Bøger udgivet af Roskilde Universitetsforlag

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Leif Becker Jensens klassiker Indføring i tekstanalyse giver en grundlæggende introduktion til, hvordan man analyserer tekster. En central pointe i bogen er, at der ikke findes én grydeklar metode til tekstanalyse, men at måden, man analyserer tekster på, til syvende og sidst er bestemt af de spørgsmål man stiller til teksten. Bogen gennemgår en lang række begreber, der kan bruges som værktøjer både i tekstanalysen og i fremlæggelsen af den. Denne udgivelse er en udvidet og revideret version af den første og populære udgave fra 1997.

I de seneste år er læring i arbejdslivet blevet lanceret som den medicin, der skal til for at hamle op med det presserende behov for kompetenceudvikling i det moderne videnssamfund.Hvad indebærer det i praksis?Hvad kan man lære på sit arbejde og hvad kan man ikke lære?Hvad lærer man bedre udenfor arbejdet i kursus- og skoleforløb?Hvordan kan man få det hele til at hænge sammen, hvem har ansvaret, og hvem skal betale regningen?Bogen spænder helt fra baggrunden for den nye udvikling, over en overordnet kortlægning af området ud fra samfundsmæssige, læringsmæssige og politiske vinkler, udvikling af en oversigtsmodel og gennemgang af et bredt spektrum af praktiske tilgange, til de afsluttende perspektiveringer på både et praktisk, et teoretisk og et politisk niveau.På det praktiske plan lægger forfatterne op til et nært samspil mellem arbejdspladser og uddannelsesarrangører, og politisk til et bredt samarbejde mellem det offentlige, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne.Forfatterne har på én gang en praktisk, konstruktiv og kritisk tilgang til emnerne.Der er tale om en up-to-date grundbog, som for første gang på dansk og med relation til danske forhold giver en sammenhængende fremstilling af hele det spændende felt med alle dets udfordringer og muligheder.

Line Lercke Mørck illustrerer med udgangspunkt i det vilde københavnske socialarbejdermiljø, hvordan man gennem fælles projekter på tværs af etniske og sociale forskelle kan skabe såkaldte grænsefællesskaber, som kan medvirke til læring og overskridelse af marginalisering.Gennem en detaljeret analyse af grænsefællesskabet det vilde gadeplansarbejderfællesskab udvikler Line Lercke Mørck en social praksisorienteret og kritisk psykologisk teori, som kan bruges til at analysere grænsefællesskaber på tværs af forskellige praksisfelter og til bedre at forstå særligt marginaliserede unge.Grænsefællesskaber henvender sig både til studerende og forskere ved universiteter og seminarer samt til praktikere, der mere generelt ønsker inspiration til, hvordan praksisudvikling fremmes indenfor uddannelse, arbejdsliv og socialt arbejde i bred forstand.

Fra patos til logos er en indføring i videnskabelig retorik, dvs. normerne for at skrive videnskabeligt. Bogen giver bl.a. svar på disse spørgsmål:Hvorfor skal der være en problemformulering først, og hvad skal man bruge teorier og metoder til?Hvad er god videnskabelig argumentation?Og hvor personligt må sproget være?Bogen er ikke primært en opskrift på, hvordan man skriver, men prøver at gå bag om sproget og forklare hvorfor, dvs. begrunde de ofte indforståede normer for den videnskabelige genre. Leif Becker Jensens centrale pointe er, at hele den videnskabelige arbejdsproces er retorisk bestemt, dvs. at det til syvende og sidst drejer sig om at overbevise en videnskabelig offentlighed, f.eks. lærer og censor eller et forskerfællesskab, om at man har ret i sine påstande ved at følge bestemte normer for argumentation.Videnskab og videnskabelig retorik er med andre ord to sider af samme sag, og derfor gives først et bud på hvad videnskab er, og hvilke problemer retorikken skal løse.Herefter gennemgås først de elementer, der indgår i den videnskabelige undersøgelse, og derefter - med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel - de faste normer der skal opfyldes for at en argumentation er videnskabelig.Til sidst diskuteres de frie normer, dvs. de normer der ikke har noget med videnskabelighed at gøre, men som først og fremmest er et spørgsmål om akademisk sprogkultur.Bogen henvender sig primært til studerende på universiteter og andre højere læreanstalter, men kan også læses af andre, der godt vil have sat ord på den ofte tavse viden, som bestemmer kravene til den videnskabelige genre.

Svenska för danskar henvender sig til danskere som gerne vil blive bedre til svensk - og til at blive forstået af svenskere. Bogen er en pædagogisk formidlet og overskuelig introduktion til det svenske sprog.

I bogens første halvdel beskrives den faglige formidlers problemer blandt andet ud fra en model af læserens vidensunivers: Hvad er viden, hvilke kvaliteter har viden for modtageren, hvordan tilegner vi os viden, og hvad er relationerne mellem sprog, viden og erkendelser?I bogens anden halvdel beskrives problemerne ud fra formidlerens perspektiv, og endelig diskuteres i bogens sidste kapitel den faglige formidlers mange selvforståelser og samfundsbestemte roller.

Seks af verdens mest aktuelle læringsteoretikere har, med Knud Illeris i spidsen, sat hinanden stævne i en ny bog.Læring i både teori og praksis er for alvor kommet på den internationale dagsorden. I Læringsteorier - 6 aktuelle forståelser er det lykkedes at få seks af verdens toneangivende læringsteoretikere til at give hver deres meget forskellige bud på begrebet læring. Resultatet bliver et helhedsbillede af et forskningsfelt i rivende udvikling.Selv om forståelserne af læringsbegrebet er forskellige, har forfatterne dog en række fælles udgangspunkter. Herunder at læring altid finder sted i mødet mellem nye impulser og den eksisterende viden, kunnen eller forståelse, og at læring ikke kun er et individuelt anliggende, men også et socialt og samfundsmæssigt forhold.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen.Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari).Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.

Klimaforandringernes konsekvenser er i dag tydeligere end nogensinde før. Men hvordan bør vi handle i forhold til klimaforandringerne? Hvordan bør klimabyrden fordeles? Og hvem bærer ansvaret? Klima og etik belyser de etiske perspektiver af klimaforandringerne. Bogen har forord af Connie Hedegaard

Faglig formidling handler om at gøre kompliceret viden tilgængelig for lægfolk. Og i et samfund med stadig større vidensproduktion som grundlag for beslutningsprocesser bliver faglig formidling en central disciplin. Men det er langt fra en entydig disciplin. I denne antologi giver en række undervisere i kommunikation deres forskelige bud på hvad faglig formidling er, hvad den faglige formidler må forholde sig til og hvilke konsekvenser formidlingen kan have. Første del af bogen giver redskaber og metoder til at planlægge og udføre faglig formidling i praksis. Eksempelvis beskriver én artikel hvordan metaforer kan gøre svært tilgængeligt stof forståeligt. En anden demonstrerer hvordan faglig formidling er afhængig af et samarbejde mellem forskellige faggrupper. Og endelig gennemgår en tredje artikel en model for hvordan man kan planlægge arbejdsprocessen i faglig formidling.I anden del af bogen går artiklerne tæt på faglig formidling som begreb og på konsekvenserne af den faglig formidling i praksis. Eksempelvis argumenterer én artikel for at faglig formidling er mere end viden og færdigheder; det er også værdier og holdninger. En anden diskuterer om faglig formidling er oplysning, overtalelse eller propaganda. Og en tredje illustrerer hvordan kulturelle forforståelser kan blænde formidleren så meget at kommunikationen bliver uforståelig for målgruppen.Antologien henvender sig især til nye kommunikationsstuderende, men vil have relevans for alle som teoretisk eller praktisk beskæftiger sig med formidling af viden.

Vores billede af fortiden er sjældent sammenfaldende med hvordan fortiden 'egentlig' var. Derfor må vi finde frem til hvordan vi bedst kan begribe den. Vi må vide hvordan vi skal forske.Denne bog er en moderne, let tilgængelig og bredt dækkende indføring i historiefaget. Den dækker forskningsmetode, faghistorie og didaktik. Bogen forklarer hvad historie er, hvordan faget er vokset frem, hvilke spørgsmål historikere beskæftiger sig med i dag, og hvad der kendetegner deres faglige tilgang. Bogen fortæller om hvordan historisk forskning foregår, hvad metode er, og hvilke teknikker der står til rådighed. Desuden belyses: hvorfor historie, hvordan bruges faget i samfundet?

I 20 essays skildrer Claus Bryld sit personlige forhold til besættelsestiden og retsopgøret og reflekterer over de mange konflikter om, hvordan denne tid skal erindres og beskrives. Som søn af en 'landsforræder' har han siden sin tidligste ungdom følt sig tvunget til at tage stilling til tiden 1940-45 og dens udløber i retsopgør og udrensning.I bogens første del fortæller han om den splittelse, han har følt mellem hensynet til forældrene og hensynet til det samfund, som dømte dem. Men besættelsen' af tiden mundede også ud i en kamp for at få åbnet arkiverne og skaffe sig oplysning om, hvad der faktisk skete - en kamp der fik et videre perspektiv og bidrog til at bane vejen for de senere års mere mangfoldige udforskning af besættelsen og retsopgøret.I bogens anden del reflekterer Claus Bryld over de mange erindringskonflikter og brugen af besættelsestiden til politisk positionering. Skiftet i tidsånden fra en national til en universel betragtningsmåde har også ændret synet på mange fænomener i fortiden, herunder besættelsen og retsopgøret. Læren af begivenhederne er en anden i dag end i 1945.Bogens essays har tidligere været offentliggjort i blandt andet Politiken, Jyllands-Posten, Information, Historisk Tidsskrift og tidsskriftet Kritik.

Orientalisme er et centralt værk i de seneste årtiers opgør med Vestens traditionelle fremstilling af andre kulturer.Med udgangspunkt i en kronologisk og tematisk gennemgang af den akademiske og litterære fremstilling af Orienten og især den islamiske kultur, kortlægger Said forbindelsen mellem viden og magt fra Napoleons egyptiske felttog i 1798 til USA's mellemøstpolitik i dag.Said undersøger, hvordan idéen om Orienten kom til at dominere Vestens forhold til denne vidtstrakte og komplekse kulturelle og geografiske region og tilsløre 'vores' og 'deres' indbyrdes forbundethed.

Bangladesh er et af verdens fattigste og tættest befolkede lande. Det har traditionelt ligget i bunden af globale statistikker over fattigdom og børnedødelighed og på toppen af lister over korruption og dårlig regeringsførelse. Desuden er Bangladesh udnævnt som verdens mest sårbare nation overfor globale klimaforandringer.Bangladesh er dog også et land fyldt med fremskridt og dynamik. Landet er hjemsted for den moderne mikrolånsbevægelse, er integreret i den globale økonomi og har indfriet internationale målsætninger for fattigdomsbekæmpelse og menneskelig udvikling.Denne bog tilbyder den første samlede fremstilling på dansk af Bangladesh' historiske og politiske udvikling, herunder de udfordringer, som landet står overfor i en globaliseret tidsalder. I Bangladesh sætter globaliseringens strømme af mennesker, ideer og kapital nye rammer for udvikling og vækst. Det gør Bangladesh til et land, hvor fortid møder fremtid, og hvor udvikling møder globalisering, hvilket skaber både fremskridt og konflikt.Bogen giver ikke blot en introduktion til Bangladesh, men illustrerer det komplekse samspil af nationale og globale processer, som genfindes andre steder i det globale syd.

Knud Illeris er internationalt kendt for sin udforskning af, hvordan menneskelig læring fungerer, og hvad der er på spil, når tilsigtet læring ikke finder sted. Bag den videnskabelige karriere ligger et usædvanligt og spændende livsforløb, som både adskiller sig fra den typiske akademiske livsbane og samtidig har været med til at nære de forskningsmæssige interesser.Allerede i 14-15-årsalderen oplevede Illeris, at han spildte sin tid i skolen. Han ville ud i verden, kom i lære i et rejsebureau og fik en lynkarriere i rejsebranchen. Men som 27-årig ville han videre og meldte sig til et studenterkursus. Her oplevede han, at det hele handlede mere om indordning og sortering end om læring, og det blev afsættet for en livslang interesse for læring i både teori og praksis. Illeris blev psykolog, var med til at starte Det frie Gymnasium, blev senere ansat ved det nye Roskilde Universitetscenter og spillede her en central rolle i forbindelse med læring gennem projektarbejde. Sideløbende udviklede han gennem 30 år den læringsforståelse, som i den sidste del af hans karriere gjorde ham bredt kendt inden for den internationale læringsforskning.Men Illeris' liv har ikke kun handlet om læring og uddannelse. Bogen beretter også om hans interesse for fællesskaber og næsten 40 år som medlem af det økologiske storkollektiv på Svanholm, om hans omfattende rejseoplevelser og om hans baggrund i et miljø præget af grundtvigianske og freudianske strømninger med et tilskud fra en særpræget forståelse af både Marx og Jesus. Det er i denne specielle kombination, han mener at finde en del af forudsætningerne for udviklingen af den bredt dækkende læringsforståelse.

I Menneskevidenskaberne (bind 1) gennemgår Søren Kjørup humanioras historie og en række grundlæggende teoretiske spørgsmål i tilknytning til de humanistiske fag:Hvad er eksempelvis forholdet mellem humanistisk forskning og humanistisk dannelse?Gør humaniora nogen form for nytte i samfundet?Burde de humanistiske fag efterligne naturvidenskaberne for at leve op til basale videnskabelige krav?Spiller forskernes køn nogen rolle i forskning?Er det muligt at vide noget med sikkerhed om fortiden?Kan man lave objektiv videnskab om noget så subjektivt som kunst?Udgivelsen, som første gang udkom i 1996, er gennemskrevet og - redigeret i sin nye form og rummer bl.a. nye kapitler om historisme og konstruktivisme.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen. Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere. Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari). Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Danske kommuner har siden strukturreformen stået for forebyggelse og sundhedsfremme. I forlængelse af skiftende regeringers folkesundhedsprogrammer har man her satset på at udvikle og implementere en række enstrengede forebyggelsesindsatser med udgangspunkt i KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) – fx i form af rygestopkurser, motionskurser, motiverende samtaler m.v. De enstrengede indsatser er i dag veludbyggede og efterhånden veldokumenterede. Men der savnes erfaringer med sundhedsfremmestrategier, der formår at adressere sundheden for en bredere del af befolkningen og ikke kun adresserer de mere ressourcestærke. Den sociale ulighed i sundheden er nemlig et voksende problem for samfundet, hvilket er blevet dokumenteret i en række rapporter gennem de seneste år i Danmark, men også i WHO. Bogen bygger på litteraturgennemgang af projekter i danske kommuner og boligområder, dokumentanalyser af rapporter, ekspertinterview med nøgleaktører i feltet, international litteratur samt deltagelse på konferencer. Den har til formål at samle viden om integrerede sundhedsfremmeindsatser og reflektere over, hvordan kommunerne i samarbejde med diverse netværk kan udforme og støtte lokale indsatser over for ulighed i sundhed efter disse erfaringer og koncepter. Bogen omhandler derved, hvilke processer, tilgange og strategier der har betydning for, at kommunal sundhedsfremme i praksis kan være en reel fælles opgave mellem borgere, professionelle, kommunale og civile aktører. Vi har heri valgt at diskutere og drage erfaringer fra indsatser og tilgange, der vægter ressourcemobilisering, empowerment og borgerinddragelse. I undersøgelsen kobles de teoretiske perspektiver med udvalgte eksempler fra aktuelle kommunale indsatstyper og platforme for sundhedsfremme. Undersøgelsen har taget et første spadestik til en forhåbentlig fremtidig mere dybdegående og nationalt baseret udforskning af sundhedsfremmearbejdet i kommuner og lokalsamfund for at mindske social ulighed i sundhed ud fra de ovennævnte tilgange. Aktuelt håber vi, at bogen kan bidrage med refleksion, ideer og diskussioner til metoder og tilgange i sundhedsfremmearbejdet, der har mere almen relevans.

I bogen præsenteres en række kvalitative og kvantitative metodiske tilgange til empirisk forskning inden for det socialpsykologiske og sociologisk-pædagogiske område.De enkelte metoder beskrives af forskere, der anvender de respektive tilgange i deres forskning. Forfatternes hensigt er imidlertid ikke kun en præsentation af de metodiske tilgange, men også en illustration af, hvordan metoderne anvendes i en forskningspraksis. Derfor tager alle præsentationerne udgangspunkt i cases og eksempler fra konkrete forskningspraksisser.Samtlige kapitler rummer endvidere diskussioner af sammenhængen mellem det videnskabsteoretiske fundament og den metodiske tilgang til forskning i praksis.Forfatterne giver indsigt i forholdet mellem forskning, metode og videnskabsteori på en sådan måde, at det bliver muligt for studerende på kandidatuddannelser i psykologi, pædagogik og beslægtede discipliner at hente inspiration til eget empirisk arbejde heri.Endvidere giver bogens kapitler et indblik i bredden i den nutidige nordiske psykologiske og pædagogiske forskning, hvorfor bogen på mange måder er en usædvanlig, men samtidig særdeles tidssvarende metodebog.

Menneskevidenskaberne er en indføring i humanioras videnskabsteori og historie. Det er en af de grundigste og mest populære af sin slags på dansk. Bogen er delt op i to bind, de kan købes separat eller som her i en samlet version.Menneskevidenskaberne (bind 1) gennemgås humanioras historie og en række grundlæggende teoretiske spørgsmål i tilknytning til de humanistiske fag:Hvad er eksempelvis forholdet mellem humanistisk forskning og humanistisk dannelse?- Gør humaniora nogen form for nytte i samfundet?- Burde de humanistiske fag efterligne naturvidenskaberne for at leve op til basale videnskabelige krav?Spiller forskernes køn nogen rolle i forskning?Er det muligt at vide noget med sikkerhed om fortiden?Kan man lave objektiv videnskab om noget så subjektivt som kunst?Menneskevidenskaberne (bind II) fremstiller syv af de væsentligste videnskabsteoretiske traditioner:RetorikkenSemiotikkenHermeneutikkenHistorismenPositivismenStrukturalismenKonstruktivismen

Det radikale demokrati samler et udvalg af Ernesto Laclau og Chantal Mouffes tekster fra 90´erne. Sammen fremstiller teksterne grundlaget for de to forfatteres tanker om det radikale demokrati - som ikke er en stillestående styreform, men et projekt som stadig udvikles og uddybes i forsøget på at møde sin tids aktuelle politiske udfordringer. Laclau og Mouffe påstår, at demokratiet kan radikaliseres, hvis det erkendes, at det har fjender, og at dets venner i fredelig konkurrence kan udvikle nye svar på intolerancens, fremmedfjendskhedens og konservatismens udfordringer. I teksterne gøres der op med den traditionelle marxismes ideer om, at alle samfunds grundlæggende konflikter er klassekamp, og det hævdes i stedet, at politiske konflikter kan optræde på en mangfoldighed af måder. Samtidig kritiseres den liberalistiske tanke om, at konflikter helt kan undgås. Politik er på dagsordenen, uanset om man vil eller ej. Laclau og Mouffe afviser hverken marxismen eller liberalismen fuldstændigt, men viser begges svagheder og bygger videre på deres styrker.