De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af People'sPress

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Malene Vilstrup, Trylle Vilstrup & Toolbox Film ApS
    117,95 kr.

    Ræv, Kanin, Grævling og Mus har deres vante gang på Minisjang, men kommer nu i to pege-og højtlæsningsbøger. Vilddyr-universet bygger på grundfølelser, grundfarver og naturen og følger de fire dyr i skoven gennem årstiderne. Sammen med dyrene kan børnene gennem leg og gennem karaktererne, der hver især vil vække genklang hos de mindste, lære om følelser og naturen. Vær med, når Ræv og Egern leder efter grankogler, men falder over et fugleæg, og når dyrene ser en smuk regnbue.Vendebøgerne kan læses fra begge sider, og rummer hver fortryllende historier om to årstider. Vilddyr er for alle børn fra 1-3 år og deres voksne.

  • af Jan-Erik Fjell
    138,95 - 208,95 kr.

    Cassandra Gran bliver fundet dræbt i sin lejlighed, og drabsmanden bliver hurtigt identificeret og dømt. Et år senere opsøger hans søster imidlertid den tidligere politiefterforsker Anton Brekke og beder om hjælp til at bevise brorens uskyld. Anton er i starten skeptisk, for broren lader til at være den perfekte morder, men Brekke bliver snart klogere.Samtidig efterforsker Magnus Torp mordet på Sunniva Nylund, som efterlader sig to små børn og en mand. En tilfældighed leder de to tidligere kolleger på sporet af den samme morder.Cassandra-sagen er niende bind i serien om den egenrådige politimand Anton Brekke. Jan-Erik Fjell har med sin serie skabt sig et navn som en af de største forfattere på den norske krimiscene.

  • af Ann-Christin Antell
    138,95 - 223,95 kr.

    En storslået historisk fortælling om stålsatte kvinder, klassekamp og uudslukkelig kærlighed. Til alle læsere af Kathrine Wessel og Laila Brendens Fjeldroser. 1900-tallet står for døren i storfyrstendømmet Finland, som er en selvstyrende del af det russiske kejserrige. I byen Turku kæmper den unge enke Jenny Malmström utrætteligt for at forbedre kvinders vilkår og fabriksarbejdernes levestandarder. Mens Jenny forsøger at sikre bedre boligforhold for arbejderklassen, møder hun især modstand fra Fredrik Barker, den unge arving til byens bomuldsfabrik. Han er særdeles arrogant og lader til at repræsentere alt det, Jenny gør oprør mod. Men virkeligheden er aldrig ensidig, og pludselig er Jenny fanget mellem to onder: Skal hun lytte til sine principper eller sit hjerte?I bomuldsfabrikkens skygge er første bind i serien om bomuldsfabrikken, som udfolder Finlands fascinerende historie og er baseret på virkelige begivenheder og mennesker. Bogen blev en øjeblikkelig bestseller i Finland.

  • af Ellie Dean
    138,95 - 223,95 kr.

    Cliffehaven-serien er et levende og hjerteskærende portræt af tiden under 2. verdenskrig og de mange mennesker, hvis liv blev forandret af krigen. Rørende venskaber og betingelsesløs kærlighed opstår, mens grufuldhederne udfolder sig. Efter Marys forældre er omkommet i et luftangreb, opdager hun en hemmelig i sin fars dagbøger. Jagten på sandheden leder hende til Cliffehaven på den engelske sydkyst. Her får hun arbejde på Kodak-fabrikken, hvor hun sortere de airgraphs, som bliver sendt af mænd og kvinder i de væbnede styrker – og deres kære – fra alle verdenshjørner. Alt imens hun længes efter nyheder om sin egen kæreste, der kæmper i Europa. Med hjælp fra Peggy Reilly og hendes familie på Pensionat Havglimt begynder Mary at genopbygge et liv for sig selv. Men de hændelser, som udspillede sig for mere end atten år siden, er ikke glemt, og hvis Peggy bryder sit gamle løfte, vil det få katastrofale konsekvenser, ikke alene for Mary … Et glædeligt gensyn er 9. selvstændige bind i Cliffehaven-serien.

  • af Jonas Moström
    129,95 - 167,95 kr.

    Unge Nathalie Svensson er en serie af kortere forhistorier til Jonas Moströms populære krimi-bestseller om den ukuelige psykiater og profiler Nathalie Svensson. På sin mormors dødsleje afgiver Nathalie Svensson et løfte. Hun vil finde ud af, hvem der femten år tidligere overfaldt tre kvinder i Gottsunda. To af kvinderne døde af deres kvæstelser, og gerningsmanden har siddet fængslet lige siden. Men Nathalies mormor er overbevist om, at den forkerte mand blev dømt. Nathalie begynder at trevle sagen op på ny, men snart opnår hun en viden – også om sig selv – som hun helst havde været foruden. Hun må pludselig træffe en beslutning, der får afgørende betydning for hendes liv. Et sidste ønske er første del i serien om den unge Nathalie Svensson, som kan læses uafhængigt af de andre bind.

  • af Jonas Moström
    129,95 - 157,95 kr.

    Unge Nathalie Svensson er en serie af kortere forhistorier til Jonas Moströms populære krimi-bestseller om den ukuelige psykiater og profiler Nathalie Svensson. Efterårssemesteret er begyndt, og Nathalie Svensson er blandt de heldige, der er blevet optaget på medicinstudiet på Uppsala Universitet. Inden længe har hun lært overklassepigen Louise fra Stockholm at kende, og på trods af deres forskellige baggrunde bliver de gode veninder. Og så er der Mikael Söder, som får Nathalies hjerte til at slå lidt hurtigere end normalt. Han lader dog til at være interesseret i flere piger på årgangen. Da en ung jurastuderende bliver fundet myrdet og voldtaget ved floden, spreder uroen sig i hele universitetsbyen. I begyndelsen er Nathalie ikke bange efter mordet, for hvad er risikoen for, at der skulle ske netop hende noget? Men politiet pågriber ingen gerningsmand, og pludselig bliver endnu en pige overfaldet. Nu føles det mere og mere utrygt at bevæge sig ud på egen hånd, og hvem kan man overhovedet stole på? Den du ikke ser er anden del i serien om den unge Nathalie Svensson, som kan læses uafhængigt af de andre bind.

  • af Kristina Øland Iskov & Jørgen Bjørn Hansen
    248,95 kr.

    Flot illustreret børnebog til de 5-10-årige med sjove og spændende fakta om dyr.Hvorfor prutter en søko så meget? Hvad er Danmark farligste dyr? Og hvorfor er blobfisken egentlig så grim? Kristina og Jørgen elsker at spørge, og derfor har de sammen lavet YouTube-kanalen “Spørge Jørgen”, som nu udvides til en børnebog fyldt med spændende TOP 10-lister med i alt 100 utrolige dyr, som lever i verden omkring os.Læs for eksempel om den lille palmeruller, hvis lort er hovedingrediensen i en af verdens dyreste kaffer. Eller om den farverige søknæler, hvis slag bevæger vandet omkring sig så hurtigt, at det i et kort øjeblik opnår den samme temperatur som solens overflade og begynder at koge!100 ting du ikke vidste om dyr er bogen, hvor ingen spørgsmål er for mærkelige, og svarene bliver præsenteret på en sjov og lærerig måde, som børnene kender det fra YouTube. Så gør jer parate til at blive lidt klogere på verdens dyreliv i en interaktiv oplevelse sammen med dine to yndlings-youtubere fra Spørge Jørgen.

  • af Manu Sareen
    237,95 kr.

    Forældre og eksperter viser genveje til overskud og rart samvær oven i alt det, der ellers driller.Manu Sareen kaster i denne bog lys på familielivet med ADHD og ADD. Gennem samtaler med forældre og eksperter åbnes der op for håb og strategier, der kan få hverdagen til at glide bedre.En række familier fortæller i denne bog ærligt om de sårbarheder og udfordringer, der er i en presset hverdag med ADHD og ADD: Når en eller flere i familien bare ikke kan rumme flere krav, når der er brug for pauser til at tanke energi eller et kærligt kram på trods af den vulkan af vrede, der lige er eksploderet.Hver familie er unik og ingen kan slavisk følge alle råd. Men det er en kæmpehjælp at forstå egen og fælles situation. Og at finde de små eller større justeringer, der passer bedst til ens egen familie.Bare små ændringer kan gøre en verden til forskel. Tydelig struktur, anerkendelse og kærlighed er guld værd for alle i familien.

  • af Line Tiller
    138,95 - 223,95 kr.

    Hvorfor er der ingen, der fortæller os, at ægløsning er som naturlig kokain? Der bliver talt meget om PMS og menstruationssmerter, men ikke om den glæde, energi og selvtillid, du mærker efter menstruationen. I Superuge forklarer Line Tiller på en indsigtsfuld og humoristisk måde, at den bedste uge i dit liv indtræffer hver måned. Superuge vil hjælpe dig med at forstå, hvordan alle med en biologisk cyklus bedst muligt udnytter den positive og kreative uge før ægløsningen i forskellige områder af deres liv.Kvinders krop og hjerner forandrer sig både psykisk og fysisk fra uge til uge, men langt de fleste er klar over det. Tiller tager læseren med ind i den nyeste forskning på området og interviewer verdens førende cyklusforskere i denne bog, der burde være pensum for alle kvinder.

  • af Emma Østergaard & Rikke Huan Clemmensen
    228,95 kr.

    Emma skriver sig ind i danmarkshistorien, som den yngste danske kvinde til at stå på toppen af Mount Everest.Kulden bider, ilten forsvinder og kræfterne er væk. Det nemmeste vil være at give op, vende rundt og gå ned. Det er jo bare et bjerg. Who cares. Men viljestyrken driver hende videre. Op. Det handler om så meget mere end et bjerg.Den 26-årige Emma Østergaard fortsætter op ad Mount Everest, selvom det er et spørgsmål om liv og død. 18 mennesker dør på verdens højeste bjerg i 2023, og fem personer er fortsat savnet. Men Emma klarer den.Som den yngste danske kvinde bestiger hun Everest i maj 2023. Forud ligger flere års træning og intens forberedelse. For lige siden Emma var lille, har hun haft en særlig styrke.Når hun sætter sig et mål, går hun all-in, og efter en tur til Kilimanjaro får Emmas drømme tunnelsyn. Hun vil bestige Mount Everest. Koste hvad det vil.Kom med på Emmas mentale og fysiske rejse fyldt med blod, sved og tårer. Smil, frygt og frustration. Det her er historien om en ung dansk kvinde og hendes ubegribelige vilje og styrke.

  • af Veronika Lindberg
    238,95 kr.

    21 smukke projekter til både øvede og begyndere.Strik det! er en samling af smukke strikkeopskrifter med et enkelt, skandinavisk stil med finurlige detaljer. Stilen er moderne, feminin og elegant, og mønstrene er designet med øje for komfort. Bogen indeholder også anvisninger til strikketeknik og strikketips.Strik det! inkluderer projekter for både øvede og begyndere. Mange af opskrifterne er på store pinde, hvilket gør dem hurtige at strikke. Der bliver brugt fluffy mohair til mere rustikke former for uld i varme, naturlige farver og med pastelfarvede godbidder imellem. Uanset om man er nybegynder eller erfaren strikker, er der spændende projekter at kaste sig over.

  • af Thea Vesterby
    238,95 kr.

    Thea Vesterbys opskrifter er en verden af hulmønstre og snoninger, bølger og bobler.Fra den dag Thea Vesterby søsatte @vesterbycrea på Instagram, har hun haft et stort publikum til sine smukke, detaljerige strikkeopskrifter. Dem samler vi nu et udvalg, med fokus på strukturstrik. Hver opskrift understøttes af stemningsfulde billeder og en let tilgængelig, velformidlet strikkeopskrift, så både garvede strikkere og de mere uerfarne inspireres og har mulighed for at lære noget nyt.Bogen er smukt indbundet og appellerer både til hånden og øjet, hvilket gør den til en smuk gave både til andre og strikkeren selv.Thea strikkede sig vej ud af en alvorlig stress-sygemelding, så hun kender om nogen processens potentiale til at skabe ro, fokus og klarhed, og det er netop det, hun ønsker at dele med de mange danske strikkere igennem sine opskrifter.

  • - Lyst til mere grønt
    af Søren Ejlersen
    278,95 kr.

    I 25 år har Aarstiderne og inspireret os i køkkenet. Det fejrer vi med en stor, smuk samling af alle de bedste opskrifter.Få ideer har haft så stor gennemslagskraft de sidste 25 år som den, Søren Ejlersen og Thomas Harttung fik med Aarstiderne. Med et ønske om at gøre verden til et grønnere sted introducerede han danskerne for måltidskasserne, der for første gang gjorde den økologiske tanke oprigtigt tilgængelig i hverdagen og køkkenet. Siden fulgte mange nye, succesfulde initiativer, og i dag er Aarstiderne kendt af næsten alle danskere. Men 25 år er ingen alder, og Aarstiderne er nu på en gang en klassiker og under evig forandring.Det fejres her med en stor samling af Aarstidernes allerbedste opskrifter i indbundet pragtudgave. På over 600 sider dækker vi alle måltider til hverdag og fest med fokus på det, der ligger Aarstiderne nærmest: det grønne, lækre måltid, der både er en fryd for øjet, ganen og planeten, så vi holder CO2-regnskabet nede og nydelsen helt i top.

  • af Matias Seidelin
    138,95 - 248,95 kr.

    Skæbnestund i en dybt splittet nation i krise, som kan få stor betydning for et Europa i flammer.Amerikanerne er hinandens værste fjender, og nu er tiden kommet til at gøre brættet op. For dem og os.Europa står i brand, og med Putin i offensiven er der brug for de amerikanske muskler. Men hvad sker der, hvis Donald Trump bliver USA’s næste præsident?I denne personlige fortælling tager USA-korrespondent Matias Seidelin dig med til de steder i Amerika, du aldrig hører om. Du får en indsigt i en dybt splittet og falmet nation, der for de fleste europæere er uforståelig eller helt ukendt. Det er en grum fortælling om et stort land, der ikke kan komme overens med sig selv. En must-read for folk, der gerne vil forstå det USA, der kan afgøre Europas skæbne i de kommende år. Her er den skræmmende vej til GAME OVER THERE, og hvad det betyder for os.

  • af Rikke Hyldgaard, Hans Pilgaard, Jobbe Pilgaard, mfl.
    138,95 - 238,95 kr.

    En samtalebog om vennevanvid, tryghedstimer og stjernestunder.De er larmende, udadvendte, inspirerende – og ofte lidt for meget.En personlighedstest har vist, at alle i parrene Fisker og Pilgaard er gule typer. Når de mødes, går snakken, og der er plads til alt. ALT.Den gule bog inviterer læseren med i sommerhus, hvor parrene snakker hæmningsløst og nysgerrigt om at være venner.Med meget på hjerte runder de kunsten at lytte og rumme. På tværs af alder, køn og familieliv har parrene bygget et ubrydeligt bånd, hvor kernen er accept.De blotter sig og deler tanker og oplevelser om at være hinandens livsvidner, når de taler om svigt, konflikter og tilgivelse. Om børn og barnløshed. Om at finde sin sti og vælge sin egen familie. Om loyalitet, aldersforskel, selvværd, usikkerhed – og om at blive ved med at lege.Undervejs lærer de nyt om hinanden og sig selv, overvældes af frygt for at miste og erfarer endnu engang, at de stærkeste relationer er aldeles uperfekte.

  • - Som det var
    af Marianne Jelved & Simon Emil Ammitzbøll-Bille
    238,95 kr.

    Hun var Schlüters fortrolige, Nyrups stærke økonomiminister, Foghs hårde kritiker og Thornings løftede pegefinger.Det går op og ned i politik, men Marianne Jelved er konstant. Altid den samme integritet, stædighed og troværdig gennem sine 35 år i Folketinget og på fire forskellige ministerposter.Som en af de første kvindelige partiledere fører hun Det Radikale Venstre til den største valgsejr i mere end tre årtier. Senere forlader flere profiler partiet, hun taber den radikale magtkamp, men får comeback som både gruppeformand og minister.Vi er med, når Marianne Jelved udmanøvrerer den gamle garde i partiet og selv overtager ledelsen. Når hun afviser et borgerligt tilbud om at blive statsminister, og da hun truer med af forlade regeringen.Vi er med, da hun ensom står fast på at afskaffe det toldfrie salg i EU, selv om både Tony Blair og Gerhard Schröder spræller i nettet.Men vi er også med, når hun med bøjet hoved taber EURO folkeafstemningen, mister indflydelse og næsten bliver fyret som minister.Marianne Jelved fejer ikke noget ind under gulvtæppet. Hun hverken glorificerer eller overdriver. Hun fortæller det bare, Som det var. Og det er danmarkshistorie.

  • - Alt hvad du behøver for at klare dig
    af Niklas Kämpargård
    138,95 - 188,95 kr.

    Hvordan holder du dig varm, hvis strømmen går midt om vinteren? Hvad gør du, hvis der pludselig ikke kommer vand ud af vandhanen? Eller du får noget galt i halsen? Og hvad betyder det egentlig, når den officielle varslingssirene lyder?Krisehåndbogen giver dig uvurderlig viden om, hvordan du kan håndtere en katastrofe eller en uforudset situation. Det handler helt enkelt om at være forberedt. Det er den bedste hjælp, når noget uventet sker.

  • af Toshikazu Kawaguchi
    98,95 - 188,95 kr.

    Café Donna Donna, der ligger et stykke oppe ad Hakodate-bjerget i det nordlige Japan, er kendt for sin blændende udsigt over Hakodates havn. Men det er ikke caféen eneste tilbud – café Donna Donna giver også sine gæster den enestående mulighed at rejse i tiden.Fra forfatteren af Før kaffen bliver kold og Før det er for sent kommer endnu en rørende fortælling om fortabte sjæle, der drømmer om at gøre brug af caféens tilbud om at rejse i tiden: Vi møder datteren, der er vred på sine afdøde forældre, som har efterladt hende forældreløs. Komikeren, der længes efter sin elskede og deres fælles drømme. Lillesøsteren, hvis sorg er blevet altopslugende, og den unge mand, der alt for sent indser, at han elsker sin barndomsven.Før minderne forsvinder er fuld af Toshikazu Kawaguchis karakteristiske bevægende hjertevarme.

  • af Katrine Nørregaard
    157,95 - 208,95 kr.

    Inspireret af arbejdet i børnehaver, på plejehjem samt egne erfaringer som pårørende til en søster med handicap.Rigmor skal dø. Marius skal tæmmes. Anne-Grethe skal gå med den hund. En engel skal findes.Kollegaer i børnehaven, ansatte på plejehjemmet, mødre og døtre, unge og gamle, naboer og dyr, alles hjerter sprættes åbne. Irritation og magtkampe, jalousi og misundelse, ensomhed og helbredsangst slippes løs. Sorg skal lettes. Relationer skal heles.I mødet mellem unge og gamle, syge og pårørende, udsatte og ansatte, skildres relationerne mellem dem, der yder omsorg, og dem, der modtager. Gennem fjorten noveller udfoldes omsorgens væsen med alt, hvad det indebærer af overvindelser og ubehag, magt og afmagt.

  • af Cæcilia Trier
    138,95 - 223,95 kr.

    Kort før sin død satte instruktør og kunster Cæcilia Trier det sidste punktum i Mit menneskeliv - en autobiografi om livet som barn, kvinde og kunstner.Cæcilia fødes ind i en kreativ og frisindet familie, men hendes sorgløse barndom ender brat, da hun som 9-årig sammen med sine små søskende anbringes på en katolsk klosterskole drevet af strenge nonner. De næste 5 år bliver kun afbrudt af sporadiske ferier med moren og hendes nye ægtemand, forfatteren Aksel Sandemose, dybt inde i de mørke, norske skove. Op gennem sin opvækst bevidner Cæcilia sin mors desperate søgen efter både kreativ og religiøs identitet, alt imens hun selv får succes som filmskaber og stifter familie. Men en dramatisk skilsmisse ripper op i fortidens traumer og tvinger Cæcilia til at forholde sig til sin egen historie og forlige sig med fortiden.Kontrasterne er skarpt trukket op i dette katalog over et levet liv, hvor dybe svigt og livsbekræftende eventyr beskrives med både humor og intellekt. Historier og relationer væves sammen på kryds og tværs og betragtes med et kameras nøgterne ærlighed dog uden forsøg på at forklare, men kun for gennem erindringen at indkredse et menneskeliv.

  • af Hanne Richardt Beck
    167,95 - 223,95 kr.

    En fortælling om skrald og overforbrug, klimakrise og griskhed – og om en kvindes søgen efter sin egen fortid.Lena har et vikariat som meteorolog i Grønland. Hun har været der én gang før. Som tiårig var hun en uge i Nuuk med sin mor, der var udsendt af miljøministeriet i København og mere optaget af forurening og affaldsproblemer end af sin datter.Siden forsvandt moren sporløst i Grønland. Det har sat sit præg på Lena, og da en storm forhindrer hende i at flyve til København, sætter hun sig for at finde ud af, hvad der skete med moren.På sin rejse til grønlandske byer og bygder kommer hun tættere på sandheden om morens død samtidig med, at hun får et nyt syn på, hvem moren egentlig var. Samtidig spindes hun ind i et net af farlige intriger i en verden, hvor intet er, hvad det synes at være.I romanen blandes realisme og myte, og den grønlandske natur taler i bogstavelig forstand med, mens Lena nærmer sig gåden om morens død.

  • af Jonas Eriksson
    138,95 - 228,95 kr.

    Jonas Eriksson skriver i sin anden roman om at give slip på længslen efter sin fars kærlighed og anerkendelse.Jonas kører fra København og gennem natten til Stockholm for at tage afsked med sin afdøde far. Han møder en kold hånd og starten på et opgør, som trækker tråde tilbage til et omtumlet liv fyldt af svigt, bedrag og en kamp for overlevelse.Læseren følger en arvesag og får indblik i en familie, der udadtil fremstår som stabil og omsorgsfuld, men som bag facaden har et helt andet ansigt. Fortidens begivenheder får liv igen efter årtiers dvale og skaber en fortælling om en ung dreng og det, der har formet ham, til den han er.Romanen stikker ned i minder fra børnefængsler, opdragelsesanstalter og et liv i samfundets skygge og viser os, hvordan selv de største brud kan kræve forsoning.

  • af Johanne Bille
    157,95 - 188,95 kr.

    Mille nyder sit liv som ejer af Boghandel Blåregn. Hun har dekoreret butikken med lyskæder og gran, og alt er klar til den travleste tid på året. Men op til julesalget møder hun den karismatiske skuespiller Kristian, der snart skal spille hovedrollen i teateropsætningen af Milles yndlingsbog, Stolthed og fordom. Og hvad der begynder som et irriterende sammenstød, udvikler sig til ikke kun en byttehandel, men også en tiltrækning, Mille har svært ved at ignorere.Samtidig har Silas mere travlt med at surfe i Portugal end med at være kærester med Mille. Han har lovet at komme hjem til jul, så de kan besøge hendes forældre, men tør Mille stole på det? Mens julen nærmer sig, må Mille finde ud af, hvor hendes hjerte virkelig hører til, og hvilken fremtid hun ønsker for sig selv. Skal hun blive hos den frihedselskende Silas eller følge sine nye følelser for Kristian og en verden fyldt med teater, ekstravagance og romantik, som han tilbyder hende?Et øjeblik i december er andet bind i den romantiske Boghandel Blåregn-serie om Mille, hendes veninder og miljøet omkring boghandlen. Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden.

  • af Johanne Bille
    138,95 - 188,95 kr.

    Mille er gået død i sit job som instruktørassistent, og da hun ser et ledigt butikslokale indrammet af en henrivende blåregn i den pulserende københavnergade Ahornstræde, bliver hun straks forført, og en stor drøm tager form. Hun vil starte på en frisk og åbne Boghandel Blåregn med alle sine yndlingsbøger. Sammen med sine tre bedste veninder indretter hun butikken, og hurtigt indfinder der sig en enorm lettelse over at have forladt filmbranchens spidse albuer og høje tempo. Men en prisbelønnet Netflix-serie bliver alligevel ved med at spøge – for minder seriens plot ikke mistænkeligt meget om hendes families fortid? Da hverdagen i boghandlen begynder, får Mille uventet besøg. Hendes store barndomskærlighed, Silas, har en rammebutik lidt længere oppe ad gaden, og det slår straks gnister imellem dem igen. Men havets store bølger og trangen til frihed trækker i Silas. Hvad betyder det for deres mulighed for kærlighed? Sommer i Boghandel Blåregn er første bind i den sprudlende romantiske Boghandel Blåregn-serie om Mille, hendes veninder og miljøet omkring boghandlen til hverdag og fest, gennem kærlighed og længsel.

  • af Karen Swan
    167,95 - 223,95 kr.

    En dramatisk og gribende serie om en gruppe modige kvinders rejse fra de naturvilde øer Saint Kilda til den glamourøse og intrigefyldte overklasse i Skotland i 1930’erne. En stærk fortælling om kærlighed, venskab og dystre hemmeligheder. Mhairi MacKinnon er den ældste datter i en søskendeflok af ni, og hendes far har gjort det klart, at han ikke kan forsørge hende den kommende vinter. Hun må skynde sig at finde en ægtemand, men mulighederne på Saint Kilda er små, og snart vil efterårsvejret isolere øerne fra verden udenfor. Da en handelsaftale bringer naboen Donald til øen Harris, rejser Mhairi med, og et par dage senere er hun forlovet med den unge Alexander McLennan. Men på rejsen hun har tabt sit hjerte til en anden, og hun gruer for foråret, hvor havets bølger vil føre hende i armene på den mand, hun dårligt kender.Nyheden om Saint Kildas evakuering betyder, at Alexanders ankomst bliver udskudt, og nu kan de elskende nyde sommerens stjålne timer sammen. Men inden evakueringen oplever Mhairi og veninderne Effie og Flora en traumatisk hændelse, og senere dukker et lig op på de forladte øer. De tre veninder er alle under mistanke for mord …De stjålne timer er andet bind i serien om Saint Kilda, som er inspireret af virkelige begivenheder.

  • af Katie Fforde
    133,95 - 223,95 kr.

    Hyggelig og romantisk feelgood, der inviterer dig med til idylliske landsteder, på bed and breakfast, til adelige kredse i Frankrig og mange andre vidunderlige steder. Katie Ffordes romaner er fulde af hjertevarme, humor og kærlighed.Fran har altid drømt om livet på en bondegård. Og nu lader det til, at hendes drøm er ved at gå i opfyldelse. Hun er lige flyttet ind på sin tantes smukke, men faldefærdige gård i Cotswolds i det sydvestlige England, og hun er fuld af forventninger. Indtil hun finder ud af, at økonomien mildest talt halter. Men hvis hun kan gøre driften rentabel inden for et år, bliver gården hendes. Der er bare lige det problem, at Fran ikke ved noget om at drive landbrug. Og måske er hun endda bange for køer. Hun får brug for hjælp fra både fra sin bedste veninde, Issi, og den velhavende og erfarne nabo, Antony Arlingham. Men hvilke motiver gemmer sig bag hans store hjælpsomhed? Er det Fran, han er interesseret i, eller forsøger han bare at få fingrene i gården?

  • af Karen Swan
    133,95 - 223,95 kr.

    En dramatisk og gribende serie om en gruppe modige kvinders rejse fra de naturvilde øer Saint Kilda til den glamourøse og intrigefyldte overklasse i Skotland i 1930’erne. En stærk fortælling om kærlighed, venskab og dystre hemmeligheder. Effie Gillies har boet hele sit liv på den isolerede skotske øgruppe Saint Kilda, hvor den lille befolkning under barske vejrforhold lever af fuglefangst og fåreavl. Effie må forsørge sin far, der ikke længere er i stand til at arbejde, og hun kæmper for at gøre de nedladende mænd rangen stridig. Da jarlen af Dumfies i følgeskab af sin søn, lord Sholto, kommer på besøg for at observere øernes eksotiske fugle, bliver Effie deres guide. Hun forelsker sig hovedkulds i den noble gæst, men kan en ung kvinde uden stand virkelig indlade sig med en lord? En storm tvinger gæsterne til pludseligt at forlade øerne, og samtidig slår en mørk hændelse Effies verden itu.Tre måneder senere evakueres øboerne på Saint Kilda til en mere sikker tilværelse i Skotland, og det tætte øsamfund spredes for alle vinde. Effie bliver tilbudt arbejde på jarlens gods, og pludselig er lord Sholto igen en del af Effies liv. Men en chokerende opdagelse på Saint Kilda lægger sig som en skygge over den lyse fremtid, Effie begyndte at kunne ane.Den sidste sommer er første bind i serien om Saint Kilda, som er inspireret af virkelige begivenheder.

  • af Karen Swan
    138,95 - 298,95 kr.

    ET KNUST HJERTE. EN GLAMOURØS SOMMER. EN DØDBRINGENDE SAMMENSVÆRGELSE.Rowena Tipton er grædefærdig, da hendes kæreste, Matt, fortæller, at han tager et halvt år alene på rundrejse i Cambodia inden deres forlovelse. Heldigvis har Rowena en opgave som bryllupsfotograf i New York at se frem til, så Ro bryder op fra den rutineprægede og trygge hverdag i London og kaster sig ud på et uventet eventyr. Snart møder hun Hump, der ejer et hus i det mondæne The Hamptons, som hver sommer er tilflugtssted for Manhattans elite, og han inviterer hende til at flytte ind i huset. Med hvide sandstrande og glamourøse selskaber i sigte tegner sommeren i Matts fravær måske alligevel lys. Ro knytter hurtigt venskaber i ferieparadiset og involverer sig også i en omfattende miljøsag i lokalområdet, som får utilsigtede konsekvenser for hende. Og mens hendes gamle liv med Matt begynder at træde i baggrunden, melder spørgsmålet sig: Vil hun nogensinde kunne genfinde sine følelser for Matt?

  • af Heidi Swain
    138,95 - 208,95 kr.

    Tag med til det idylliske Wynbridge, hvor venskaber blomstrer, kærligheden spirer, og livet gror. Fliss Brown er vokset op hos sin mor på familien Rossis frugtplantage i Italien. Men da Fliss’ mor dør, finder hun ud af, at hun har familie i England. Hun rejser af sted med to ting: opskriften på bedstemor Rossis kirsebærtærte og et godt råd. Hun skal se at få knyttet forbindelser til sin familie, inden det er for sent … Den bedstefar, Fliss aldrig har kendt, viser sig selv at være ejer af en frugtplantage i udkanten af Wynbridge, men den er i elendig forfatning. Nu kommer Fliss’ erfaring fra arbejdet på familien Rossis gård hende til gode, og hun smøger straks ærmerne op og klør på. Forhåbentlig vil hun undervejs finde ud af mere om sin families fortid. Men hvilke opdagelser venter hende, og vil det lykkes at få vendt den skrantende frugtplantage til en succesfuld forretning? “En historie så fuld af solskin, at man nærmest kan mærke strålerne.” – Woman’s Weekly

  • af Heidi Swain
    133,95 - 208,95 kr.

    En fortryllende sommer. De perfekte rammer. Kan en bog forandrevirkeligheden?Nogle gange går en bog lige i hjertet på sine læsere og får stor betydning for deres liv. Sådan har vennerne Emily, Rachel og Tori det med bogen Hope Falls. Så da de får mulighed for at tilbringe en hel sommer i den hytte ved Lakeside, hvor bogen blev filmatiseret, er de overbeviste om, at det bliver deres livs ferie. Ferien giver dem mulighed for at genoverveje de livsvalg, de står over for. Skal Emily gå efter den trygge karrievej eller den mere risikable og kreative? Skal Rachel flytte sammen med sin partner, Jeremy? Tori bliver i sidste øjeblik forhindret i tage med veninderne, og hendes plads bliver tilbudt en anden, som også er fan af Hope Falls. Men den nye gæst viser sig at være en anden, end de havde troet, og pludselig tager deres ferie en uventet drejning. Vil sommeren kunne afsløre noget om deres fremtid, gøre dem klogere på kærligheden og måske endda ændre deres livsbane for altid?