. Han er medicinstuderende, og al hans tid går på bøger og arbejde. Det har han ingen planer om at lave om på – indtil den dag han følger lugten af blod og finder en bevidstløs kvinde.Døden kalder er første bind i Ulveblod, en atypisk fantasyserie om etik, død og kærlighed i nutidens Danmark.

  • af Lene Krog
    165,95 kr.

    Et svagt minde fortalte Aia, at det ikke var første gang, hun havde oplevet at dø. Pludselig dukkede det op ud af tågen. En blodrød genspejling af himlen og en fortabt erkendelse af, at det var sådan, det endte. Ligesom nu. På Vidar Baltzers ordrer har De Grå taget kontrol over Bragimark og ransager landet for magiske evner. Hekse og marlinge forsvinder på stribe, men i skyggerne hviskes der om oprør. Aia ved knap, hvem hun selv er. Uden minder eller familie kender hun kun sit vante arbejde i skoven og sin egen isolerede hverdag. Men verden omkring hende kan ikke lade Aia glemme, for uden hendes fortid har Bragimark ingen fremtid. Grå magi er første bind i Lene Krogs serie Pigen fra Månehøjen.

  • af Clara-Amalie Vorre-Grøntved
    288,95 kr.

    “Jeg ved godt at det er svært for din ynkelige menneskehjerne at rumme, men jeg er Døden. Du kender vel smøren: Manden med leen dukker op når folk dør, bla bla bla og alt det der.”Irene overlever at blive kørt ned af en lastbil, men Døden, Kaun, synes at det er alt andet end et mirakel. Faktisk er det decideret forfærdeligt. Nu hænger de på hinanden indtil hun dør, og de er ikke just enige om hvornår det skal ske. For at gøre det hele endnu værre, så er Irenes menneskelighed lidt som en sygdom … Den smitter.Mens et alt for koldt efterår raser, prøver Irene og Kaun at finde ud af hvordan de slipper af med hinanden. Undervejs falder de over det mystiske narkotikum angel, og Irene indser at det måske – bare måske – er okay at have Døden på slæb?Sjælebundet-serien er en paranormal romance om uønskede følelser, klimaudfordringer og det mystiske angel.

  • af Signe Fahl
    298,95 kr.

    “Se det i øjnene, Vanadis … Du er mosens træl nu. Troede du, at du kunne nøjes med at tage, hvad der passede dig, og glemme resten? Det kan du ikke. Det hele følger med, også de behov, der gør dig farlig for mennesker.”Karen skal vænne sig til en ny hverdag i skoven med Daniel og ellepigerne. Mosen giver intet fra sig uden at få noget igen, og prisen for Karens nye liv udfordrer både hendes menneskelighed og hendes livssyn. Men det er ikke kun mosen, der lurer, for Daniel har en hemmelighed. En hemmelighed, der går tusind år tilbage, og som truer med at brænde skoven ned …Tågespind-serien er historisk romance i særklasse. En kærlighedserklæring til det danske sprog, naturen og folketroen. Elleskudt er seriens andet bind.Anmelderne siger:"Man er fuldstændig og komplet tryllebundet under sin læsning og glemmer alt omkring sig … Forfatteren har overgået sig selv på alle måder i denne unikke og originale bog."★★★★★★– You.look.like.a.book"Jeg er vild med blandingen af paranormal romance, 1700-tallets Danmark, overtro og kærlighed. Jeg glæder mig meget til at læse mere fra Signe Fahls hånd. Man bliver aldrig skuffet!"– Eva Lucia reviews & literature

  • af Signe Fahl
    278,95 kr.

    Karens dag går med at malke køer, og hvad madmor ellers sætter hende til. Om søndagen tager familien i kirke, og om aftenen fortæller gamle Ane historier om ellekongen og de andre underjordiske. Da Karen en dag møder Daniel, begynder hendes liv at ændre fokus, og før hun ved af det er hun viklet ind i tågespind. Signe Fahl introducerer læseren til 1700-tallets Danmark med godsejere, fæstebønder og overtro – som ikke er så uvirkelig som vi i dag går og tror. Ellekongen er første bind i Signe Fahls paranormal romance-trilogi Tågespind.

  • af Jacob Kokkedal
    138,95 kr.

    Tiden er ved at løbe ud for Adale og hendes børn, for på kontinentet Dritra-Ristra kan ingen kasteløse føle sig sikre. I byerne hersker den grådige overklasse, og ude mellem junglens træer lurer fortidens uhyrer og de levende døde.Adale håber dog, at hun endelig har fundet sine børns redning. Desværre ligger dette håb i hænderne på pukkelryggen Balt, og han er egentlig på Dritra-Ristra i et andet ærinde. Alligevel synes Balt at være den rette mand til jobbet, for inden i ham bor den kyniske kriger Maltus, og hans vrede kan selv ikke mørkets guder føle sig sikre mod.Tårnridderen Maltus er dog ikke den eneste, der skjuler sig i pukkelryggens indre, for bag Balt og Maltus findes en dreng ved navn Bastian. En dreng, der engang har elsket.Adale må sande, at de lys, der har elsket og mistet, brænder med den klareste ild. Hvis så bare ikke Adale også ville have Balt til at stoppe med at drikke …

  • af Jacob Kokkedal
    138,95 kr.

    Dem, der kæmper, lever. Sådan er tårnridderen Maltus Mashallarons mundheld. Kæmpes skal der såmænd også, for Adale og hendes børn er fanget mellem Campots vanvittige pasha og den hjemsøgte by Momchai, hvorfra de færreste vender tilbage.Maltus er til sinds at slås for den familie, tilfældet har tilskikket ham, men hans kampe har tidligere kostet dem, han holdt af, livet. Derfor hjemsøger tårnridderen nu helvedesdimensionerne efter noget, han tabte for lang tid siden: sin sjæl.Desuden har Maltus smittet et halvt kontinent med viljen til at kæmpe: Overalt på Dritra-Ristra gør de kasteløse nu oprør mod deres ubarmhjertige herrer. Samtidig rykker Kohuq Kobudins hær af udøde nordpå i deres jagt på Stjernen.I alt dette må Adale sætte sin lid til, at kærlighed kan omvende et løfte drevet af kynisme og hårdnakket vrede – et løfte, som engang blev givet af et knust drengehjerte ved en grav af sten.

  • af Lene Krog
    138,95 - 248,95 kr.

    Heksene dansede til ære for gudinderne. Egan vrængede med overlæben og rullede øjne af festlighederne, taksigelserne og hyldesten til de forbandede kællinger. De fortjente intet af det.Bragimark er reddet fra undergang, men med Egan Blåhjerte på fri fod, er Freya overbevist om, at den skæbne, som gudinderne forsøgte at forhindre, endnu truer. Frustreret over, at omgivelserne ikke ser samme farer, sætter Freya sig for at afsløre Egans sande natur.Hidtil ukendte marlingeevner rammer almindelige bragier, og mens Merian kæmper med uforklarlige minder, føler hun sig sært draget mod blåhjertesværdene, hvis magiske egenskaber hun begynder at tro på.Leander har svært ved at forlige sig med det tvangsægteskab, kongen har planlagt for ham, og da han stifter bekendtskab med gudindernes ældgamle fjende, Blåhjerterne, går det op for ham, at han blot er en af brikkerne i Blåhjerternes længe ventede hævn.

  • af Tobias Stenbæk Bro
    138,95 - 248,95 kr.

    3 brødre2 hemmeligheder1 sejrherreMed forårets komme slår isen sprækker på Jadehavet. Stormfrik har brugt vinteren på at forstå de mulige konsekvenser af sit ophav – og følgerne ved at dele sin hemmelighed med andre.Rodrik og Cedrik skal have kongen i tale, hvis de vil gøre sig håb om at overtage Hornborg og genvinde deres fædrene arv – men hvordan gør de det, når Rodrik ikke er ridder? Svaret gjalder fra heroldernes horn, da de kalder brødrene til en turnering, hvor vinderen belønnes med et ridderslag.Stormfrik er ikke den eneste, der holder på hemmeligheder, og snart er Rodrik, Cedrik og Stormfrik involveret i et skæbnesvangert maskespil.

  • af Pernille L. Stenby
    108,95 - 198,95 kr.

    Rache tilhørte Kastellet fra det øjeblik, hun fik sansen. Hun bærer halsbåndet med deres mærke, og efter de valgte en mand til at befrugte hende, fødte hun dem et barn.I Kastellets korps kan Rache gøre en forskel. Hun kan redde liv, ligesom hun selv blev reddet fra omverdenens had og dens frygt for sansen.Men da hun forelskede sig i den smilende og rapkæftede Trea, begyndte alt at ramle.Nu skal Rache bevise, at Kastellet kan stole på hende. Hvis ikke, mister hun alt. Også den i forvejen begrænsede kontakt til sin lille pige.

  • af Lene Krog
    248,95 kr.

    Tanken om hævn var altid en tro følgesvend. Og i dag var tanken insisterende. Den ville føres ud i livet, og det skulle være lige nu.Vidar Baltzer er overvundet, men Caris Bellis er ikke. Hendes fortsatte søgen efter den ønskede marling trækker et spor af ødelæggelse gennem landet, godt hjulpet på vej af udøde Grå og sorte ånder. Men Merian vil finde marlingen først, og hun håber, at Caris’ død kan hæve forbandelsen over Kord.Mens Aia kæmper for at få sin hukommelse og sin magi tilbage, samles hekseklanerne for at styrke hende. Leander satser på den oprindelige plan og har ikke meget til overs for spøgelser, der fører Aia på afveje.Men planen er i fare, for ældgammelt fjendskab har påvirket skæbnetrådene, og når gudinder begår fejl, kan det ende med hele Bragimarks undergang.Heksens storm er andet bind i serien om pigen fra Månehøjen

  • af Tobias Stenbæk Bro
    148,95 kr.

    3 brødre.2 hemmeligheder.1 sejrherre.De tre riddersønner Rodrik, Cedrik og Stormfrik er på flugt fra de maskerede mænd der brændte deres fødehjem, Ravnehøj, ned til grunden og slog deres fader ihjel. Men brødrene er også på jagt efter svar. For hvem stod bag angrebet på Ravnehøj? Hvorfor skulle deres fader dø? Og hvad er det for en hemmelighed som han aldrig nåede at afsløre for dem mens han levede?Faderens sidste besked til brødrene leder dem i retning mod Mågehavn hvor bygmester Leoric måske kan hjælpe dem med at løse gåden. Men vejen til Mågehavn er lang, og brødrenes fjender er talrige og skyr ingen midler … Blodets sti er andet bind i fantasyserien Et varsel om Storm og udkom oprindeligt på forlaget Turbine.

  • af Tobias Stenbæk Bro
    138,95 kr.

    3 brødre.2 hemmeligheder.1 sejrherre. Væddermændenes nat er en dyster fantasyfortælling om blodige magtkampe, skjult forræderi og fortiede hemmeligheder. I udkanten af det gamle kongerige Agamore ligger den beskedne herregård Ravnehøj hvor ridderen sir Alfrik bor med sine tre sønner: Rodrik, Cedrik og Stormfrik. Hver især har brødrene håb og ambitioner for fremtiden, men snart bliver de hvirvlet ind i et magtspil som ændrer deres tilværelse for altid.Hvem er den mystiske ridder der holder øje med landsbyen? Hvorfor plages den unge Stormfrik af drømme om et forblæst stentårn langt, langt borte? Og hvad er forklaringen bag det bestialske fund i en lysning nær Ravnehøj?Gåderne bliver ved med at kravle frem fra mulden, og kun ved at finde svarene kan de tre brødre få indsigt i deres egen fortid og gribe ud efter den skæbne de er født til. Væddermændenes nat er første bind i fantasyserien Et varsel om Storm og udkom oprindeligt på forlaget Turbine.

  • af Pernille L. Stenby
    188,95 kr.

    Dette produkt indeholder 2 bøger der samlet udgør Under huden - Mestenes 2. Under huden del 1 og Under huden del 2 er samlet med foliering. Pigen i spejlet ligner ikke en Desron.Når jeg står lænet frem mod glasset, bliver plastikkortet i min brystlomme presset mod mine ar.Hun ligner heller ikke en Mestenes. Der står ‘Desron’ og en masse tal på plastikkortet. Det er det, der betyder, at jeg må være her. Det eneste, jeg skal sige, er, at pigen på billedet er mig. Mestenes har fået et nyt liv på Roevel Akademi, langt væk fra tågen og langt væk fra Ham.Axten hjælper Mestenes med at falde til, men der er ting, som det måske er bedst, at Axten ikke ved.Det er svært at lægge fortiden bag sig, når minderne stadig sidder under huden, og nye kribler frem. Under huden er anden bog i Mestenes-serien, en psykologisk fantasyfortælling med LGBTQ-elementer. Om seriens første bog, Inkarnation, sagde anmelderne: “Inkarnation” er intet mindre en genial bog, der lige fra første side formår at tryllebinde læseren.★★★★★ – Nerdy Treats Da jeg var færdig med at læse den, sad jeg tilbage med en følelse af, at jeg aldrig har læst noget lignende … det er en meget unik bog, med en meget anderledes fortælling, men jeg kunne virkelig godt lide den.★★★★★ – Rejsen i Litteraturen