Bøger udgivet af Palatium Books
-
158,95 kr. Lige siden hun var en lille pige, har Kacey været vild med den lidt ældre Jake. Siden han hjalp hende med at jage nogle drenge, der var onde ved en hundehvalp, på flugt, har hun været fortabt i ham. Gennem årene har hun beundret Jake på afstand og været næsten pinligt barnligt forelsket i ham. Men han har altid bare behandlet hende som sin lillesøster Reillys tavse og indadvendte klassekammerat, der var meget sød, men også lidt irriterende.Nu deler Kacey lejlighed med Reilly. De er begge singler og går ofte i byen sammen. En morgen bliver Kacey vækket af Reilly og de ondeste tømmermænd. Tømmermændene bliver endnu større, for mens hun klamrer sig til toilettet, dæmrer det for hende, at hun har sagt ja til at gifte sig med deres fælles ven Heath. Heaths mor er meget syg, og han vil gerne glæde hende ved at gifte sig, mens hun stadig lever. Og det har Kacey uforsigtigt indvilget i. Hun kan rigtig godt lide Heath og vil gerne hjælpe ham, men Reilly stiller spørgsmålstegn ved, om man kan gifte sig, bare fordi man gerne vil være en god ven? Oveni det hele vender Jake hjem fra den boreplatform, hvor han har arbejdet i flere år, og det er tydeligt, at han nu ser på Kacey med andre øjne. Kacey må spørge sig selv: Hvorfor lige nu? Carey Heywood er allerede udkommet med 13 bøger på dansk, og her er første bind i serien Kærlighedsgåder, der foregår delvist i Danmark.CAREY HEYWOOD er New York Times og USA Today bestsellerforfatter med 21 bøger udgivet og mange flere på vej. Hun er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre nogle gange bedårende børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge angrebs-Yorkshire Terrier.
-
158,95 kr. Varm romantisk komedie om forskellen mellem den landlige idyl og storbyens puls. Madde Johansson trives i den lille landsby Dalarna, hvor hun er vokset op. Her kender hun alle, og her føler hun sig tryg. Hun nyder sit arbejde som beslagsmedlærling og muligheden for at arbejde med heste hver dag.Maddes regelmæssige liv går med arbejde, chipsaftner i sofaen, lidt uinspireret sex med eks’en Jonte og øl fredag aften med veninden Klara nede på hotellet. Det burde være nok, ikke?Men da Niklas fra Stockholm en varm sommerdag nærmest stormer ind i Maddes liv, ændrer alt sig. Niklas’ lyseblå øjne og smittende energi får for første gang Madde til at forelske sig.Og mens sommerens afslutning nærmer sig, presser et stort spørgsmål sig på: Skal Madde følge med Niklas tilbage til storbyen og forlade sit elskede Dalarna? Kan hun i det hele taget holde storbyen ud? Er den ikke bare fuld af caffe latte-drikkende hipstere, der går omkring medderes puddelhunde? Hvordan ved man egentlig, hvor man hører hjemme?Sweet Home Dalarna er en humoristisk feelgood-roman med en usædvanlig forfriskende hovedperson, der er lige så elskelig, som hun er helt sin egen.Karin Janson er journalist og forfatter. Hun bor både i sin lejlighed i Stockholm og på familiegården i Dalarna. Landsbyen, dens stemning og karakterer betyder meget for Janson, og hun skildrer lillebyen med lige dele humor og respekt. Karin Janson skriver genresikker feelgood og har vundet en stor læserskare i Sverige.
-
158,95 kr. Linnea har altid gjort tingene på sin egen måde. Om dagen arbejder hun for en velgørenhedsorganisation, og om aftenen går hun på tinderdates med fyre i 20-årsalderen, selvom hun er over 30. Men hun har opdaget, at de unge mænd er præcis lige så bange for at binde sig, som hun selv er. Jacob er erhvervsjurist i et af Sveriges mest prestigefyldte advokatfirmaer, og han er fast besluttet på at blive partner, inden han fylder 40. Jacob stresser lige så meget over sin karriere, som over at kollegernes skriveborde bugner af familiebilleder, mens hans eget står gabende tomt.Jacob og Linnea mødes til et bryllup, som ingen af dem rigtig har lyst til at deltage i. På trods af deres åbenbare forskelligheder får de en overraskende hed nat sammen. Vel hjemme i Stockholm igen er de begge af den overbevisning, at de aldrig skal ses igen. Men nogle uger senere opdager Linnea, at hun er gravid.De bestemmer sig for at flytte sammen på prøve for at finde ud af, om de har lyst til at blive forældre sammen. Men deres vidt forskellige baggrunde, venner og familier kommer ikke til at gøre beslutningen nemmere. Det bliver begyndelsen på en sommer fyldt med kultursammenstød, forsømte drømme og følelser, som ingen af dem havde ventet.Johanna Schreiber er født i 1986 i Göteborg. I dag bor hun i bydelen Midsommarkransen i Stockholm. Hun er journalist og har skrevet både børnebøger og young adult. Tolv uger med dig er hendes anden roman til voksne, sidste år udkom Det bedste som er hændt mig.Johanna begyndte at arbejde som journalist som 23-årig med klummen ”Spørg Johanna om sex og kærlighed” i ungdomsmagasinet Frida. Siden har hun skrevet for Expressen og arbejdet med politisk kommunikation.Johanna Schreiber har altid elsket fortællinger om relationer og parforhold, og gennem alle hendes bøger er kærlighed, søsterskab og girl power tilbagevendende temaer.
-
158,95 kr. Hvad nu, hvis Emma slet ikke er sådan, som hun troede?Der sker pludselig en masse i Emmas liv på én gang. Samtidig med at hendes yngste søn har fået diagnosen autist, kommer hun ved et uheld til at sige sit job op. Emma har altid været dybt engageret i sit ægteskab, men nu virker det pludselig forkert, og hun er ret sikker på, at hun kommer til at have en affære med den nye, lækre far på børnenes skole.Det eneste, der ser ud til at være, som det plejer, er alle andre. Men hvis hun ikke er den, hun troede, hun var, kan hendes gamle liv så passe sammen med den nye Emma?Kirsten Hesketh var nødt til at skrive denne roman, da hun som mor til et autistisk barn kender alt til op- og nedturene. Et andet os er engribende, morsom og skarp roman om en familie, der gør alt, hvad de kan, for at overleve og samtidig rumme et barn med autisme. Bogen passer godt til læsere, der også kan lide forfatterne Fiona Gibson (Ellen Berry) og Marian Keyes.
-
158,95 kr. Hvor godt kender man sine nærmeste?Da Moas elskede farmor dør, arver hun overraskende lejligheden på det mondæne Södermalm i Stockholm. Og det er ikke det eneste, hun får, hun får også ansvaret for farmorens storpuddel, Iris.Lejligheden er slidt og overfyldt med gamle møbler, og den sørgende hund vil ikke tage mad til sig. Moas første reaktion er at sælge lejligheden og finde et nyt hjem ti l Iris. Men hvad der i begyndelsen først lignede bøvl og besvær, ender med at give Moa en følelse af hjemme og godt selskab, noget hun har savnet uden rigtig at være klar over det. Lidt efter lidt går det op for Moa, at hendes liv indtil nu har drejet sig om at tilpasse sig kæresten og leve op til andres forventninger. I farmorens lejlighed begynder hun lige så stille at opbygge sit eget liv. Det liv, hun egentlig gerne vil leve.Men som tiden går, dukker der mystiske breve og andre afsløringer op. Moa må indse, at hendes billede af farmoren ikke rigtig passer medvirkeligheden, og at Moa ikke er den eneste, der har levet med hemmeligheder. Mit hemmelige liv er en varm og fængslende fortælling om hemmeligheder, som påvirker vores liv mere end vi aner, og om at tage sig selv og egne værdier alvorligt.Mit hemmelige liv er den 4. af Fagerlunds bøger, der udkommer på dansk.JENNY FAGERLUND (1979) bor i Stockholm med mand og fire børn. Hun arbejder som freelancejournalist på flere aviser og magasiner. Hun er en ægte feelgood-entusiast og læser alt, hvad hun kommer i nærheden af, der er feelgood. Hun har udgivet fem relationsromaner på forlaget Norstedts i Sverige: Drömstigen, Med hälsning från Båstad (Hilsen fra Båstad), 24 goda gärningar (24 gode gerninger) og Ett litet steg på vägen (Et lille skridt på vejen) og Mitt hemliga liv (Mit hemmelige liv).
-
158,95 kr. 17-årige Sloane Finch skal til at starte i en ny skole på sit sidste år af high school. Hendes far er en succesrig forfatter med skriveblokering. For at han kan genfinde inspirationen, er hele familien flyttet fra New York til Florida, hvor de har holdt ferie mange gange.I Florida bor tvillingerne Gabe og Vera. De har lige mistet deres mor, og til deres store skam har deres far hurtigt giftet sig igen med en ung kvinde på 22 år. Deres nye stedmor er gravid, og de kan slet ikke forholde sig til hverken tabet af deres mor eller den nye situation.Overraskende for Sloane åbner tvillingernes vennegruppe sig for hende, og hun får for første gang i sit liv venner, der betyder alt for hende. Tidligere har Sloane ikke for alvor knyttet sig til nogen og har heller aldrig haft en bedste ven. Nu oplever hun pludselig sociale muligheder, som er spændende og altopslugende, men samtidig er det skræmmende nyt og usikkert. Da et maleri, som tvillingernes mor har malet, forsvinder, tager Sloane det på sig at lokalisere det igen sammen med en af sine nye venner. Jagten på maleriet bringer hende tættere på både hendes nye ven og de to tvillinger.Eventyret slutter her er en young adult-roman fyldt med intense og vigtige venskaber, en vidunderlig familie og en skarp og vittig dialog. Og selvom barndommen er forbi, er det eventyrlige i livet måske lige begyndt.Emma Mills har skrevet fem romaner, og hendes bøger bliver udgivet af Macmillan-forlaget Henry Holt i USA. Eventyret slutter her er hendes anden bog på dansk. Tidligere i år udkom Uden fornuft. Hun bor i Indianapolis, hvor hun lige er blevet færdig med sin ph.d. i cellebiologi. Hendes følgere på Instagram, Twitter og YouTube kender hende som Elmify.
-
158,95 kr. “I morgen vil hun vende tilbage til at være pigen i en hjemmelavet film, der er optaget og delt på nettet mod hendes vilje og med en arrogant, selvcentreret ekskæreste. I aften vil hun nyde, at der faktiskfindes søde fyre. Og måske vil hun nyde, at hun er småforelsket – småforelsket i en fyr, som hun under ingen omstændigheder vil komme sammen med i virkeligheden – men alligevel småforelsket.”18-årige Paige Owens har altid været egoistisk og hjerteløs og kun datet fyre, der kunne forbedre hendes position. Men hun sætter alt på spil for at hjælpe sin søster. Og da hun møder den fire år ældre Houston Orr, der er hendes diametrale modsætning og altid sætter hensynet til andre før sig selv, må Paige til at vælge, hvem hun vil være – og om hun tør lukke kærligheden ind i sit hjerte med alt, hvad det fører med sig.Den pige jeg var er tredje og sidste del af McConnell-trilogien. Hver bog fokuserer på nye karakterer og kan læses uafhængigtaf hinanden.Ginger Scott er forfatter til adskillige ungdoms- og voksenbøger. Ud over en forkærlighed for romantik er Ginger også vild med sport, og hun blander ofte de to ting sammen i sine bøger. Ginger har skrevet for og været redaktør på aviser, magasiner og blogs i mere end 15 år. Hun har skrevet om sportsfolk, politikere, skuespillere, forskere, cowboys, kriminelle og byer – og hér fortæller hun en af de historier, der ikke er plads til i nyhedsstrømmen, selvom den er vigtig.
-
158,95 kr. Det hele starter den weekend i New York. Egentlig er Julie rejst til USA for at være sammen med sin store kærlighed, som hun ellers kun har mulighed for at træffe i stjålne øjeblikke i sin lejlighed hjemme i Stockholm. Men da de møder Julias ekskæreste, Jack, er der ingenting, der går som planlagt.I farten kommer Julia til at lade, som om at hun og Rickard lever et helt andet liv, end de faktisk gør. Nemlig det liv, som hun drømmer om, og Julia bliver konfronteret med, om hun egentlig stadig ønsker den fremtid, hun troede? Er der stadig følelser mellem hende og Jack? Og hvem var det egentlig, der svigtede hvem dengang?Samtidig får Julias søster et brev, hvis indhold hun ikke har tænkt sig at afsløre for nogen – slet ikke Julia. Men da Julia gør en besynderlig opdagelse, bliver det sværere og sværere for hendes søster at holde på den familiehemmelighed, der risikerer at ødelægge alt.Julia & Jack er en kærlighedshistorie om, når livet vendes på hovedet og kolliderer med drømmene. Om hvordan velbevaredehemmeligheder og løgne kan skabe misforståelser og dybe sår, som kan synes umulige at overvinde.ANNA LÖNNQVIST bor i Stockholm og er født i Luleå i 1973. Julia & Jack vandt i 2019 Årets feelgoodpris, der uddeles på Feelgoodfestivalen i Mariefred. Julia & Jack er hendes femte roman.
-
158,95 kr. Ville du tage chancen, hvis det kunne ændre alt?Hannahs liv er fuldstændig planløst. Hun er 25 år gammel og har på sine forældres regning skiftet studieretning flere gange. Nu er hun godt nok endelig blevet færdig med universitetet, men hun har ikke den fjerneste idé om, hvad hun vil med sit liv. Altså lige bortset fra, at hun nok bliver nødt til at få sig et rigtigt arbejde, for hun kan ikke blive ved med at være tilkaldevikar.Da Hannahs hovedrige grandonkel Donald dør, er det til resten af familiens ærgrelse Hannah, der arver. Men arven er ikke helt så ligetil. For at finde ud af, hvad hun har arvet, skal hun nemlig løse en række hemmelige opgaver, sammen med Alec, der var onkel Donalds personlige assistent. Efterhånden som de løser opgaverne, knytttes Hannah og Alec tættere til hinanden, og langsomt går det op for Hannah, at Donalds arv i virkeligheden handler om noget helt andet og langt mere interessant end penge.En sidste vilje er en sjov, romantisk og opløftende roman, der er perfekt, hvis du holder af forfattere som Sophie Kinsella, Cathy Hopkins og Anna Bell.
-
- en helt umulig jul
158,95 kr. Der er ikke rigtig noget, der går helt, som den 42-årige Lisbeth Cederström havde tænkt sig. Ganske vist er hun glad for sit lille hus ved havet, som hun selv har købt, og hun trives som lærer i Frillesås, hvor hun har boet i fem år. Hun er godt nok single, men det er bedre end at være ulykkeligt forelsket.Men da julen nærmer sig, går det hele i den forkerte retning. Skolelederen beslutter at give hendes elskede idrætstimer ti l en mandlig alpinmester og markedsføre skolen som skiskole. Lisbeths eks dukker op og er træt af sin glamourøse kæreste. Hendes søster, lægeklinikchefen Helene, har tænkt sig at føde sit fjerde barn hjemme, og Lisbeths bedste ven, Saras datter får problemer med politiet. Lisbeths køkken har en underlig lugt og skal restaureres af en ukendt håndværker, og for at gøre ondt værre har hendes mor tænkt sig at servere julemiddag allerede kl. 11 for børnenes skyld.Brækkede ben & bristede hjerter – en helt umulig jul er en humoristisk, lidt skør og varm fortælling om de forventninger, vi har til os selv og andre. Om ensomhed og venskab. Om hvide og sorte løgne. Om ukonventionelle kneb for at få det, man ønsker, og om måske at findekærligheden, men frem for alt sig selv, når julen nærmer sig.Maria Ernestam er født i Uppsala, hvor hun har læst engelsk og matematik. Hun har gået på Journalisthøjskolen i Göteborg og har taget en Master of Arts i statskundskab i USA. Herefter var hun udenrigskorrespondent i Tyskland i flere år for Veckans affärer og radio. Ernestams bøger har solgt over en million eksemplarer, og hun er særligt populær i Frankrig og Tyskland. I Frankrig har hun vundet flere litterære priser. Hun debuterede i 2005 og har skrevet ti romaner og et antal noveller.
-
158,95 kr. Lucy drømmer om en Bed & Breakfast ude på landet og overtaler mand og børn til at skifte storbyen ud med det charmerende Rosemary Cottage. Hun elsker det lokale liv, hvor alle kender alle og kerer sig om hinanden. Hun trives med smalltalk med gæsterne, og børnene blomstrer op på landet, hvor de har meget større frihed. Men da Lucy uventet bliver alene, bliver det svært at bevare entusiasmen for alt det nye. Pludselig er det ikke så spændende at være selvstændig og alene med to børn langt fra familien. Hvordan kommer man på benene igen, når sorgen er ved at gøre det af med en?En af landsbyens særlinge, Kenny, er ved at blive dement. Han har altid været speciel, men begynder nu at komme galt af sted og genere naboer og have svært ved at klare sig selv. Den selvindsigt har han dog langtfra, så da sønnen James kommer på banen for at prøve at hjælpe, bliver det med mange eder og forbandelser fra Kenny, der er vranten som Kaptajn Haddock. James og Lucy er barndomsvenner og gik sammen på rov i Rosemary Cottages frugtbuske som børn. Endnu en gang finder de sammen om at overkomme livets udfordringer, men de er jo bare venner. Eller?Ribstyvene er en lige dele munter og sørgelig fortælling fra det landlige England. En historie om familie, venskab, kærlighed, sorg, og hvad der sker, når barndommens mystik går op i et med voksenlivets nøgternhed.Fiona Gibson er forfatter og journalist. Hun er født i Yorkshire men bor nu i Glasgow i Scotland. Hun begyndte allerede at skrive til magasiner som syttenårig, og har også skrevet for The Observer, The Guardian og Elle. Hun er nu forfatter på fuld tid og skriver så mange bøger at hun også skriver bøger under pseudonymet Ellen Berry.
-
158,95 kr. Cass Owens er fast besluttet på at lægge sit gamle liv bag sig. Hun har ry for at være løs på tråden og er kendt som engangsknaldet, diagnosen og en, man har medlidenhed med ... Men alt det gemmer hun af vejen, da hun begynder på college. Her møder hun Ty Preeter, og hendes nye liv tegner til at blive perfekt. Ty ved, hvordan det er at være anderledes og han ser hende som Cass – og kun Cass. Det føles godt. Men kan man bare lægge fortiden bag sig? Cass bliver indhentet af sit gamle jeg og bliver nødt til at træde i karakter og tage kampen med fortidens spøgelser op. I hvert fald, hvis hun skal gøre sig håb om en fremtid. Cass må gøre op med sig selv, hvem der egentlig skriver hendes historie. Hende selv – eller dem, der elsker hende. ”Dig og alt derefter” er anden del af McConnell-trilogien. Hver bog fokuserer på nye karakterer og kan læses uafhængigt af de andre. Ginger Scott er forfatter til adskillige ungdoms- og voksenbøger. Ud over at have en forkærlighed for romantik, er Ginger også vild med sport, og hun blander ofte de to ting sammen i sine bøger. Ginger har skrevet for og været redaktør på aviser, magasiner og blogs i mere end 15 år. Hun har skrevet om sportsfolk, politikere, skuespillere, forskere, cowboys, kriminelle og byer – og hér fortæller hun en af de historier, der ikke er plads til i nyhedsstrømmen, selvom den er vigtig.
-
158,95 kr. Cassie Beresford har netop landet sit drømmejob som viceinspektør på den lokale, idylliske skole, Little Acorns. Så det eneste hun sådan set ikke har brug for, er at det til landsbyens velgørenhedsarrangement bliver afsløret, at hendes mand gennem 20 år har været hende utro. Han har haft en affære med en af Cassies allerbedste veninder, og som om det ikke var nok, må Cassie forholde sig til at blive udnævnt til inspektør for skolen. Det betyder blandt andet, at hun står forrest i kampen for at bevare skolen over for et hold aggressive investorer, der har planer om at jævne den traditionsrige skole og det smukke landskab omkring landsbyen med jorden til fordel for en ny superskole og lukrative boliger.På trods af udfordringerne i Cassies liv er der også plads til hendes elevers smittende glæde, hendes store børns udvikling på godt og ondt, og hendes uimodståelige familie og venner. Og da støvet har lagt sig, opstår der en mulighed for, at kærligheden kan blomstre igen. Men det kræver, at Cassie kan give slip på den kontrol, som hun ellers har mødt livet med.En landsbyaffære er en vidunderlig varm og morsom roman, som man hurtigt bliver afhængig af.JULIE HOUSTON har skrevet 6 romaner, der er udkommet i England. Og den 7. er på vej. De første fem har allerede været bestsellere på Amazon. Hun bor i det smukke Huddersfield i West Yorkshire, hvor alle hendes romaner foregår. Hun har blandt andet læst engelsk litteratur på universitetet og undervist i underskolen.
-
158,95 kr. Det er sådan, det altid er, når en familie holder på en hemmelighed … det kan ende med, at det er hemmeligheden, der holder på familien.Det er sådan, det altid er, når en familie lever lykkeligt til deres dages ende … det kan ende med at blive kompliceret.Det er sådan, det altid er, når børn forandrer sig … så forandrer de verden.Det er sådan, Claude er. Han er fem år, den yngste af fem brødre, og han elsker marmelademadder. Han elsker også at gå i kjole og drømmer om at blive prinsesse.Laurie Frankels bøger har ligget på New York Times bestsellerliste, og hun er en prisvindende forfatter til tre romaner. Man kan støde på ting, hun har skrevet, i The New York Times, The Guardian, Publishers Weekly og People Magazine. Hun har modtaget flere priser, og hendes bøger er oversat til mere end 25 sprog. Og hun er god til at lave suppe.
-
158,95 kr. At få et barn er simpelthen Meningen Med Livet. Eller? For Ermina, Freddie og Sigrid har vejen til den positive graviditetstest været vidt forskellige. Men nu sidder de der. Med skrigende spædbørn, utætte bryster og en partner, som ikke rigtigt forstår. Alle tre stiller sig selv det samme spørgsmål: Er det sådan her, det skal være?Ermina opgiver mødregruppen, som ikke leverer andet end løgne om søvn og taknemmelighed. Ved et tilfælde støder hun på Freddie og Sigrid, og sammen danner de deres egen gruppe. De tre kvinder er vidt forskellige, men alligevel skaber de et stærkt venskab, som hjælper dem med at håndtere fødselsdepression, kampen mod de frygtede graviditetskilo og en ligestillings fikseret, men fraværende mand.I fællesskab indser de, at tingene aldrig er, som man tror, og at selv mødre en gang imellem bliver nødt til at skifte caffe latten ud med champagne.Johanna Schreiber er født i 1986 i Göteborg. I dag bor hun i bydelen Midsommarkransen i Stockholm, hvor Det bedste som er hændt mig foregår. Hun er journalist og har skrevet både børnebøger og young adult.Det bedste som er hændt mig er hendes første roman for voksne, og hun skrev den på sin mobiltelefon, mens hun ammede sin datter.Johanna begyndte at arbejde som journalist som 23-årig med klummen ”Spørg Johanna om sex og kærlighed” i ungdomsmagasinet Frida. Siden har hun skrevet for Expressen og arbejdet med politisk kommunikation.Johanna Schreiber har altid elsket fortællinger om relationer og parforhold, og gennem alle hendes bøger er kærlighed, søsterskab og girl power tilbagevendende temaer.
-
158,95 kr. Hvad gør man, når ens hjem styrter i et jordfaldshul? Når man er Abby Thompson, kommer man sig hurtigt over det økonomiske og følelsesmæssige chok og begynder at lede efter et nyt hus. Det er straks værre, at alle hendes brødre og veninder er i gang med at stifte familie. Abbys fritid går primært med at se anime sammen med sin kat, og hun føler sig udenfor. Men så bliver hun hyret som ejendomsmægler til at finde et nyt hjem til Spencer, som hun har gået på high school med.Da Spencer Hill i sin tid flyttede fra Woodlake for at studere, var han bare en nørd, som ingen lagde mærke til – slet ikke Abby Thompson. Han er netop vendt tilbage for at arbejde som astronom på det lokale universitet og har i øvrigt udviklet sig til en smuk ung mand, som alle lægger mærke til – også Abby Thompson.Kan Abby komme sig over sin følelse af mindreværd over, at Spencer er klogere end hende? Og kan Spencer slippe fortiden og frygten for, at pigen, som han var forelsket i, da de gik i high school, stadig er uopnåelig?Hjem til stjernerne er tredje bind i Woodlake-serien om Thompson-familien. I første bind, Et rigtigt håndværkertilbud, mødte vi Finley og Noah Thompson. I andet bind, Der går altid et tog til New York, mødte vi Paige og Asher Thompson. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.(En sød, sjov og sexet fortælling, fra 17 år).
-
158,95 kr. Ville du vælge kærligheden, hvis du vidste præcis, hvordan det ville gå?For Joel er kærligheden ikke længere en mulighed. Men da han møder Callie, kan han ikke undgå at føle sig tiltrukket af hende. I Callie ser han den mulighed for alligevel at tage del i livet, som han ellers havde opgivet. Og i Joel opdager Callie den slags kærlighed, hun altid havde håbet på var mulig. De udfordrer hinanden til at tage chancer, til at le og til at stole på, at lige meget hvor meget man slår sig, vil den anden altid være der til at samle én op.Men Joel har en hemmelighed. Han drømmer om de mennesker, han elsker, og drømmene bliver altid til virkelighed. En nat drømmer Joel den drøm om Callie, som han har frygtet mest, og de må hver især beslutte, hvad de vil. Vil Callie blive sammen med Joel, selvom hun kender sin skæbne? Og hvis man kender sin fremtid, hvordan kan man så være fri til at påvirke sit liv?Når jeg ser dig er en fejende romantisk og uforglemmelig debut om det mod, det kræver at elske, særligt når man tror, man ved, hvordan det hele ender.Holly Miller er født og opvokset i Bedfordshire. Efter sin universitetseksamen har hun arbejdet som marketingmedarbejder, redaktør og tekstforfatter. Holly bor i Norfolk sammen med sin kæreste og deres hund.
-
158,95 kr. Nogle gange er man nødt til at rejse ud for at finde hjem. Stella arbejder som koordinator på et rejsebureau i Stockholm og trives i sit fredelige arbejde. Særligt fordi hendes privatliv ikke er specielt fredeligt. Hun er enlig mor, og hendes syvårige søn Felix har det ikke let i skolen. Han bliver holdt udenfor og får ofte skylden for konflikter. Da rejsebureauet bliver pålagt effektiviseringer og får en tur i konsulentmaskinen, er freden forbi. Stellas stilling ændres i omlægningerne af firmaet, og hvis hun ikke vil miste sit arbejde, er hun nødt til at sige ja til at rejse rundt og vurdere hoteller og oplevelser i Norden. Ikke nogen nem opgave for en enlig mor. En af hendes nye opgaver er at afprøve et nyt koncept på det nyrenoverede højfjeldshotel i Fröliden. Stellas første indskydelse er at sige nej tak til opgaven, men efter endnu en hændelse på skolen, der gør Felix ulykkelig, får hun nok. Sammen begiver de sig af sted mod fjeldet, for måske er denne rejse den mulighed og pause, de begge har brug for? Et lille skridt på vejen er en charmerende, varm og hyggelig feelgood-bog, som dufter af efterårsblade, modne bær og te på termokander.
-
158,95 kr. Paige Sullivan er netop hjemvendt fra New York med kufferten fuld af skuffelser. Hun har mistet sit firma, sin kæreste og alle sine penge. Paige bor på sin mors sofa i Woodlake, New Hampshire, mens hun prøver at finde ud hvad næste skridt skal være. Hun drømmer om at kunne genoptage karrieren som eventplanner måske i Texas, hvor der ikke er nogen, der kender hende. Hvad Paige ikke drømmer om, er at gøre rent for andre, stå i en sølle kaffebar om dagen og et endnu mere sølle værtshus om aftenen for at skrabe penge sammen til sin drøm.Asher Thompson har bygget sit eget hus udenfor Woodlake, og det passer ham forrygende at bo helt alene uden at blive forstyrret af andre. Han er lidt af en eneboer og bruger al sin tid på sit arbejde som selvstændig snedker og er egentlig godt tilfreds. Hans familie besøger ham fra tid til anden dels for at bade i den sø, der ligger på grunden, dels for – uden held – at få ham til at være mere social.Da Paige bliver nødt til at overtage rengøringstjansen hos Asher, bliver hans fredelige liv og omgivelser fuldstændig forandret. For selvom de irriteres vanvittigt over hinanden, sker der noget når modsætninger mødes.Der går altid et tog til New York er andet bind i Woodlake-serien. I første bind ET RIGTIGT HÅNDVÆRKERTILBUD mødte vi Finley og Ashers storebror, Noah.(En sød, sjov og sexet fortælling, fra 17 år.)Carey Heywood er New York Times og USA Today bestsellerforfatter. Hun har skrevet over 20 bøger og har mange flere på vej. Hun er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre – nogle gange bedårende – børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge kamp-Yorkshire Terrier.
-
158,95 kr. 39-årige Lina Sundells singletilværelse forandres drastisk to uger før jul, da hun bliver fyret fra sit arbejde. Det øger risikoen for, at hun bliver tvunget til at gå ind i driften af familiens gæstgiveri oppe i Nordsverige betragteligt. Noget, hun ellers i mange år af al magt har forsøgt at undgå. Nu, hvor der ikke er noget, der binder hende til Sverige, drømmer hun om at flygte fra familiejulen i år og tage til Argentina på tangoferie i stedet. Men pludselig finder hun ud af, at hendes far, Björn, faktisk slet ikke er død, men lever i bedste velgående. Hun har ellers altid troet, at han var død i et flystyrt, da hun var spæd. Hun er nødt til at tale med sin mor, selvom det giver hende kvalme at tænke på det.Linas mor, Hedda, har også sit at kæmpe med. Hendes gæstgiveri er tæt på konkurs, hendes søn, Jesper vil ikke længere arbejde i familieforetagendet, og selv får hun sværere og sværere ved at huske. Og så er der også den irriterende sag med Björn …Der er nok at tage fat på, da familien Sundell samles for at fejre jul i Heddas smukke, traditionsrige og charmerende gæstgiveri. Hvorfor er Hedda så uvillig til at tale om fortiden? Kan gæstgiveriet reddes? Finder Lina sin egen måde at gøre tingene på? Er der kærlighed og lykke at finde i at isfiske på søen i klingende frostvejr sammen med sin tangolærer?I En sang til Hedda vender Annika Estassy tilbage til det lille samfund i Måneby, hvor også Grønne fingre søges foregår. Vi møder igen den bramfrie Agnes, der trods fremskreden kræft ikke er bleg for en klog bemærkning, når Hedda tvivler på livet.En sang til Hedda er en roman om frihed, tilgivelse og forsoning.Annika Estassy er født i Frankrig, men har boet i Sverige i 40 år, hvor hun blandt andet har arbejdet i filmbranchen. Hun bor nu igen i Frankrig i Cerbère med mand og hund. Siden 2018 har hun været forfatter på fuldtid og debuterede i 2013. En sang til Hedda udkom i Sverige i 2019 hos Norstedts. Grønne fingre søges udkom i 2019 på dansk hos Palatium Books ApS.
-
158,95 kr. Susannes værste mareridt bliver til virkelighed, da hun bliver forladt af sin mand, som har mødt en yngre kvinde. Som 53-årig må hun nu se i øjnene at hun lagde sine æg i den forkerte kurv, da hun som ung valgte at opgive fuldtidsarbejde og hellige sig familien. Nu er begge hendes store døtre, Sofia og Lovisa flyttet hjemmefra og hendes karriere består af en deltidsstilling uden store fremtidsmuligheder. Hendes eksmand er blevet far igen og har hverken tid eller lyst til at tale med hende, og da slet ikke til at hjælpe med at afhænde deres fælles værdier.Susanne har også for nyligt mistet sin mor, der dog har efterladt hende et charmerende ismejeri i en afkrog på Gotland. Her påtænker hun at sortere de fælles ejendele fra den store villa i Stockholm og samle kræfter efter skilsmissen. Men en større vandskade lægger forhindringer i vejen for at hun kan sælge ismejeriet og hvordan nu med forsikring, økonomi og praktisk håndtering af de mange uvante opgaver? Der er meget Susanne må tage hånd om og nu helt alene.En dag dukker en vranten men elegant nabo op i gårdspladsen i den tro at Susanne afholder loppemarked. Det har på ingen måde været i Susannes tanker, men naboens vedholdenhed gør at hun må gentænke sin situation og bliver slynget ind i livet igen.I figentræets skygge kan læses uafhængigt men er en fortsættelse af læsersuccesen Lille toværelses med potentiale. Det er en varm og kærlig fortælling om at rejse sig når man er faldet og om modet til at stå ved sig selv og det man tror på.Camilla Davidsson har solgt mere end 150.000 bøger i Sverige. I figentræets skygge er hendes 6. roman.
-
158,95 kr. Cameron Bright går på Beaumont Prep, den dyreste og bedste privatskole på hele vestkysten. Hun er smuk, populær og den bedste på løbeholdet. Men hun er også berygtet for sin brutale ærlighed og arrogante stil.Udefra ser Cams liv perfekt ud, men sandheden er en anden. Hendes rige og berømte far mener, at hans opgave som far er klaret med en check til Cams skole, men alligevel ønsker hun sig brændende hans anerkendelse. Hjemme hos Cam er situationen heller ikke for god. Cams mor er en ikke længere helt ung skuespiller, som aldrig er slået igennem, og til morens udtalte frustration er der efterhånden langt mellem rollerne.Til en fest ydmyger Cam outsideren Paige. Det ser Andrew, som Cam er forelsket i, uheldigvis, og hans interesse for hende kølnes hurtigt. For at vinde ham tilbage beslutter Cam at ‘tæmme’ sig selv, ligesom Katherine i Trold kan tæmmes. Det kræver godt nok undskyldninger til dem, hun har trådt på gennem årene – mange undskyldninger – men det betyder ikke så meget, for Cam mener dem ikke. Ikke rigtigt, i hvert fald. De er bare et led i en plan.Den første på hendes undskyldnings-liste er Brendan, som hun hensynsløst har mobbet. Men han har andre problemer og tilgiver ikke så let. Cam indser, at hun må tage opgaven mere alvorligt, og da hun fatter interesse for Brendans computerspil, bliver hun langsomt inddraget i hans omgangskreds. Med Paige i spidsen har gruppen helt andre interesser end Cam, men alligevel møder Cam et fællesskab og en rummelighed, hun slet ikke vidste eksisterede.Cam begynder at tvivle på, om hun nødvendigvis skal gå på kompromis med sig selv for at få den kærlighed, hun fortjener.Emily Wibberley og Austin Siegemund-Broka mødte hinanden i high school og forelskede sig i Shakespeare og hinanden. Mens Austin studerede engelsk på Harvard (for at kunne imponere Emily med smarte litterære analyser) tog Emily til Princeton, hvor hun studerede psykologi med fokus på unge og teenagere. De bor i Los Angeles, hvor de forener deres interesser ved at skrive bøger om high school, litteratur … og den første kærlighed.
-
158,95 kr. Claudia er havnet i problemer. Hun kommer tilfældigvis til at overhøre den samtale, hvor Paige slår op med Iris – og Paige og Iris er det hotteste par på skolen. Så da Claudia mod sin vilje bliver sat sammen med den vanskelige og temperamentsfulde Iris i årets skoleteaterstykke En skærsommernats drøm, udvikler tingene sig i en kedelig retning. Men den sødeste og skøreste dreng, Claudia kender, er heldigvis også med, og det bliver et sidste skoleår med mange nye erkendelser.Claudia bevæger sig i en verden af intense venskaber og forsigtige forelskelser i UDEN FORNUFT. Hun er kvik og sjov, men har også, meget menneskeligt, sine fejl og mangler at slås med. UDEN FORNUFT er en roman om at få udvidet sin horisont, tillade sig selv at være sårbar og at acceptere og elske mennesker, som de i virkeligheden er. En samtidsroman for unge af Emma Mills om en pige, der igennem skolens opførelse af stykket En skærsommernats drøm bliver ført ind i nye venskaber og måske endda også til kærlighed. Og Shakespeares eviggyldige tekst om kærlighed og selvbilleder spejles på smukkeste vis.
-
158,95 kr. Engang troede jeg, at livet ville være lettere og rarere, hvis jeg var høj, blond og tynd som en supermodel. Men i virkeligheden er livet – ligesom de fleste almindelige kvinder – fuld af former og fejl. Men livet rummer også uendelige muligheder for at lære, at det ikke er tallet på vægten, der viser, hvad hjertet er i stand til.Efter i årevis at have kæmpet med dårligt selvværd og været på utallige kure har jeg endelig besluttet at få mig en personlig træner. Min brors forlovede har entusiastisk hjulpet mig med alt for meget motivation, og nu er jeg, Madeline “Leni” Moore, klar til at smide bekymringerne over bord.Det er så lige indtil, jeg løber frontalt ind i et træ og kolliderer med ham. Lane Sheffield, ham som man kun kan savle over. På afstand. Første gang, jeg så ham på løbestien, blev jeg underligt varm helt nye steder. Han er klart over mit niveau. Han er slank, elegant og atletisk i modsætning til mig, der er stor, kedelig og i dårlig form. Der er ingen grund til, at Lane kan lide mig, men … det kan han, og denne uvante opmærksomhed gør mig forvirret. Komplet forvirret.Det, der begyndte som en sund rejse for at smide nogle kilo, ender som en mission for at finde mit sande jeg. Vil behovet for at passe ind og endelig have én at kalde min føre mig mod mit mål om at tabe mig eller mit mål om at blive lykkelig?Jeg har fokuseret så længe på at blive tynd, at jeg ikke ved, at ikke al skønhed kan ses med det blotte øje.FAITH ANDREWS er kendt for at skrive bøger, man kan spejle sig i, og som garanterer en aktivering af hele følelsesregistret. Hun har udgivet bøger siden 2013 og har altid elsket at skrive og at være mor. Hun bor uden for New York med sin mand, to smukke, vilde døtre og den lille Yorkshire-terrier Rocco Giovanni. Hun ses oftest med næsen begravet i en bog eller ved en computer, hvor hun er i gang med at skabe den næste farverige roman. Hun tror fuldt og fast på kærlighed ved første blik.
-
158,95 kr. Kan man vende tilbage, når det værste er sket?Rebecka er en succesrig forretningskvinde, og hun lever i et tilsyneladende lykkeligt ægteskab. Men hendes liv er havnet i et kaos, som driver hende til det yderste. En sen efterårsaften står hun ved et rækværk på Fjällgatan i Stockholm. Bag sig har hun en karriere, et ægteskab, succes og penge. Foran sig har hun den glitrende by og for sine fødder en højde, som vil knuse enhver. Rebecka har allerede truffet sin beslutning, men i samme øjeblik, det er for sent, ombestemmer hun sig.Historien kunne være slut her, men det er først her, den begynder. For hvordan kan Rebecka gøre det hele godt igen? Ved sin side har hun Arayan, den skytsengel, hun ikke tror på, og som hun til at begynde med ikke vil kendes ved. Arayan forsøger at hjælpe hende til at forsone sig med sig selv, sit liv og det, som førte til hendes beslutning. Men Rebecka lytter ikke. Det eneste, hun vil, er at genforenes med sin mand, Mikael, og hun bliver ved hans side for at redde deres forhold.Da hun bliver ført sammen med nogle andre vildfarne sjæle, bliver hun modvilligt klar over, at afstanden mellem hende og Mikael er dybere, end hun har valgt at se, og i sin længsel efter nærhed tvinges hun til at konfrontere sine rædsler og forestillinger om, hvad ægte kærlighed er. For Mikael rejser Rebeckas død spørgsmålet om, hvorvidt han overhovedet har vidst, hvem hun var, og jagten på svar fører ham længere og længere bort. Rebeckas mareridt er blevet virkelighed, og hun kan intet gøre. Men måske findes der alligevel en måde at lade kærligheden sejre på. For den, som finder modet til at sætte sin elskede fri.Et sted inden i os er en dyb, men også legende fortælling om liv og død. Om en kærlighed, som går forud for menneskers ønske om at eje hinanden, og om længslen efter samhørighed og forsoning med det, som har været, men som ikke længere er.Kajsa Ingemarsson er født i 1965, og hun debuterede som forfatter i 2002. Siden har hun udgivet syv bøger, som er oversat til mange sprog. I Sverige udkommer hun på Forlaget Norstedts, som omtaler hende som en af forlagets mest læste og elskede forfattere. Kajsa Ingemarsson arbejder også som manuskriptforfatter, skuespiller og producer i radio- og tv-branchen, hvor hun blandt andet er en af deltagerne i det populære radioprogram På minuten og producerer tv-programmet Svagaste länken. Tidligere er Skæbnehjulet og Små gule citroner udkommet på dansk.
-
158,95 kr. 17-årige Edie Price har slet ikke lyst til at være i Mansfield i Massachusetts Det er den sidste sommer, før hun skal på college, og Mansfield er stedet, hvor rige naboer og forkælede tøser som Edies kusiner bor. De er besat af at få Edie til at tænke på noget andet end sin mors død og tager gerne søde drenge og Askepot-agtige makeovers i brug for at komme i mål. Edie har sine egne planer, og de inkluderer altså ikke en prins på den hvide hest. Edie fordyber sig i sine lektier og sine ansøgninger til studielegater for at få råd til at komme på college. Men hun bliver alligevel fascineret af to drenge fra Mansfield, der kappes om hendes opmærksomhed. Sebastian er Edies barndomskæreste og første store kærlighed, men der er også den lokale bad boy og hjerteknuser Henry. Han er grænseløs, men hans kys er afhængighedsskabende. Begge drenge giver Edie problemer. Hun kan ikke undgå at stå midt imellem dem. Nogen ender med kærestesorg. Nu skal hun bare sørge for, at det ikke bliver hende. Jacqueline Firkins er skuespilsforfatter, manuskriptforfatter og kostumedesigner. Hun har skabt verdener og personer som kostumedesigner i 20 år. Hun arbejder på British Columbia Universitets fakultet for teater og film, hvor hun deltager i så mange skrivekurser, som hun kan få lov til. Når hun ikke er optaget af at flytte knapper eller kommaer, kan man møde hende på løbeture ved havet, finde hende opslugt af ærlige kærlighedssange, eller i gang med at lade, som om hendes hund forstår alt, hvad hun siger. Hjerter, strenge og andre ting der kan gå i stykker er Jacqueline Firkins debut som romanforfatter, og den udkommer samtidigt hos HMH Books i USA og Palatium Books i DK.
-
158,95 kr. Finley Reeves er de dårlige beslutningers dronning. Hun har netop været igennem en slem skilsmisse i Texas og har besluttet sig for at starte helt forfra. Hun vælger at begynde med at investere i et rigtigt håndværkertilbud, der har flere fejl og mangler end Titanic. Ovenikøbet ligger det i den anden ende af USA i Woodlake, New Hampshire. Hendes største fejltagelse er måske at indlade sig på projektet helt alene.Entreprenøren Noah Thompson viser sig på hendes dørtrin som redningsmand og giver hende et tilbud, hun dårligt kan sige nej til. Noah er sexet, barsk og dygtig med sine hænder. Men Finley lover sig selv, at hun ikke har brug for hans hjælp, hverken med håndværkertilbuddet eller med noget som helst andet. Men det har hun nu nok alligevel.(En sjov og sexet fortælling, fra 17 år.)Carey Heywood er New York Times og USA Today bestsellerforfatter. Hun har skrevet flere end 20 bøger og har mange flere på vej. Hun er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre – nogle gange bedårende – børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge kamp-Yorkshire Terrier.
-
158,95 kr. Her får du fjerde bind i fortællingen om Maysonbrødrene i Aurora Rose Reynolds’ Indtil-serie. Maysonbrødrene er virkelig lækre mænd, men der hviler også en familieforbandelse over dem. For når de først bliver forelsket i en kvinde, bliver hun den eneste ene. Også selvom hun ikke nødvendigvis er interesseret. Nico Mayson har indtil nu været familiens sorte får, og for ham er kvinder noget, man bruger og smider væk. Han er tatoveret over det hele og hele sit liv er han kun blevet bedømt på sit provokerende udseende. Han har aldrig mødt en kvinde, som kan se, hvordan han i virkeligheden er bag den barske facade. Han er trådt ud af familiens byggefirma og ernærer sig som dusørjæger, der finder kriminelle over hele USA, og det tjener han gode penge på. Han har ikke tid til – eller interesse i – kvinder. Sophie Grates er bibliotekar, forsikringsagent og lidt af en enspænder. Tidligt i sit liv har hun oplevet nogle ting, der gør hende forsigtig over for fremmede. Hun lever sit liv fra sidelinjen og har aldrig mødt en mand, som presser hende til at træde ud af det velkendte og trygge. Da Nico finder hendes telefon, er hun meget tilbageholdende med at give ham informationer om sig selv for at få den tilbage. Modvilligt fortæller hun ham, at hun har skjorte og nederdel på og brunt hår. Hun fortæller ikke om de høje hæle, hun også har på. Men de to mødes dog og Sophie får sin telefon. De to provokerer hinanden. Nico bliver sur og det gør Sophie også. Og det er jo ikke den optimale begyndelse på en kærlighedshistorie … men det er det nu alligevel. Aurora Rose Reynolds NEW YORK TIMES, USA TODAY & WALL STREET JOURNAL BESTSELLER Aurora er en rigtig navy brat. Hendes mand arbejder i USA Navy, og sammen med ham har hun boet over næsten hele USA – for tiden bor de i Tennessee. Hun er gift med en alpha-mand, der elsker hende så meget som mændene i hendes bøger elsker deres kvinder. Han giver hende alt den inspiration hun har brug for.
-
158,95 kr. I det nordlige Sverige, hvor der er koldt det meste af året, er det ikke en frodig kolonihave, man ser for sig som det første. Alligevel er den ældre dame Agnes’ kolonihave blevet udvalgt til at skulle portrætteres i tv. Det er en stor begivenhed i den lille by og særligt i kolonihaveforeningen. Men Agnes har et problem. Selvom det er sommer, har hun ikke kræfter til at holde haven smuk, og sønnen i USA er ikke til meget hjælp. Det hjælper heller ikke, at hun er kommet til at sige ja til at passe sin nabos temperamentsfulde kakadue, mens han rejser Jorden rundt.Mange kilometer sydpå uden for Stockholm bor Leyla med sin mand Johan og deres seksårige søn Hugo. Johan kommer til at gå over stregen i et af sine raseriudbrud, og Leyla beslutter sig for at rejse væk sammen med Hugo. Hun besvarer en annonce, der tilbyder ophold i en kolonihave mod pasning af haven, og havner i Agnes’ kolonihave. I løbet af sommeren finder Leyla den pause, hun har haft brug for, men hverdagen venter for enden af ferien, og Leyla er nødt til at tage stilling til, hvad der skal ske.Også Agnes skal træffe afgørende beslutninger, men af en helt anden årsag. Agnes synes egentlig, at de fleste andre mennesker er irriterende, men af en eller anden grund virker Leyla interessant. Leyla er meget lukket omkring sit privatliv, men måske kan Agnes’ erfaringer hjælpe hende?Grønne fingre søges er en fortælling om at være udsat, men også om venskab, livsklogskab og en kolonihaves helende kraft.Annika Estassy er født i Frankrig, men har boet i Sverige i 40 år, hvor hun blandt andet har arbejdet i filmbranchen. Hun bor nu igen i Frankrig i Cerbère med mand og hund. Siden 2018 har hun været forfatter på fuldtid og debuterede i 2013.
-
158,95 kr. “I to år, tre måneder og 16 dage har jeg ikke været mig selv. Så lang tid er det, siden det skete. Siden har jeg ikke været i stand til at gå i skole, jeg har reelt været fange i mit eget hjem, og jeg har været en skygge af mig selv. Nu er jeg begyndt på college og har lagt tusinder af kilometer mellem min fortid og min fremtid. For dig ville det måske være let at flytte hjemmefra, begynde på college og få venner, men for mig? For mig var det utænkeligt.” Selvom Rowe Stanton kæmper med store skyldfølelser og en tung sorg over det, hun har oplevet, vover hun alligevel at begynde på college. Allerede første dag møder hun Nate Preeter, der er skolens baseballstjerne. Hun forventer ikke, at han vil lægge mærke til en som hende, men det gør han. Han ser hende og prøver at forstå hendes fortid. Men kan hun overhovedet klare at være tæt på nogen, når hun i så lang tid ikke engang har kendt sig selv? Grib mig er første del af McConnell-trilogien. Hver bog fokuserer på nye karakterer og kan læses uafhængigt af hinanden. Ginger Scott er forfatter til adskillige ungdomsog voksenbøger. Ud over en forkærlighed for romantik er Ginger også vild med sport, og hun blander ofte de to ting sammen i sine bøger. Ginger har skrevet for og været redaktør på aviser, magasiner og blogs i mere end 15 år. Hun har skrevet om sportsfolk, politikere, skuespillere, forskere, cowboys, kriminelle og byer – og hér fortæller hun en af de historier, der ikke er plads til i nyhedsstrømmen, selvom den er vigtig.