Bøger udgivet af Samfundslitteratur

I Historiebevidstheder - elever i folkeskole og gymnasium fortæller eleverne i tre klasser om deres forhold til historie i og uden for skolen. Bogen behandler en dybdeundersøgelse i en 6. klasse, en 8. klasse og en 3. gymnasieklasse. Hi-storieundervisningen i de tre klasser gennemgås, og lærerne fortæller om sig selv og deres overvejelser i forbindelse med undervisningen.  Bogen forsøger at finde svar på, hvordan børn og unges historiebevidsthed manifesterer sig, og hvad de mener om historieundervisning. Børn og unges brug af historie behandles, og der udledes en række forskellige historiebevidstheder, hvis karakteristika behandles.

Kapitel 8 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.

De danske museer har gennem 200 år spillet en væsentlig rolle for formidlingen og udforskningen af historien. På en museumshistorisk baggrund har bogens forfattere indkredset den museale praksis i relation til samlingerne og deres formidling på fire forskellige museer.Det gælder  Nationalmuseet, der med sine store arkæologiske og etnografiske samlinger især fortæller om fjerne tider og egne. Langelands museum, der som lokalhistorisk museum er meget nærværende i det lokale, kulturelle miljø. Arbejdermuseet, der også fungerer som et aktivt kulturhus i arbejdet med at formidle en bestemt befolkningsgruppes historie i såvel nationalt som internationalt perspektiv. Frilandsmuseet, der i over 100 år har formidlet forskellige sider af landbolivet med udgangspunkt i genskabte gårde, huse, haver og landskaber.Bogen analyserer museernes praksis i relation til begreber som autencitet, kulturarv og erindring. Museernes valg af udstillingstemaer og udstillingssprog er et andet tema i bogen, som sættes i relief af en række undersøgelser, der lader museernes publikum komme til orde.Den museoligiske litteratur i Danmark er ikke særlig omfattende. Bogen skal derfor også ses som et forsøg på at skabe udgangspunkt for en debat om museernes fremtid og samfundsmæssige relevans.

Forfatterne til Handlingens kvinder har i flere udgivelser vist, at Hvis man vil og kiger efter, er der masser af kilder til Danmarkshistoriens kvinder.Kvinderne i denne bog, levede under vidt forskellige vilkår, men de var alle handlekraftige kvinder. Nogle tog kampen op for at bevare kontrollen over egen livssituation. Andre gjorde en pionerindsats inden for sygepleje, uddannelse, socialt arbejde og på den internationale scene. På hver deres måde flyttede de grænserne for andre kvinders muligheder.Tidligere udgivet af gruppen: "Kvindehistorie og kildemateriale": "Søg - og I skal finde" (1991), "København, Kvinder og Kærlighed" (1993) og "Bur. Kan, kan ikke. Vil, vil ikke. Kvindeliv i perspektiv" (1996).

Der findes en del litteratur om, hvad man bør gøre, hvis man vil udvikle organisatorisk læring og Lærende Organisationer. Og der findes ganske lidt om, hvad der faktisk foregår i danske virksomheder i dag - især hvad angår mindre virksomheder.  På baggrund af 6 cases fra mindre virksomheder forsøger forfatterne at råde bod på dette tomrum. Bogen henvender sig især til konsulenter, men også undervisere og studerende med interesse for læring og organisationsudvikling vil finde bogen interessant.

Beslutningens paradoksNiklas LuhmannTrykt i Organiseret kommunikation – systemteoretiske analyser, 1. udgave 2003 1.e-bogsudgave 2007© Samfundslitteratur, 2003

Voksendidaktik-projektet drejer sig om at analysere aktuelle danske voksenuddannelser i et lærings- og motivationsteoretisk perspektiv. Denne rapport refererer projektets pilot-undersøgelse som omfatter interviews med deltagere i forskellige voksenuddannelser om deres baggrund for at deltage, deres motivation og hvordan de oplever uddannelsen. Interviewene analyseres med vægt på betydningen af kønsforskelle, generationsforskelle og arbejdsmarkedstilknytning. Herudfra opstilles en række problemstillinger og metodeforslag til det videre projektforløb.

Kulørt historie handler om historiefilmen og bearbejdede udgaver af litteraturens klassikere. Den kulørte historie var i mange år udelukket fra bibliotekernes hylder og skolernes undervisning. Kultureliten fandt den ikke lødig, men skadelig for børn, unge og voksne, som ufortrødent konsumerede de kommercielle kulturprodukter i deres fritid. Kulturindustriens historie- og litteraturformidling har i de senere år vundet indpas på biblioteker og i skolernes undervisning, men har stadigvæk karakter af noget mindre fint eller sågar noget, der med løftede pegefingre skal advares mod.  I bogen argumenterer forfatterne for, at historiefilmen og bearbejdede udgaver af litteraturens klassikere kan være udmærkede indgange til at få indsigt i fortiden og den litterære kulturarv. Carsten Tage Nielsen skriver om Vietnamfilmen på plakaten - film, historie og erindringsarbejde og Torben Weinreich om De udødelige - litteraturens klassikere i formidlingsstrategisk perspektiv. Vietnamfilmen er hverken dårlig eller underlødig historie, men udtryk for et amerikansk erindrings- og identitetsarbejde, hvis formål har været at rehabilitere vietnamveteranerne og hele nationens sår, konkluderer Carsten Tage Nielsen, og Torben Weinreich gør sig til talsmand for, at det er vigtigt for børn og unge at kende til litteraturens universer, personer og temaer, hvis de skal integreres kulturelt i samfundet. Det behøver ikke nødvendigvis at ske gennem originalværkerne, men kan sagtens foregå gennem både forkortede og bearbejdede udgaver.  Bogen er ottende bind i en skriftrække om humanistisk historieformidling i komparativ belysning.

Kampen om opmærksomhed og om at sætte dagsorden er hård, så der er i dag stor fokus på begreber som spin og branding: Hvordan skiller man sig ud, og hvordan kan man nå ud til modtageren? Er der nogle lette genveje, synes mange at ville vide. Der er umiddelbart to svar på det spørgsmål: Det ene svar er, at det sådan set ikke er så svært, når blot man får det lært, og det er derfor nyttigt at studere de strategier, metoder og 'trick of the trade', som fremlægges i flere af denne bogs artikler. Det andet svar er, at det er uhyre svært, fordi man samtidig skal være ægte, i overensstemmelse med sit bagland og i tråd med det øvrige samfund. Hvis målene er et attraktivt image og indflydelse på mediernes dagsorden, hvad er så midlerne? Hvordan kan virksomheder, interesseorganisationer og politikere på den ene side være i mediernes søgelys og på den anden side arbejde strategisk med at få budskaber igennem og konstruere tilfredsstillende identiteter? Er det hele bare kold business, eller kan strategierne også anvendes af folk, der med bankende hjerte kæmper for en god sag? Det er nogle af omdrejningspunkterne i denne bog. Bogen gennemgår og eksemplificerer en række kampagneformer og spinstrategier, og det drøftes hvordan spinning, priming og framing forholder sig til aktørens legitimitet, identitet og troværdighed. Undervejs tages livet af et par af kommunikationsbranchens myter. Bogen henvender sig først og fremmest til kommunikationsstuderende, kommunikationsmedarbejdere, journalister og politikere - fra græsrod til ministerspire.

Optimér dit projektteam er en håndbog for projektlederen, som gerne vil støtte sit team til at samarbejde så godt som muligt. Bogen kan anvendes på projektlederuddannelser såvel som af den praktiserende projektleder. Med afsæt i projektlederense rolle og traditionelle teamudviklingsmodellers styrker og svagheder præsenterer og gennemgår forfatterne en teamudviklingsproces bestående af 6 faser: Danne > Afklare > Normere > Udrette > Bedømme > Evaluere.

"Kultur i bevægelse" præsenterer nytænkning i forhold til de klassiske antropologiske begreber kultur, felt og deltagerobservation, der forbindes til en ny forståelse af læreprocesbegrebet og samles i betegnelsen "den kulturelle læreproces".

Kapitel 12 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.

Med udgangspunkt i senere års forskning gennemgås vitaminernes og mineralernes effekter i forhold til forebyggelse af mangelsygdomme og udsættelse af sygdomme.

Fælles Mål for fremmedsprogAnnette S. Gregersen, Tanja Jessing og Merete OlsenTrykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010© Samfundslitteratur, 2005

Fælles Mål for danskIngelise Moos og Bo SteffensenTrykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010© Samfundslitteratur, 2005

I mere end 20 år havde DR's TV-Avisen monopol på nyhedsformidling i dansk tv, men i 1988 var det slut. Monopolet blev brudt, og konkurrencen på tv-nyheder var en realitet. På kun få år opnåede TV2's Nyhederne at blive det mest sete nyhedsprogram; men også andre kanaler meldte sig i kampen om at få andel i danskernes nyhedsforbrug.  Tv-nyheder i konkurrence præsenterer den første samlede analyse af, hvad der er sket med tv-nyhedsformidlingen, siden der kom konkurrence i dansk tv. Gennem en omfattende analyse af udviklingen i tv-nyhedernes form og indhold påvises det, hvordan nyhedsjournalistikken har ændret karakter på en række afgørende områder. Traditionelt politisk og økonomisk stof har måttet give plads for "blødere" politiske emner og rent underholdende stof. Fortælleformen er blevet mere dynamisk, brugen af kilder har ændret sig, og journalistens rolle er blevet en anden.  Hvor nyhedsformidlingen tidligere var styret af en politisk pålagt forpligtelse til at informere borgeren om samfundet, påvirkes nyhedernes form og indhold i stigende grad af en hensyntagen til seerne som forbrugere. Det traditionelle væsentlighedskriterium har fået konkurrence fra kravet om nærhed. Hvad der er væsentligt at fortælle i nyhederne, afgøres i stigende omfang af, hvad redaktionen antager, den individuelle forbruger finder interessant.  Tv-mediet er ikke længere formidler af andre politiske og kulturelle institutioners virke, men er blevet en selvstændig medieinstitution. Medieinstitutionens egen logik, serviceringen af kunderne, påvirker den måde, hvorpå den offentlige samtale føres. Forandringerne i nyhedernes form og indhold skal ses som et led i denne dybtgående forandring af tv-journalistikken og dens relation til finansieringskilder, politikere, kilder og publikum.

Det store forskningsprojekt Humanistisk historieformidling - i komparativ belysning førte til udgivelsen af en række flerfaglige udgivelser og diskussioner om danskeres måde at bruge historie på, og om hvordan historie formidles i undervisningen.  I bogens første del giver forskere og undervisere en kritisk vurdering af projektet som helhed og i særdeleshed slutbindets (At formidle historie) samtidsanalyse, karakteristik af dansk historieformidling og -brug samt forslag til, hvordan en faglig formidling af historie kan gøres mere engagerende og perspektiverende for modtagerne.  I bogens anden del tænker fire af projektdeltagerne videre med afsæt i det gennemførte projekt og kommer i den sammenhæng ind på: formidling af danmarkshistorier i dag, historiekulturen ved indgangen til det 21. århundrede, formidling af historie i et demokratisk perspektiv samt menigmands interesse for og brug af historie.

Vidensledelse handler om at lede viden - det er der ikke noget overraskende i. Hvad der er overraskende, er at ledelse af viden oftest ikke afspejler vidensbegrebets kompleksitet.Vidensledelse handler i høj grad om at etablere rammer for tilblivelsen af viden, og om at inddrage de aktører og processer der har indflydelse på denne tilblivelse.Denne bog analyserer hvordan vidensbegrebet har indflydelse på den vidensledelse der kan bedrives - der analyseres hvad viden er, hvilken form viden findes i, og hvor viden eksisterer. Derudover analyseres hvilke mekanismer der kan anvendes til både at udnytte, skabe og fastholde viden, samt hvilke ledelsesudfordringer disse mekanismer rummer.Bogen består af fem kapitler: Udover et indledende og afsluttende kapitel som sætter begrebet vidensledelse i perspektiv, analyserer kapitel to vidensbegrebet, kapitel tre analyserer organisering af viden, og kapitel fire analyserer hvilke ledelsesudfordringer organisering af viden rummer.Peter Holdt Christensen er adjunkt ved Handelshøjskolen i København.

Organisation og samfund – mellem systemteori og neoinstitutionel teoriSøren Overgaard Nielsen og Steen VallentinTrykt i Organiseret kommunikation – systemteoretiske analyser, 1. udgave 2003 1.e-bogsudgave 2007© Samfundslitteratur, 2003

I Besættelsestiden som kollektiv erindring analyserer Claus Bryld og Anette Warring dannelsen af den kollektive erindring om besættelsestiden. Fra besættelsens slutning blev skabt en grundfortælling om de fem onde år, som byggede på et politisk kompromis mellem modstandsbevægelsen og 'de gamle politikere'. I løbet af nogle år gik det i glemmebogen, at denne fortælling var resultatet af politisk-historiske forhold, og erindringen antog i højere grad karakter af myte. Modstanden i skikkelse af modstandsbevægelsen blev til det alt dominerende i fortællingen om besættelsestiden, og samarbejdspolitikken og andre fænomener, der havde præget størstedelen af tiden 1940-45, gled ud. Gennem dokumentationer og analyser af den politiske iscenesættelse ved jubilæer, af ritualerne i mindehøjtideligheder og fremstillingen af besættelsestiden i videnskab, faglitteratur mm. viser forfatterne, hvordan besættelsen blev konstrueret som fortælling og brugt i samfundets omgang med den nationale fortid. Det betød ikke, at der ikke opstod konflikter om forståelsen og brugen af besættelsestiden, bl.a. mellem historikere og modstandsfolk. Disse konflikter bliver også gennemgået med 'laserstrålen' i 1995 som højdepunktet. Forfatterne konkluderer, at der i Danmark i dag reelt hersker en spænding mellem det national-patriotiske indhold i besættelsesmindet og ønsket om en videre international horisont.

Brugervenlighed på internettet giver en bred introduktion til emnet. Her finder du bla. vejledninger til hvordan brugerne sættes i centrum for udvikling og evaluering af hjemmesider.  Ud over dette indeholder bogen: beskrivelser af forholdet mellem brugervenlighed og centrale begreber som prototype, navigation, ikon og informationsarkitektur, praktiske råd til disponering og udformning af tekst til internettet, gennemgange af de mest almindelige metoder til undersøgelse af hjemmesiders brugervenlighed for eksempel tænke-højt-test, loganalyser og ekspertvurderinger.  Brugervenlighed på internettet henvender sig til alle, som arbejder eller vil arbejde med hjemmesider. Det er en praktisk og konkret orienteret bog der lægger op til at læserne selv forsøger sig med både optimering og tests af hjemmesider.

DEN GODE OPGAVE – KORT FORTALT er til dig der skal skrive projekt-, bachelor-, kandidat-, speciale-, diplom- eller masteropgave. Uanset dit fagområde, og om du arbejder alene eller i gruppe, er bogen din genvej til den gode opgave – fra udkast til aflevering.Bogen handler om den tekst du skal skrive: om dens genre og grundlag, dens mulige strukturer og elementer og om de sproglige muligheder. Hvert kapitel slutter med sprogråd og forslag til hvordan tekstens forskellige afsnit kan bygges op.Bogen er inddelt i tre dele:Del 1: Grundlaget for opgaver – gennemgang af genrer og opgavestrukturerDel 2: Strukturens elementer – de enkelte dele af opgaven trin for trinDel 3: På tværs af struktur, tekst og proces – fra indholdsfortegnelse til litteraturliste, brug af kilder, argumentation, sprog og feedbackDEN GODE OPGAVE – KORT FORTALT er en koncentreret og gennemgående opdateret udgave af bestselleren Den gode opgave (6. udg. 2022) som har været en fast følgesvend på danske videregående uddannelser siden 1997.Bogen er skrevet til studerende på videregående uddannelser samt vejledere, studiebibliotekarer og studievejledere.

Kirkemødet i Nikæa i år 325 er den mest betydningsfulde enkeltstående kirkelige begivenhed i hele den kristne historie. Det er et voldsomt udsagn, men det er der mange gode grunde til. Det er på dette kirkemøde, at hovedlinjerne i, hvad de kristne tror på, bliver lagt fast. Et fundament, som stadigvæk står, og som fejrer sit 1700-års jubilæum i 2025 verden over. På trods af denne afgørende betydning, så er teksterne fra kirkemødet meget lidt kendte i Danmark og selve mødets omstændigheder, beslutninger, debatter og eftervirkninger ofte overset. De er som en ubemærket understrøm gennem de kristne kirker, og kirkemødet er endt som en myte og et slagord for kristen enhed.Bogen giver en introduktion til dannelsen af de tidlige kirkers hierarki, beslutningsprocesser og retslig tradition, myterne om Nikæa samt efterspillet til kirkemødet, hvor bestemmelserne fra mødet blev grundlag for kirkens teologi og trosforestillinger.Denne bog er den første danske oversættelse af de nikænske tekster. Herudover er den forsynet med en udførlig kommentar, introduktion og kontekstualisering af mødet baseret på de historiske kilder. Bogen giver en dansk læser muligheden for at læse nogle af kristendommens grundtekster – de nikænske tekster – i en ny og mundret dansk oversættelse – og muligheden for at forstå teksternes ophav, sammenhæng og ordvalg.

Kompendiet behandler obligationsretten og ejendomsretten samt kortfattet aftaleretten. Områderne anskueliggøres bl.a. ved hjælp af tekstopdeling og figurer, hvorved kompendiet skaber struktur og klarhed over retsområderne.Kompendiet kan anvendes af studerende både ved Københavns Universitet og ved Århus Universitet, da det i kompendiet fremgår, hvor litteraturen ved Københavns Universitet og ved Århus Universitet adskiller sig fra hinanden.

Jeg bliver lykkelig, hvis jeg taber 10 kilo. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg får børn. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg får mit drømmejob. Listen er lang. Men hvad sker der, når drømmen bliver til virkelighed? Når lykken ikke længere er et fatamorgana, men den oase, jeg har vandret mod og nu står foran. Her forventer jeg varig lykke, men hurtigt er den væk. Måske har vi skabt en monstrøs illusion. Et kulturelt blændværk, som vi hovedløst kæmper for. Denne bog trykprøver tidens jagt efter lykke og afslører, hvorfor vi ofte jagter forgæves. Selvom lykken virker indlysende sand, er det ikke givet, at vi skal stræbe efter den. Vi stræber heller ikke efter foråret, selvom vi nyder dets komme. Måske erfarer vi lykken bedst, når vi holder op med at lede efter den. I stedet kan vi fokusere på livet med alt dets bøvl og lade lykken dukke op undervejs. Gennem eksempler fra hverdagen udforsker bogen desuden flere centrale spørgsmål: Er lykken en aktivitet eller en tilstand? Kommer den udefra eller indefra? Er lykken et mål i sig selv, eller fungerer den bedre som et middel? Og hvordan hænger den sammen med alder, køn, penge, personlighed og relationer?

For første gang kortlægges journalistikkens danske historie, dens metoder og dens pionerer gennem 200 år. Bogens 32 kapitler er beretningen om journalistikkens og nyhedsformidlingens udvikling fra 1830’erne og op til i dag.Dagspressens nyheder, debat og kritik af kongens og Højres diktatur spillede fra 1840’erne og frem til 1901 en afgørende rolle for Grundloven, det danske demokrati og skiftende pressesystemer. Krigene i Slesvig og Sønderjylland, de to verdenskrige, Vietnamkrigen og Ruslands invasion i Ukraine satte ytringsfriheden og journalistikkens idealer om uafhængighed under pres.Nyhedsformidlingens og mediernes udvikling har altid været symbiotisk med politik-, kultur- og samfundsudvikling i Danmark, og bogen her giver en række bud på, hvordan dette har fundet sted.Bogen slutter essayistisk med en diskussion af nutiden i lyset af journalistikkens remediering fra papir over radio og tv til digitale platforme: Vil journalistikkens universelle værktøjskasse og nyhedsmediernes unikke rolle i demokratiet fortsat være stærkt efterspurgt i en fremtid med intensiveret digitalisering, udfordrede forretningsmodeller og kunstig intelligens?Journalistikkens danske historie henvender sig til journalister, redaktører, kommunikatører og andre medieprofessionelle. Til særligt videbegærlige studerende på journalistik, medievidenskab og samfundsfag. Til højskole- og gymnasielærere. Til samfundsdebattører og andre, der har en dyb interesse for journalistik og nyhedsmedier.

You can do it! You can tell journalistic stories in the first person appearing with a visible and active self in the story. In fact, in some situations this can elevate your journalism and engage readers, listeners and viewers. But when and why? Which stories will be better with an active self and how do you go about it? These questions are answered in the anthology What am I doing here? Through analyses and examples, a range of journalists and scholars explore when, why and how a visible 'I' can improve a journalistic story across genres, media types and platforms. The book presents different types of first-person narrators and the dilemmas that can arise in, amongst others:feature and reportageinvestigative reportingthe profile storyghostwritingessays and memoirsaudio storiesdigital storiesethnographic journalismthe personal photograph What am I doing here? is a hands-on textbook designed to inspire journalists, editors and other communicators to a well-considered and qualified use of 'I'.

I en tid, hvor spørgsmål om køn og diversitet fylder i hverdagens debatter på uddannelser, på arbejdspladser, i politik og i medier, samler og oversætter Performative vendinger nøgletekster fra nogle af de mest indflydelsesrige og intellektuelle feministiske teoretikere og gør dem tilgængelige for danske læsere. Nitten oversatte tekster og syv introducerende tekster kaster lys over afgørende lokale og globale spørgsmål om materie, affekt, krop, ulighed, racegørelse, queer og det mere-end-menneskelige og demonstrerer, hvordan nyere feministisk teori rækker ud over køn ved at beskæftige sig med alt fra mennesker og dyr til medicinsk teknologi, plantager, spiritualitet, giftigt legetøj, økonomi og planetens tilstand.Performative vendinger er en kollektiv kraftpræstation, der tegner et atlas over nyere feministisk og intersektionel teori. Et inspirerende værk, der rækker ind i fremtiden og kan tjene som grundbog og opslagsværk mange år frem. Hver sektion indledes med en pædagogisk formidlet introduktion. Oversatte tekster afJudith Butler, Karen Barad, Rosi Braidotti, Hortense J. Spillers, Sara Ahmed, Mel Y. Chen, Avtar Brah, Ann Phoenix, Jasbir K. Puar, Jennifer C. Nash, Susan Stryker, Cáel M. Keegan, Fatima El-Tayeb, C. Riley Snorton, Rosemarie Garland-Thomson, Samantha Murray, Lynda Birke, Mette Bryld, Nina Lykke, Donna J. Haraway, Felicity Amaya Schaeffer og Clare Hemmings.Introducerende tekster afMons Bissenbakker, Katja Brøgger, Maria Bee Christensen-Strynø, Camilla Bruun Eriksen, Kirsten Hvenegård-Lassen, Iram Khawaja, Nazila Ghavami Kivi, Nina Lykke, Michael Nebeling Petersen, Tobias Raun og Dorthe Staunæs.

Hvor man tidligere typisk forbandt professioner med læger, tandlæger, advokater o. lign., har ikke mindst de nye professionsbachelorer fra især social-, sundheds- og uddannelsessektoren været medvirkende til, at begrebet i dag har fået en bredere betydning.At være en profession er imidlertid langt fra en entydig størrelse. Det bygger på én gang på specialiseret viden og på mellemmenneskelige relationer; det er identitetsgivende, men samtidig et typisk lønarbejde underlagt politiske krav om effektivisering og målbare resultater. Og så er det under hastig forandring.Professionalisering - en grundbog sammenfatter den nyeste professionsforskning og henvender sig til studerende på de mellemlange professionsuddannelser.

Kompendiet er udarbejdet i nær tilknytning til bogen Køb og salg af virksomheder (4. udg., 2009) af Johannus Egholm Hansen, Christian Lundgren og Michael Nørremark, og fremstillingen benytter sig i størst muligt omfang af dette værks systematik.Kompendiet indeholder en detaljeret og samtidig overskuelig gennemgang af de juridiske forhold i forbindelse med virksomhedsoverdragelser. Det er inddelt i to dele. Første del behandler de almindeligste emner og redegør b.la. for aktørerne, overdragelsesmåder, auktionssalg, transaktionsdokumenter og risikoafdækning.Anden del omhandler de specifikke emner og gennemgår bl.a. de kapitalmarkeds-, skatte-, ansættelses-, konkurrence- og miljøretlige aspekter af relevans for virksomhedsoverdragelser.Kompendiet er et godt supplement til forståelsen af et ellers meget kompliceret retsområde, men det udgør ikke en erstatning for pensum.