De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af People'sPress

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Jane Aamunds sidste manuskript
    af Jacob Wendt Jensen
    238,95 kr.

    I 1980’erne boede Jane Aamund i Spanien og blev ven med Aage Stentoft. Stentoft ville gerne have, at hun skrev hans erindringer. Men Stentoft døde, før bogen blev færdig. Nu er den dukket frem af glemslen og indgår som grundstenen i Jacob Wendt Jensens portræt af revymanden, der med sin entusiasme kunne rive folk med, men som samtidig med sin hårde og kontante stil skilte vandene.Aage Stentoft var en af dansk revyteaters mest succesrige skikkelser med i alt 700 melodier - heriblandt en perlerække af revyslagere. Han havde sans for penge og magt og var direktør for blandt andre Frederiksberg Teater, Apollo Teatret, Det Ny Scala og Tivoli revyen frem til Dirch Passers død i 1980.Revykongen Aage Stentoft bygger på Jane Aamunds farverige beretning fra en tid, hvor revyen var livsnerven i dansk underholdning. Suppleret med knap 30 nye interviews og revyhistoriske fund i blandt andet Aage Stentofts eget arkiv, der har ligget uåbnet hen siden hans død i 1990.

  • af Amity Gaige
    248,95 kr.

    Juliet forsøger forgæves at finde en balance mellem familielivet og hendes fejlslagne ph.d.-afhandling om bekendelsespoesi, da hendes mand, Michael, fortæller hende, at han har tænkt sig at sige sit job op og købe en sejlbåd. Sammen med deres to børn, Sybil på syv og George på to, begiver Juliet og Michael sig af sted til Panama, hvor deres 44 fod lange sejlbåd venter på dem.I begyndelsen forandrer alt sig til det bedre: Juliet og Michaels ægteskab får ny energi, Juliet kommer ud af sin depression og børnene lærer hurtigt at sætte pris på det frie liv til søs. På trods af deres manglende erfaring som sejlere og tankerne om deres stigende gæld giver de fjerne horisonter og isolerede øer Juliet og Michael en længe tiltrængt pause fra hverdagens trummerum. Men da familien må lægge til i en større havneby, bliver en skæbnesvangert møde begyndelsen på en hæsblæsende række begivenheder, der for altid vil ændre deres tilværelse.

  • af Julia May Jonas
    228,95 kr.

    ”Da jeg var barn, elskede jeg ældre mænd, og jeg kunne mærke, at de også elskede mig.”Sådan begynder vores skarpsindige kvindelige fortæller – en populær 58-årig lektor i engelsk, hvis karismatiske mand og kollega er suspenderet, mens det bliver undersøgt, om han har haft upassende forhold til sine tidligere studerende.Parret har altid haft en aftale, når det kom til udenomsægteskabelige forhold, men med de nye beskyldninger er livet blevet langt mere besværligt for dem begge. Og da vores fortæller samtidig bliver mere og mere erotisk betaget af Vladimir, en gift, prisbelønnet, ung romanforfatter, der netop er an kommet på campus, er ægteparrets fælles tilværelse tæt på at bryde i brand.Med denne modige, provokerende og ualmindeligt selvsikre debut tager Julia May Jonas os med ind i et sprængfarligt område, hvor moralske grænser støder sammen med det menneskelige hjertes drifter.Vladimir er en stærkt underholdende og sort humoristisk pageturner, der giver et nuanceret indblik i vores tidspersonlige og politiske minefelt og det grå område mellem magt og begær.

  • af Lotte Garbers
    188,95 kr.

    Medgift er ikke kun den sum penge, der efter gammel skik følger kvinden ind i et ægteskab. Medgift er også den bagage, vi alle slæber rundt på. For den midaldrende parterapeut Lisa er medgift noget, hun konkret hjælper sine klienter med at pakke ud i deres parforhold: sårene, styrkerne, frygten og forventningerne.Lisas liv er blevet til langt mere, end hun havde turdet drømme om. Men da hendes mand, Carl, pludselig dør, dukker fortiden op i hjemmet på Frederiksberg, og Lisa må vælge. Skal hun holde fast i sine egne og forældrenes fortielser, eller er tiden kommet til at stå ved den hun er? Efter Carls død er båndet til deres voksne søn blevet stærkere. Kan hun holde til at kappe det, hvis hun tager sin fortid på sig.

  • af Lucy Diamond
    165,95 kr.

    I det elegante hus ved strandpromenaden i Brighton, bor tre lejere, der har mere tilfælles med hinanden, end de tror. Huset bliver denne sommer stedet for nye begyndelser.Georgia har fulgt sin barndomskæreste til Brighton og er fast besluttet på at lykkes som journalist. Byen byder i første omgang velkommen til Georgia med åbne arme, men der går ikke længe, før hun kommer i problemer.Charlotte kæmper med at komme igennem et hjerteskærende tab, hun har lidt. Hun vil helst bare gemmesig væk, men Margot, den stilfulde gamle dame på øverste etage, har andre planer for Charlotte.Rosa er efter en frygtelig afsløring startet på en frisk og arbejder nu med det, hun elsker mest: mad. Da hun støder på teenageren, der bor ved siden af, bliver hendes livsvalg udfordrede. Hvad hvis Rosas passion for mad kunne føre hende mere interessante steder hen?En sommer i Brighton er feelgood, når det er allerbedst. Det er en opløftende fortælling fuld af sommerfølelse om håb og venskab.

  • af Pascal Engman
    223,95 kr.

    To lig bliver fundet i en park i Stockholm, en politimand og en uidentificeret ung kvinde. Politiet mener, at kvinden blot har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og fokuserer udelukkende på opklaringen af mordet på politibetjenten. Men kriminalassistent Vanessa Frank er nysgerrig, hvem er kvinden? Hendes efterforskning viser sig at blive mere personlig, end hun kunne have forestillet sig.Vanessa Frank kommer på sporet af islamistiske fundamentalister, og hun må træde varsomt, for terrornetværket opererer i skyggerne, og samfundets frygt for terrorisme gør hendes job farligere end nogensinde.Enkerne er den tredje selvstændige roman med kriminalassistent Vanessa Frank i hovedrollen.

  • af Joachim C. Fest
    331,95 kr.

    HITLER er den anerkendte tyske historiker Joachim Fests hovedværk. Fests Hitler-biografi står i dag som et af de vigtigste værker om nazismen og Anden Verdenskrig i almindelighed og om skæbnen Hitler i særdeleshed. Bogen skildrer indgående mennesket Hitler, den tid der fostrede ham og hans bevægelse, og det folk, han tog med sig i faldet. HITLER udkom første gang på dansk i 1974, men har i mange år ikke været til at opdrive handelen. Nu genudgives værket i en version, hvor oversættelsen er revideret, og med det nye forord, Joachim Fest skrev få år før sin død. Bogen er rigt illustreret.

  • af Lucy Diamond
    188,95 kr.

    Evie Flynn har altid været familiens sorte får – en drømmer, der i modsætning til sine ambitiøse storesøstre med deres perfekte børn og perfekte familier, aldrig rigtig har opnået noget. Hun har forsøgt sig som skuespiller, fotograf og forsanger, men nu vikarierer hun på forskellige Oxfordkontorer og lever et stillestående liv med sin pensionsopsparende kæreste, Matthew.Da hendes elskede tante Jo omkommer i en bilulykke arver hun til familiens store overraskelse tantens strandcafé i Cornwall. Evie må beslutte sig. Er det det, hun vil? Flytte til Cornwall og drive cafe? Hvad så med Matthew? Og hvad med Ed, strandcafeens yderst charmerendestamgæst …Caféen i Cornwall er en fortælling om nye begyndelser, familie og kærlighed.

  • af Lucy Diamond
    188,95 kr.

    Tre hjertevarme og charmerende historier med Evie og alle de andre fra Cafeen i Cornwall– den perfekte virkelighedsflugt fra juletravlheden.

  • af Lisa Taddeo
    223,95 kr.

    Da unge Joans midaldrende elsker skyder sig for øjnene af hende på en restaurant,forandres hendes tilværelse. Hele sit liv har hun været genstand for mænds mere eller mindre direkte overgreb, men nu er det tid til et opgør – med mænd og med sin traumatiske fortid.Hun forlader New York og kører vestpå for at finde Alice, den eneste person i verden, der også kender en del afhendes historie. I et faldefærdigt hus i bakkerne uden for et kvælende hedt Los Angeles forsøger Joan at forstå den forfærdelige begivenhed, som hun var vidne til som barn, og som har hjemsøgt hende lige siden.Dyret er en roman om rå kvindelig vrede og en kødelig undersøgelse af opgøret med et mandsdomineret samfund.

  • af B.B. Easton
    153,95 kr.

    BB Easton morede sig så meget med at skrive sin prisvindende og meget personlige roman 44 kapitler om 4 mænd, at hun bare måtte give hver af de 4 mænd hver sin bog. Skin erKnights bog. Den er baseret på en sand historie.I 1997 er Ronald “Knight” McKnightden ondeste, mest misforståede dreng på Peach State High School … måske på hele planeten. Knight hader alle bortset fra BB – den livlige, lidt pudsige punkpige,der har sit lockerskab ved siden af hans.BB derimod kan lide alle bortset fra Knight. Hun er faktisk ved at dø af skræk over ham. Det eneste, hun drømmer om, er at gifte sig med kongen af Peach State Highs punkscene, Lance Hightower, og få en million babyer.Knight er meget bedre til at opnå det,han vil, end BB er, men da han først kom ind under huden på hende, er hendes liv forandret for altid.

  • af Thorstein Thomsen
    223,95 kr.

    Marianne bliver født i en arbejderfamilie på Vesterbro i 1930. Fra hun er 11 år, har hun en drøm, der er så stærk, at den vil komme til at bestemme hendes liv. Hun vil være kunstner.Da hendes mormor dør, efterlader hun sig et testamente. Marianne bliver tilgodeset i forhold til sin egen mor. Hendes mor og far bliver ude af sig selv af raseri, og Marianne bliver smidt ud hjemmefra.Hun står nu som 16-årig og aner ikke,hvad hun skal gøre. Hun får hjælp fra sin mormors sagfører, og fire år senere begynder hun på Det kongelige danske kunstakademi.Gennem livet arbejder Marianne utrætteligt for at blive en stor kunstner. Hun fravælger at stifte familie. Succes,tilfredshed, fiasko og fortvivlelse afløser hinanden.En drøm kan være så stærk er en roman om at leve sin drøm – en drøm,der er så stærk, at den måtte følges uanset hvad.

  • af Karen Strandbygaard
    188,95 kr.

    Fremtiden tegner lyst for 32-årige Maria. Hun har udsigt til en flot karriere som kemiker i en privat virksomhed. At få børn har hun ikke tænkt på. Men da hun flytter sammen med kæresten David, beslutter de at få et barn.Det går ikke efter planen. Maria bliver ikke gravid og parret ender i fertilitetsbehandling. Men intet vil lykkes. De forgæves forsøg på atf å et barn begynder hurtigt at slå sprækker i det ellers gode parforhold. Grænserne skrider for Maria. Dæmoner slipper løs. Maria bliver besat af det ene mål: at få et barn. Alt andet fortoner sig, både karrieren og kærligheden smuldrer, mens hun kæmper med sin krop og sine drømme.Noget du ikke ved om længsel er et psykologiskportræt af en kvinde, som bliver offer for sin egen længsel, og en roman om hvor let et helt almindeligt liv kan slås ud af kurs.

  • af Eva Maria Fredensborg
    153,95 kr.

    Den tavse røver er første bind i serien Akademiet, som er udkommet som lyd- og ebog.Eva Maria Fredensborgs tilgang til krimigenren er den psykologiske og rammen om fortællingen er det fællesskandinaviske Akademi for Gerningsmandsprofilering.Den aldrende efterforsker, Conrad Løwe, ser for første gang i karrieren stort på reglementer og retningslinjer, da han øjner en mulighed for at danne sin helt egen eliteenhed. Den umage gruppes største aktiv er unge Nadia Elmkvist, som med sit særlige talent for at aflæse kropssprog er en eminent afhøringsleder, men også noget af en udfordring.I Den tavse røver skal aspiranterne lokalisere en brutal hjemmerøver, der hærger i et øde kystområde langt nord for Stockholm, men sagen kompliceres, da højreradikale kræfter samles for at demonstrere mod Ocean Gala - et krydstogtskib med 1.800 asylansøgere ombord. Og Conrad Løwes opgave bliver ikke lettere af, at Nadia og deres kontakt hos det lokale politi, enspænderen Hampus Cedergren, har meget svært ved at blive enige om, hvor hårdt man kan tillade sig at gå til hjemmerøverens ofre.Akademiet er oprindelig skrevet som lydbogsføljeton, og når 1. sæson nu udkommer i bogform, er det med mere end 6.000 begejstrede lytteres anbefalinger i ryggen. Serien er pt. på vej i svensk, italiensk, finsk, hollandsk og arabisk oversættelse

  • af Jonas Moström
    123,95 - 153,95 kr.

    En læge bliver fundet myrdet i skoven med en enkelt dominobrik presset ned i halsen. Kort efter forsvinder overlægen Erik Jensen under sin nattevagt på hospitalet. Man finder kun hans navneskilt og en dominobrik. Kriminalinspektør Johan Axberg, Eriks bedste ven, bliver sat på begge sager, der lader til at have forbindelse til hinanden.Tilbage i Uppsala bliver psykiater Nathalie Svensson bedt om at hjælpe til med efterforskningen. Nathalie er tilbageholden. Hun har netop selv været igennem en traumatisk sag og har brug for tid til at finde ro. Men da det går op for hende, at hendes søster er under mistanke, er hun nødt til at rejse til Sundsvall.Johan og Nathalie må gøre deres bedste for at holde deres personlige følelser ude af efterforskningen. For hvem er ellers i fare? Og vigtigst af alt, hvad betyder dominobrikkerne?Dominodøden er efterfølgeren til Himlen er altid højere om psykiater og profiler Nathalie Svensson og kriminalinspektør Johan Axberg.

  • af Jonas Moström
    153,95 kr.

    Det er festuge på Uppsala Universitet, men alle bliver forfærdede, da to kvindelige studerende bliver voldtaget. Kort efter opdager politiet et tredje offer. Endnu en voldtaget kvinde, der denne gang er blevet slået ihjel og udstillet i universitetets anatomiske teater. Uroen breder sig, og politiet frygter, at dette blot er begyndelsen.Psykiater og profiler Nathalie Svensson bliver tilkaldt for at hjælpe med efterforskningen sammen med kriminalinspektør Johan Axberg. De har netop afsluttet en anden sag sammen, og på trods af de makabre omstændigheder glæder Johan sig til at se Nathalie igen.En tidligere dømt voldtægtsmand bliver hurtigt hovedmistænkt. Han har intet alibi, men Nathalies intuition fortæller hende, at sagen er mere kompliceret end som så. I jagten på en alternativ forklaring kommer hun på sporet af et hemmeligt samfund, der har et stort had til kvinder.Midnatspiger er tredje bind om psykiater og profiler Nathalie Svensson og kriminalinspektør Johan Axberg.

  • af Lina Bengtsdotter
    165,95 kr.

    Kriminalinspektør Charlie Lager kæmper med sine egne dæmoner i form af både alkohol og nære forhold. En morgen vågner hun op efter en nat i byen, som hun kun har svage erindringer om. Hun ved ikke, hvem der har været med hende hjemme. Men alt dette må hun lægge til side, da hun bliver kaldt til Karlstad, hvor en ni måneder gammel pige er forsvundet. Forældrene er i chok, og medierne pisker en hektisk stemning op. Et lovende spor viser sig at være en blindgyde, og Charlie begynder at få en fornemmelse af, at hverken forældrene eller folk i deres omgangskreds reelt har lyst til at fortælle sandheden om den forvundne baby, Beatrice. For hver time der går, svinder chancen for at finde den lille pige i live, og Charlie må presse sig selv til det yderste.

  • af Anna Jansson
    123,95 kr.

    Det er sensommer på Gotland. Maria Wern og hendes familie er taget ud til deres nye sommerhus, men det går hurtigt op for Maria, at området ikke er så idyllisk som først antaget. Mens Maria undersøger en række af indbrud i området, bliver hendes bonussøn overfaldet. Til en fest med de nye naboer står et nær liggende hus pludselig i flammer, og panikken breder sig.Næste morgen er kriminalinspektør Thomas Hartmans datter, Sofi, sporløst forsvundet. Hendes forsvinden falder sammen med,at hun skulle præsentere resultaterne af en undersøgelse af olieboringens indvirkning på øen. Maria bliver sat på sagen, og det viser sig, at en af Marias naboer har en stor interesse i Sofis arbejde. Er det et tilfælde, at det også er Sofis ekskæreste?Anna Janssons nye kriminalroman Det du ikke ved er fuld af brandfarlig spænding.

  • - hvad præster ved om lykke
    af Lotte Garbers
    133,95 kr.

    En bog om lykken til alle, der har mødt den, og til dem, der stadig leder. ”Hvordan får man et lykkeligt liv,” spørger Lotte Garbers på vegne af alle os moderne mennesker, der drømmer om at lægge hovedet på en råhvid pude af 100 procent nem, ren lykke.I en række intense samtaler med ti folkekirkepræster fra hele landet får hun et præcist og meget insisterende svar: Lykken rammer dig aldrig, så længe du alene er opslugt af dig selv og din drøm om Det Lykkelige Liv. Hvert kapitel i bogen rummer sit eget lykkebud, og du skal blandt andet lære at få fingeren ud af navlen, hovedet ud af samtalekøkkenet og vide, at lykke er en gave og ikke noget, du kan skaffe dig. En opløftende bog om, at lykken ikke venter om det næste hjørne. Den er her lige nu.En elegant gave-version af interviewbogen, der første gang udkom i 2006 på Pretty Ink.

  • af Sofia Lundberg
    133,95 - 188,95 kr.

    Esther har mistet fodfæstet efter en svær skilsmisse, og weekenderne uden sønnen Adrian er smerteligt ensomme. Hver anden lørdag går hun ud til en gammel eg på en eng ved vandet. Der møder hun en dag Rut, en ældre dame med en fantastisk evne til at fokusere på det smukke i livet. Rut mindes sin ungdom, og Esther bliver fascineret af hendes fortællinger. Et uventet og smukt venskab opstår mellem de to kvinder. Men ikke alt er, som det umiddelbart ser ud til … Hvad er det for hemmeligheder, Rut skjuler? I sin søgen efter svar rejser Ester til Comosøen i Italien, hvor billedet af en kompliceret livsskæbne træder frem.

  • - Mandix 1
    af Lisbeth Bille & Steen Bille
    123,95 kr.

    Mandix er en københavnsk thriller, der tager dig med fra ministeriernes bonede gulve til den betændte og hårdkogte kriminelle underverden. Undervejs møder du både humor og kærlighed og den til dato uhyggeligste drabsmetode i dansk krimi.Den tidligere efterforsker Freddie Mandix er som en politihund i et spil kegler i sit nye job som svindeljæger i Forskningsministeriet. Han møder ingen hjælp fra sine nye kolleger Emma, en feministisk bibliotekar, og chefen Malthe. Den lille gruppe skal efterforske svindel blandt forskere og afsløre falske forsøg og fiktive resultater. En forsker myrdes, og Freddie og Emma tvinges til at sætte deres job på spil for at forhindre nye dødsfald. Midt i det hele dukker Freddies lillebror Jacob op med en mørk hemmelighed og en uoverskuelig narkogæld. Freddie må kæmpe for at skaffe stoffer til ham og bliver indhentet af sin egen fortid i politiet.

  • - Mandix 2
    af Lisbeth Bille & Steen Bille
    123,95 kr.

    Farlige Forbindelser er 2. bind i krimiserien Mandix.Freddie Mandix mærker presset vokse. Det er kun et spørgsmål om tid, før den emsige, men farligt tiltrækkende, Emma Brask finder frem til den hemmelighed, han vil gøre alt for at skjule. Han bliver sat på en ny sag, hvor han opsøges af en kvindelig professor, der hævder, at hun bliver forfulgt. Hun og hendes to idealistiske kolleger har en revolutionerende ny opfindelse, der kan ændre verdens fremtid. Nu er de bange for, at den skal blive stjålet. Freddie afviser i første omgang professoren. Han har travlt med at holde sin lillebror, Jacob, væk fra narkoen. Men da Freddie finder en mikrofon i professorens laboratorium, går alvoren op for ham. Freddie må bryde loven og overskride sine egne grænser for pludselig er en af hans nærmeste i fare.

  • - Mandix 3
    af Lisbeth Bille & Steen Bille
    123,95 kr.

    Blodets bånd er 3. og sidste bind i Mandix-serien.Freddie Mandix sætter alt på spil for at holde fast i sig selv, sit job og sin familie. En pakke med hvidt pulver skaber panik i Forskningsministeriet. Kort efter bliver en ekspert i genetik myrdet. Lillebror til Freddie og eksnarkomanen, Jacob, slås med sine egne dæmoner. De lokker ham i armene på Freddies ærkefjende, og det skaber problemer for dem begge. Alt imens Freddies kollega, Emma, arbejder med utæmmet energi på at afsløre Freddies fortid. Hendes jagt på sandheden om den mand, hun er hemmeligt forelsket i, tvinger hende ud i livsfarlige miljøer, hvor elendighed og ondskab hersker.Det hvide pulver og den døde forsker bringer Freddie på sporet af en sammensværgelse tæt på regeringens top. Han må finde ukendte ressourcer fra dybet af sin martrede sjæl for at forsvare de mennesker, han elsker.Der er lagt op til en forrygende og overraskende afslutning på Mandix-serien, hvor alle trådene samles og alle hemmeligheder kommer for en dag.

  • af Lori Nelson Spielman
    93,95 - 138,95 kr.

    Brett Bohlinger er nødt til at genopfinde sit liv, da hendes mor dør. Hun havde egentlig regnet med, at hun skulle arve morens familievirksomhed, når sorgen havde lagt sig, og at livet ville gå videre slag i slag. Men hendes mor ville det anderledes. Testamentet dikterer, at Bretts søskende, der alle har familier selv, får firmaet, mens moren har efterladt Brett den bucket list, hun skrev for tyve år siden som fjortenårig. Brett har nu et år til at opfylde den liste, før hun modtager sin del af arven i familievirksomheden. Familiens advokat Brad Midar skal hjælpe hende på vej.Noget af det er enkelt nok, sådan da: Få en hund, hjælp mennesker, der trænger og køb den hest, du drømmer om, mens andet er sværere: Bliv mor, forelsket og få et bedre forhold til din far. Da Brett sætter sig for at opfylde sin bucket list, bliver hun konfronteret med både hemmeligheder og ubehagelige sandheder, som for alvor forandrer hende selv og hendes liv.

  • af Bent Winther & Peter Burhøi
    133,95 kr.

    Sjældent har socialdemokrater næret så høje håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er nyvalgt statsminister, arbejderklasse i ­fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til? Mette F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalv­fjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic? Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden?

  • af Anna Jansson
    93,95 - 133,95 kr.

    Visby middelalderuge er i fuld gang. I Sankt Clemens Kirkeruin indtager et hemmeligt teaterselskab scenen om natten. En dobbeltgrav fra 1100-tallet, hvor en ung kvinde og en ældre mand hviler sammen, er i centrum. Parret blev brutalt myrdet i deres søvn, og skuespillerne vækker udåden til live på ny. For at blive indviet til truppen må Malva på seksten år tilbringe en nat i graven og siden finde ud på egen hånd. Maria Wern er til personalefest og forelsker sig hovedkulds i en brandmand. Han spiller med i ruinen i rollen som Gregorius, en gråbrødre-munk, der har aflagt løfte om at leve i cølibat og fattigdom. Ved han mon noget om, hvad der er sket med Malva? Ingen har set pigen i en uge, og hendes far har meldt hende savnet. Samtidig findes en kvinde død på en strand. Der kan være sket hende en ulykke, men flere personer vinder ved hendes død. I Da skønheden kom til Bro sætter Maria Wern meget på spil for at løse gåden om Malva. Vil hun miste alt?

  • af Anna Jansson
    93,95 - 133,95 kr.

    Et gammelt gotlandsk sagn fortæller om en ung kvinde, der druknede på sin bryllupsnat. Sagnet vækkes til live en tidlig forårsmorgen, da en sygeplejerske findes myrdet i Botanisk Have i Visby. Liget er klædt på til at stå brud. Kriminalinspektør Maria Wern forsøger at komme sig efter et voldeligt overfald, da hun får til opgave at opklare sagen. Det bliver en ulige kamp, for en intelligent og teknisk overlegen morder overvåger politiet skridt for skridt. Ondskaben befinder sig meget tættere på dem alle, end de aner.

  • af Finn Halfdan
    133,95 - 188,95 kr.

    Da Daniel Bro var teenager, blev hans lillesøster myrdet. Siden søgte han ind i politiet og viede sin karriere til at opklare mordet. Men forgæves. Nu er dagen oprundet, hvor han må overbringe sine forældre den triste nyhed: Sagen er henlagt. Reelt er den opgivet. Alle spor er efterforsket i bund. Sagen er så død, som hans søster. Men på vej ud af sit barndomshjem bliver han ringet op. En digitalt forvrænget stemme tilbyder ham navnet på morderen. Personen i den anden ende kalder sig for Delfi og hævder endda at kunne afsløre gerningsmændene bag andre uopklarede mord. Daniel kan frit vælge blandt dem, som var det en buffet. Mod at han sender fortrolige oplysninger den anden vej. Tydeligvis er der tale om en tosse. Den slags ringer jævnligt, og Daniel tager ikke opkaldet alvorligt. Ikke i begyndelsen.

  • af Caroline Livingstone
    133,95 - 206,95 kr.

    Det er vinter, og kvinderne bliver ved med at dø.Den unge filmstuderende Christine har altid betragtet kvinderne som bærerne af historierne i familien. Nu er den sidste kvindelige slægtning, familiens udspring, mormoren Fanny, død, og Christine må rejse hjem for at hjælpe med det praktiske.Men jorden er frossen, og mens de venter på, at bisættelsen kan finde sted, bevæger Christine sig rundt i sin hjemstavn omkring Annisse. Hun gransker sin opvækst og finder ud af, at flere historier divergerer, alt efter hvem hun taler med. Christine bliver mere og mere besat af tanken om at kortlægge familiehistorien, af hvad erindringerne, fotografierne og de efterladte genstande fortæller om fortiden. Men findes der en endegyldig sandhed?”Brak” er en roman om tilhør og traume, om døden og alt det den efterlader at forvalte. En anti-slægtskrønike om bevidsthed, genstande og minder, og hvad de tre ting gør ved hinanden. Caroline Livingstone fik flotte anmeldelser og stor medieopmærksomhed med den selvbiografiske ”Nat i april”, der handlede om at leve med en psykisk sygdom. Denne gang har hun skrevet en roman, der dog også delvis udspringer af egne erfaringer. Ud over at have sin helt egen litterære stemme med et fantastisk billedskabende sprog er Caroline også både ”highly promotable” og virkelig velformuleret, og vi forventer god medieopmærksomhed omkring udgivelsen.

  • af Michel Bussi
    133,95 - 188,95 kr.

    På det idylliske ferieresort på øen Réunion er himlen blå og skyfri, vandet er klart og turkis og palmetræerne svajer i den varme vind. Martian og Liane Bellion er taget afsted seksårige datter for at nyde en afslappende ferie og hinanden. En eftermiddag går Liane op på familiens hotelværelse, men hun kommer ikke ned igen. Da hotelværelset tjekkes efter, er der er blod overalt, og en af hotellets ansatte fortæller, at han har set Martial på gangen på forsvindingstidspunktet. Men da Martial og hans datter også forsvinder, går en omfattende menneskejagt i gang på øen. Der er lagt op til et mysterie i særklasse, når læseren trækkes rundt i manegen i "Det glemte barn". Står Martial bag de mange blodpletter på værelset? Har han virkelig myrdet sin hustru? Og hvis han ikke har, hvorfor opfører han sig så som om, han er skyldig? Hvis du elsker at løse mysterier, blive rundforvirret og nyder et gennemtænkt plot, så læs med på denne sindsoprivende spændingsroman, som fastholder spændingen lige indtil den endelige og noget uventede finale.