De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Turbine Forlaget

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En guide til at forstå beskederne fra dine engle
    af Kyle Gray
    248,95 kr.

    Ser du ofte de samme tal gentaget igen og igen? Fra nummerplader til kvitteringer og digitalure? Det kan meget vel være dine engle, som forsøger at sende dig en besked.Engle er guddommelige budbringere, der har eksisteret i en eller anden form i næsten alle religioner og kulturer siden tidernes morgen. I denne moderne tidsalder har de fundet nye metoder til at kontakte mennesker og minde dig om din højere sandhed. Den storsælgende forfatter Kyle Gray forklarer præcis, hvad dine engle vil sige til dig med disse gentagende sekvenser fra 0 til 999.Har du brug for hjælp fra dine engle? Så bare spørg dem. Vid, at dine engle altid lytter og leder efter en mulighed for at vise dig, at de er nær.

  • - 470 tips og syv ruter
    af Anna W. Thorbjörnsson & Marko T. Wramén
    206,95 kr.

    Det her er bogen til dig, som vælger toget frem for flyet, men også en bog til dig, som bare elsker at rejse! Flere og flere rejser på skinner, både når det handler om en forlænget weekend i storbyen, en familieferie med sol og strand eller en rejse med arbejdet. Og grundene til det er mange: Klimaet, naturligvis, men også det roligere tempo og muligheden for at se og opdage rejsevejen og ikke kun rejsemålet.I Med tog gennem Europa skildres syv spændende og smukke togstrækninger med tips til ruterne, tog og togskift, men også seværdigheder og restauranter, som man kommer frem. Bogen giver dig masser af praktiske tips til, hvordan du lettest planlægger en togrejse og booker togbilletter, pladsbilletter og sovevogn.Hvilke apps er bedst og til hvad? Hvilke bookingsider på nettet? Hvordan pakker man bedst til togrejsen, hvad er smart at have med, og hvordan rejser man bedst og mest sikkert?

  • af Katrine Hannibal & Signe Kamper Kankelborg
    128,95 kr.

    Er kludestrik kun for mormødre? Glem alt om det. Kludestrik er mere trendy end nogensinde før. Det er et lille, nemt projekt med hurtigt opnåelige resultater, der tjener som god afstresning i en verden med overflod af information og præstationsfokus.Desuden er en håndstrikket klud en håndgribelig måde at bidrage til en mere miljøbevidst hverdag, som mange af os til stadighed søger at opnå.Kludestrik blev om muligt et endnu større fænomen på de sociale medier, efter Signe Kankelborg søsatte idéen #20kludei2019 i starten af januar 2019 på sin Instagramprofil, @plummum.Kort fortalt handler #20kludei2019 om at strikke 20 klude i 2019 for dels af være bedre ved miljøet og dels at strikke pæne, praktiske klude til køkkenet. Antallet af klude på hashtagget #20kludei2019 stiger hver dag og skaber et voksende community om tiltaget, hvor hver deltager kan søge inspiration og motivation.De to forfattere involverer desuden de kludestrikkerne, der har en lille designer gemt i maven med en designkonkurrence. For at deltage skal strikkerne sende sin yndlingsklud til forfatterne i eget design. Blandt de indsendte klude vælges de bedste, som får en plads i bogen med navn og citat.

  • - Bagværk til højtiden helt uden hvedestivelse
    af Theresa Vangsøe
    248,95 kr.

    Særligt i højtiderne kan det være svært at være den, der ikke kan tåle gluten. Det søde bagværk er en af de største juletraditioner, ikke bare at spise, men også at bage sammen i familien.Nu er der hjælp fra kogebogsforfatter Theresa Vangsøe til dem, der gerne vil både spise og bage med familien, men ikke kan være med på almindelig glutenholdig vis.Glutenfri jul er opskrifter på al det traditionelle bagværk, som kendetegner den søde juletid.Theresa Vangsøe har udviklet glutenfrie versioner af de klassiske opskrifter. Målet har således ikke været nye og eksotiske tilføjelser til julesortimentet – det dur ikke, hvis julegodterne pludselig smager af boghvede eller ris, men de skal smage, som de plejer, og Glutenfri jul er netop klassikere i glutenfri version.Processerne er enkle, og alle ingredienserne er stort set lige så nemme at få fingre i som en almindelig pose hvedemel.Glutenfri jul er Theresa Vangøes anden bagebog, og ligesom i den første, Ægte glutenfrit, er der netop tale om 100 % glutenfri opskrifter. Når man køber færdige produkter med stemplet “glutenfri”, er det faktisk tilladt, at de indeholder små mængder af hvedestivelse. Ligeledes når man bager selv, kan man få råvarer i hænderne, som er stemplet “glutenfri”, men som altså strengt taget ikke er det. Og er man glutenallergiker, er det selvfølgelig bedst at spise ægte glutenfrit – og det er, allergi eller ej, en større fornøjelse at vide, at man med god samvittighed kan sige ’ægte glutenfri’, samtidig med ’glædelig jul’.

  • af Patricia Mercier
    128,95 kr.

    Chakraer er vibrerende, farvede energihjul eller åndelige kraftcentre, der befinder sig inden for vores subtile krop, og som vores livsenergier flyder igennem. Denne smukt illustrerede lille bog vil hjælpe dig til at vække dine chakraer og dermed forbedre dit helbred, din balance og dine energier samt løse fysiske, følelsesmæssige og åndelige problemer.Med detaljerede beskrivelser af chakraerne og hvad de er forbundet med, foruden letudførlige øvelser og aktiviteter, vil du lære, hvordan du kan arbejde med hvert af disse kraftfulde energicentre og dermed forbedre alle aspekter af dit liv.

  • - Vikingernes historie i kort, tekst og billeder
    af Kim Hjardar
    206,95 kr.

    Kim Hjardar fik stor succes med sin fantastiske bog ”Vikingerne i krig”, der nu er trykt i andet oplag på dansk. De historiske kort i bogen vakte stor interesse, og nu har Hjardar i den nye bog ”Vikingernes Verden” virkelig fået mulighed for at dyrke sin passion for at lave kort.Resultatet er blevet en smuk bog for alle, der interesserer sig for vikingernes og Skandinaviens historie.Bogen præsenterer mere end 60 detaljerede kort, kombineret med tekst og billeder. Kortene er tematiseret og forklaret. Man kan eksempelvis læse om vikingernes togter, handelsruter, skibsbyggeri, bosættelser og religion.Kortene er ledsaget af faktabokse, stamtræer, tidslinjer og fotos, der sammen fremstiller vikingernes hverdag og verden. Sammen med de korte tekster giver kortene i denne bog en flot, visuel og letlæst introduktion til højdepunkterne i vikingernes historie.

  • - Strik til halsen
    af Nancy Marchant
    189,50 kr.

    Nancy Marchant, dronningen af patentstrik, bringer denne teknik til nye højder med disse elegante bladmønstre. Her er fine diagrammer og grundige forklaringer, som gør det nemt at strikke de fantastiske mønstre. I nogle af bladmønstrene finder du kombinationer af patentstrik med andre strukturer som vævestrik og retriller. Dette legende samspil mellem farver og tekstur er blot en lille prøve på de uendelige muligheder, der er at finde inden for patentstrik.Alexandra Feo har taget de smukke billeder, der fremhæver de fantasifulde modeller. Nancy Marchant er en strikkepioner, der har været til stor inspiration for andre strikkere – deriblandt Stephen West med tilnavnet Kongen af tofarvet patent.

  • af Theresa Maria Jessing
    165,95 kr.

    Det er snart forår, og Johan og Alma vil lave deres egen køkkenhave. Kan det passe, at et lille frø fra agurkeskiverne på leverpostejen kan blive til en hel plante? Børnene fra Kastaniegaarden går i gang med arbejdet sammen med deres mor og far. Jorden skal gøres klar, og frø og ærter skal sås …Theresa Maria Jessing – kendt fra DRs programmer om Bonderøven og hans familie – har skrevet og illustreret denne smukke bog til børn og deres voksne. I bogen følger vi Johan og Alma en hel sæson, mens de planlægger haven, planter og sår, høster og – ikke mindst – spiser jordbær, kartofler, ærter, rabarber, kirsebær, ribs og meget, meget mere.Bogen kan læses som en hyggelig historie om familien fra Kastaniegaarden, der gør både voksne og børn klogere på, hvor den mad, vi spiser, kommer fra. Den kan også bruges som en inspiration til og vejledning i, hvordan man laver sin egen køkkenhave. Bogen igennem får vi tips til, hvordan man for eksempel laver en mistbænk eller forspirer i en mælkekarton.Bogen indeholder også enkle madopskrifter, og bagerst finder man en såtabel over de ting, man kan dyrke i haven.

  • af Meik Wiking
    108,95 - 168,95 kr.

    Hvorfor er danskerne verdens lykkeligste folk?Når der laves internationale lykkemålinger, så ligger Danmark næsten altid nummer 1 eller i hvert fald i top tre. Danskerne er hverken de rigeste i verden eller de mægtigste, mest innovative eller de mest sunde, så hvad er det, vi danskere gør rigtigt, som sørger for, at langt de fleste af os går rundt og er lykkelige?Forfatter Meik Wiking gav en flig af svaret i sin seneste bog The Little Book of Hygge, som har solgt millionvis af eksemplarer i hele verden, og som beskrev det danske begreb hygge på en måde, så folk kloden rundt puttede sig i deres Sarah Lund Sweater og ønskede sig til skandinaviske himmelstrøg. I opfølgeren Den lille bog om Lykke tager Meik Wiking virkelig fat på at beskrive, hvorfor vi danskere er så lykkelige.Danskerne har en stor fællesskabsfølelse, vi stoler på hinanden og vores stat og kommuner, og vi er typisk tilfredse med den service, som vi får i samfundet. Men det handler i mindst lige så høj grad, om alle de små ting, vi danskere tager for givet: lang ferie, lav arbejdstid, masser af familiesamvær og – ja – hygge. Som Meik skriver i bogen, så er der i Danmark ingen prestige i at arbejde mange og lange timer og tjene mange penge; i stedet er der prestige i at hente sit barn tidligt i institution, lave sin mad fra bunden af sunde råvarer og have tid til at læse bøger og gå på museum.Vi betaler måske nok en af de højeste skatteprocenter i verden, men vi får noget for pengene: Lykke, tillid og et land, hvor det er rart at være.Meik Wikings første bog The Little Book of Hygge har solgt rigtig, rigtig mange eksemplarer verden rundt og i Den lille bog om Lykke fortsætter han sin fascinerende og humoristiske gennemgang af det danske samfunds solsider.Opfølgeren til den storsælgende The Little Book of Hygge!

  • af Peter Friehling
    248,95 kr.

    Her er grundbogen til Thermomix®, køkkenmaskinen, der afløser alle dine andre maskiner.Med Thermomix® kan du hakke, blende, ælte, røre, piske og styre temperaturen samtidig. Det gør det til en leg at lave de ægte saucer, de luftigste vandbakkelser og den glatteste puré. Derudover kan du dampe, fermentere og sous vide. Grundbogen viser dig vejen. I bogen finder du lækre retter som for eksempel:• Dampet bao med saftig and• Hjemmelavet pasta med sommerlig tomatsovs• Perfekte, sprødbagte scones med klassisk tilbehør• Din egen cremede, fedtfattige drikkeyoghurt med jordbærsmagVil du lave mad som en MasterChef og fremtrylle en kraftig jomfruhummerbisque til forret, en perfekt tilberedt torsk til hovedret og en dirrende fløderand til dessert, så viser denne bog dig vejen. Peter Friehling har udgivet flere bøger om sous vide og er en kapacitet indenfor moderne, kreativ madlavning.

  • - en smeltedigel af gammelt og nyt
    af Asger Røjle Christensen
    138,95 - 206,95 kr.

    Næste år skal Tokyo være olympisk værtsby for anden gang. År efter år tiltrækker storbyen flere og flere danske turister. TOKYO – en smeltedigel af gammelt og nyt er journalisten og forfatteren Asger Røjle Christensens personlige bog om den storby, hvori han har boet i tolv år af sit liv. Han introducerer en fascinerende by for sine læsere. Den er relevant, og det er interessant læsning, uanset om man har planer om at besøge byen, eller om man blot har fattet interesse for den via tv-skærmen. Bogen er velfortalt og beretter underholdende om forskellige Tokyo-bydeles historie og kulturhistorie, alle krydret med forfatterens egne oplevelser og iagttagelser. Ifølge forfatteren er Tokyo et fabelagtigt sted at bo og arbejde – og besøge. Her er tryghed i hverdagen, og her er ordentlighed mellem mennesker. Her foregår storbyens kaos på en ikke-kaotisk måde. Tokyo er som helhed bestemt ingen smuk by, men den rummer mange smukke ting. Det fascinerende ved det Tokyo, der præsenteres i Turbines nye bog om storbyen, er netop byens mange skamløse sammenstød mellem smukt og grimt, mellem æstetisk og effektivt – og mellem gammelt og nyt.

  • af Yan Schenkel
    206,95 kr.

    Mød den kreative zebra, den tænksomme løve, den vittige myresluger, den flamboyante elefant og mange andre. Der er plads til alle ved Yans bord.Legetøjsmageren, karakterdesigneren og hækleren Yan Schenkel har samlet en flok af de mest originale dyr. I denne bog deler hun ud af sin kærlighed til amigurumi med 20 nye designs, og hun røber de særlige tips og tricks bag hvert eneste projekt.Alle opskrifter indeholder detaljerede instruktioner, som ledsages af trin for trin-billeder og uddybende forklaringer af alle anvendte teknikker, så både begyndere og erfarne hæklere let kan stifte bekendtskab med hendes nye venner. Tag ud på en betagende rejse med Pica Pau og dyrevennerne.

  • af Carsten Bagge Laustsen
    274,50 kr.

    Dansk keramik er populært som aldrig før. I tv konkurrerer keramikere om at lave funktionelle, æstetiske og teknisk komplicerede værker. Udstillinger trækker massevis af besøgende og små værksteder trives overalt.Nu kommer bogen, der giver en samlet fremstilling af den moderne, danske keramiske tradition. 100 års dansk keramik tegner de store linjer: lige fra modernismens frembrud med Thorvald Bindesbøll og den tidlige kunstkeramik, over 1930’ernes stentøjsrevolution på Den kongelige Porcelænsfabrik, enkeltværkstederne og studiekeramikken fra 50’erne og endelig frem til den nyere og mere eksperimenterende, skulpturelle keramik.Den kronologiske fremstilling gør det muligt at se både kontinuitet og brud i udviklingen af den danske keramik. Men samtidigt bryder 100 års dansk keramik vanlige afgrænsninger mellem kunsthåndværk og keramisk kunst i sin fortælling.Carsten Bagge Laustsen indkredser den særlige, danske keramiske traditions udvikling og dokumenterer den ved mere end 100 udvalgte keramikere, værksteder og fabrikker. Fotografen Erik Balles billeder lader de enkelte værker træde skarpt frem.100 års dansk keramik henvender sig både til dem, der har en interesse for dansk design og til dem, der samler på keramik, hvad enten det er den keramiske kunst, eller den man finder på markeder og i antikvitetsbutikker. Bogens spændvidde er stor, og det, som holder den sammen, er keramikhistoriens mange forgreninger og fremstillingens overordnede insisteren på at vise godt dansk håndværk og design.

  • af Karl Sjostrom & Mikael Nypelius
    206,95 kr.

    Forfatterne til Cider, Karl og Mikael, gik en tur en efterårsdag og talte om, at det var et værre spild med alle de æbler, som lå og rådnede i folks haver. Og sådan blev en idé startet og et ciderbryggeri født. Karl og Mikael samlede æbler sammen i villahaverne og bryggede cider, og nu, et par år efter, er virksomheden vokset så meget, så de har deres egen gård og æbleplantage.I Cider viser de to, hvordan man selv kan brygge spændende, smagfuld og nuanceret cider med ganske få midler og frugt fra haven, skoven eller supermarkedet. Det handler først og fremmest om æbler, men der er også opskrifter med pærer, blommer og bær, som laves til lækre cidere og den sprudlende frugtvin pet-nat.Forfatterne har blandt andet ladet sig inspirere af håndbrygtitlen Køkkenbrygning til at vise, hvordan man i sit eget køkken – og på en enkel og sjov måde – kan lave et rigtig, rigtig godt produkt. Cider er det nye sort!

  • af Lina Wallentinson
    206,95 kr.

    Bag med bønner er bogen om, hvordan man kan booste sit bagværk med sunde bælgfrugter. Ikke alene bliver brød, kager og meget andet bagværk sundere, men bælgfrugterne bidrager også med fugt, som giver en lækker saftighed.At bage med bælgfrugter er en supernem genvej til at ”snyde” mere næring ind i sin daglige kost. Dette kan særligt være nyttigt, hvis man – som forfatteren selv – har børn, der ikke spiser hvad som helst, men meget gerne godt brød!Alle opskrifter i bogen præsenteres med indbydende billeder, som kan friste enhver, uanset om man er til groft eller lyst brød, kage eller tærte, pizza eller knækbrød. Og det er umuligt at gætte, at der er bønner, linser eller ærter i. En stensikker succes – og mange af opskrifterne er endda glutenfri!

  • - Krystaller og sten, der kan ændre dit liv
    af Judy Hall
    206,95 kr.

    Krystaller og sten, der kan ændre dit liv.Crystal grids er et kraftfuldt redskab til at udnytte stenenes kraft til healing, beskyttelse og manifestation af mål og intentioner. Den ultimative guide til crystal grids giver en detaljeret beskrivelse af, hvordan man sammensætter et effektivt grid og arbejder med hellig geometri. Lær at sætte et rigtigt grid op, aktivere det og fjerne det igen, og find ud af, hvilke krystaller der er mest effektive til særlige grids og formål.

  • - monteringsfri strik med innovative teknikker
    af Pernille Cordes
    238,95 kr.

    I Strik med lækre detaljer deler Pernille Cordes ud af sin mangeårige erfaring som strikdesigner. Du får overblik over spændende innovative teknikker til at gøre din strikning smartere og skabe en flot finish.Der følger QR-koder med til mere end 50 videoer, hvor de anvendte teknikker vises. Et eksempel er Contiguous-metoden, der er en populær måde at strikke flotte skuldersømme og ærmekupler på bluser oppefra og ned. Metoden er en variation af raglan.Alle bogens modeller strikkes i ét stykke – oppefra eller nedefra, så du undgår sammensyning. Ved hver model er der forslag til varianter, eksempelvis kan du vælge et andet mønster, en dekorativ raglansøm, forenkle modellen eller skabe dit eget design.Først præsenteres de 20 strikkeopskrifter: sweatre, cardigans, veste, nederdele, strømper, huer og et ponchosjal. Modellerne varierer fra enkle glatstrikkede design over til de mere avancerede strikket i Fisherman’s Rib eller smukke japanske mønstre.I bogens anden del følger temabeskrivelser af udvalgte strikketeknikker, og sidste del er fotoguides til de strikketeknikker, der enten ikke er særlig kendte eller opleves som særlig udfordrende.

  • - Københavnernes historie fortalt i billeder
    af Lene Floris
    274,50 kr.

    Tag med på opdagelse i København og mød københavnerne i 1960’erne.1960-69 var ikke bare et årti, men også et begreb, ”de glade tressere”, kendetegnet ved den økonomiske vækst og de store generationer efter 2. verdenskrig, senere kaldt ”68’ere”.Bogen går med sine mere end 250 fotografier bag om disse begreber og fortæller om den begyndende globalisering; også om de store forskelle, der var på de første ”kontrollerede” år af 1960’erne og de senere års ønsker om frihed på snart alle områder. Spændvidden var stor. Det var et årti med stærke kontraster – alt efter om man besøgte de små, utætte lejligheder i Korsgade, der skulle saneres af sundhedsmæssige årsager, kiggede indenfor i et kollektiv, bestilte en drink i det smarte SAS Hotel eller i den nye lufthavn indviet ved årtiets start. Der var en verden til forskel!Forfatterne har foretaget et udvalg mellem flere tusind fotografier, og bogen bygger på ny kulturhistorisk viden fra fagfolk og centrale kulturinstitutioner.København 1960’erne er andet bind i en bogserie med historiske fotografier, der beretter om København fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad.

  • af Søren Hein Rasmussen & Stefan Pajung
    274,50 kr.

    Dødens uhyggelige knokkelmandsskikkelse har været en del af vores forestilling om Døden i lidt over 1000 år. Dødens store billedbog er en kommenteret billedvandring gennem disse 1000 år fra den tidlige middelalders fineste håndskriftillustrationer til heavy metal-bandet Iron Maidens pladecovere.Historikerne Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussen vil på den måde vise noget af den rige billedverden, Døden er del af. Gennem en række kronologisk fremadskridende kapitler ser vi kunstens store mestre som van Eyck, Bruegel, Dürer, Rembrandt, van Gogh, Hokusai, Posada og Dalí behandle temaer som fx ’Dødens Triumf’, ’Dødedansen’ og ’Døden og Jomfruen’.Døden er en del af livet. Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussen har været gennem håndskrifter, ældre og nyere udgivne værker, samlinger, krøniker, romaner og digtsamlinger og besøgt museer og arkiver i Europa, Kina og Japan for at komplementere deres billede og forståelse af den.Pajung og Hein Rasmussen viser de samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge, som kunstværkerne blev til i. Med kig til tidens relevante litteratur og musik og kunstnernes forhold til kristendommens dogmer og menneskers religiøse forestillinger om efterlivet. De mener, at mange kunstværker har en ”evig” egenværdi, og de vil gerne give læseren mulighed for at studere disse i stort format og flot gengivelse.Men samtidig ønsker de at bruge kunstværkerne som indgange til forståelse af de skiftende forestillinger om dødens væsen og til det at dø. Og også til skiftende eller konkurrerende trosforestillinger i bredere forstand. Det er blevet et værk, som læseren både vil kunne finde medrivende, rørende og tankevækkende.

  • af Vanessa Mooncie
    206,95 kr.

    Engelske Vanessa Mooncie byder vilde svaner, yndige duer og også havens fjerklædte besøgende inden døre i sin pragtfulde hæklebog Hæklede fugle.Vanessa Moonice bringer heri ti bevingede varianter, der alle ledsages af detaljerige diagrammer samt udførlige trin for trin-introduktioner og illustrationer til både nye og øvede hæklere. Hæklede fugle rummer tilmed diagrammer til æg samt vejledning til hæklenåle, garn og øvrig materialevalg.Hækl fuglene, som du kender dem, eller vælg dine yndlingsfarver og eksperimenter med nye, elegante arter fra fjerne egne og endnu ukendt land –og husk blot, at det kun er fantasien, der sætter grænser!

  • af Elvira Fragola
    128,95 kr.

    Pindsvinet Lille Pind er den nyeste figur fra den danske illustrator og forfatter Elvira Fragolas hånd. Via smukke og klassiske illustrationer og en enkel tekst fortæller Elvira en sød og varm fortælling, der egner sig perfekt til godnatlæsning, når dagen skal fordøjes.Det er Lille Pinds puttetid, og Pindemor siger godnat, men Lille Pind kan slet ikke sove. Der er alt for mange tanker i hendes hoved. Lille Pind kigger lidt på Månen, og hun og mor snakker om alle de ting, de skal opleve sammen. Når det bliver forår, vil Lille Pind ud at flyve med drage, om sommeren vil hun dyppe poterne i bækken, om efteråret vil hun gå tur i regnvejret, og om vinteren vil hun kælke og bygge snelygter.”Det er det bedste, jeg ved,” siger Lille Pind.”Jeg synes, det bedste er, når du kommer ind til mig bagefter,” siger Pindemor.Lille Pinds puttetid er en sød og klassisk godnathistorie om kærligheden mellem mor og barn. Fra 3 – 6 år.

  • af Arne Kjær Hansen med tekster af Jørgen Mührmann Lund
    206,95 kr.

    De seneste år er digital farvelægning af gamle fotografier blevet en populær måde at bringe fortiden til live. Det er blevet muligt at farvelægge gamle billeder i så god en kvalitet, at det næsten er blevet svært at kende forskel på et nyt farvefoto og så et farvelagt sort-hvid fotografi. Billederne får et helt nyt liv – og mange af dem ser ud som om de næsten er taget i går.Forfatteren Arne Kjær Hansen er en af dem, der har brugt teknikken. Han har fundet 55 billeder frem fra det gamle Aarhus og farvelagt dem efter de farver, der blev brugt, da billedet blev taget. Der findes billeder fra sidst i 1800-tallet til 1930’erne.Datidens gader og de mennesker, der befolkede dem, kommer pludselig tæt på, når man sidder og betragter Arne Kjær Hansens værker. Hvert enkelt foto er forklaret med en tekst forfattet af historiker Jørgen Mührmann Lund.

  • - Elegante mønstre til håndstrik
    af Nancy Marchant
    206,95 kr.

    Træd ind i den spændende verden af Multipatent og strik disse sofistikerede mønstre.Bogen indeholder mere end 90 smukke mønstre uden ret- og vrangside samt 8 opskrifter på elegante tørklæder, halsrør og tæpper.Nancy Marchant, der er kendt som dronningen af patentstrik, fører dig i bogen grundigt ind i denne nye teknik, og du kommer ud på den anden side med inspiration til at finde på flere mønstre i Multipatent.

  • - set gennem gamle billeder
    af Jesper Asmussen
    248,95 kr.

    Med denne bogs udvalg af gamle københavnske billeder får man et både levende og spændende indblik i byens historie og udvikling. Med fotografiernes gengivelse af fortidens gade- og folkeliv forstår man, hvor meget vores hovedstad og omegnen med landsbyer og forstæder har forandret sig. Mange nulevende kan huske fortidens bybillede og siger til børn og børnebørn: “Sådan så der virkelig ud!” Man kan på rigtig mange af de gamle billeder udpege bygninger og andet, som findes endnu, og så i øvrigt undre sig over alle forandringerne.Bybilledet ændrede sig allermest i løbet af den sidste halvdel af 1900-tallet. Meget blev revet ned, mere blev bygget om, og endnu mere er blevet nyopført. De små leksikale oplysninger, man får i tilgift til billederne, er meget nyttige som støtte for billedernes egne beretninger. Bogen bærer i det hele taget megen dansk historie, samfundsforhold, geografi, byfornyelse og udvikling til skue.Man kan nyde bogens mange billeder hjemme, men endnu bedre bliver oplevelsen, hvis man tager bogen med ud til de pågældende steder, hvor man virkelig kan få syn for sagn.

  • - 200 strikkemønstre og 35 opskrifter
    af Vivian Høxbro
    238,95 kr.

    I 1845 udkom Danmarks første strikkebog, forfattet og udgivet af skolebestyrerinde i Helsingør Sine Andresen. Bogen indeholder opskrifter på strikkemønstre, beklædning og boligtilbehør – alt sammen skrevet med gotiske bogstaver og uden illustrationer; derfor viser dens rigdom af mønstre sig først, når man strikker opskrifterne igennem. Og det er netop, hvad Vivian Høxbro har gjort.I sin nye Strikkebog præsenterer Vivian Høxbro 200 af Sine Andresens strikkemønstre, hver især suppleret med enten diagram eller en opskrift med nutidens strikketermer. Med inspiration i disse mønstre har Vivian Høxbro skabt en række nye opskrifter på blandt andet huer og tørklæder, sjaler og bluser, tæpper og puder. Desuden er en del af de originale opskrifter strikket op i aktuelle garner, såsom halvhandsker, poser, blonder og servietter. Undervejs fortælles om 1800-tallets klædedragt.Vivian Høxbro er kendt af strikkere både herhjemme og i udlandet, dels som underviser og foredragsholder om strikning, dels for en lang række bøger, hvoraf især ”Strik danske stjernetrøjer” og ”Dominostrik” må nævnes. Flere af hendes bøger er udgivet i Norge, USA og Japan.

  • af Gilles Moutounet
    58,95 - 148,95 kr.

    Spirituel bog om at følge din hunds gode eksempelTænk at være en hund! Hvor ville livet bare være enkelt … Men hvorfor er det, at vi tænker sådan? Det var netop det spørgsmål, der satte tankerne i gang hos forfatteren til Min hund er min guru. Ud fra betragtningen, at hans hund, Skottï, altid er tilpas, fordomsfri og lykkelig for de små ting i livet, har forfatteren nedfældet 11 grundregler, som vi mennesker med fordel kan leve efter. Med hunden som læremester kan vi således frigøre os fra en masse negative tanker og handlemønstre her i livet! Bogens budskaber er enkle. ’Lev i nuet’, ’vær taknemmelig’ og ’stol på din intuition’ lyder blot nogle af principperne for et bedre liv, sådan som forfatteren ser dem. Med stor ydmyghed – og et glimt i øjet – guider han os gennem sine pointer, som alle understøttes i de helt store livsfilosofier. Der trækkes tråde til både store tænkere og mægtige bøger, uden at læsningen bliver tung eller kedsommelig. Min hund er min guru er den perfekte bog til enhver hundeejer. For hvilken hundeejer har ikke prøvet at kigge sin hund dybt i øjnene og anet de dybder, der gemmer sig?

  • af Leif Juul Pedersen
    231,95 kr.

    En enestående beretning om Luftwaffe’s hovedkvarter i Danmark under 2. Verdenskrig. Fra Grove / Karup kunne tyske jagerfly hurtigt gå på vingerne og stoppe de engelske bombefly, når de var på vej ind over de jyske vestkyst. Museumsinspektør og arkivar Leif Juul Pedersen fra Skanderborg Museum har gravet denne ukendte besættelseshistorie op og levende genfortalt episoder og hændelser fra krigens dage: Kl. 14 da jeg og min hustru arbejdede i forretningen, kom Carlo Høffner ind og fortalte, at der var stor opstandelse ovre i Nørregade. Folk råbte, at Suryaninoffs automobilværksted skulle sprænges i luften. Vi troede ikke, at det passede, men så kom den første eksplosion. Jeg sprang udenfor og så, at hele facaden på værkstedet var væk. Ovre i den store ejendom på Banegårdsvej kom beboerne løbende ud med deres børn , og mens jeg stod og så derover, sprang den næste bombe, og taget på værkstedet røg højt op i luften. I alt fem bomber eksploderede, og lidt efter lyste et mægtigt bål over det hele. Det der var tilbage brændte op. Der var et vældigt opløb i løbet af få minutter. Sådan lød det i frisør Aage Danielsens dagbog fra 1. dec. 1944, hvor et automobilværksted i Skanderborg blev saboteret. Værkstedet reparerede biler for det tyske luftvåben, Luftwaffe, som i krigens sidste år 1944 -1945 havde sit danske hovedkvarter i byen. De store begivenheder afspejler sig i de små. Og omvendt. Det går begge veje for lokalhistorien er dråben, der spejler Danmarks- og verdenshistorien. Når vi følger sporene efter Luftwaffes hovedkvarter er historien ikke fortalt isoleret men fortalt i den nødvendige sammenhæng med den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 og udviklingen i 2. Verdenskrig.

  • af Anne Bårdsgård
    274,50 kr.

    Alle kender de klassiske norske vanter fra Selbu, men hvad er historien bag – og hvordan strikkes de? Nu findes denne smukke og inspirerende bog fyldt med opskrifter på vanterne endelig i en dansk udgave.Norske vanter fra Selbu omhandler den kendte strikketradition, der går tilbage til 1850-tallet og frem til i dag. De ældste vanter blev brugt ved særlige lejligheder og ofte som gave, fx i forbindelse med bryllupper.Forfatter Anne Bårdsgård er opvokset i Selbu i Norge og har altid haft et tæt forhold til både Selbu og vantestrik. Sammen med strikkere i Selbu har hun her genskabt opskrifter på gamle mønstre. Derudover indeholder bogen en grundig og gennemresearchet fortælling om vanternes historie og betydning.Den enorme mønstersamling i bogen kan kombineres på et utal af måder, og fremgangsmåden er forklaret i både tekst og billeder.

  • af Anne Gine Christiansen
    274,50 kr.

    Smukke haver – Hvilken havetype er du? henvender sig både til den nye og til den mere erfarne haveejer. Hvad enten du skal etablere en helt ny have eller har lyst til, at der skal ske noget nyt i den gamle have, er der masser af inspiration at hente i bogens 15 kapitler, som beskriver cottage haven, den romantiske have, villahaven, parcelhushaven, landbohaven, sommerhushaven, kolonihaven, den minimalistiske have, byhaven, krukkehaven, præriehaven, den vilde have, den nemme have, skovhaven og permahaven.I bogen finder du skemaer med forslag til valg af stauder, sommerblomster, løg/knolde, buske og træer samt prydgræs til hver af de 15 havetyper. Derudover er den fuld af skønne billeder både fra forfatterens egen have og fra udstillingshaver, hun har besøgt, blandt andet under rejser til England.Bogen giver dig god mulighed for at finde frem til lige netop din havetype, eller du kan vælge at indrette med flere havetyper i samme have – du vælger selv.

  • af Johan Björkman
    206,95 kr.

    Tørring, mælkesyregæring, fermentering, konservering, syltning, eddike, olie og salt. Ved at bruge traditionelle konserveringsmetoder kan du skabe et moderne nordisk spisekammer, hvorfra du kan hente lækkerier også i de mørkeste måneder på året.Johan Björkman er chefkok på michelinrestauranten Koka, som i meget høj grad gør brug af årstidens råvarer. De er dermed dybt afhængige af konservering for at kunne have masser af friske smage også om vinteren. Johan tørrer, fermenterer, bruger klassiske syltningsmetoder, mixer sit eget krydderurtesalt og smagsætter olier og eddiker.Bogen indeholder 90 opskrifter på alt fra tyttebærpulver, ramsløgskapers og nældesalt til syltede rødbeder, mælkesyret hvidkål med purløg og fermenteret rabarber. I bogens sidste del findes desuden en lang række måltider, som kan sættes sammen af varerne fra dit spisekammer.