Bøger udgivet af Tiderne Skifter
-
- noveller
198,95 kr. Høns i pluralis og på flugt er befolket af en række på en gang sjove tragiske og absurde og skikkelser. Kunstmaleren i bogens titelnovelle maler monomant høns. Altid flere ad gangen og altid på flugt. Denne stærke tematiske loyalitet skyldes dog ingen form for chauvinisme. Han er ikke anti-pattedyr og har heller ikke noget udestående med klodens øvrige æglæggere. Høns får bare sagt det hele på så raffineret en måde. I beretningen om Vladimirs våde bukser må hovedpersonen en hel dag grubbe sin våde buksebag mod plasticsædet i kontrolbåsen på metrostationen i Moskva hvor han arbejder. Tankerne finder tilbage til barndommen og forældrene. Mens Vladimirs far omkom i et drabeligt luftslag under Anden Verdenskrig forsvandt hans mor under en heroisk bedrift der senere skulle gøre hendes stolte kontrafej til yndlingsmotiv for en hel generation af sovjetiske plakatkunstnere.
- Bog
- 198,95 kr.
-
- En 68-roman
248,95 kr. Det er København lige før sommeren bryder ud. Året er 1968. To sortklædte herrer står ud af et tog på Københavns Hovedbanegård. To udlændinge. Kort efter har den ene solbriller og den anden et lille overskæg på. De to hemmelige agenter er kommet til København for at starte en revolution eller noget der ligner på dansk grund. Et sted i den indre by bor en ung mand og en ung kvinde. De har været gift i et år. De skal have et barn og er blevet skrevet op til en lejlighed et andet sted. Lejligheder hænger ikke på træerne har de fået at vide. På et værtshus har den unge mand mødt de to agenter som har posteret sig ved vinduet for at holde udkig med Christiansborg. De har involveret ham i deres kupplaner og vil have det unge par med. Der sker en bunke ting i denne fortælling. Den er som en stribe lysbilleder af København og københavnere og en tegneserie om en opstand. Læseren vil møde et mylder af hændelser og personer. Unge og gamle kvinder og mænd skæve eksistenser politikere drømmere rotter og svin plus altså de to udenlandske agenter på en opgave der mislykkes eller kun delvis lykkes. Min elskede er en ægte 68-historie. En legende og vittig agenthistorie en hippie- og københavnerroman en roman om fællesskab og kærlighed. Og en tragikomisk opbyggelsesbog. Romanen udkom første gang i 1968. Sven Holm har genskrevet og revideret teksten og tilføjet mange nye kapitler. Bogen fremstår i denne udgave som en helt ny roman. Sven Holm født 1940 debuterede som forfatter i 1961 og har siden skrevet en lang række romaner noveller skuespil tv-spil essays m.m.. Han har modtaget adskillige litterære priser bl.a. Det Danske Akademis Store Pris.
- Bog
- 248,95 kr.
-
223,95 kr. Tænk om man kunne rejse tilbage i tiden og gøre alt det rigtigt man gjorde forkert. Undlade at gøre de ting man ikke skulle have gjort; og gøre de ting man undlod at gøre fordi man var for bange for usikker – for ung. Martin G er en veletableret reklamemand med en vis succes kendt for bl.a. kampagnen for Yummy Gummy Yoghurt der smager så godt at man bare må have det om man så skal stjæle det fra småbørn. Men han er 53. Og han er desperat.Han føler sig under pres fra alle sider. Der er knas i ægteskabet på bureauet er han trængt af yngre nyere kræfter. Det er 2007 og den internationale finansboble er ved at briste. Der er meget at være bange for. Og de tilsyneladende uløselige paradokser ved tidsrejser udgør endnu en kilde til bekymring. For der er også Christian. Martin G's helgenagtige gymnasiekammerat som mistede sin førlighed ved en vandskiulykke den 27. maj 1971 – den dag de havde været til eksamen i oldtidskundskab. Nu så mange år efter giver han Martin G skylden for ulykken. Og påstår at han ved hvordan man rejser i tiden. Og vil have Martin G til at rejse tilbage til maj 1971 og gøre det gjorte ugjort.
- Bog
- 223,95 kr.
-
- roman
198,95 kr. Hun er midt i fyrrene og skuespiller. Med en stor karriere et lykkeligt liv og fine børn gode venner og styr på det meste. Men på trods af karrieremæssig succes og stjernestatus i mediernes verden også med en uklar og uformuleret drift mod forandring.Først er det selvfølgelig ægteskabet der trænger til et kritisk eftersyn: Er det ikke dér noget skal laves om? Er det ikke manden den er gal med? Hans bestandige sidespring deres udbrændte kærlighed - behandler han hende ikke bare usandsynligt dårligt? Romanen følger hende dag for dag i en turbulent uge. Den uge der går fra hun modtager beskeden om at hun skal hædres med en stor pris - til prisoverrækkelsen faktisk finder sted. En uge hvor hun tvinges til at revurdere det liv hun lever og har levet - og som ubønhørligt fører hende tilbage til sin barndoms ikke alt for rosenrøde verden. Ind til nu er hverken chick-lit eller bekendelseslitteratur. Først og fremmest er det en roman om erindringer. Hvorfor erindrer man hvornår erindrer man har man brug for det? Hvad bruger man sine erindringer til nu og her? Og husker man overhovedet fortiden som den virkelig var? Læs den og lyt til de sange der ledsager historien på den medfølgende CD indspillet og sunget af Tammi Øst.
- Bog
- 198,95 kr.
-
- roman
278,95 kr. Vi er på Sydfyn og året er 1886. Den unge pige Kirsten skal snart tjene i præstegården. Der bor Morten som hun næsten er kæreste med. Men de to unges kærlighed bliver opdaget og Kirsten tvinges bort fra sognet. I protest mod uretten og for at finde trøst i sit eksil på Hjortø søger hun ind i en pietistisk farvet religiøsitet. I København opgiver Morten sine teologiske studier og læser til læge.I Kirstens hjemsogn får præsten stadig sværere ved at leve med en hemmelighed som han deler med sin kone. Og en ung mand ved navn Thormod dukker op og påstår at være præstens søn. Men hvem er egentlig far til Thormod?Kirsten bliver gift med en fiskersøn og mor til en broget børneflok. En bliver kommunist en anden nazist og en tredje nyreligiøs. I baggrunden drager historien forbi som et levende tæppe mens det moderne Danmark bliver til.
- Bog
- 278,95 kr.
-
140,95 kr. Inherent Vice er kort fortalt en noir detektivroman men ikke en helt normal af slagsen. Hovedpersonen Doc Sportello er ikke en hårdkogt privatdetektiv a la Chandlers Philip Marlowe men en mere blødkogt version - en evigt potrygende hippie der dårligt kan få sig til at kræve betaling for sine tjenester og for hvem lsd-hallucinationer er lige så værdifulde spor som fingeraftryk og vidneforklaringer.Vi er i det sydlige Los Angeles i begyndelsen af 1970 i og omkring den fiktive bydel Gordita Beach: en lille lomme af modkultur som primært er befolket af surfere på jagt efter den perfekte bølge og hippier på jagt efter den perfekte joint.I overensstemmelse med krimigenrens konventioner skydes begivenhederne i gang af en smuk kvinde. Doc opsøges af sin ekskæreste Shasta der beder om hans hjælp til at forhindre et komplot mod sin nuværende elsker Mickey Wolfmann en stenrig ejendomsspekulant der pludselig har set lyset og vil forære hele formuen væk og hvis hustru derfor pønser på at få ham indlagt på et psykiatrisk hospital.Det bliver starten på et vildt og rasende plot der involverer et korrupt LAPD (Los Angeles Police Department) lånehajer nazibikere pornografiske slips Californiens daværende guvernør Ronald Reagan og ikke mindst den sære størrelse Golden Fang der måske er et smuglerskib måske et asiatisk heroinkonsortium eller måske bare en skattefidus for en gruppe tandlæger.Doc kaster sig ufortrødent ud i den indviklede affære hvor nye spor konstant leder til nye spor og hvor man efter endt læsning ikke er helt sikker på hvem der egentlig har gjort hvad mod hvem. Men i modsætning til Pynchons tidligere romaner får plottet her en traditionel forløsning komplet med en dramatisk skudduel (tag ikke fejl af Doc: Under det langhårede sandalklædte ydre gemmer sig en stålsat mesterskytte og under trompetbuksernes svaj en revolver). Krimigåden løses selv om det måske ikke står helt klart hvad gåden egentlig er.
- Bog
- 140,95 kr.
-
- identitet i en foranderlig tid
198,95 kr. Hvad handler debatten om arrangerede ægteskaber dybest set om? Hvorfor medfører internettet ikke en global identitetsfølelse? Hvad skyldes det at mennesker nu om stunder gør alt hvad de kan for at holde sig unge? Hvorfor er en kanin mere intelligent end en supercomputer? Hvad er godt ved Microsoft? Og hvad har kærlighed med alt dette at gøre?Rødder og fødder viser at alle disse spørgsmål hænger sammen. Bogens eksempler spænder fra fundamentalisme i Malaysia og sydafrikansk apartheid til børns opvækst og plastisk kirurgi. Thomas Hylland Eriksen er forfatter til flere bøger om identitet men Rødder og fødder er den vigtigste. Her bliver det komplicerede tema identitet præsenteret af en specialist på området uden at en eneste læser behøver at føle sig koblet af undervejs.
- Bog
- 198,95 kr.
-
- Forestillingen om frihed
268,95 kr. De ville ikke leve som deres mødre – de ville være frigjorte. Deres liv skulle ikke tilbringes i den emotionelle trykkoger af et fængsel som de betragtede det traditionelle ægteskab som. Så de tog flugten – med udsigt til frihed. Og selvrealisering.Der er blevet talt og skrevet meget om det kvantespring fremad kvindeoprøret medførte for kvinderne. De der var omkring 20 år i 1968 fik uddannelse som en selvfølge og blev den første generation af økonomisk uafhængige kvinder. Tilmed fik de den fri abort som en gave midt i ungdomslivet. Så vejen mod en fri seksualitet lå åben. De gled med på en bølge af eksperimenter med samlivsformer kønsroller og uddannelsesformer. Nu handlede det om at slå håret ud følge sin lyst og give sig hen.Men hvordan oplevede og forvaltede ´almindelige´ kvinder så den ny frihed?Det fortæller otte kvinder om i denne bog. Forfatteren – journalisten Hanne Dam – er selv en af dem. Hun har skrevet kønspolitisk reportage gennem en snes år i Information og har bl.a. modtaget Cavlingprisen for sin indsats. I dag er hun lektor på Journalistik RUC.De otte kvinder i bogen har siden 1982 hvor de mødtes i Kvindehuset i Gothersgade i København udgjort en kvindegruppe. I 28 år har gruppen set hinanden så godt som hver måned og gennemført møderne efter kvindebevægelsens principper. Forfatterens ide med denne bog er gennem de otte kvinders historie at kvinder at sætte kød og blod på den store overordnede samfundsmæssige historie om kvindeoprøret.Hvordan har kvindeoprøret påvirket kvindernes ambitioner prioriteringer og følelser? Hvordan har frigørelsestankerne præget de otte kvinders samfundsmæssige rolle moderrolle og opfattelse af sig selv som del af et parforhold? Hvad kom oprørets ideologi til at betyde for otte konkrete kvinders seksualitet? Deres selvværd? Hvordan har de levet deres liv – på godt og ondt?Hidtil har vi ikke hørt om prisen for frigørelsen. Det har ikke været kvindepolitisk ´comme il faut´. Denne bog fortæller om festen men også om omkostningerne ved friheden. Om skilsmisser og ansvaret som enlige mødre om børn som blev delt og savnet til det uudholdelige. Om misbrug om arbejdsnarkomani og prisen for fri seksualitet i parforholdet.
- Bog
- 268,95 kr.
-
- Digte i udvalg
140,95 kr. Højdepunkter er et koncentreret udvalg af Jørgen Gustava Brandts poesi. Det består som titlen siger af lutter højdepunkter. Herfra kan læseren gå videre til større udvalg eller til de enkelte digtsamlinger.
- Bog
- 140,95 kr.
-
- En rejse i Det Arabiske Forår
248,95 kr. Februar 2011. Journalist JENS NAUNTOFTE står på Tahrirpladsen i Kairo pakket i en menneskemængde så tæt som sild i en tønde. Det Arabiske Forår er netop sprunget ud. Nordafrika er i bevægelse. Mennesker følelser og politiske håb blomstrer vildt og uregerligt. Men intet kommer gratis. Slet ikke en revolution. TYRANNERNES FALD er den første indgående skildring af Det Arabiske Forår på dansk en personlig skildring som går tæt på aktørerne for at få deres vidnesbyrd fra Damaskus og Kairo til Tripoli og Tunis om den samfundsomvæltning de står midt i. Ikke mindst i Syrien hvor en dramatisk borgerkrig for hver dag tager til i grusomhed. JENS NAUNTOFTE har rejst gennem de fire revolutionslande og talt med nogle af de vigtigste hovedpersoner og aktører. Læseren kommer ind under huden på både de revolutionære aktivister mænd såvel som kvinder unge såvel som gamle toppolitikerne digterne og de islamistiske krigere.
- Bog
- 248,95 kr.
-
- Gudernes undergang
206,95 kr. England under Anden Verdenskrig. Tyskerne bomber storbyerne. En ung pige og hendes mor er søgt i sikkerhed på landet. En dag får hun foræret en bog om de nordiske myter. Hun læser om den gamle germanske verden med dens hemmeligheder og undere og undrer sig over at germanere er det samme som tyskere: Hvem var de gamle tyskere og hvordan var de anderledes end dem deroppe på nattehimlen som nu fra deres bombefly spreder død og ødelæggelse?Især er hun optaget af historien om Ragnarok. Den store fortælling om afslutningen om verdens undergang og gudernes eget endeligt bliver hendes yndlingshistorie. Hvorfor bliver guderne selv tilintetgjort? Fordi de er så menneskelige? De er indskrænkede og dumme de er grådige de nyder at slås. De ved at Ragnarok er på vej men er ude af stand til at forestille sig hvordan de skal undgå katastrofen.Under alle omstændigheder: Odin Frej og Tor dør. Solen og månen bliver slugt af Fenrisulven. Midgårdsormen forgifter jorden. Alt bliver brændt i blodrøde flammer og druknet i kulsort mørke. Men pigen det tynde barn som hun kaldes skaber sin egen myte i sit hoved: Jorden vil blive ved med at forny sig katastrofen efterfølges af genopstandelsen. Hun tror på levende væsners evige genkomst. Ligesom hun tror på vejret.A.S. Byatt f. 1936 er britisk forfatter til en lang række noveller og romaner. Tolv af hendes bøger findes i dansk oversættelse. Senest udkom Børnenes bog (2010).
- Bog
- 206,95 kr.
-
206,95 kr. Sten Kaalø (f. 1945) debuterede i 1969 med digtsamlingen Med hud og hår som blev solgt i kæmpeoplag fra en barnevogn på Strøget i København. Kaalø har siden skrevet en lang række digtsamlinger novellesamlinger romaner foruden radio- og tv-spil samt skuespil. Senest udkom novellesamlingen Begyndelsen og slutningen (2011) og digtsamlingen Skagen Digte (2013). En slags klassisk musik er den 28. digtsamling af Sten Kaalø.
- Bog
- 206,95 kr.
-
- 72 stykker
268,95 kr. I 72 prosastykker nogle kortere nogle længere følges årets gang fra nytår 2011 til nytår 2012. Mens tiden går går forfatterens tanker i mange retninger fra det aktuelt politiske og kulturelle til helt andre ting barndom alderdom kristendom sproget m.m. Men mange af de temaer der dukker op dukker op igen og mange af dem forenes til sidst i det lange slutstykke Min tid der går fra besættelsestiden 1940-1945 op til i dag og derfra ser ud i fremtiden og gør status for landet og demokratiet i landet.Således spejler bogens komposition årets gang: Nyt hver gang og samtidig en gentagelse af andre år fra nytår til nytår alt i en let ofte munter og eftertænksom tone. Ulrich Horst Petersen f. 1936 forfatter og jurist med en årrække som tjenestemand i ministerierne skildret i erindringsbogen På vej til mig selv (1992). Ud over et par romaner behandler forfatterskabet især litterære og livsfilosofiske emner i adskillige essaysamlinger. De seneste fire er Mens jeg husker det (2005) På tværs (2006) Svinkeærinder (2010) og Overtid (2011). Ulrich Horst Petersen har modtaget en lang række priser for sine bøger bl.a. Georg Brandes-prisen og Drachmann-prisen.Om Overtid skrev pressen bl.a.: Som analytiker er Horst Petersen dybdeborende. Han formår at kombinere lethed og dybde det personlige og det almene. At læse ham er en nydelse. Stilen er rolig og behersket: lidenskab brændt ind i en form. - Kristeligt Dagblad Ulrich Horst Petersens speciale er det åndfulde essay tit med hudløst personligt udgangspunkt men altid med langt perspektiv. Han kan den kunst som hans med-essayist Jacob Paludan kaldte at opleve det store på foranledning af det små. - Politiken
- Bog
- 268,95 kr.
-
- En vred arabisk kvindes bekendelser
223,95 kr. Jeg dræbte Sheherezade udfordrer de dominerende forestillinger om, hvad det vil sige at være kvinde i et arabisk samfund i dag og kvindelig identitet i Mellemøsten. Samtidig fortæller Haddad om sin egen udvikling. Om hvordan livet også kan være – stik imod alle vestlige fordomme og forudfattede meninger. ”En yderst modig og oplysende bog om kvinder i den arabiske verden. Den åbner dine øjne, udsletter dine fordomme, og den er meget underholdende.” – Mario Vargas Llosa ”I denne modige bog nedbryder Joumana Haddad det stadig rigide tabu om den stille, fraværende arabiske kvinde. Sheherezade må dø for at kunne tale om sit sande jeg, for at kunne fortælle sin egen historie; det vil sige: for at kunne blive et menneske.” – Elfriede Jelinek ”Joumana Haddad er en autentisk forfatter. Hun tilhører den stadig sjældnere art af intellektuelle, som ikke lader sig intimidere. Denne bog er en lektion i mod for alle dem, der stræber efter, forsøger på og kæmper for at nå hinsides deres egne grænser og lænker.” – Roberto Saviano
- Bog
- 223,95 kr.
-
- roman
73,95 kr. Passion betyder lidenskab - og lidelse. Og denne violin kan ikke alene fremkalde en stærk lidenskab, men kommer også til at gribe ind i disse menneskers skæbne på en måde, der bringer død og smerte med sig.Ligesom i Nina Bolts seneste roman Mørkets kamre har Passionsspil et kriminalistisk plot og kunst som sit motiv. Den skildrer således en række måder at forholde sig til musik på. Som en flugt fra nuet. Et tilflugtssted hvor man kan være sig selv. Som frihed. Som en måde at nærme sig døden på. Som erotik.Pressen skrev:"Nina Bolt er en psykologisk detektor, der - med stor veneration for musikkens betydning digter historier frem af smalle, uanseelige sprækker og blanke overflader. Hun lodder dybden på tilsyneladende uskyldige krusninger og ser overalt det store i det små. Nok er der tale om en roman med en gennemgående figur, violinen, men de enkelte afsnit fremstår alligevel som små selvstændige noveller, der kaster hver deres lys på passionens nødvendige og frigørende kræfter." - Jyllands-Posten "Den er så graciøst velskrevet, Nina Bolts lille roman, og personerne er så rent tegnet op..." - Weekendavisen"Nina Bolt skifter vellykket mellem flere synsvinkler og tegner gennem forskellige stemmer små portrætter, for eksempel af blomsterhandlersken, der bliver morder for en sag. Den røde tråd i romanen er den passion, forskellige tiders mennesker nærer for henholdsvis deres håndværk og deres spil." - Politiken"...er en velmoduleret nydelse... Nina Bolt mikser elegant og ubesværet eksempler på genrer som dagbogs-, skæbne- og kunstnerroman ind i en historisk rammefortælling med meget sikker og rolig hånd. Resultatet er en velskrevet lille perle af en roman, der ved aktiv formidling vil tiltale et bredt publikum." - Bibliotekernes lektørudtalelse
- Bog
- 73,95 kr.
-
- Et Kommissær Bréac-mysterie
288,95 kr. Forfatteren Karl Bing skriver krimier i den franske stil inspireret af Georges Simenons Maigret-romaner. Han ankommer til Finistère Castle et middelalderslot som oprindelig lå ved Bretagnes atlanterhavskyst men som i 1920'erne blev erhvervet af en excentrisk amerikansk rigmandssøn revet ned og genopført ved Stillehavet i Californien. Her fungerer det nu som konferencecenter og kunstnerrefugium. Bing er rejst dertil for at arbejde på det 13. bind i sin romanserie om politikommissær Bréac fra Quai des Orfèvres i Paris. Men romanen vil ikke som han vil den udvikler sig uventet og på måder han ikke selv forstår. Den virkelighed han befinder sig i kommer mere og mere til at ligne den fiktion han skriver. I Bings fiktion holder Bréac ferie med sin hustru i Bretagne da der begås et mord på et hotel ude ved havet ved det stormomsuste forbjerg Pointe du Raz. Det er hotellets direktør som er blevet dræbt skudt i baghovedet. Det lokale politi anmoder Quai des Orfèvre om assistance og Bréac sættes på sagen. Men ikke alt er som det synes at være og for første gang i sin karriere må kommissær Bréac med forfærdelse erkende at han måske ikke vil kunne opklare forbrydelsen. Bréac ved den yderste rand er en mareridtsagtig gyser om en verden som kun består af overflader og hvor intet er som det tager sig ud.
- Bog
- 288,95 kr.
-
206,95 kr. Gennem sprogforskeren Theo Griepenkerl genfortæller Faber den kendte oldgræske myte om Prometheus – guden som bragte menneskeheden ildens gave. Da Theo besøger et udplyndret museum i Irak på udkig efter glemte skatte han kan tage med sig hjem til Canada finder han ni totusind år gamle papyrusruller. Han oversætter straks de aramæiske skrifter som viser sig at være et femte evangelium skrevet af et øjenvidne til Jesu Kristis sidste dage på Jorden. Ildens evangelium er en veloplagt humoristisk og dybt underholdende roman om ordets kraft og dets evne til at tale til os fra en fjern fortid på måder som kan på en gang inspirere og skabe dyb splittelse. Da Theo Griepenkerl i ruinerne af et museum i Bagdad finder ni totusind år gamle papyrusruller som oven i købet er skrevet på aramæisk det sprog han selv som en af ganske få behersker til perfektion kan han kun opfatte det som en gave. Uden moralske skrupler smugler han papyrusserne med hjem til Canada og begynder at oversætte dem. Til hans forbløffelse viser der sig at være tale om intet mindre end en øjenvidneberetning fra en omvendt kristen ved navn Malthus der i dette femte testamente som gammel mand beskriver Jesus’ sidste dage. Theo forstår straks hvilken enorm sensation han er kommet i besiddelse af. Hvad han som akademiker med et yderst afslappet forhold til religion – kun opslugt af tanken om den prestige og økonomiske gevinst der venter ham – derimod ikke forstår er hvilke enorme kræfter han risikerer at sætte i bevægelse med offentliggørelse af skriftet. Snart vælter kritikken ind over ham fra såvel kristne som muslimer foruden Amazon.com’s flittige selvbestaltede anmeldere. Men Theo Griepenkerl bliver berømt og Det Femte Testamente en øjeblikkelig bestseller …
- Bog
- 206,95 kr.
-
- digte
223,95 kr. Digtene fortæller om Adrian, en sanger, der er rejst efter sin kone. Hun er stukket af med en anden mand til et land, hvor der er krig. Adrian finder ikke konen, men ser hendes elsker blive dræbt i den fremmede by. Adrian løber i dækning i en lille kirke, men bygningen sprænges i luften, og han mister hørelsen og den ene arm. Da såret efter den bortsprængte arm omsider er lægt, og Adrian vender hjem, har konen solgt deres fælles hus. Han får sin halvdel af salgssummen og kommer til en institution for handicappede i et bjergområde. Stedet bestyres af nonner. På dette sted skriver han det, der hermed udgives som Adrian Moccels Papirer.
- Bog
- 223,95 kr.
-
189,95 kr. Få i nyere dansk prosa skriver så knivskarpt så hårfint balancerende mellem det totalt hverdagsagtige og det grotesk surrealistiske som Sidsel Falsig Pedersen.Så må vi se er hendes fjerde novellesamling. Og også her er det mødet mellem mennesker - vores grumsede kommunikation med hinanden alle de spil vi benytter og skjuler os bag - der er i fokus. Uroens og tvivlens øjeblikke afdækkes skarpt og illusionsløst. Med ganske enkle men svære greb får Sidsel Falsig Pedersen det hele op at svinge. Enhver form for sproglige overflødigheder er barberet væk og alle forklaringer udeladt. Kort sagt: Der skæres ind til benet i disse små koncentrerede romaner i pilleform - om alle de svimlende store og bittesmå ting vi går rundt og begærer drømmer om og frygter.
- Bog
- 189,95 kr.
-
163,95 kr. Tænk nu hvis er en autofiktiv roman om en ung kvinde. Som barn forestiller hun sig sin fars død. Hun forsøger at beskytte sig eller sikre sig mod det. Hun tjekker hans åndedræt om natten. For tænk nu hvis. Og så sker det. Hun er flyttet i lejlighed for sig selv. Og faren dør om natten på badeværelsesgulvet i barndomshjemmet af et hjerteslag. Tænk nu hvis er en ung kvindes fortælling om at opdage og erkende at forestillinger aldrig kan hamle op med virkeligheden. Uanset hvor meget man forbereder sig. Når det frygtede sker er det alligevel anderledes end man troede det ville være. Man kan hverken sikre sig mod det eller forberede sig på det. I sig selv en smertefuld erkendelse. Johanne Bille har skrevet en meget bevægende og ung fortælling om tab død sorg og savn. Men også et stærkt livsbekræftende vidnesbyrd om at acceptere livet. Tænk nu hvis er en roman om fortællerens fars død det er nulpunktet men derfra bevæger den sig fremad. Til fortællinger om bænkebidere og engle. Om mødre og døtre der elsker hinanden som kun mødre og døtre kan. Om orange tulipaner og bjørnegræs. Johanne Bille er 21 år og studerer statskundskab på Københavns universitet. Tænk nu hvis er hendes debut som forfatter.
- Bog
- 163,95 kr.
-
272,95 kr. Karolina Ramqvist (f. 1976) er journalist og forfatter. Hun har længe været en markant stemme i samfundsdebatten i Sverige. Som ganske ung var hun redaktør på den stærkt omdebatterede nyfeministiske antologi Fisseflokken. På dansk udkom hendes prisbelønnede debutroman Hans pige i 2010. Ramqvists nye roman handler om en ung piges oplevelser i 1990’ernes Stockholm. Hovedpersonen Saga går på gymnasiet og befinder sig ved Altings begyndelse. Usikker og famlende mellem sin mors kvindekampsgeneration og mobiltelefoner, hæsblæsende girl-power og individualisme. En ny feminisme, idealer og værdier trækker i forskellige retninger. Frigørelsesprojektet har hun fået ind med modermælken, spørgsmålet er, hvordan hun skal gøre det i praksis? Saga skammer sig over, at hun tænker på mænd hele tiden. Men hvordan ”tager man for sig”, som hendes mors opfordring lyder. Af sex for eksempel? Og hvordan ser forskellen ud mellem frit at udleve sine seksuelle behov og at blive udnyttet? Mærker nogen, at der er en forskel? Hvordan bliver man kvinde, og hvordan håndterer man kvindelighed og seksualitet? Hvad er der tilbage efter 70’ernes kvindekamp? Sammen med veninden Pauline kaster Saga sig ud i nattelivet og den nye klubscene, som vokser frem i Stockholm. Hun skriver navnene på de mænd, hun har sex med, ned på en liste over sine erobringer. Nedlægger alt fra småvildt til kulturlivets mest eftertragtede hanner. Ofte tyve år ældre, gifte mænd. Alle vil have en ung pige. Saga indleder et forhold til den dobbelt så gamle Victor. Hun er vanvittigt forelsket, han er ligeglad. Ringer bare efter hende, ”som man ringer efter en pizza”. Deres hemmelige forhold står på gennem flere år. Men i takt med at Victors stjerne daler, og Sagas stiger, ændres magtforholdet.
- Bog
- 272,95 kr.
-
140,95 kr. I den sidste tid består af 97 stykker nogle kortere end andre nogle så lange som små essays. Nogle ræsonnerer kritisk over fænomener i tiden andre udtrykker bare noget forfatteren har mærket og bemærket. Selv præsenterer Ulrich Horst Petersen sin bog sådan her: Uden for min dør ligger byen gammelkendt og ukendt på samme tid. Samme tid er i det hele taget byens tid ikke blot fordi der samtidig sker så meget i den men fordi fortiden lever videre i dens nutid og ændres med den. Her mødes og skilles kendt og ukendt før og nu ligesom i vores eget sind. I den sidste tid gik jeg rundt i dem begge byen og sindet og noterede mig hvad jeg stødte på. Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er forfatter og jurist med en årrække som tjenestemand i ministerierne skildret i erindringsbogen På vej til mig selv (1992). Hans mange essaysamlinger behandler især litterære og livsfilosofiske emner. De seneste fire er På tværs (2006) Svinkeærinder (2010) Overtid (2011) Sidste år (2012) og I flugten (2013). Ulrich Horst Petersen har modtaget en lang række priser for sine bøger bl.a. Georg Brandes-prisen og Drachmann-prisen.
- Bog
- 140,95 kr.
-
298,95 kr. Skyggespor er et nærgående portræt af romanens fortæller og hovedperson filminstruktøren Peter Bellman. Hans karriere er kulmineret for år tilbage. Nu aner han pludselig muligheden for et comeback. Med hjælp fra en ven begynder han arbejdet med en dokumentarfilm om en hemmelig organisation der har som mål at bremse menneskepresset på Europas grænser. Optagelserne bringer de to mænd fra København til Berlin og videre sydpå i retning af Nordafrika.Romanen består af lige dele suspense og opdagelsesrejse ind i maskulinitetens mørke. Men Skyggespor tager afsæt i en politisk virkelighed: Menneskepresset på Europas grænser vokser uge for uge. Med katastrofale følger. Tusinder af flygtninge omkommer undervejs og de der når frem lever under kummerlige forhold. En oplagt udvej synes at være at det rige nord hjælper det fattige syd med at skabe ordentlige livsvilkår i hjemlandene. Men der tænkes også i andre løsninger planer som blev fostret af videnskabsfolk under det sydafrikanske Apartheidstyre.Romanen beskriver en hemmelig organisation hvis medlemmer ikke har tillid til politikernes handlekraft. Derfor udtænker de en kynisk løsning som skal redde Europa fra langsom død som følge af masseindvandring og overbefolkning. Kamufleret som humanitær bistand iværksætter organisationen et vaccinationsprogram mod malaria der har den sideeffekt at de vaccinerede piger aldrig vil kunne få børn.JAKOB VEDELSBY født 1965 bor i København med sin familie. Skyggespor er forfatterens sjette roman. Hans seneste Menneskeloven er udkommet på seks sprog herunder tysk russisk og kinesisk. Jakob Vedelsby er formand for Dansk Forfatterforening.
- Bog
- 298,95 kr.
-
- profeten; provokationen; protesten; pressen; perspektivet
57,95 kr. Karikaturtegningerne af Muhammed krænkede mange muslimers følelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrændinger krænkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstød mellem civilisationer, men et sammenstød mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og demokratisk humanisme på den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgørende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behøver ikke gøre det. At tænke sig om fordi man ikke vil krænke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. Tværtimod er respekt og forståelse en altafgørende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er ønsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tørnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske højrefløj i Danmark ønsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hårdt mod hårdt, er der intet alternativ til dialog.
- Bog
- 57,95 kr.
-
183,95 kr. Efter et skænderi med sin kedelige elsker forlader Veronique hans lejlighed og kører ud i den parisiske nat i den lille hvide Fiat Uno som hun har lånt af sine forældre. På vej ned i en tunnel fornemmer hun at noget rammer bilen men kører videre - hun er godt bedugget og skal bare hjem.Dagen efter er de frygtelige nyheder overalt - prinsesse Diana er omkommet i en bilulykke. Hurtigt samler mistanken sig om en lille hvid bil der er set forlade tunnelen og som har efterladt spor af lak på prinsessens bil. Veronique indser trods sine tømmermænd at hun må være skyld i ulykken. Sammen med sin veninde Estelle lægger hun en omfattende plan for at klare sig ud af situationen. En plan der involverer en gradvis totalophugning af bilen der derefter i småstykker skal anbringes i affaldspande og containere rundt omkring i Paris. Men hvordan skaffer man penge til en ny bil? Det er ikke nok at stjæle og sælge ekskærestens stereoanlæg: Skal Veronique vælge at få sin tå amputeret og syet fast igen som forsøgsperson i et kirurgisk eksperiment for at skaffe pengene?
- Bog
- 183,95 kr.
-
152,95 kr. Året vender men i hvilken retning? Ingen ved hvordan. Klaus Rifbjerg skriver: Pessimisten vil sige at det vender ad helvede til andre mere optimistiske vil påstå at der er tale om en overgang og at det hele ender (vender) godt & Klaus Rifbjerg tillader sig at tro på fremskridtet og livets forandring til det bedre ved fornuftens hjælp. Og godheden og hjælpsomheden og høfligheden. Selv om han ikke altid kan være god og høflig. Han har sin galde sin skarphed - sensibel utildækket uforudsigelig og frem for alt konkret. Januar 2013. Klaus Rifbjerg visker det gamle år af sig og gør sig klar til at tage fat på et nyt. Enkelt klart og skarpt skriver han her om de emner der melder sig mens tiden går i en kort periode i hans personlige liv og i Danmarks og verdens historie de store forandringer de stille katastrofer og det der knap nok er i sin vorden. En vinter lang passerer med alt hvad den har at byde på. Klaus Rifbjerg lægger øret til nedstemmes opstemmes og skriver om det hele underlagt en meteorologi der både omfatter den uden for vinduet og indenfor. Emnerne danner en bred vifte: politik kunst det personlige vejret alderen hjertets viden mandens hemmelighed kønnet og kønnene den satans tro fortid og nutid fortryllelse forførelse forbandelse Hitler-fascinationen Walter Benjamin statsministeren hestekød medier erindring og vemod. Klaus Rifbjerg f. 1931. Den mest synlige og produktive danske forfatter. Mere end hundrede udgivelser i alle genrer lyrik romaner noveller dramatik og essays er det blevet til siden hans debut i 1956. Hans seneste udgivelser er romanen Nøleren (2012) og novellesamlingen Intet sikker abnormt (2013). Året vender kan læses som en forlængelse af de beslægtede bøger Dag efter dag (2011) og Januar + fra 2012.
- Bog
- 152,95 kr.
-
248,95 kr. Ulrich Horst Petersen er blevet kaldt Danmarks for tiden absolut bedste essayist – en genre der blander det personlige oplevelsesmateriale erindringer sanseindtryk osv. med videregående refleksioner af både politisk filosofisk og etisk karakter. Overtid ligger emnemæssigt i forlængelse af hans seneste essaysamling Svinkeærinder (2008) men er formelt meget forskellig fra den. Stykkerne – der er 75 – er kortere. De længere stykker kan kaldes mini-essays mens andre der blot fremstiller en personlig situation tanke eller forestilling tilstræber en afrundethed og hvilen i sig selv der kan minde om både prosadigtet og en kort-novelle. Overalt bestræber Horst Petersen sig på at forenkle nedtone og koncentrere sproget så at det taler for sig selv – selv om det det siger kan være nok så mærkværdigt. På en måde resumerer bogen i glimt alle de temaer forfatteren har beskæftiget sig med som forfatter og udgør også i så henseende en frugt af – overtid. Ulrich Horst Petersen f. 1936 forfatter og jurist med en årrække som tjenestemand i ministerierne skildret i erindringsbogen På vej til mig selv (1992). Fra 2005 udkom essaysamlingerne Mens jeg husker det På tværs (2006) ) og – i 2009 – Svinkeærinder. Ulrich Horst Petersen har modtaget en lang række priser for sine bøger bl.a. Georg Brandes-prisen og Drachmann-prisen.
- Bog
- 248,95 kr.
-
231,95 kr. En fortælling fra sagaernes Island. Under et fjeld bor en kvinde som i løbet af sin korte tid har været nok igennem til at fylde et helt liv. Hendes mor og hendes far døde under sørejsen fra Norge. Hendes kæreste er myrdet for længst hendes mand slået ihjel mens han sov ved hendes side. Og hans bror som hun så giftede sig med har hun skilt sig fra igen. Den gård hun selv var med til at bygge har hun måttet forlade og sin søn og sin datter har hun måttet give fra sig. Hun var ung og levende men nu er hun frændeløs udstødt og alene fordi hun insisterede på at træffe sine egne valg. Mellem havet og ødemarken er en omdigtning af Gisle Surssøns saga en af de blodigste af de islandske sagaer. Men i stedet for som i forlægget at følge Gisle fortælles romanen ud fra søsteren Tordis' perspektiv. Hermed får historien en helt anden drejning for nu bliver det klart at Gisle ikke så meget er en eventyrlysten og ærekær yngling som han er en skruppelløs ufredsstifter og drabsmand der sår ulykke omkring sig. En fascinerende beretning om en selvstændig og handlekraftig kvinde i et samfund hvor mændene ellers er de mest synlige. Et samfund som er lige så genkendeligt som det er uoverskrideligt fjernt.
- Bog
- 231,95 kr.
-
- en debatbog om den borgerlige kulturkamp
78,95 kr. Da statsminister Anders Fogh Rasmussen blæste til værdikamp og den danske kulturdebats barometer gik fra godt vejr til storm på ti sekunder tog alle det for gode varer at netop værdierne satte skel mellem de uenige danskere. Men hvad nu hvis det slet ikke er så sandt som det lyder? Hvad hvis danskernes værdier er forbløffende konsistente - og at det derimod er holdningerne kampen gælder?Tid til forundring giver et personligt signalement af samfundsdebatten efter det regeringsskifte der blev en realitet under Venstres slogan "Tid til forandring". Bogen er et indlæg i den omfattende debat om kulturradikalismen som er blevet kritikernes bekvemme samlekasse for alt fra stalinisme til humanisme. Klaus Rothstein efterlyser en genoplivning af kulturradikalismen som en tværpolitisk "reformbevægelse" der kan tage det kritiske opgør med det bestandige krav om danskhed og Dansk Folkepartis ideologiske afvisning af menneskerettigheder og humanisme som menneskelig selvforgudelse og afgudsdyrkelse. Et godt sted at begynde er ifølge Rothstein et glemt og overset liberalt motto: Frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede.Klaus Rothstein f. 1964. Har bl.a. skrevet essaysamlingerne "Kvinde på Dronning Louises Bro" og "Frisk fisk til inkaen". Litteraturkritiker og kommentator ved Weekendavisen.
- Bog
- 78,95 kr.
-
- roman
88,95 kr. I Regnskab møder vi i allerede i første kapitel romanens tolv fortællere. Det sker på befrielsesdagen den 5. maj 1945. En af dem har skjult sig på et loft med en pistol. En ligger dødssyg på et svensk hospital efter et ophold i en koncentrationslejr. En bliver afhentet af frihedskæmpere fordi han var værnemager. En lever i Sverige med falsk identitet. En bliver arresteret fordi han er Gestapo-mand og en har været stikker. Og alle de tolvs liv har været indfiltret i hinanden. Hvordan er disse personer havnet i så ekstreme situationer? Og hvordan bliver deres skæbne fremover? De tolv fortællere er den gamle fisker Jens syv af hans børn og fire personer som står dem nær. Vi møder dem i hver deres tilspidsede situation den 5. maj 1945. Derpå erfarer vi hvordan det kom så vidt og hvad der sker med dem senere. De er som træer hvis rødder er flettet ind i hinanden. Der er så meget de ikke ved. Noget er sket for nylig andet ligger tilbage i deres barndom. Deres mangel på viden og selverkendelse får skæbnesvangre følger både for dem selv og de andre. Personerne lever i et samfund i økonomisk politisk og åndeligt opbrud. Man forsøger sig med nye løsninger: kommunisme nazisme spiritisme og teosofi. I 1940 kommer besættelsen så som den afsluttende katastrofe. Regnskab er både en psykologisk spændingsroman en slægtssaga og en beretning om perioden 1925-50 hvor samfundet gennemgik voldsomme forandringer. Den er en fortsættelse af romanen Strømme der udkom sidste forår men kan læses uafhængigt af denne
- Bog
- 88,95 kr.